Pleje- og ældreboliger Orientering til ældrepolitiske frivillige 2014
Indhold 3 Et godt sted at bo - også når man bliver svækket 4 Ældre Sagens mærkesager 5 Fakta og oplysninger Generelle fakta om pleje- og ældreboliger Fakta om mærkesager Øvrige fakta 13 Spørgsmål til kommunalpolitikerne 14 Mere information Redaktion: Frivilligafdelingen og Samfundsanalyse Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Tryk: Ældre Sagen Ældre Sagens håndbøger i denne serie: Digitalisering Frivilligpolitik Genoptræning Hjemmehjælp Medicinske patienter Pleje og ældreboliger Velfærdsteknologi November 2014
Et godt sted at bo - også når man bliver svækket For flere ældre er der brug for en ny bolig i takt med, at behovet for pleje og omsorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok pleje- og ældreboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug for plejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerer sanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger, som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men også giver mulighed for et socialt liv. Derfor er det vigtigt, at Ældre Sagen i de enkelte kommuner fungerer som en aktiv med- og modspiller over for det kommunale selvstyre på dette område. Uden en lokal og frivillig indsats, der påvirker kommunerne til at sikre tilstrækkelige og bedre plejeboliger, får vi næppe forhold, som det danske samfund kan være bekendt. Omvendt vil en aktiv lokal indsats give meget synlige resultater, til glæde for ældre i de enkelte kommuner. Dette hæfte er ment som et inspirationsmateriale til de frivillige, der vil gøre en aktiv indsats på pleje- og ældreboligområdet. Der kan findes yderligere materiale på www.frivilligportalen.aeldresagen.dk. Det er mit håb, at disse værktøjer kan gøre nytte også selv om der i sidste ende ofte vil være behov for at tilpasse materialet til de særlige forhold, der gælder i den enkelte kommune, eventuelt bistået af Ældre Sagens foreningskonsulenter. Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke med arbejdet for at sikre de bedst mulige boligforhold for de mennesker i jeres kommune, som har brug for en pleje- eller ældrebolig. Bjarne Hastrup Adm. Direktør 3
Ældre Sagens mærkesager I 2030 vil gruppen af 80+årige udgøre 7 procent af befolkningen mod 4 procent i dag. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder er også en risikofaktor for demens. I 2040 vil der være 164.300 demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videnscenter for Demens. I dag er der 90.000, og hvert år kommer der 15.000 nye til. Det kræver, at der også er et botilbud til disse mennesker, men også botilbud generelt til ældre, der har et plejebehov. I forhold til pleje- og ældreboliger har Ældre Sagen to mærkesager, der er værd at kigge efter i kommunerne og arbejde for, at de bliver efterkommet. De er: 1 Flere demensboliger. Alle plejeboliger bør demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. Erfaringen viser, at det giver en bedre livskvalitet for de mange demente, som ikke længere kan klare sig i eget hjem og bedre arbejdsforhold for personalet. 2 Nybyggeri af moderne, almene plejeboliger og selvstændige ældreboliger i de kommuner, hvor dækningsgraden er under 22 procent for kommunens 80+årige. Dvs. at færre end hver femte af kommunens 80+årige borgere kan få en god selvstændig, almen ældrebolig eller en moderne, almen plejebolig. Mærkesagerne og faktuelle oplysninger bliver uddybet nærmere her i hæftet. 4
Fakta og oplysninger Generelle fakta om pleje- og ældreboliger De fleste beboere er meget svækkede, når de flytter ind i plejehjem og plejebolig. Den gennemsnitlige botid i disse boligtyper er ca. 30 måneder. Knap en tredjedel bor her mindre end et år. Den gennemsnitlige alder ved indflytning er 84 år. Flertallet har en demenssygdom. Status i tal: Ca. 235.000 er 80+årige. Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, ældre- og plejeboliger mm. Ca. 81.000 boliger i alt er målrettet ældre og handicappede. De fordeler sig på: Ca. 6.800 utidssvarende plejehjemsboliger og beskyttede boliger. Ca. 38.000 moderne, almene plejeboliger. Ca. 35.000 selvstændige, almene ældreboliger. Kun 5.838 af samtlige boliger er målrettet mennesker med en demenssygdom. Man skelner mellem flere typer af boliger til svækkede ældre. Her kan du læse om de forskellige. Plejehjem og beskyttede boliger Er institutionsboliger og drives efter 192 i Serviceloven. I disse boliger har beboerne ikke huslejekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste af disse boliger er utidssvarende boliger. Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem og beskyttede boliger, og de eksisterende boliger er under udfasning, fordi de er utidssvarende. I stedet bygger man almene plejeboliger med servicearealer til plejepersonale og almene ældreboliger til dem, som har brug for en selvstændig ældrebolig, men som kan klare sig med hjemmepleje. I daglig tale omtales både de gammeldags plejehjem, som er institutioner, og de moderne, almene plejeboliger som plejehjem. To slags ældreboliger: Selvstændige almene ældreboliger. Almene plejeboliger med tilknyttet serviceareal til omsorg og pleje af beboerne. Både de selvstændige ældreboliger og de almene plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger. Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydelse i begge slags boliger. I de selvstændige ældreboliger har man sit eget køkken. I de moderne plejeboliger indskrænker det sig ofte til et tekøkken. Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentre eller ældrecentre. Minimumskrav til begge slags ældreboliger Det siger loven om almene boliger 110: Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreative udearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne, brandredningsarealer og elevatorer med plads til kørestole. Alle døre skal være så brede, at en kørestol uden besvær kan komme igennem. Badeværelserne skal være så store, at det er let at manøvrere en kørestol, og der skal være plads til to hjælpere. Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunne tilkalde hjælp. Boligstørrelse Den gennemsnitlige størrelse på en selvstændig ældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm. En del af boligens areal kan udlægges som fællesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bomiljøerne. Det fælles boligareal indgår i det beløb, beboerne betaler husleje af. Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel af fællesareal. 5
Fakta om mærkesager Flere demensboliger Behov for nybyggeri 1 2 Antallet af demensboliger udgør fortsat en alt for lille del af plejeboligmassen. To tredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboliger er demente og har særlige behov, når det gælder boligindretning og personalets kompetencer. De trives bedst i overskuelige plejeboligenheder med en særlig indretning, og hvor personalet er udvalgt efter deres menneskelige egenskaber og viden om demenssygdomme. Derfor bør alle plejeboliger demensindrettes enten ved nybyggeri eller ombygning. På den måde fremtidssikrer man det stigende behov for plejeboliger til demente mennesker, der ikke længere kan klare sig derhjemme. Samtidig tager man højde for, at flere og flere på grund af fremtidssikring af boligmassen og velfærdsteknologi vil kunne klare sig længere i eget hjem. Præcis som flertallet ønsker det i Ældre Sagens Fremtidsstudie fra 2010. Det vil samtidig mindske behovet for visiterede boliger til mennesker, som ikke er demente og ikke har andre alvorlige fysiske og psykiske lidelser. De kommuner, der satser på gode, velindrettede demensboliger og et godt, veluddannet personale, kan fremvise resultater, der klart markerer, at her har mennesker med demenssygdomme det godt. Her falder forbruget af antipsykotisk medicin også markant. Der bliver flere ældre i Danmark. Fra 2014 til 2024 forventes antallet af ældre på 80 år eller mere at stige fra ca. 235.000 til ca. 320.400. Det vil sige, at vi får 85.000 flere 80+årige i den kommende 10-års periode. Springer vi frem til 2030 forventes der at være ca. 427.000 personer, som er 80 år eller mere. Det stigende antal ældre betyder, at der bliver behov for flere plejeboliger. I dag bor ca. 22 pct. af de 80+årige i pleje- og ældreboliger mm. Formentlig vil der også i den kommende 10års periode være behov for sådanne boliger til en fjerdedel af de 80+årige. Regeringen og Kommunernes Landsforening indgik i juni 2014 aftale om kommunernes økonomi. Det blev aftalt, at fastholde et højt anlægsniveau på 17,5 mia. kr. i 2015. Det høje anlægsniveau i økonomiaftalen betyder, at kommunerne også til næste år kan investere mange milliarder i fx moderne plejehjem. Ældre Sagen mener derfor, at der umiddelbart er plads til at påbegynde opførelsen af nye plejeboliger og ombygge de utidssvarende plejehjem. En måde at smidiggøre byggeprocessen og holde sig inden for rammebeløbet, er at opføre boliger som kvalitetstestet modulbyggeri. Ældre Sagen har sammen med arkitekt- og ingeniørfirmaet, AI- Gruppen, udviklet projektet: Sanselige plejeboliger til en pris, du kan betale. Se henvisning under Mere information. 6
Figur 1 Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2013 (dækningsgrad). < 10 % Hjørring Frederikshavn 10-15 % Brønderslev Læsø 15-17,5 % 17,5-20 % Gribskov Helsingør Thisted Jammerbugt Aalborg 20-22,5 % 22,5-25 % 25-30 % Halsnæs Hillerød Fredensborg Hørsholm Allerød Rebild Rudersdal Vesthimmerland Frederikssund Morsø Mariagerfjord Egedal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Viborg Syddjurs Holstebro Favrskov Silkeborg Herning Skanderborg Aarhus Lyngby-Taarbæk Gentofte Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Odsherred Gladsaxe Herlev Samsø Ballerup Billund Varde Vejen Esbjerg Fanø Hedensted Roskilde Vejle Holbæk Kalundborg Lejre Greve Solrød Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Kolding Slagelse Stevns Odense Faxe Nyborg Næstved Assens Glostrup Frederiksberg Rødovre Albertslund København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet i figur 1 viser, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige jeres kommune har. Er dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i din kommune, der er fyldt 80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig. Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for en plejebolig. Udbygning Der er sket en udbygning af visiterede boliger til ældre, sådan at flertallet af kommunerne har en dækningsgrad, der ligger over 20 procent. Dvs. at 20 ud af 100 80+årige i din kommune kan få en visiteret bolig. Se figur 2. 8
Figur 2 Ubygning af visiterede boliger siden 2007. 90.000 Antal boliger 80.000 320 547 447 495 647 70.000 60.000 29.636 30.173 31.808 34.498 35.237 34.686 34.939 50.000 40.000 30.000 32.249 34.293 35.575 36.449 36.550 37.527 38.423 20.000 10.000 0 14.793 5.739 12.494 5.445 11.260 5.609 10.565 5.632 9.053 5.639 8.220 5.840 6.762 5.838 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Plejehjem og beskyttede boliger Demensboliger Almene ældreboliger Almene plejeboliger Friplejeboliger KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN 9
Demensbolig En demensbolig er en bolig, der er særlig indrettet i sin fysiske struktur og farvevalg, så den egner sig for mennesker med demenssygdomme. Har man en demenssygdom, har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Derfor er det vigtigt, at plejeboligerne er indrettede, så de er lette at orientere sig i og med sansehaver til at dufte og føle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sig ud af haven. De ideelle boliger til demente mennesker er organiseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber eller skærmede enheder) med boliger tæt ved siden af hinanden ud til et fællesareal. Indretningen skal være enkel og tydelig. Fx skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som huller. I 2007 var der 5.739 demensboliger i hele landet. I 2013 var tallet 5.838 demensboliger. Figur 3 Demensboliger i procent af 80+årige i 2013 (dækningsgrad) < 1 % Thisted Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Læsø 1-2 % 2-3 % 3-4 % 4-5 % 5-6 % 6-9 % Halsnæs Gribskov Hillerød Helsingør Fredensborg Hørsholm Allerød Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Frederikssund Egedal Rudersdal Furesø Skive Randers Nørredjurs Lemvig Struer Holstebro Viborg Favrskov Syddjurs Silkeborg Herning Aarhus Skanderborg Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Ballerup Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Varde Vejen Esbjerg Hedensted Roskilde Vejle Holbæk Kalundborg Lejre Greve Solrød Fredericia Sorø Køge Nordfyn Ringsted Kerteminde Middelfart Kolding Slagelse Stevns Odense Faxe Nyborg Næstved Assens Glostrup Frederiksberg Albertslund Rødovre København Høje Taastrup Brøndby Vallensbæk Ishøj Hvidovre Tårnby Dragør Fanø Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Bornholm KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN Danmarkskortet viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De fleste kom-muner har en dækningsgrad på mellem 1 og 4 pct. Dvs. at for hver 100 af kommunens 80+årige er der kun en demensbolig til mellem én og fire af disse. Den katastrofale mangel på boliger til mennesker med demenssygdomme betyder, at mange kommuner kun kan tilbyde demente at flytte ind i plejeboliger eller plejehjemspladser, som ikke er indrettet til demente. 10
Øvrige fakta Hvem er berettiget til en bolig? Kommunerne skal tilbyde en plejebolig, en ældrebolig eller en plejehjemsplads til dem, der har størst behov. Kommunen skal efter reglerne foretage en helhedsvurdering af ansøgerens behov på baggrund af dennes fysiske, psykiske og sociale forhold. Det der i fagsprog hedder visitation. Man har ikke krav på at få en sådan bolig, blot fordi man har nået en høj alder. Venteliste Visiteres man til en pleje- eller ældrebolig eller en plejehjemsplads, kan man optages på venteliste i den kommune, hvor den ønskede bolig ligger. Man har også ret til at søge om en bolig udenfor kommunegrænsen: Man har et frit plejehjemsvalg. Der er to måneders garanti på plejeboliger og plejehjemspladser. Vælger man en anden bolig end den, ens egen kommune anviser inden for kommunens grænser, starter plejeboliggarantien på to måneder forfra. Brugerinformation Kommunerne er forpligtet til at oplyse følgende om ventelister til en pleje- eller ældrebolig eller plejehjemsplads på en lettilgængelig måde fx på deres hjemmeside: Antal personer på ventelisten. Den gennemsnitlige ventetid på ventelisten. Antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal. Hvilke konsekvenser det kan få, hvis et boligtilbud afvises. Kommuneplaner Kommunerne styrer udbygningen med moderne plejeboliger. Men de er ikke enerådende. Større bygge- og anlægsprojekter kan kun sættes i værk, når der foreligger en kommuneplan og derefter en lokalplan for netop det område, hvor boligerne skal placeres. Kommunen skal indkalde idéer og forslag til både kommuneplaner og lokalplaner fra alle kommunens borgere mindst otte uger før, kommunalbestyrelsen kan vedtage planerne. Det giver mulighed for at præge beslutningerne om, hvor de nye ældre- og plejeboliger skal ligge, hvor mange, der skal være, og hvilken bebyggelsestype, der bliver opført. Fx tæt-lavt byggeri eller etageboligbyggeri. Anlægsniveau Regeringen og Kommunernes Landsforening har i juni 2014 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2015. Det betyder et fortsat højt anlægsniveau på 17, 5 mia. kr. Det betyder gode muligheder for renovering og nybyggeri af både selvstændige almene ældreboliger, moderne almene plejeboliger samt renovering og ombygning af de utidssvarende plejehjem og beskyttede boliger. 11
Spørgsmål til kommunalpolitikerne Når I skal i gang med at kigge nærmere på, hvordan det forholder sig med pleje- og ældreboliger i kommunen, så brug evt. disse spørgsmål som inspiration til at stille til kommunalpolitikerne. Flere demensboliger Hvor mange demensboliger er der i procent i forhold til de 80+årige i jeres kommune? Hvor mange står på venteliste til en demensbolig? Hvor mange demensboliger er der opført sidste år? Hvor mange demensboliger er der planlagt opført i år? Hvilke planer er der for opførelsen af demensboliger i de kommende år? I vil herudfra få et godt indblik i, hvor mange demensboliger der er i forhold til ældre over 80 år, og hvad kommunens planer er for nybyggeri. I kan sammenholde det med Ældre Sagens ønske om, at alle nye plejeboliger er demensindrettede. Nybyggeri af plejeboliger Hvor mange plejeboliger er der i procent i forhold til kommunens 80+årige? Hvor mange plejeboliger er der opført i 2012? Hvor mange plejeboliger er der planlagt opført i 2013? Hvilke planer er der for opførelsen af plejeboliger i de næste 10 år? 13
Mere information Love Lov om almene boliger. Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Lov om social service 192. Planloven kap. 4 om kommuneog lokalplaner www.kl.dk Kommunernes Landsforening. www.noegletal.dk Kommunernes nøgletal. www.retsinformation.dk Love og regler. www.tilbudsportalen.dk Oplysninger om plejeboliger. Findes alle på www.retsinformation.dk Links www.aeldresagen.dk www.alzheimer.dk Viden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger. www.borger.dk Kommunernes hjemmesider. www.dsa.dk Den sociale ankestyrelse. http://frivilligportal.aeldresagen.dk/artikler/sider/ kommunefakta.aspx Kommunefakta kan give oplysninger om din kommune Øvrige dokumenter Alle tiders boliger boligpolitisk debatoplæg: Ældre Sagen, 2007. Alle tiders boliger forbered din bolig til et langt liv: Ældre Sagen, 2008 Sanselige plejeboliger til en pris du kan betale, rekvireres i Samfundsanalyse, Margrethe Kähler 14 krav til plejehjem: Ældre Sagen, 2007. Temanummer om ældre- og plejeboliger, Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, 1999. Udsolgt, men kan fås på biblioteket. Temamagasin Demens: Ældre Sagen, 2006. www.folketinget.dk Folketinget. 14
15
Nørregade 49 1165 København K Tlf. 3396 8686 www.aeldresagen.dk