NIRAS A/S Sendt per mail til: FHM@niras.dk og HLP@niras.dk Frodesgade 30, 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Tine Baatrup Telefon direkte 76 16 15 05 E-mail tin8@esbjergkommune.dk Sagsid 16-10623 Godkendelse efter vandløbsloven til omlægning/regulering af det offentlige vandløb Høe Bæk rundt om nyt forsinkelsesbassin nord for Grønningen i Bramming NIRAS har ansøgt Esbjerg Kommune på vegne af Esbjerg Spildevand A/S under DIN Forsyning om omlægning/regulering af en ca. 293 meters strækning af Høe Bæk mellem station 2750 m og 3043 m, hvilket efter omlægningen bliver ca. 159 meter længere, se figur 1. Vandløbet vil blive forlagt ind på matrikel 2akm Bramming Hgd., Bramming, der ejes af Esbjerg Kommune. Figur 1. Oversigtskort, der viser forlægningen af Høe Bæk ind på matrikel 1aty Bramming Hgd., Bramming. Telefon 76 16 16 16 www.esbjergkommune.dk
Baggrunden for ansøgningen er at skabe den fornødne plads til et forsinkelsesbassin, der skal forsinke udledningen af regnvand fra befæstede arealer inden det ledes til Høe Bæk. I forbindelse med ekstrem regn, kan der ske tilledning af opspædet spildevand til bassinet. I forbindelse med etableringen af dette forsinkelsesbassin ønskes forløbet af Høe Bæk lagt rundt om det nye forsinkelsesbassin, som vist på figur 1 og bilag 1. I forbindelse med omlægningen etableres 2 stryg for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet og der etableres tre broer hen over vandløbet. Projektforslag Vandløbsmyndigheden har den 23. maj 2016 modtaget en opdateret ansøgning om omlægning af Høe Bæk i Bramming. Projektforslaget omfatter: - Genslyngning af vandløbet, strækningen forlænges med ca. 152 meter. - Det nye vandløbstracé opbygges med anlæg på 1:1½ fra vandløbsbund til 1 meter over vandløbsbunden, fra denne kronekant flades anlægget ud indtil terræn-overfladen med et anlæg på 1:3 til 1:5. - Vandløbet etableres med en bundbredde på 1,2 meter. - Faldet ændres fra 3 til 2. - Der etableres to 10 meter lange stryg, med en bundbredde på 1 meter og et fald på 5. - Strygene etableres med gydegrus, bestående af 75 % sten på 16-32 mm og 25 % sten på 32-80 mm i en tykkelse på ca. 30 cm, der lægges oven på den projekterede bund. - Der udlægges skjulesten i størrelsen 10-20 cm (ca. 1/m 2 ). - For at tilsikre at der ikke sker hydraulisk kontakt og vandudveksling mellem vandløbet og forsinkelsesbassinet opbygges jordbunden mellem bassinet og vandløbet med ler. Hvor der naturligt er forekomster af ler, vil dette blive liggende og der opbygges med ler, hvor det mangler, i det omfang som er nødvendigt. - Ind mod bassinet etableres en 2 meter bræmme langs vandløbet, og en servicevej anlægges mellem bassinet og vandløbet. - Der etableres tre broer hen over vandløbet (figur 1): o Bro 1 (nordligste): Bro med en bredde på 2,8 meter, der bliver funderet i støbt beton, max belastning 2,5 tons. o Bro 2 (midterste): Gangbro med gelænder med en bredde på 1,5 meter, denne funderes i stabilgrus. o Bro 3 (sydligste): Røroverkørsel, 7,2 m langt rørprofil med en indre diameter på minimum 152 cm afhængig af om der vælges en cirkulær eller oval rørføring. Det nye vandløbstracé vil blive etableret således at vandløbet på projektstrækningen kommer til at ligne den nuværende skikkelse, samt vandløbets skikkelse opstrøms og nedstrøms projektstrækningen. Vandløbets regulativmæssige dimensioner, bortset fra bundkoterne, fastholdes på projektstrækningen. - 2 -
Høring af projektforslaget Projektforslaget har været i offentlig høring fra den 25. maj 2016 til og med den 22. juni 2016. I høringsperioden modtog kommunen et høringssvar til projektforslaget fra ejerne af Lergravsvej 13, 15, 17 og 19. De udtrykte bekymring overfor områdets fremtidige vedligeholdelse og anvendelse, samt spurgte til en mulighed for at flytte vandløbet, bassinet og stien langs deres matrikler lidt længere væk fra deres matrikler. Parkafdelingen i Esbjerg Kommune har følgende bemærkninger til boligejernes høringssvar: Området skal bevare sit utæmmede look som i dag. Bassinet vil dog fylde så meget og dermed optage så meget af det oprindelige areal, at én af mountainbikernes stier også vil føres mellem bækken og søen. Arealet mellem bækken og søen er dog så bredt, så det ikke forventes, at der vil være en konflikt mellem de forskellige brugergrupper gående, hundeluftere, løbere og mountainbikere idet muntainbikerne har deres eget ret smalle spor, hvorpå de skal holde sig. Eventuelle fremtidige konflikter vil dog til enhver tid kunne tages op i en dialog mellem Esbjerg Kommune, Park og mountainbike, naboerne mv. Som det blev drøftet på dialogmødet den 17. marts 2016, så vil Forsyningen/Esbjerg Kommune i forbindelse med projektet flytte den eksisterende offentlige sti bag ejendommene Lergravsvej 13, 15, 17 og 19, så der bliver en større afstand fra sti til skel, end der er i dag. Ansøgers bemærkning til boligejernes høringssvar: Vi kan ikke flytte hverken bækken eller søen uden at gå på yderligere kompromis med dimensioneringskriterierne for bassinet samt Vej & Park s ønske til udformning. Allerede nu har vi trukket anlægget længst muligt mod nord som følge af ønskerne fra informationsmødet, der blev afholdt i Bramming tidligere på året. Så placeringen er låst af de omkringliggende områder. Som tingene er nu, er der fra skel til vandløbsmidte ca. 23 meter og fra skel til kronekanten af bassinet ca. 40 meter. Der kommer så et skråningsanlæg på vandløbet, så afstanden til vandløbsprofilet vil være mindre end 23 meter. Høringssvaret medfører ikke til ændringer af projektforslaget. Ansøger har den 24. juni 2016 fremsendt en ændring til projektforslaget, bro 3 (sydligste). Den indre diameter af rørunderføringen ved den sydlige bro/overkørsel bliver 135 cm, vandløbsbunden (120 cm i bredden, jf. ansøgningen) bliver ført gennem røret. - 3 -
Vandløbsmyndigheden er efter projektforslaget har været i høring, blevet opmærksom på nogle fejl i projektforslaget. De korrekte oplysninger er følgende: Faldet ændres fra 0,9 og 2,2 til 1,2 promille. Tracéet er på ca. 452 meter og ikke 444 meter Strækningen forlænges med ca. 159 meter og ikke 152 meter. Esbjerg Kommune er ikke enig i sammensætningen af gydegruset, og har derfor stillet et vilkår om en større andel af de små sten i blandingen, jf. anbefalinger fra DTU Aqua. Ændringerne vurderes ikke at være så væsentlige, at projektet skal ud i 4 ugers ny høring. Projektforslaget kan ses på kommunens hjemmeside under arkiverede annoncer under Natur og vand. http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/annoncer/natur-ogvand-arkiv.aspx Regulativmæssige ændringer De regulativmæssige ændringer af projektstrækningen er angivet i tabel 1 og 2. Tabel 1: Regulativmæssige ændringer af projektstrækningen. Eksisterende stationering Fremtidig stationering Bundkote 2750 2750 4,57 2759 2759 4,56 2815 2800 4,51 3016 3175 4,07 3043 3202 4,01 Eks. fald ( ) 0,9 2,2 Fremtidig fald ( ) 1,2 Placeringen og dimensionen af strygene fremgår af tabel 2. Strygende skal bygges op på den eksisterende bund. Tabel 2: Stationering, længde og fald på strygene. Stryg St. fra St. til Længde (m) Bredde (m) Fald ( ) Stryg 1 3055 3065 10 1 5 Stryg 2 3137 3147 10 1 5 I alt 20 Vandløbet er omfattet af regulativ for Ilsted å-system, hvis vedligeholdelsesbestemmelser fortsat er gældende. Grødeskæringen ophører så vidt muligt på strygene. Vandføringsevnen på strygene vil erfaringsmæssigt ikke blive forringet. Dette skyldes, at den - 4 -
øgede bredde og fald på strygene ophæver effekten af den ændrede grødeskæringspraksis. Strygene vedligeholdes i øvrigt som en del af vandløbet dvs. at deres dimensioner vil blive fastholdt. Mindre omflytninger af grus på strygene, som et resultat af fiskenes gydning m.v. vil som hovedregel ikke blive jævnet. Sandaflejringer, som opstår spredt i grødeøerne på stryget, vil kun blive fjernet, hvis de har en væsentlig negativ indvirkning på enten vandføringsevnen eller på de arter, som er afhængige af strygene til gydning og/eller yngelopvækst. Økonomi Udgifter i forbindelse med omlægningen samt etablering af broer afholdes af Esbjerg Spildevand A/S. Udgifter i forbindelse med etablering af gydebanker og skjulesten afholdes af Esbjerg Kommune. - 5 -
Afgørelse Projektforslaget godkendes hermed i henhold til vandløbslovens 1 17, jævnfør 3 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 Godkendelsen meddeles med følgende vilkår: 1. Projektet skal udføres i overensstemmelse med beskrivelserne i projektforslaget af 25. maj 2016, dog med de ændringer der er beskrevet i nærværende afgørelse. 2. Der skal ske bund- og brinksikring af vandløbet, hvis vandløbsmyndigheden skønner det nødvendigt. 3. Strygene etableres med gydegrus, bestående af 85 % sten på 16-32 mm og 15 % sten på 32-80 mm i en tykkelse på ca. 30 cm. Der må højest være 10 % flint og skarpkantede sten i gydegrus blandingen, ligesom indholdet af kalksten skal være begrænset. 4. Strygene skal etableres jf. DTU Aquas rapport fra 1. juni 2015, sådan laver man gydebanker for laksefisk. 5. Eksisterende åbne tilløb, dræntilløb og andre rørudløb må ikke beskadiges, blændes eller dækkes ved omlægning af vandløbet. Det skal for projektansøgers regning tilsluttes til det nye forløb, således at deres funktion bevares. 6. Det skal sikres, at utilsigtet tilførsel af jord og sand til vandløbet begrænses mest muligt under og efter anlægsarbejdet. 7. Der skal gives besked om arbejdets påbegyndelse senest 2 dage før til vandløbsmyndigheden. Formålet med de stillede vilkår er at sikre, at der tages behørigt hensyn til både de afvandingsmæssige og miljømæssige interesser, der knytter sig til vandløbet. Ansøger er ansvarlig for, at de stillede vilkår overholdes. Vandløbsmyndigheden fører tilsyn med arbejdets udførelse, såfremt det skønnes nødvendigt. Afgørelsen må først udnyttes, når klagefristen er udløbet og kun såfremt der ikke indgives klage. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes indenfor 3 år. Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside i perioden fra den 4. juli 2016 til og med den 1. august 2016. 1 Bekendtgørelse af lov om vandløb, LBK nr. 1579 af 08/12/2015. 2 Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2016. - 6 -
Andre afgørelser Naturbeskyttelsesloven Der er meddelt dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til projektet den 13. maj 2016. Dispensationen er ikke påklaget. VVM Regulering af vandløb er opført på bilag 2 i VVM-bekendtgørelsen 4, og derfor er der forud for denne afgørelse, foretaget en VVM-screening af projektet i henhold til bekendtgørelsens 2. Der er den 20. juni 2016 truffet afgørelse om, at projektet ikke er VVM-pligtigt. Godkendelsen efter vandløbsloven er kun gyldig under forudsætning af, at afgørelsen om ikke VVM-pligt ikke påklages. Andet Ansøger er selv ansvarlig for, at alle nødvendige og lovpligtige godkendelser er indhentet før anlægsarbejdet sættes i gang. Hvis der i forbindelse med omlægningen er behov for midlertidig grundvandssænkning med udpumpning af grundvand, skal særskilt ansøgning herom fremsendes til kommunen. En eventuel ansøgning skal indeholde oplysninger om grundvandssænkningens størrelse, varighed samt udpumpningsvandets indhold af jern og suspenderet stof samt ph. Andre forhold Ansøger er selv ansvarlig for at kontrollere Ledningsregistret for eksisterende rør, ledninger, kabler etc. på lokaliteten, samt at respektere disse. Begrundelse for afgørelsen Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurderinger: Miljømål, samt miljø- og naturmæssige konsekvenser I vandområdeplaner, 2015-2021, for hovedvandopland 1.10 Vadehavet er Høe Bæk målsat med god økologisk tilstand, dvs. faunaklasse 5. Vandområdeplanen beskriver en indsats om genslyngning for at opnå målopfyldelse. Tilstanden i vandløbet på strækningen ud for projektområde er vurderet til at være moderat økologisk tilstand med en faunaklasse 4 (data fra 2009). Esbjerg Kommune vurderer, at en sløjfning af de regnvandsbetingede udløb til Høe Bæk, og dermed nedbringelse af tilførslen af næringsstoffer og organisk materiale, vil forbedre vandkvaliteten i Høe Bæk. Høe Bæk er et okkerbelastet vandløb. En måling af okker ved Tværsigvej i vinterhalvåret 2012/2013, viste et gennemsnitlig okkerniveau på 0,54 mg/l. 3 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, 1578 af 8. december 2015. 4 Bekendtgørelse 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. - 7 -
Projektet vurderes dog til at bidrage til en mindre reduktion af okker ved at vandløbet genslynges, samt at strygene og vegetationen på disse vil forbedre iltning af vandet og dermed give en bedre udfældning af opløst jern som okker. Udfældningen vil fortsat kunne påvirke smådyrsfaunaen i negativ retning, idet udfældningen sker på bladene, men reduktionen i koncentrationen af opløst jern vil generelt gavne faunaen. Derudover er grødeskæring på strygene ofte ikke nødvendigt pga. faldog substratforholdene, som fremmer vintergrønne planter, hvis vandbremsende effekt er begrænset. Dette muliggøre en mere varieret flora på strygene, som efterfølgende kan sprede sig nedstrøms i vandløbssystemet. Den nye vandløbsstrækning vil få et let slynget forløb, og der vil blive udlagt sten og etableres gydestryg i bunden af vandløbet. Det vil skabe varierede fysiske forhold i vandløbet og derved bidrage til flere forskellige levesteder for insekter. Esbjerg kommune vurderer derfor, at omlægningen af Høe Bæk ikke vil forringe levevilkårene for dyr og planter på projektstrækningen, og samtidig ikke vil forringe mulighederne for at opnå målopfyldelse. Afvandingsmæssige konsekvenser Med de stillede vilkår til vandløbets dimensioner, vurderes omlægningen ikke at have nogen afvandingsmæssige konsekvenser. Klagevejledning Denne afgørelse kan jf. vandløbslovens kapitel 16 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: den, afgørelsen er rettet til, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af www.nmkn.dk er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Man logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr. 500. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune,, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. - 8 -
Klagen skal være modtaget senest den 1. august 2016, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis: klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Henvendelse vedrørende denne afgørelse rettes til Miljø på tlf. nr. 7616 1616. Med venlig hilsen Tine Baatrup Biolog Kopi af godkendelsen er sendt per e-boks eller mail til: - Jan Sørensen og Birgit Friis Sørensen, Lergravsvej 13, 6740 Bramming - Susan Schneider Damholt, Lergravsvej 15, 6740 Bramming - Laila og Morten Mærsk Schmidt, Lergravsvej 17, 6740 Bramming - Sigrid Rindom og Claus Tranberg Christiansen, Lergravsvej 19, 6740 Bramming - John Rohde Johansen og Kurt Rohde Johansen, Tværsigvej 31, 6740 Bramming - Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, mail: Vejogpark@esbjergkommune.dk - 9 -