DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET
PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 DRAMATURGI VELKOMMEN TIL DRAMATURGI! Du kan nu se frem til din kommende tid som dramaturgistuderende på Kasernen med start 22. August 2016! Til at sørge for at du får den rigtige start, er vi 13 tutorer, som tager imod dig og dine medstuderende mandag i uge 34 mellem kl 9.00 og 9.30 i Kasernens Foyer, Langelandsgade 139, bygning 1585. Inden undervisningen starter i uge 35, har vi tilrettelagt en god blandet RUS-uge, hvor du introduceres til både de praktiske, faglige og sociale aspekter ved dramaturgistudiet på AU. I
3 løbet af rusugen vil der være god tid og mulighed for at lære dine medstuderende at kende gennem fagligt og socialt orienterede aktiviteter. Frem til uge 41 vil undervisningen have karakter af et intro-forløb under titlen Aktuelt Kultur- og Teaterliv. Her vil du få et generelt indblik i studiet, hvor du f.eks. introduceres til projektarbejde m.m. Herefter starter fagene Værkanalyse 1 og Teaterhistorie 1. Er du tilvalgstuderende, så kig længere nede i pjecen, der har vi en speciel hilsen til dig. Vi tutorer står til rådighed hele dit første studieår, og vi er altid klar til at hjælpe dig! RUSUGEN
4 I RUS-ugen introduceres du til universitetslivet, underviserne og dine medstuderende. Det er en vigtig uge, specielt fordi dramaturgi er et socialt studie, hvor man har brug for at kunne arbejde sammen. RUS-ugen giver dig også mulighed for at få nye venner, der har samme interesser som dig. Samtidig får du en masse informationer om studievejledning, intranet, sikkerheden i dramaturgis teatersale og meget mere. Vi forventer at alle deltager, men går op i at der er plads til alle i RUS-ugen, og at ingen bliver presset til noget de ikke har lyst til. Derfor plejer vi at have en fantastisk RUS-uge på dramaturgi. På næste side kan du se et program for ugen, som starter om morgenen d. 22., og slutter med en fest lørdag d. 27. august. Har du spørgsmål til programmet, er du velkommen til at kontakte to af tutorerne Signe (28967578) eller Mette (25175181). PROGRAM
5
6 TILVALG Skal du starte på tilvalgsfag på Dramaturgi vil vi også meget gerne se dig i RUS-ugen! Ugen er så vidt muligt tilrettelagt sådan, at den passer til både hovedfags- og tilvalgsstuderende. RUS-ugens primære formål er, at de studerende kan lære hinanden at kende, samt at de bliver introduceret til studiemiljøet generelt. Der vil være enkelte dele af RUS-ugen, hvor tilvalgsstuderende og hovedfagsstuderende er hver for sig, for at alle får mest muligt ud af ugens program. Du kan dog allerede nu sætte kryds i kalenderen torsdag aften i rusugen, altså d. 25/8, da du sammen med de andre tilvalgsstuderende her får muligheden for at spise og hygge sammen med de 3. semesters studerende fra dramaturgi, som du primært skal have undervisning med. Du får mere information på velkomstdagen d. 22. august. Vi håber at se så mange tilvalgsfolk som muligt!
7 PRAKTISKE OPLYSNINGER Mandag d. 22. august mellem kl 9.00 og 9.30 mødes vi på Langelandsgade 139 i Kasernens Foyer (bygning 1585). Det vil i forbindelse med RUS-ugen være en god idé at medbringe en madpakke eller have penge med til mad til frokost. Vi tutorer laver lækker morgenmad, der kan købes til blot 10 kr. og aftensmad til 20 kr. hvis man har lyst. Hvis der er noget du ikke kan tåle eller har allergi over for, så meddel det gerne til Signe (28967578) eller Mette (25175181) før rusugen, så vi kan have alternativer i forhold til aftensmad klar til dig. Mangler du i RUS-ugen et sted at sove i Aarhus, kontakt da Signe (28967578) eller Mette (25175181), og så vil vi meget gerne hjælpe med at finde en seng i den uge. Kontakt Hvis du er forhindret i at deltage i hele eller dele af RUS-ugen, vil vi meget gerne høre fra dig. Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med skemaet, RUS-ugen generelt eller andet er du også meget velkommen til at kontakte os. Du kan skrive eller ringe til: Signe Wriedt Jakobsson 28967578 Mette Mathiasen - 2517518 Betaling For at få alle de skønne arrangementer til at løbe rundt bedes I indbetale 600 kr. senest onsdag d. 17. August. Dette vil dække RUS-ugen og alt på hele hytteturen. Hvis I desværre kun kan deltage i et af arrangementerne, koster RUS-ugen 200 kr. og hytteturen 400 kr. Betal og se mere på: https://studiestart-dramaturgi.nemtilmeld.dk/2/ Hvis der opstår problemer, så kontakt Signe (28967578) eller Mette (25175181). Vigtige datoer! Fællesæstetisk arrangement og fredagsbar den 2. september Her skal vi møde de andre fag på Kasernen: Musikvidenskab, kunsthistorie, litteraturhistorie og æstetik & kultur.
8 Teater-intro-kaffe-dag den 5. september På denne dag disker byens teatre op med kaffe, og giver en smagsprøve på hvad de kan. Dagen bliver lang (og hyggelig!), så sæt også aftenen af. Foreningsintro den 14. september I vil blive introduceret for nogle af de foreninger der findes på AU og i Aarhus teatermiljø. Dette kommer til at foregår om eftermiddagen efter undervisningen. Pubcrawl den 30. september På denne forrygende aften tager vi hinanden under armen og begiver os på en rundtur på byens barer, hvor der vil være gode rabatter, konkurrencer og fest. Hyttetur d. 14. til 16. oktober Første weekend i efterårsferien tager vi på hyttetur! I får selv mulighed for at planlægge detaljerne omkring turen, der som altid vil blive fyldt med en masse festligheder, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Nyttige hjemmesider www.studerende.au.dk/arts - her kan du finde oplysninger om blandt andet undervisere, studievejledning, fag, studieordninger og eksamensformer. www.studerende.au.dk/arts/studiestart - giver dig relevant information i forbindelse med din studestart, bestilling af studiekort, firstclass, rusugen og meget andet. Her kan du holde dig opdateret i tiden op til d. 24. august. www.su.dk - husk at søge om SU!
9 www.au.dk - hele Aarhus universitets hjemmeside www.stakbogladen.dk - her kan du købe fagbøger fra dit pensum www.ungdomsboligaarhus.dk - stedet, hvor du kan få hjælp til at søge bolig Bogkøb? I skal ikke stresse over bøger og andet universitetsrelateret, for vi gennemgår det hele i RUS-ugen, så slap af og nyd resten af sommerferien! Du kan dog tage forskud på de faglige goder ved at besøge følgende links: - Gyldendals Teaterleksikon: http://www.denstoredanske.dk/gyldendals_teaterleksikon - Peripeti Danmarks eneste teatervidenskabelige tidsskrift, hvor hovedredaktionen befinder sig på Dramaturgi: http://www.peripeti.dk
VI GLÆDER OS SÅ MEGET TIL AT MØDE JER! KÆRLIG HILSEN JERES TUTORER