Setpoint Medlemsblad nr. 76 - Gladsaxe Tennis Klub - Marts 2014 Standerhejsning i klubhuset søndag den 4. maj 2014 kl. 9.00 11.30 Klubbens hjemmeside: www.gladsaxetennisklub.dk Klubbens Facebookside: https://m.facebook.com/groups/509727159090083?ref=bookmark
Formanden skriver Så er det ved at være tid til at spille på grus! Den 4. maj byder GTK velkommen til en ny tennis sæson. Og det sker som sædvanlig med morgenmad for alle fra kl. 9:00. Under morgenmaden vil jeg præsentere bestyrelse og udvalg, og vi vil i fællesskab fortælle om den kommende sæsons aktiviteter og besvare de spørgsmål, der måtte være. Vi glæder os til at gense klubbens gamle medlemmer og til at hilse på dem, der netop har meldt sig ind. Ikke mindst sidstnævnte vil vi opfordre til at møde op, idet vi arrangerer rundvisning og gennemgang af lokaliteterne og fortæller alt om, hvad man kan gøre for at få det optimale ud af sit medlemskab af Gladsaxe Tennis Klub. Herefter hejser vi GTK flaget, erklærer sæsonen for åbnet og lægger straks herefter ud med lidt tennis i en form, hvor alle kan deltage dvs. både begyndere, let øvede, øvede, seniorer og juniorer. Sidste år startede vi et par uger tidligere og havde desværre vejret imod os. I år er foråret kommet en del tidligere, så skulle nogen af jer få lyst til at tyvstarte, skal jeg minde om, at vores kunststofbane (bane 1) står klar til brug og bookning, hvis man synes vejret er til det. Veteranerne har trampet den godt til i vinterens løb, og den er efterhånden helt fin at spille på, så kom bare i gang! Som nævnt starter ny sæson 4. maj, og som det ses under kassererens bemærkninger, bedes nuværende medlemmer indbetale kontingent senest 1. maj hvilket i år er ekstra vigtigt, idet vi nu går over til banebookning over internettet, og før man har betalt sit kontingent, er det ikke muligt at booke baner, ligesom man heller ikke kan få sin medlemsbrik, der giver adgang til træning og sociale arrangementer. Federico, som står for det nye bookingsystem, vil inden standerhejsning genudsende password og bookinginstruktion. Booking skal som nævnt ske over nettet d.v.s. via en computer eller smartphone, men reglerne for booking vil i store træk følge de nuværende, hvilket bl.a. betyder: - at bookning skal ske for 2 personer, som begge skal være medlemmer, - at der kun kan bookes 1 time pr. gang - og at næste bookning først kan finde sted, når den bookede time er gået. Vi håber, at dette vil lette adgangen til banebookning for alle dem, som ikke lige har tid til og mulighed for at køre op til anlægget for at sætte brikker op. Men det kalder også på ansvarlighed, således at man husker at afbooke sin tid, hvis man alligevel ikke har mulighed for at bruge sin bookning. 2
Sæsonen, som starter her i maj, strækker sig som bekendt frem til 30.4.2015, og når sommerhalvårets aktiviteter, som de er beskrevet i det følgende, slutter henne omkring oktober, starter vi som sædvanlig en række vinteraktiviteter op. Det drejer sig om indendørs træning for juniorer og voksne begyndere, indendørs Rita og udendørs spil på bane 1 (bl.a. den ugentlige veterantennis hver mandag morgen) og endelig en mulighed for mod betaling at tilmelde sig double spil i Farum og Herlev tennishaller. Information om dette udsendes i løbet af august måned. Af hensyn til nye medlemmer vil jeg også nævne, at al træning, interne turneringer og stort set alle sociale arrangementer i Gladsaxe Tennis klub er gratis, hvilket er helt unikt i forhold til andre klubber, og på en del af nedenstående punkter skiller vi os også ud: Vi er således en tennisklub for bredden, d.v.s. en klub, som ikke fokuserer på en snæver gruppe elitespillere, men derimod prioriterer alle medlemmer i samme grad. Vi vil gerne have medlemmer i alle aldersklasser og forsøger derfor at skabe forudsætninger og aktiviteter, der tilgodeser dette. Klubbens ressourcer sættes primært ind på aktiviteter, der medvirker til at skabe et godt spilleniveau for samtlige medlemmer, således at alle har mulighed for at deltage i de talrige arrangementer og turneringer, der afvikles i sæsonens løb. Træningsmæssigt er der mulighed for at starte på det rigtige niveau (begynder, let øvet eller øvet), og træning varetages af DGI uddannede trænere. En god sportslig stemning prioriteres højt, og der lægges stor vægt på træningstimer og turneringsarrangementer, hvor det sociale samvær er en væsentlig ingrediens. Antallet af medlemmer og de fællesaktiviteter, der iværksættes, tilpasses løbende, således at der også er rigelig mulighed for at reservere baner på individuel basis i ugens løb. Og for de juniorer og seniorer, der ønsker at prøve kræfterne af mod spillere fra andre klubber, arrangerer og tilbyder vi løbende aktiviteter på dette område. Og på søndag den 4. maj starter det hele op! Bestyrelse, udvalg og trænere glæder sig til at se jer alle sammen både nye og gamle medlemmer! Og husk: Alle kan komme til at spille denne dag ikke mindst jer juniorer for vi arrangerer selvfølgelig også spil specielt for jer - så husk sko og ketsjere (begyndere, som endnu ikke har købt ketsjer, kan låne). Med venlig hilsen Peter Munk 3
Og så giver vi ordet til vores kasserer: Kontingentindbetaling Nu skal der betales kontingent for årets tennissæson, som strækker sig fra 1.5.2014 til 30.4.2015 kontingenterne er følgende: Juniorer (ikke fyldt 18 år den 1. maj 2014) Ungsenior (fyldt 18, men ikke over 25 år den 1. maj 2014) Formiddagsspiller (kan spille på hverdage i tidsrummet 7-14) Seniorer (fyldt 25 år og derover den 1. maj 2014) Indskud ved indmeldelse for nye senior medlemmer 300,- kroner 450,- kroner 350,- kroner 725,- kroner 100,- kroner Frist for indbetaling er senest den 1.maj 2014 for nuværende medlemmer og for nye, som starter 4. maj. Nye medlemmer, som indmelder sig senere, får meddelt betalingsfrist i forbindelse med indmeldelsen. Det er vigtigt at ovenstående frist overholdes idet password til brug for banebookning slettes hvis betaling ikke er registreret på dette tidspunkt, og genetablering vil i bedste fald tidligst kunne ske efter 2 uger. Herudover vil der fortsat blive udleveret brik til skoen, når kontingentbetaling er sket (udleveres ved standerhejsning og træning) og det er en betingelse for at kunne deltage i træning og sociale arrangementer, at man har en sådan brik. Kontingentet indsættes på klubbens konto: 0140 6872939472 Det er vigtigt at, du angiver dit navn og medlemsnummer, så vi kan finde din indbetaling. Betaler du for dit barn, så husk at skrive navnet på dit barn på indbetalingen, samt barnets medlemsnummer og ikke dit navn - det gør det lidt nemmere at registrere indbetalingen. Har du glemt dit medlemsnummer, så find det på www.gladsaxetennisklub.dk Der er et link på forsiden, der henviser til medlemslisten. E-mail adresse og øvrige data Kontroller venligst på hjemmesiden om vi har din korrekte e-mail adresse, idet dette er en forudsætning for, at vi kan sende dig dit password til banebookning, og vi vil naturligvis også gerne have information, hvis du skifter bopæl eller telefonnummer. Herudover fremsendes nyheder og Setpoint efterår også via E-mail. Ændringer bedes meddelt via hjemmesiden (Ændringsformular på hjemmesiden findes i et af afsnittene under menu punktet Om klubben.) Klubbens Facebook-side Vi oprettede sidste år en Facebook-side til klubbens medlemmer. Der var dog flere, der ønskede at siden skulle laves om til en gruppe, da de ikke modtog notifikationer, når andre medlemmer lavede opslag på siden. Den oprindelige side blev derfor lukket og en gruppe blev oprettet med samme navn "Gladsaxe Tennis Klub". I kan finde gruppen på Facebook ved at bruge følgende link: https://m.facebook.com/groups/509727159090083?ref=bookmark Hvis I endnu ikke er tilføjet, så ser vi jer rigtig gerne derinde. Og I er også meget velkomne til at tilføje andre medlemmer fra klubben, hvis de skulle have svært ved at finde den. Der vil ligge sjove billeder, vigtige informationer og deadlines, samt information om fremtidige arrangementer derinde. Med venlig hilsen Kristiane Gredal Koch 4
Seniorafdelingen Seniorafdelingen vil gerne byde velkommen til en ny udendørssæson med en masse hyggelige arrangementer fordelt hen over sæsonen. Sæsonen starter efter vores standerhejsning og vi håber at se så mange af jer som muligt til både træning, turneringer og sociale arrangementer. TRÆNING Onsdage Træningen er opdelt i 2 niveauer. Let øvede : kl: 18:00 19:30 Øvede : kl: 19:30 21:00 Træner : Oliver Lykke Honoré og Anders Roy Christiansen Træningsdatoer: Forår : uge 19-26 Efterår : uge 33-39 Lørdage Begyndertræning (for medlemmer over 18 år) Kl. 10:00-12:00 Trænere: Bent Kristensen og Peter Munk Ved træningen tager vi fat på alle tennisspillets grundliggende elementer, og træningen er således egnet både for dem, der er helt nye, og de ikke så øvede, der gerne vil have opfrisket deres tennis-færdigheder. Træningsdatoer: Forår : uge 19-26 Efterår : uge 33-39 TURNERINGER DGI Søndagstræf 6 søndage, hvor der bliver mulighed for kampe mod spillere fra andre klubber. Et klubhold består af 4 herrer og 4 damer. Man mødes kl. 8.30 hvor der spises fælles morgenmad og herefter spilles der doublekampe, herredouble, damedouble og mixdouble. Når der spilles på hjemmebane, skal holdkaptajn sørge for, at der bliver arrangeret morgenmad. Forventede spilledatoer på hjemmebane : 25. maj, 24.august på udebane : 15. juni, 22. juni, 10. august, 17. august Denne turnering er forbeholdt øvede spillere. Seniorudvalget sætter det bedste hold blandt de tilmeldte. Tilmeld dig de søndage du kan spille senest 15. maj til Claus (claus.sylvest@hotmail.com). 5
Søndagsudfordring/klubkampe I lighed med sidste år, vil vi gentage successen med søndagsudfordring/klubkampe. Kampene vil i videst muligt omfang blive tilrettelagt, så spillere på samme niveau spiller mod hinanden. Kampene spilles på søndage i tidsrummet 15:00 ca. 18:00 Deltagerne tilmelder sig de datoer de kan, og herefter planlægger seniorudvalget de enkelte kampe/deltagere. Tilmelding samt yderligere information kommer på opslag i klubhuset og på hjemmesiden. Spillere på alle niveauer er velkomne. Klubmesterskab GTK 2014 Klubmesterskaber vil blive afviklet i løbet af august og september måned. Nærmere information om datoer og tilmelding kommer som opslag ved klubhuset og på hjemmesiden. Vi kan dog allerede røbe, at finalen løber af stablen lørdag den 13. september. Indendørsspil i vinterhalvåret Fra oktober til april vil der som sædvanlig være begyndertræning i Bagsværd skoles boldhal lørdag 17-18:30 og vi vil også i år indbyde til double spil i Herlev tennishal om lørdagen og i Farum tennishal om søndagen. Mail vedr. tilmelding og information udsendes i løbet af august. Udendørsspil i vinterhalvåret Når vejret er til det (og det er det året rundt siger Veteranerne) er der mulighed for at spille på bane 1. Banen kan bookes via nettet til individuelt spil og måske indbyder seniorudvalget også til et arrangement eller to i vinterens løb. SOCIALE ARRANGEMENTER Alfreds morgenmadsturnering Lørdag den 21. juni kl. 09:00 12:00. Alfreds morgenmadsturnering er en uformel sammenkomst for alle klubbens medlemmer. Vi starter med en lækker fælles morgenmad og derefter tager vi banerne i brug til doublespil. Holdene vil blive sammensat af seniorudvalget. Information om tilmelding ved standerhejsning samt på hjemmesiden. Ølsmagning Lørdag den 16. august kl. 15:00 Vi starter med at spille forskellige former for udfordring og doublekampe kl. 15:00-18:00. Efter spillet vil der være fællesspisning med grillpølser og vi får besøg af selveste brygmesteren fra Jacobsen Mikro-bryggeri, som vil guide os igennem smagning af forskellige slags øl. Arrangementet er for alle. Information om tilmelding kommer på opslag i klubhuset og på hjemmesiden. Klubfest Årets klubfest afholdes lørdag den 13/9 Reservér allerede datoen nu, så du ikke misser årets brag af en fest. På vegne af seniorudvalget Anna Lyhne Fiehn 6
RITA Hver mandag og torsdag hele sæsonen igennem spiller vi RITA RIGTIG INTENSIV TENNIS ARRANGEMENT. Rita er vores populære - Kom og spil med for alle tennis interesserede. Det er godt, hvis du har overstået begynder træningen om lørdagen med Bent og Peter, eller har lidt rutine med dig fra tidligere. Vi starter den 5. maj om mandagen og som noget nyt spiller vi også RITA om torsdagen med start 8. maj. Tiderne for begge dage er fra kl. 18 til kl. 20. Det er lagt an på, at vi skal lære med -og modspillere at kende, så man har en god chance for at arrangere egne kampe og blive et kendt ansigt i klubben. For at understrege det sociale i dette arrangement har vi fælles spisning en gang hver måned og her er det klubben, der er den glade giver. Spisning vil blive annonceret efter sæsonstart den 4. maj. Som holdkaptajn om mandagen er det undertegnede, der står for fordeling af spillere og det det vil primært være doubler og hvis der er mange så også udfordring, hvor vi kan være flere spillere på banen af gangen. Den første mandag i hver måned spiller vi med fast makker, forstået på den måde, at de første 16 spillere, der kommer, spiller en lille turnering. Vi spiller på 4 baner á en halv time og derefter på to baner, hvor vinderne forsætter, indtil vi har den endelige vinder. Torsdag skulle vi gerne have en ny tovholder. Jeg vil hjælpe til de tre første torsdage og derefter håber vi, at der er en anden, der kan overtage torsdagsprojektet. Mandagen prøver vi at holde det Rita,som alle kender og torsdagen håber jeg, at det bliver de bedre spillere i klubben, der vil overtage spillet. Fra oktober til april spiller vi som sædvanlig i Bagsværd skoles boldhal om mandagen - mere om det senere. Med kærlige tennis hilsner Willy Pedersen. VETERANTENNIS Efter en flot vinter udendørs på kunststofbanen, ser veteranfolket nu frem til at kunne brede sig ud også på de andre baner. En kerne på 10-12 spillere har vinteren igennem spillet udfordring og 50-50 hver mandag. Kun regnvejr har kunnet standse os; den smule sne, der er kommet, har vi hurtigt kunnet rydde væk. Og banen har været rigtig god - et scoop for klubben, at vi har fået en kunststofbane, som kan bruges hele året! (Og vi fortsætter selvfølgelig i den kommende vintersæson). I sommersæsonen spiller vi fortsat mandage kl. 10-12. Flere baner gør, at vi kan spille mere "normal" tennis med serv og point. Primært formentlig double, men eftersom vi organiserer os selv, er der selvfølgelig også mulighed for singlespil og udfordring. Har du lyst og har du mulighed mandag formiddag, er du meget velkommen. Vi matcher deltagerne bedst muligt i forhold til niveau, så tvivl om egne tennis-evner behøver ikke at holde nogle tilbage. Der er ingen aldersgrænse opad eller nedad, men indtil nu har de fleste selvfølgelig en del år på bagen. Så kig lige spejlet. Er du i tvivl, hører du nok til i målgruppen. Med venlig hilsen Gisle Ag 7
Ungdomsafdelingen Gode nyheder til ungdommen i GTK! Vi har besluttet at skabe endnu flere muligheder for udendørssæsonen 2014. Som noget helt nyt tilbyder vi nemlig ungdoms-rita hver søndag formiddag. Det er ikke træning, men en god mulighed for at spille single/double eller udfordring mod hinanden. Der er en voksen tilstede for at arrangere spillet og holde lidt opsyn. Ved at tilbyde denne ekstra mulighed, håber vi at sætte skub i mere spil imellem vores unge spillere. Endvidere satser vi på, at endnu flere øvede spillere vil deltage i DGIs turneringer. Trænere og udvalg skal nok minde spillere om dette. Er ofte lidt sjovere, hvis vi er flere afsted på tur. Vi skal nok prøve at arrangere samkørsel. Vi har i den kommende sæson glæden af at kunne fortsætte med vores nuværende trænerstab. I foråret står Anders, Stefan og Oliver primært for træningen. Efter sommeren skulle Josephine og Signe også være til rådighed igen for træning i GTK. Det skal lige nævnes, at træningstider eventuelt må ændres i efteråret for at tilpasses den nye skolereform. Mere om det senere. Ungdomsudvalget er ligeledes blevet forstærket via Thomas Taul. Han vil udover de normale opgaver også fokusere på at etablere et samarbejde med skoler og klubber i området. Træning Aldersgrp Dag Tid Hold / Niveau 7-10 år Mandag 16:30-18:00 Alle 11-18 år Mandag 15:00-16:30 Begyndere/let øvede Mandag 16:30-18:00 Øvede 7-10 år Onsdag 16:30-18:00 Alle 11-18 år Onsdag 15:00-16:30 Begyndere/let øvede Onsdag 16:30-18:00 Øvede fra 10 år Søndag 10:00-12:00 Let øvede/ øvede Træningsperiode: Forår: fra 5/5 til og med 26/6. Ingen træning på flg dage: 8/6, 9/6 Efterår: fra 11/8 til og med 24/9. På søndage, hvor der er turneringer, spilles der ikke ungdoms-rita 8
Turneringer Forældre og Barn turnering: Søndag 25. maj, kl. 10:00-14:00 Klubbens klassiker. Ungdomsmedlemmer spiller double med en voksen (far/mor/onkel etc). Den voksne behøver ikke være medlem. Klubben sørger for mad og drikke. Tilmelding opslås i klubhus og på facebook nogle uger forinden. Pokaler uddeles. Forårsturnering: Søndag 15. juni, kl. 10:00-14:00 (11-18 år) Mandag 16. juni, kl. 16:30-18:00 (7-10 år, i træning) Turneringen for 11-18 årige blandt klubbens egne spillere bliver opdelt efter alder, så det bliver sjovt for alle. Tilmelding opslås i klubhus og på facebook nogle uger inden. Medaljer uddeles. Gladsaxe Open: Søndag 7. september, kl. 10:00-15:00 (10-15 år) Vi prøver at få genskabt denne hold-kamp mod Bagsværd. Bliver i år afholdt hos GTK. Tilmelding opslås i klubhus og på facebook nogle uger inden. Medaljer uddeles. Klubmesterskaber: Onsdag 17. september, kl. 16:30.18:00 (7-10 år, i træning) Søndag 22. september, kl. 10:00-14:00 (11-18 år) Vi afrunder sæsonen med de traditionelle klubmesterskaber. Der opdeles i aldersgrupper. Tilmelding opslås i klubhus nogle uger inden. Medaljer uddeles DGI turneringer: Datoer bekræftes løbende via emails og facebook Klubbens øvede spillere spiller mod andre klubber. Der spilles med blødere bolde afhængig af aldersklasse. GTK trænere og ungdomsudvalg skal nok minde spillere om at deltage. Vi vil gerne skabe en pulje bestående af flere spillere, der så kan komme afsted nogle gange i løbet af sæsonen. Vintersæsonen Oktober 2014 april 2015, lørdag eftermiddag Træning indendørs starter op efter efterårsferien. Mere information følger når vi nærmer os dette tidspunkt. På vegne af ungdomsudvalget Mikkel Pilemand 9
Gladsaxe Tennis Klubs bestyrelse, udvalg og trænere Formand: Peter Munk, Marienborg Allé 95, 2860 Søborg. Tlf.: 51603348. E-mail: petermunk95@gmail.com Næstformand: Willy Pedersen, Ågerupvej 47, 2700 Brønshøj. Tlf.: 38899012. E-mail : wjp@privat.dk Kasserer: Kristiane Gredal Koch, Gyngemose Parkvej 59, 3. th, 2860 Søborg, Tlf.: 20871668 E-mail: kristianekoch@hotmail.com Sekretær: Hanne Bendtsen, Daltoftevej 54, 2860 Søborg. Tlf.: 39660190. E-mail: Hbpm@vip.cybercity.dk Bestyrelsesmedlem: Gisle Ag, Branddamsvej 51, 2860 Søborg. Tlf: 39670106. E-mail: gisle.ag@gmail.com Seniorudvalgsformand: Anna Lyhne Fiehn, Tlf.: 42416151. E-mail: annafiehn@gmail.com Ungdomsudvalgsformand: Mikkel Pilemand, Moseskrænten 19, 2860 Søborg. Tlf.: 20701367. E-mail:pilemand5@msn.com Seniorudvalgsmedlemmer: Liselotte Astrup, Marienborg Park 31, 2860 Søborg, Tlf.: 61623475. E-mail: liselotte.astrup@ft.dk Bent Aasted, Venusvej 14, 2860 Søborg, Tlf.: 39693266. E-mail : sbaasted@email.dk Lars Magnussen, Laugårds Alle 24 A, 2860 Søborg, Tlf.: 22271032, E-mail: larspm@maglar.dk Ungdomsudvalgsmedlemmer: Louise Munk Kleist, Bagsværd Hovedgade 270, 2880 Bagsværd, Tlf.: 26133455. E-mail: lmkleist@gmail.com Kristian Voigt, Møllemarken 62, 2880 Bagsværd. Tlf.: 22762181. E-mail: kristianvoigt@gmail.com Thomas Taul, Lillegårds Allé 85, 2730 Herlev, Tlf.: 23253569. E-mail: thomastaul@gmail.com Webmaster: Hjemmeside: Bent Kristensen, Søborg Parkallé 102, 2860 Søborg. Tlf.: 39671249. E-mail: bekr16@gmail.com Bookingsystem: Federico Festino, Telefonvej 4E, 2tv. 2860 Søborg Tfl.: 28557702. E-mail: myfest@gmail.com Ungdomstrænere Anders Roy Christiansen, tlf. 51371305, E-mail: anders@webtrance.biz Oliver Lykke Honoré, Tlf.: 40750942, E-mail: oliverlykke@gmail.com Stefan Hansen, tlf. 30662967, E-mail: stefan@ibsa.dk Josephine Robins, tlf. 39661468, E-mail: gofygirl@hotmail.com Signe Hørlyk Nielsen,Toppen 1, 2860 Søborg, Tlf.: 39671249. E-mail: lonetroels@toppen1.dk Seniortrænere Oliver Lykke Honoré, Tlf.: 40750942, E-mail: oliverlykke@gmail.com Anders Roy Christiansen, Tlf.: 51371305, E-mail: anders@webtrance.biz Begyndertrænere (Seniorer) Bent Kristensen, Tlf.: 21776833. E-mail: bekr16@gmail.com Peter Munk, Tlf.: 51603348. E-mail: petermunk95@gmail.com Veterantræner Gisle Ag, Tlf: 39670106. E-mail: gisle.ag@gmail.com Rita Willy Pedersen, Tlf.: 38899012. E-mail : wjp@privat.dk 10
Til notater: 11
Klip fra indeværende sæson 12