VINTERREGULATIV Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Morsø Kommune 1. Indledning I henhold til Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje (Vejloven), har vejmyndigheden pligt til at sørge for snerydning, træffe foranstaltninger mod glat føre og sørge for renholdelse af offentlige veje og stier. Vejmyndigheden fastsætter efter nærmere forhandling med Politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. I henhold til Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje (Privatvejsloven) kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet fastsætte nærmere retningslinjer for grundejernes forpligtigelser til selv at foretage snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på vej, sti, fortov, trapper, mv. I medfør af Vejlovens 62-72 stk. 1-7 og Privatvejslovens 8, 9, 23, 24, 79-82, har Kommunalbestyrelsen, efter forhandling med politiet, besluttet, at snerydning, foranstaltninger mod glatføre og renholdelse af de under Kommunalbestyrelsen værende veje, stier og pladser skal udføres efter de i regulativet anførte retningslinjer. 2. Vejbestyrelsens opgaver og prioritering af veje Vejbestyrelsens opgaver og prioritering af vejene er i den efterfølgende opstilling beskrevet og opdelt i 4 forskellige vintervejklasser A-, B-, C- og D-veje. Vintervejklasserne tager udgangspunkt i Morsø Kommunes vejklassifikation, men der er enkelte afvigelser grundet hensyn til rutens udformning, lokale forhold, tidligere praksis samt det maskinel, der er til rådighed. Vejbestyrelsens opgaver på A-, B- og C-veje omfatter snerydning og glatførebekæmpelse på såvel egentlige kørebaner som svingbaner, cykelstier i eget tracé, cykelstier langs kørebaner, cykelbaner, rundkørsler, vejtilslutninger, buslommer, rastepladser, p-pladser, og lignende. 2.1 Opgaver og prioritering af A-, B-, C- og D-veje. Definition: A-veje Gennemfartsveje i landzone Fordelingsveje i landzone Trafikveje i byzone Primære hovedstier i eget tracé og cykelstier langs A-veje Øvrige kommunale forpligtigelser (se bilag 2 for detaljeret definition) Servicemål: 1
Tilstræbes holdt farbar uden væsentlige gener alle dage i tidsrummet 07.00-22.00. Lørdage og søn-/ helligdage i tidsrummet 08.00-22.00. Snerydning: Snerydning iværksættes og udføres alle dage i tiden mellem kl. 04.00 og kl. 22.00. Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller når der er faldet op til 5 cm jævnt lag. Glatførebekæmpelse: Glatførebekæmpelse iværksættes ved konstatering af glat føre i hverdage fra kl. 04.00-21.00, Lørdage og søn-/ helligdage i tidsrummet 05.00-21.00. Der anvendes salt til glatførebekæmpelse. Uddybende bemærkninger: Når det under snevejr kan forudses, at salt alene ikke kan holde vejen fri for sne, iværksættes skrabning og/eller fejning evt. kombineret med saltning. Bortkørsel af sne kan iværksættes, når snevoldene langs gader og veje er til væsentlig gene for trafikafviklingen, dog kun efter nærmere aftale med vagthavende eller eventuel anmodning fra politiet. Definition: Lokalveje i landzone Lokalveje i byzone (se bilag 2 for detaljeret definition) B-veje Servicemål: Tilstræbes holdt farbare i hverdagene fra kl. 07.00 til kl. 19.00. Lørdage og søn-/ helligdage dog i tidsrummet 08.00-19.00. Snerydning: Snerydning iværksættes og udføres alle dage i tiden mellem kl. 04.00 og kl. 22.00. Snerydning iværksættes ved drivedannelse eller inden der er faldet op til 10 cm jævnt lag. Glatførebekæmpelse: Glatførebekæmpelse iværksættes ved konstatering af glat føre i hverdage fra kl. 04.00-21.00, Lørdage og søn-/ helligdage i tidsrummet 05.00-21.00. Der anvendes salt eller grus til glatførebekæmpelse. Uddybende bemærkninger 2
På veje der skal gruses iværksættes grusning normalt først, når snefaldet i det væsentligste er overstået. Er der faldet så meget sne, at snerydning er påkrævet, iværksættes grusningen først, når snerydningen er tilendebragt på de enkelte ruter. 3
Definition: C-veje Boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone (se bilag 2 for detaljeret definition) Servicemål: Tilstræbes holdt farbar uden væsentlige gener i hverdage fra kl. 07.00-17.00. Lørdage og søn-/ helligdage i tidsrummet 08.00-16.00. Snerydning: Snerydning iværksættes og udføres på hverdage i tiden mellem kl. 04.00 og kl. 22.00 Snerydning iværksættes inden der er faldet op til 15 cm jævnt lag eller ved kraftige drivedannelser. Snerydning iværksættes kun i det omfang, indsatsen på A-veje og B-veje er afsluttet. Glatførebekæmpelse: Glatførebekæmpelse iværksættes ved konstatering af glat føre i hverdage fra kl. 04.00-17.00. Glatførebekæmpelse iværksættes kun i det omfang, indsatsen på A-veje og B-veje er afsluttet. Der anvendes salt i byzone eller grus i landzone til glatførebekæmpelse. Ved snefald gruses normalt kun på fastkørt sne. Definition: Veje uden vintertjeneste D-veje Servicemål: Der udføres ingen vintertjeneste på disse veje. 2.2 A-, B-, C- og D-veje. Sammenfejede/-skubbede snevolde i/langs rendesten og på fortov, der er fremkommet ved vejvæsenets snerydningsarbejde ud for private grunde, overkørsler og indgange, fjernes ikke af kommunen, dog holdes alle adgange til fodgængerovergange fri og generende volde ved vejkryds fjernes. 2.3 Forholdsregler ved anvendelse af salt. Salt er som udgangspunkt skadeligt for miljøet, men er i dag det eneste brugbare middel til at holde trafikken effektivt i gang på de overordnede veje og byernes hovedfærdselsårer og bør derfor kun anvendes på de mest trafikerede veje, dels må det sikres at doseringen ikke er større end nødvendigt.. 4
Ud over de miljøskadelige virkninger kan salten medvirke til forøgede afskalninger af de øvre asfaltlag (smeltevand der fryser). Der må derfor kun foretages saltning af de veje, der er angivet som saltruter, og det skal tilstræbes, at saltmængden ikke overstiger 10g/m2, dog vil der ved snefald/isslag kunne tillades brug af større saltmængder. Ved unormale glatføreforhold (f.eks. kraftigt islag) kan en glatførebekæmpelse med salt på det øvrige vejnet iværksættes, dog om muligt kun med grus. 2.4 Forholdsregler ved anvendelse af sand Sand udspredt med sandspreder skal doseres således der spredes over hele kørebanearealet i jævnt fordelt lag og eventuelle spildte mængder skal straks fjernes. Sand har den i denne forbindelse gode egenskab at hvis der er fastkørt sne beliggende på kørebanen vil sandet blive kørt fast i sneen og blive liggende således der vil blive længere mellem behov for genudlægning opstår. 2.5 Private Fællesveje Morsø Kommune foretager ikke snerydning og glatførebekæmpelse på private fællesveje. Snerydning og glatførebekæmpelse foretages ikke på private fællesveje udlagt med offentlig stitilslutning. Private fællesveje, hvorpå kommunen foretager snerydning og glatførebekæmpelse på grund af specielle lokale forhold annonceres hvert år inden 1. oktober i lokale dagblade (se bilag 4). 2.6 Offentlige Veje uden snerydning Vejbestyrelsen kan bestemme efter forhandling med politiet at der på visse offentlige veje ikke foretages snerydning ved kommunens foranstaltning. Fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier, hvorpå snerydning ikke foretages, offentliggøres, ved annoncering hvert år inden 1. oktober i lokale dagblade, der har almindelig udbredelse i kommunen. 5
3 Grundejernes forpligtelser 3.1 Grundejernes forpligtelser på offentlige fortove og stier i byområder. Glatførebekæmpelse/snerydning: I byer og bymæssige områder pålægges det ejere af grunde/ejendomme, der grænser op til offentlig vej eller sti at foretage snerydning og træffe foranstaltning mod glatføre på fortov og sti ud for ejendommen. Færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, sidestilles med fortov og sti. Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som fortovs- eller stiareal. Grundejere har pligt til at sørge for, at pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering til enhver tid holdes ryddet for sne. Desuden skal grundejerne snarest muligt efter glatførets indtræden bestrø fortove og stier med grus, sand eller lignende. Fortove og stier skal ryddeliggøres i færdselskrævende omfang (kørestole, barnevogne, rollatorer etc.) ud for ejendommen og snebunker skal henlægges på det resterende fortov eller i det omfang, der ikke er plads på den nærmeste del af vejbanen udenfor eventuel cykelsti. Vintervedligeholdelse af gågader skal ske i henhold til Morsø Kommunes gågaderegulativ 2012 7. 3.2 Begrænsninger i forpligtelser, som påhviler grundejerne ved offentlige veje. Ved stier forstås stier i eget tracé og ikke cykelstier, som indgår i en offentlig vejs tværprofil. Forpligtelsen omfatter kun færdselsarealet og altså ikke rendesten, grøfter, rabatter og lignende. Grundejers forpligtelse omfatter kun fortov eller sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Tilsvarende gælder, hvis pågældende ejer efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang. Forpligtigelsen er begrænset til en bredde af maksimalt 10 m for det til ejendommen nærmest liggende fortovs- eller stiareal. 3.3 Private fællesveje i byområder. I de i bilag 3 nævnte byområder påhviler det ejerne af de ejendomme, der grænser op til private fællesveje eller stier, at snerydde og glatførebekæmpe vejen eller stien. Grundejerne har pligt til at snerydde og glatførebekæmpe både kørebane, fortov og sti. 3.4 Kommunalbestyrelsens beslutning om, at de områder, hvor det påhviler grundejeren at udføre de i afsnit 3 omhandlede forpligtelser, annonceres i lokale dagblade med almindelig udbredelse i kommunen. 3.5 Private fællesveje på landet. Det påhviler de personer, der i henhold til privatvejsloven er vedligeholdelsespligtige, at sørge for snerydning og glatførebekæmpelse på private fællesveje på landet. 6
3.6 Andre private fællesveje. 4 Renholdelse Med hensyn til skov- og klitveje, veje på havneområder og andre lignende veje, der uden at være private fællesveje indgår i det almindelige vejnet, er mindst 40 m lange, og som tjener som færdselsareal for mere end 7 erhvervsvirksomheder, 7 parcel- eller sommerhuse eller 12 beboelseslejligheder, påhviler det efter nærmere meddelelse ved anbefalet brev til vedkommende vejejer denne at rydde vejen for sne, træffe foranstaltning mod glatføre og renholde vejen. 4.1 Vejbestyrelsens forpligtigelser Renholdelse af alle offentlige veje og stier foretages af kommunalbestyrelsen efter en af kommunalbestyrelsen fastlagt plan, se bilag 5, og i øvrigt når særlige forhold gør det påkrævet. Uden for by og bymæssig bebyggelse omfatter vejbestyrelsens renholdelsespligt bortset fra parkerings- og rastepladser og lignende alene den for færdselssikkerheden nødvendige renholdelse. 4.2 Grundejernes forpligtelser. I byer og bymæssige områder pålægges det ejerne af ejendomme, der grænser til offentlig vej eller sti, at renholde fortov og sti ud for ejendommen. Grundejers forpligtelse omfatter kun fortov eller sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Tilsvarende gælder, hvis pågældende ejer efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang. Forpligtigelsen er begrænset til en bredde af maksimalt 10 m for det til ejendommen nærmest liggende fortovs- eller stiareal. Færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, sidestilles med fortov og sti. Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som fortovs- eller stiareal. 4.3 Renholdelsespligtens omfang 4.4 Gågader 4.5 Tilsyn mv. Grundejernes renholdelsespligt omfatter pligt til i fortov og sti at fjerne ukrudt, feje, og fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, mindst en gang ugentlig og senest lørdag kl. 09.00 samt at renholde grøfter, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre overfladevandets frie løb. Uanset hvem, der har pligten til renholdelse af fortov og kørebane, har grundejeren pligt til at renholde trappen til deres ejendom. Det sammenfejede affald bortskaffes af grundejeren. Affaldet må under ingen omstændigheder henlægges i rendestenen ved vejens kørebane. Der henvises til Morsø Kommunes gågaderegulativ af den 13.06.2012. Regulativet kan findes på Morsø Kommunes hjemmeside www.morsoe.dk. 7
Vejmyndigheden fører tilsyn med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter 63, 64 og 66-68. Når transportministeren har delegeret sin beslutningskompetence i henhold til 64, stk. 5, føres tilsynet dog af den relevante kommunalbestyrelse. Vejmyndigheden kan om nødvendigt lade foranstaltninger udføre for grundejerens regning, hvis grundejeren ikke overholder sine forpligtelser. Efterlader nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for den pågældendes regning. Vejmyndigheden kan på ejendomme, som grænser til offentlig vej eller sti, opstille flyttelige sneskærme eller træffe andre foranstaltninger af midlertidig karakter til forebyggelse af snedriver på vejarealet. I landzone kan vejmyndigheden midlertidigt benytte ejendomme, som grænser til offentlig vej eller sti, for at kunne varetage sine pligter efter 62. Hvis en vej ikke umiddelbart kan ryddes, kan vejmyndigheden etablere og afmærke en midlertidig vej over tilgrænsende arealer. Erstatning for skader, der opstår i forbindelse med foranstaltninger efter stk. 1 og 2, fastsættes af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 105 og 106, hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse. Vejmyndigheden kan bestemme, at forpligtelser, der er pålagt grundejere efter 64, stk. 1, helt eller delvis skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning for grundejernes regning. Vejmyndigheden fastsætter fordelingen af udgifterne hertil mellem grundejerne. Vejmyndigheden skal sikre, at arbejdet udføres billigst muligt ved gennemførelse af proceduren i 137, når den udfører arbejde for ansøgers regning. Vejmyndigheden kan i dette tilfælde medregne et administrationstillæg efter 30. 4.6 Overtrædelse, straf m.v. Grundejerens overtrædelse af de i nærværende regulativ fastsatte bestemmelser straffes med bøde jf. Vejlovens 135 stk. 1-3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Nærværende regulativ med bilag henligger digitalt til gennemsyn på kommunens hjemmeside. Regulativet med bilag kan tillige rekvireres hos Natur og Miljø eller Teknisk Drift i Morsø Kommune. 8
Vinterregulativet er vedtaget af Udvalget for Teknik og Miljø den 21. september 2015. Vinterregulativet er godkendt af Midt og Vestjyllands Politi den 14. september 2015 9
Bilag 1 Organisation/styring Organisation Vintervedligeholdelsen er administrativt pålagt Udvalget for Teknik og Miljø, der udfører vintervedligeholdelsen gennem kommunens driftafdeling (Teknisk Drift). Teknisk Drift har derefter ansvaret for planlægning, tilrettelægning og gennemførelse af vintertjenesten herunder indgåelse af aftaler med fremmede vognmænd og entreprenører. Vagtledere Der udarbejdes en vagtordning for de ledelsespersoner, der varetager den praktiske styring af vintertjenesten, således at det tilsikres, at der foretages en reel indsats med styring og prioritering i overensstemmelse med retningslinjerne i indeværende regulativ. Af hensyn til arbejdsbelastning på de enkelte vagtpersoner findes det hensigtsmæssigt med en rådighedsvagtordning i 3 skift mellem 3 vagtledere/formænd, hvor hver vagt (skifte) løber fra mandag kl. 07.00 til mandag kl. 07.00, i perioden fra og med 1.10 og til og med 30.4. I de uger, hvor den enkelte vagtleder/formand ikke har rådighedsvagt, deltager vedkommende som bagvagt. For at sikre en hurtig og effektiv indsats er vagtlederne i hele perioden udstyret med tjenestevogn i døgnets 24 timer eller stiller egen bil til rådighed efter aftale. Den vagthavende vagtleder kan træffes døgnet rundt på den centrale vagttelefon der er placeret på materielgården og som omstilles til vagthavende ved normal arbejdstids ophør. For at gøre en sådan vagtordning effektiv, skal der i god tid udarbejdes vagtplaner med angivelse af de vagthavendes telefonnumre, og disse vagtplaner skal udsendes til alle samarbejdspartnere. Styring. Udenfor normal arbejdstid kan vejvæsenets vagtberedskab med ca. 30 minutter varsel påbegynde indsatsen imod glatføre på A- og B-vejene. Holdets overordnede ledelse varetages af vagthavende formand.vagthavende kan hvis det skønnes nødvendigt - indkalde de øvrige vagtledere. Ansvaret for glatførebekæmpelse/snerydning i de enkelte uddelte distrikter er dog stadig den pågældende vagthavende, idet alene områdefordelingen tilrettelægges af den vagthavende. Indenfor normal arbejdstid fører Vejformændene tilsyn med vejenes tilstand og varsler gensidigt hinanden ved begyndende glatføre eller snefald. Vejformændene refererer direkte til vagthavende, der er ansvarlig daglig leder af vintertjenesten. Varsling Idet en effektiv varsling er en forudsætning for fastlæggelse af det nødvendige omfang for vintervedligeholdelsesindsatsen, skal der søges truffet aftale med eventuelle regionale og/eller statslige varslingsstationer om varslinger af glatførerisici og/eller forventede snefald. Det søges aftalt at de ved glatføre eller snefald kontakter den vagthavende. 10
Som supplement eller alternativt kan indgås aftale med private udbydere af varslingstjenester, hvori indgår varsling af glatføre og/eller snefald (som f. eks. Vejr 2). Der udleveres vagttelefonnumre til Nykøbing Politi og Falck, så de kan advisere vagthavende, hvis der lokalt konstateres unormalt føre eller andre forhold af en karakter der kræver indsats af vejvæsnet. Kommunikationsmateriel Til brug for kommunikation, såvel med henblik på varsling, som med henblik på styring anvendes det eksisterende offentlige telefonnet samt mobiltelefoner hos hver af de vagthavende. Tilrettelæggelse inden vintervagtens igangsættelse. Der udarbejdes i god tid vagtplan, ruteplaner og prioriteringslister. Vagtplan, rutefortegnelse, retningslinjer, prioriteringslister og instrukser samles i en håndbog, der kan anvendes af både ledelse og af mandskabet i marken samt politiet. Ved væsentlige ændringer udsendes der i vinterens løb rettelsesblade til alle brugere, således at håndbogens indhold altid er ajourført. Ligeledes indkaldes både internt og eksternt mandskab umiddelbart inden vinteren til en gennemgang af vintertjenestens retningslinjer, herunder den enkeltes indsats og placering i vinterorganisationen. En forudsætning for at kunne holde ruterne ajour med de ruter, hvorpå der foregår kørsel med skolebus, er, at skoleforvaltningen inden 15. august meddeler vejvæsenet på hvilke veje, der foretages kørsel med skolebusser i den kommende vinter. De enkelte vejes prioritering aftales med politiet hvert år inden 15. september. 11
Bilag 2 Definitioner af Morsø Kommunes vejklassifikation. 2.1 Trafikveje: Gennemfartsveje i landzone: Gennemfartsveje i åbent land er defineret ved at have afgørende betydning for fjerntrafikken og afviklingen af den gennemkørende trafik, at håndtere den højest prioriterede kollektive trafik, at omfatte overordnede kommuneveje, indfalds- og omfartsveje, at fremkommelighed og trafiksikkerhed har høj prioritet og at vejene så vidt muligt skal friholdes for vejtilslutninger og overkørsler fra enkeltejendomme, at trafikmængden bør udgøre mindst 1.400 køretøjer pr. årsdøgn (ÅDT). Eksempler på gennemfartsveje er Vestmorsvej og Næssundvej. Fordelingsveje i landzone: Fordelingsveje i åbent land er defineret ved at have betydning for afvikling af den gennemkørende trafik, at have betydning for den kollektive trafik, at have afgørende betydning for afviklingen af den lokale nærtrafik, at omfatte veje mellem enkelte bysamfund eller omfartsveje, at fremkommelighed og trafiksikkerhed har betydelig prioritet, at trafikmængden bør udgøre mindst 750 køretøjer pr. årsdøgn. Eksempler på fordelingsveje er Ejerslevvej, Præstbrovej og Asselsvej. Trafikveje i byzone: Trafikveje i by er defineret ved at have betydning for afvikling af den gennemkørende trafik, at have betydning for afviklingen af den kollektive trafik, at have afgørende betydning for afviklingen af den lokale nærtrafik mellem kvarterer i de større byer, at omfatte indfaldsveje og veje, der tjener som fordelingsveje til vigtige handelscentre, offentlige institutioner, industri og boligområder. Eksempler på trafikveje i byer er Limfjordsvej, Fruevej og Nørrebro. 2.2 Lokalveje: Lokalveje i landzone: Lokale veje i åbent land er defineret ved at de ikke omfatter mindre betydende lokalveje i landzone se definition for vejklassen Boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone, at have betydning for den lokale trafik, at have betydning for den lokale nærtrafik, at omfatte veje i åbent land til flerbrugerområder, Eksempler på lokalveje i åbent land er Kridtvej og Lillerisvej. 12
Lokalveje i byzone: Lokalveje i by er defineret ved at have mindre betydning for trafikken, at omfatte øvrige fordelingsveje i industri og boligområder. Eksempler på lokalveje i byer er Fasanvej og Rugvangen. Boligveje i byzone og mindre betydende lokalveje i landzone: Boligveje er defineret ved at omfatte svagt trafikkerede veje i byer, at omfatte boligområder, blinde veje og veje skiltet som legeopholdsområde, Eksempler på boligveje er Bellisvej, Anemonevej og Pilevej. Mindre bentydende lokalveje i landzone er defineret ved at omfatte blinde veje, at omfatte veje til få ejendomme i landzone, Eksempler på mindre betydende lokalveje i landzone er Hanklitvej, Hybenhøjen og Lervej. Offentligt vejareal i øvrigt Offentligt vejareal i øvrigt kan være parkeringspladser eller gågade. Private Fællesveje 13
Bilag 3 (Se punkt 3.3 i regulativet) Fortegnelse over de bymæssigt bebyggede områder af Morsø kommune, hvor det påhviler ejerne af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej eller sti, at rydde veje (stien) for sne ud for ejendommene, at træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen (stien) samt at renholde vejen (stien): - Det gælder for alle byområder i kommunen, at grundejerne selv skal foretage snerydning og glatførebekæmpelse. 14
Bilag 4 ( Se punkt 2.5 i regulativet) Fortegnelse over de private fællesveje og stier i Morsø Kommune, hvor kommune varetager snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse: - Morsø Kommune foretager ikke vintertjeneste på private fællesveje i byzone, landzone eller i sommerhusområder. 15
Bilag 5 ( Se punkt 4. i regulativet) For tiden foretages renholdelse af de offentlige veje uden egentlig fastlagt plan, dog således at de bymæssige områder fejes for bl.a. resterne af vintergruset umiddelbart før påske, såfremt vinterperioden skønnes ovre. Fejning og renholdelse foretages ellers efter behov, dog således at det egentlige centrum i Nykøbing fejes to gang ugentligt, lige før - og lige efter weekend. I juni, juli og august, måned fejes normalt mandag, onsdag, fredag og lørdag i gågaden i Nykøbing. Endvidere er der en mand dagligt beskæftiget med renholdelse i gågaden og bycentrum. 16
Bilag 6 Lovgrundlag Kommunernes og grundejernes forpligtelser på offentlige veje i forbindelse med vintertjenesten er fastlagt i LOV OM OFFENTLIGE VEJE, lov nr. 1520 af 27. december 2014. Kommunernes og grundejernes forpligtigelser på private fællesveje i forbindelse med vintertjenesten er fastlagt i henhold til LOV OM PRIVATE FÆLLESVEJE, lov nr. 1537 af 21.december 2010. Derudover er der bestemmelser i anden lovgivning, som berører vinterarbejdet. Nedenfor er angivet øvrig lovgivning, som regulerer vintertjenesten i Morsø Kommune. Færdselsloven. Vintertjenesten henregnes i færdselsloven forstand til vejarbejde. Køretøjer og personer, som deltager i vintertjenesten, skal derfor afmærkes/udstyres som angivet i vejregler for afmærkning af bevægelige vejarbejder. Afmærkning af køretøjerne, bl.a. med gult blinklys, er til orientering og advarsel for den øvrige trafik, men fritager ikke mandskabet for at udvise særlig forsigtighed under arbejdet. Miljølovgivningen Vand, som afledes fra vejanlæg og befæstede arealer, betragtes som spildevand. Lagre for tøsalte og bortkørt sne fra veje, stier og pladser er ligeledes omfattet af spildevandsreglerne. Arbejdsmiljøloven Reglerne for hviletid og fridøgn har speciel interesse for vintertjenesten, da arbejdet ofte udføres uden for normal arbejdstid. Der er mulighed for at træffe aftale med mandskabets tillidsrepræsentanter om visse lempelser af reglerne, bl.a. at den daglige hviletid kan nedsættes til 8 timer, og at der kan være op til 8 dage mellem 2 sammenhængende fridøgn. Hviletidsbestemmelserne kan fraviges, når naturomstændighederne forstyrrer den daglige drift. Ansvarsforhold. Vejbestyrelsen kan i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregel culpareglen pådrage sig erstatningsansvar for skadevoldende handlinger eller undladelser. Hvis de vedtagne retningslinjer for vintertjenesten har været overholdt, pådrager vejbestyrelsen sig dog normalt ikke erstatningsansvar for manglende snerydning eller glatførebekæmpelse. Modsat kan vejbestyrelsen blive idømt erstatning for en eventuel skade, som skyldes mangler eller forsømmelser i forhold til retningslinjerne. Hvor vejbestyrelsen optræder som grundejer, må det forventes, at der vil blive lagt en juridisk ansvarsbedømmelse til grund for afgørelsen i sager om manglende snerydning og glatførebekæmpelse. 17