Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Relaterede dokumenter
Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

VISION Svendborg Kommune vil:

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Lyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Folkeoplysningspolitik

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Folke. Oplysnings politik

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Puls, sjæl og samarbejde

Folkeoplysningspolitik

Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer

Kultur- og fritidspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Intro Kultur og Fritid

Frivillighedspolitikken

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

FMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

Referat af møde i Folkeoplysningsudvalget

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Fritidspolitik. Udkast

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Folkeoplysningsstrategi

Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik

SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr

1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

Formål Byrådets tilgang til fritids- og foreningslivet

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Idræts- og fritidspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver

Forslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Folkeoplysningsudvalget

Fritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Transkript:

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016

Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed.. 7 Fornyelse og udvikling af folkeoplysningen og det aktive medborgerskab. 8 Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv. 9 2

Indledning Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune sætter det folkeoplysende arbejde ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor forpligtende fællesskab, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab er centrale begreber. Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune understøtter og supplerer eksisterende politikker herunder i særdeleshed Skanderborg Kommunes Kulturpolitik. Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune Kultur-, fritids- og idrætslivet i Skanderborg Kommune er med sine mere end 300 foreninger og godt 30.000 aktive i alle aldre rigt og mangfoldigt og traditionen er lang. I alle hjørner af kommunen findes faciliteter af forskellig karakter alt lige fra haller og baner til hytter, lokaler, klubhuse og stianlæg, hvor bl.a. selvorganiseret idræt og motion udfolder sig. Det folkeoplysende arbejde er forankret i foreningslivet og det forpligtende fællesskab, der bistås af Skanderborg Kommune ved tilskud, rådgivning, vejledning og samarbejde omkring en lang række aktiviteter og initiativer spændende lige fra prisuddeling til rekruttering af frivillige og udvikling af foreningslivet som helhed. Samarbejdet mellem kommune og borgere omfatter dels det direkte samarbejde med enkeltforeninger eller grupper af foreninger dels samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, som med given kompetence og budget formulerer og vedtager regelsæt for tilskud og udlån af lokaler til folkeoplysende aktivitet dels samarbejde med paraplyorganisationer/frivilligfora, der for fleres vedkommende via forskellige puljer er involveret direkte i administrationen af kommunale puljer og tilskud. Det aktive medborgerskab i Skanderborg Kommune er velfunderet og veludbygget, og erfaringerne med samarbejdet mellem kommune, borgere, foreninger og institutioner er mange og gode. 3

Vision I Skanderborg Kommune anerkender vi det folkeoplysende arbejde for dets evne til at understøtte udviklingen af det demokratiske samfund og skabe sundhed, glæde og trivsel. Mål Skanderborg Kommune ønsker at styrke og udvikle samspillet og sammenhængen mellem folkeoplysningens aktører og Skanderborg Kommune at styrke det tværfaglige samarbejde i den kommunale organisation med henblik på at fremme fælles mål at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på at alle skal have lige adgang og mulighed for deltagelse i den folkeoplysende virksomhed Det skal ske ved at Skanderborg Kommune rådgiver, vejleder og hjælper til forståelse af folkeoplysningens værdier og kvaliteter og til etablering af folkeoplysende virksomhed. at Skanderborg Kommune søger folkeoplysningens værdier, kvaliteter og potentialer gjort en del af opgaveløsningen på politikområder, hvor fritidslivet og folkeoplysningen ikke bevidst ses som et aktiv. at Skanderborg Kommune opbygger indadtil strukturer og samarbejder, der skaber grundlag og forudsætning for lige adgang og mulighed for deltagelse. 4

Sammenhængen og samspillet mellem politikområder, aktører og indsatser I Skanderborg Kommune er der nær sammenhæng mellem det folkeoplysende område og andre politikområder. I såvel handleplaner, politiske målsætninger og politikker, som fx sundhedspolitik, integrationspolitik, handicappolitik og kulturpolitik, placeres den folkeoplysende virksomhed centralt i løsningen af udfordringer og problemstillinger. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om. I et moderne samfund, hvor tilbud, aktiviteter og trends kommer og går, kan det være svært at se forskel på folkeoplysende aktiviteter og aktiviteter uden for det folkeoplysende område. Kommercielt og privat såvel som i kommunale institutioner - finder der fx motions-, fitness-, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed sted. Disse aktiviteter og tilbud tjener ofte samme politiske målsætninger som fx sundhed eller almen borgeroplysning - men kun den foreningsbårne aktivitet rummer for alvor kimen og evnen til at stimulere og animere til aktivt medborgerskab. Skal samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og andre politikområder fremover udbygges og udvikles, må den fælles forståelse for indsatserne og hensynene på de forskellige politikområder styrkes. 5

Folkeoplysningsudvalget Der er i Skanderborg Kommune politisk enighed om at delegere kompetence omkring folkeoplysningslovens bestemmelser til et nedsat folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget er ud over repræsentanter fra byrådet sammensat af et bredt udsnit af den folkeoplysende virksomhed i kommunen med deltagere fra det frivillige foreningsarbejde og fra den folkeoplysende voksenundervisning. Skanderborg Kommune ønsker at Folkeoplysningsudvalget inddrages i beslutninger, der vedrører det folkeoplysende område at Folkeoplysningsudvalget har kompetence til at godkende foreninger, fordele tilskud og anvise lokaler 6

Rammer for den folkeoplysende virksomhed De overordnede rammer for tilskud, lokaleanvisning og understøttelse af folkeoplysningsarbejdet angives i Folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsudvalget vedtager specifikke retningslinjer for tilskud til aktiviteter/ undervisning, lokaler og særligt prioriterede områder, herunder tilskud til nye initiativer, til anlæg, til materialer og rekvisitter samt tilskud til træner- og lederuddannelse. Folkeoplysningsudvalget vedtager regelsæt for anvisning af lokaler og anlæg til den folkeoplysende virksomhed. Skanderborg Kommune ønsker at den folkeoplysende virksomhed understøttes med tilskud til aktiviteter og undervisning at foreningslivet sikres gode og tidssvarende fysiske rammer at foreningslivet og folkeoplysningen betænkes og inddrages, hvor det findes relevant i den fysiske planlægning i kommunen. 7

Udvikling af folkeoplysningen og det aktive medborgerskab En lovpligtig udviklingspulje under Folkeoplysningsudvalget er oprettet med det formål at animere til samarbejder mellem folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper at selvorganiserede grupper i højere grad bringes til forståelse for folkeoplysningens værdier og kvaliteter at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at give aktører inden for såvel voksenundervisningen som det frivillige foreningsliv mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor helt særlige forhold gør sig gældende fx ved oprettelse hold eller aktiviteter for en bestemt deltagerkreds Den afsatte pulje ønskes i særlig grad anvendt til samarbejder, der styrker integrationsindsatsen samarbejder, der bygger på inklusion af sårbare eller udsatte grupper af borgere samarbejder, der retter sig mod børn og unge samarbejder, der styrker den almene sundhed samarbejder, der styrker den almene uddannelse. De nærmere principper for puljens anvendelse fastsættes af Folkeoplysningsudvalget ud fra lovens intention. 8

Folkeoplysningen i nutidigt perspektiv Med Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune sættes fokus på folkeoplysningens inderste væsen velvidende, at langt hovedparten af Danmarks aktive er en del af foreningslivet på grund af aktiviteten og antagelig ikke organisationsformen. Organisationsformen, evnen til at skabe sammenhængskraft, identitet, sundhed og trivsel er imidlertid stadig grundlaget for såvel loven som den kommunale støtte og det kommunale engagement. Foreninger og oplysningsforbund (aftenskoler) opfordres hermed til at bidrage til den fortsatte udvikling af det aktive foreningsdemokrati. Som demokratisk rollemodel må man løbende gennemføre serviceeftersyn og internt drøfte folkeoplysningens position i den enkelte forening. 9