Kunstnernes beskatning 2008

Kunstnernes beskatning 2008 af Gitte Skouby og Torben Juncker DANSK KUNSTNERRÅD

Forord Med Kunstnernes Beskatning 2008 foreligger der en ny opdateret udgave af vejledningen om beskatningsforholdene for skabende og udøvende kunstnere, som er et glimrende værktøj for alle, der beskæftiger sig med skattespørgsmål i relation til kunstnere. I det forløbne år har der i et samarbejde mellem Kunstnerrådet og SKAT været arbejdet på at videreudvikle vejledningen, således at den i endnu højere grad vil kunne lette kunstnere i deres arbejde ved at skabe klarhed om dokumentationskrav og de gældende regler på skatteområdet. Jeg håber, at der i løbet af efteråret vil komme et endeligt produkt ud af dette samarbejde, som vil kunne indgå som en del af SKATs vejledningsportefølje. Indtil da håber jeg, at 2008-udgaven af Kunstnernes Beskatning ligesom sine forgængere vil være til stor gavn og glæde for såvel kunstnere, som revisorer og skattemyndigheder. Med venlig hilsen Kristian Jensen, Skatteminister Årets Kunstnernes Beskatning er udvidet med et internationalt kapitel om beskat - ning af indtægter fra udlandet. Produktionen af kapitlet er blevet mulig takket være bidrag fra Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artist Forbund, Danske Skønlitterære Forfattere, Sammenslutningen af Danske Scenografer og Dansk Musiker Forbund. Udarbejdelse af Vejledningen for 2008 er på skatteministerens foranledning sket i samarbejde med SKAT med henblik på en fælles udgivelse. Det har imidlertid sent i forløbet vist sig, at SKAT ikke kunne medvirke til at udgive en fælles vejledning, fordi Dansk Kunstnerråd på enkelte områder har markeret, at man ikke er enig i SKAT s praksis. Det fremgår af teksten, dels hvad der er SKATs praksis, dels hvor Dansk Kunstnerråd har indtaget en kritisk holdning til denne praksis. I øvrigt har SKAT og Dansk Kunstnerråd været enige om vejledningens beskrivelse af regler og praksis. Dette forløb er årsag til, at årets vejledning ikke som planlagt har kunnet udsendes i god tid i forhold til selvangivelsesfristen. København, 2. juni 2008 Franz Ernst, formand Dansk Kunstnerråd 2

Indhold Indledning 4 Kriterier for beskatning 5 Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende 5 Omfanget af den kunstneriske virksomhed 6 Indtægter 9 Generelt 9 Beskatningstidspunkt erhvervsindtægter/løn 9 Beskatningstidspunkt forskellige former for indtægter 9 Forfattere 9 Flerårige arbejder 9 Royalty indtægter 9 Skattepligtige legater 10 AM-bidrag 10 Forfattere 10 Skattefri indtægter og ydelser 12 Skattefri rejsegodtgørelse (kost og logi) 12 Er overnatning nødvendig 12 Betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse 12 Skattefri kørselsgodtgørelse 13 Hæderspriser 13 Studierejselegater 14 Fri undervisning 14 Fri computer 14 Sundhedsydelser 14 Visse erstatningsbeløb for krænkelse af ophavsret 14 Skattepligtige indtægter 14 Legater 14 Skattepligtige hæderslegater 15 Sociale legater 15 Studierejselegater til udlandet 15 Fribolig korte ophold 16 Ekstraordinært store indtægter 16 Beholdning af igangværende og færdige værker 17 Udgifter 19 Generelt 19 Private/erhvervsmæssige udgifter 19 Dokumentation er vigtig 19 Driftsudgifter 19 Skattemæssige afskrivninger 19 Straksafskrivning 20 Lønmodtageres driftsomkostninger/afskrivninger 20 De enkelte driftsudgifter 20 Befordringsudgifter 20 Erhvervsmæssig befordring 20 Skattefri kørselsgodtgørelse 21 Rejseudgifter 22 Erhvervsmæssige/private rejser 23 Salgsrejser 24 Frit ophold i kunstnerbolig 25 Dobbelt husførelse 25 Arbejdsmaterialer 25 Fradragsrettens sammenhæng med perioder af erhvervsmæssig indkomst 25 Arbejdsværelse i hjemmet 26 Bøger 27 Noder, grammofonplader, cd'er, dvd'er, bånd, videofilm, teater- og koncert billetter 27 Sundhedsudgifter, kosmetiske operationer, tandretning, forebyggelse af arbejdsskader 27 Sminke og kostumer 28 Efter- og videreuddannelse 28 Markedsføring 29 Telefon og internetforbindelse 29 Afskrivningsberettigede driftsmidler 29 Straksafskrivning af småaktiver 30 Arbejdsredskaber 30 Musikindtrumenter 30 Regnskab 32 Særlige beskatningsordninger 34 Virksomhedsordningen 34 Kapitalafkastordningen 35 Konjunkturudligning 35 Udligningsordning for kunstnere 35 Moms 36 Momsfritagne ydelser 36 Kunstnermoms 37 Anvisningssalg og kommission 39 Fakturakrav 40 Salgspris og moms 41 Afregning af moms 42 Indtægter fra udlandet 43 Fuld skattepligt til Danmark 43 Globalindkomstprincippet og dobbeltbeskatning 43 Begrænset skattepligt til Danmark 43 Begrænset skattepligt til udlandet 44 Særlige regler om kunstnerindtægter i dobbeltbeskatningsaftaler 44 OECD's modeloverenskomst 45 Royalties 45 Nedsættelse af dansk skat dobbeltbeskatningsoverenskomster 46 Creditmetoden 46 Eksemptionsmetoden 46 Nedsættelse af dansk skat de danske regler 47 Lønmodtager 47 Arbejdsmarkedsbidrag 47 Dobbeltbeskatningsoverenskomster 48 Den nordiske dobbeltbeskatnings-overenskomst 48 Danmark Sverige 48 Danmark Tyskland 49 Moms 49 Litteraturhenvisninger og forkortelser 50 3

Indledning I 1996 udgav Skatteministeriet og Kul - tur ministeriet vejledningen Kunstner - nes Beskatning med det formål at øge kendskabet til regler og praksis på området. Publikationen henvendte sig både til den enkelte borger (skatteyder) og til skattemyndighederne. Vejledningen har igennem årene haft en væsentlig betydning for begge parter, hvorfor der har været et ønske om en løbende ajour - føring, dels på grund af udviklingen i lovgivning og retspraksis, dels for at klargøre og pege på en række problemstillinger, som fortsat er kilde til et betydeligt antal skattesager inden for området. Vejledningen er i den forløbne periode hvert år ført ajour af Dansk Kunstnerråd. Kunstnere beskattes efter samme regler som andre personer. Den følgende gennemgang er derfor principielt en gen - nemgang af de generelle beskatnings - regler, men med særligt fokus på de forhold, der er relevante for kunstnere. Det gælder for skabende kunstnere som billedkunstnere, kunsthåndværkere, forfattere, komponister, sceneinstruktører, scenografer, filminstruktører, kostumedesignere, koreografer m.fl. og for udø - vende kunstnere som musikere, dirigenter, sangere, artister, skuespillere, dansere m.fl. Der er tale om en generel beskrivelse, der ikke er udtømmende på alle områ - der. Som noget nyt indeholder pjecen en generel beskrivelse af beskatning af kunstnerindtægter fra udlandet, suppleret med en kort beskrivelse af skat af indtægter, der af danske kunstnere optjenes i enkelte udvalgte lande. Vi har valgt at beskrive forholdene på basis af regler og nuværende praksis. Vi har desuden valgt at anføre egne kom - mentarer på de områder, hvor der enten ikke er en fast administrativ praksis, eller hvor vi finder at praksis kan anskues fra flere synsvinkler, således at den enkelte kunstner kan vurdere, om den konkrete sag giver grundlag for at afprøve synspunkterne i en klage. Der er normalt ikke så megen tvivl om, hvorvidt en indtægt skal beskattes eller ej. Derimod opstår meget ofte tvivl om, hvorvidt en kunstners indtægt vedrører et egentligt ansættelsesforhold og dermed er A- indkomst er en indtægt ved selvstændig virksomhed er indtægt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Denne opdeling har betydning for, hvilke udgifter, der kan fradrages i kunstnerens indtægter, og hvilken skatteværdi fradraget har. Opdelingen har desuden betydning for, om der opkræves AMbidrag af indtægten, og hvorledes disse bidrag opkræves. Vi har derfor redegjort for de kriterier, der afgør, om en given indtægt anses for løn, erhvervsmæssig indtægt eller ikke-erhvervsmæssig indtægt. Denne opdeling i indtægtstyper volder i praksis ofte problemer for mange kunstnere, der har fået kvalificeret deres kunstneriske virksomhed som ikke-erhvervs mæs sig. Det medfører, at kunstneren ikke kan fratrække et underskud ved kunstnerisk virksomhed i anden ind komst fx lønindkomst. Kunstnere, der opfylder kriterierne for at være selvstændige erhvervsdrivende, kan anvende virksomhedsordningen. Den giver bl.a. mulighed for skatte - mæs sigt at foretage en indkomstudjævning. Derimod indeholder beskrivelsen ikke noget om kunstnere, der har valgt at anvende selskabsformen. Alle kunstnere, der driver selvstændig virksomhed, kan anvende selskabsformen. Hvis det for den enkelte forekommer mere hensigtsmæssigt fx af rent administrative grunde at anvende selskabsformen og få løn fra selskabet, således at dette løbende tilbageholder A-skat, så er der mulighed for det. I øvrigt bygger denne vejledning lige - som tidligere på en beskrivelse af de forskellige indtægtstyper og praksis vedrørende udgifter, der kan fradrages. Endvidere omtales momsreglerne kort. Ajourføringen er afsluttet den 24. februar 2008. Gitte Skouby Advokat Advokatfirmaet GS Tax Aps, Homann Advokater Amagertorv 11 1160 København K Tlf. 33 15 01 02 gs@gstax.dk Torben Juncker Statsautoriseret revisor Peter Bangs Vej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 30 32 torben@juncker.biz 4

Kriterier for beskatning Al beskatning i Danmark tager sit udgangspunkt i Statsskatteloven af 10. april 1922, der generelt fastsætter: Hvad er skattepligtig indkomst ( 4) Hvad der ikke er skattepligtigt, ( 5) Hvilke udgifter der kan fratrækkes ved opgørelse af den skattepligtige ind komst ( 6) Efterfølgende lovgivning og retspraksis har naturligvis udbygget og detaljeret de oprindelige generelle regler. Indtil skattereformen i 1987 blev den skattepligtige indkomst opgjort som et tal, hvoraf både skat til stat, amt og kommune og evt. folkekirken blev beregnet. Ved den blev følgende begreber indført: personlig indkomst kapitalindkomst, og ligningsmæssige fradrag Lovgivningen bygger på den noget forsimplede grundlæggende forudsætning, at skatteyderne kan opdeles i to grupper - lønmodtagere/a-indkomst og selvstændigt erhvervsdrivende/bindkomst. Samtidig hermed blev skattebereg nin - gen ændret på en sådan måde, at placeringen af indtægter og udgifter i de enkelte kategorier direkte påvirker skattens størrelse, idet et fradrag i den personlige indkomst giver en væsentlig højere skattebesparelse end et beløbsmæssigt lige så stort ligningsmæssigt fradrag. Derudover har kildeskattens indførelse i 1970 som opkrævningssystem opdelt indtægter i A-indkomst og B-indkomst. Denne struktur kan medføre, at perso - ner som ikke klart falder i den ene kategori A-indkomst/lønmodtager eller B- indkomst/selvstændig erhvervsdrivende kan have problemer ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Ud over skattemæssige afgrænsnings - problemer har sidstnævnte tilsvarende problemer, når de betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende i relation til dagpenge og efterlønsregler. Efter skattereformen har opdelingen fået meget større betydning. Samtidig har vi fået en praksis som fokuserer på, at nettoindkomsten er positiv, da aktiviteten ellers betragtes som ikke er hverv s - mæssig virksomhed, som udøver be - skat tes af i de enkelte år, men hvor der ikke kan tages fradrag for underskud i anden indkomst. Selv om skattereglerne er ens for alle, kan det konstateres, at praksis indebæ - rer en skattemæssig opdeling af indtægter i tre kategorier: Lønmodtagere og pensionister. Selvstændigt erhvervsdrivende. Honorarmodtagere, en restgruppe, som ikke entydigt er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Medens de to førstnævnte grupper udgør hovedparten af samtlige skatteydere, er de som falder udenfor ofte årsag til skattemæssige afgrænsnings - problemer. Blandt dem er både skabende og udøvende kunstnere. Det viser en landsretsafgørelse om en professor i historie, der samtidig havde forfatter- og foredragsvirksomhed. Denne virksomhed fandt landsrettens flertal ikke var selvstændig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes på indtægten, der var positiv i alle årene - netto mellem 55.000 og 130.000 med stigende tendens i de efterfølgende år. Flertallet mente, at der blot var tale om honorarer uden for selvstændig virksomhed. Der var en dissens, som fandt, at indtægten kunne beskattes under virksomhedsordningen som erhvervsmæssig virksomhed. SKM2007.35Ø Dansk Kunstnerråd anser dommen for at være diskutabel og mindretallet synes at være i større overensstemmelse med hidtidig praksis end flertallet af dommerne i landsretten. Kriterier for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende Da den skatteretlige sondring, der fremgår af Ligningsvejledningen E.A.4.1, kun foretager en afgrænsning mellem lønmodtagere (tjenesteforhold) og selvstændigt erhvervsdrivende, vil kunstnere ofte være i en situation, hvor kriterierne ikke passer på dem. Derudover skal det bemærkes, at sondringen ikke nødvendigvis fortolkes på den enkelte person, men på den enkelte indkomstart. Ligningsvejledningen foretager følgende klassificering: Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, b) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, c) der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, d) indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren, e) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, f) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), g) vederlaget udbetales periodisk, h) hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, i) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, 5

j) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, hvorvidt a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre, b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre, d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, e) indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp, f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet, g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud, i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lign., j) indkomstmodtageren helt eller delvis leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse, k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l. og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse, m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at vedkommende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art, n) indkomstmodtageren i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms, o) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. Ingen af nævnte kriterier, der taler henholdsvis for tjenesteforhold og selv - stændig erhvervsvirksomhed, er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig er - hvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering. Omfanget af den kunstneriske virksomhed Da kunstnerisk udfoldelse ofte er karak teriseret af én persons arbejde, og da virksomheden i relation til beskat - ning drejer sig om opgørelse af et økonomisk resultat, vil en overvejende del af kunstnerne i kortere eller længere perioder kunne konstatere en beskeden indtjening. Dette behøver ikke at være udtryk for manglende kunstnerisk arbejde, men er ofte blot udtryk for, at arbejdet først senere bliver til konkrete salgsindtægter. I den situation vil skattemyndighederne ofte karakterisere virksomheden som en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Tidligere blev disse virksomheder, med nogen urette, betegnet som "hobby". Kunstneren kan derfor komme i en særdeles uheldig situation, hvor manglende salgsindtægter medfører, at han/hun må supplere sine indtægter med andre former for indkomstskabende arbejde. Arten og omfanget af et sådant arbejde kan få indflydelse på, om den konkrete kunstneriske virksomhed vil blive bedømt som erhverv eller ikke-erhvervs - mæssig virksomhed. Ligningsvejledningen punkt E.A.1.2.2. angiver følgende momenter herom: om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel) om virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v. om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredje - mands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet. Herefter konkluderes, at: Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbe- 6

tragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser. Rentabilitetskriteriet tillægges en betydelig vægt i praksis. Dansk Kunstnerråd finder, at dette kriterium reelt ikke burde være så bety - dende, idet rentabiliteten ikke har været afgørende for andre virksom - heders fradrag for langvarige under - skud, ligesom der er anerkendt fradrag for underskud på "lystgårde", hvis de blev drevet landbrugsfagligt forsvarligt. Gennemgår man de enkelte punkter må det konkluderes, at flere af dem ikke kan anvendes på professionel kunstnerisk virksomhed. Dansk Kunstnerråd finder, at der bør lægges særlig vægt på blandt andet: om aktiviteten har den fornødne intensitet og seriøsitet - uanset om det ikke øjeblikkeligt udmønter sig i et positivt økonomisk resultat om ejeren har særlige faglige forudsætninger om aktiviteten har en naturlig sammenhæng med skatteyderens øvrige indtægtsgivende erhverv om driftsformen er sædvanlig for aktiviteter af den pågældende art, og om aktiviteten lever op til den erhvervsmæssige standard, der gælder for erhvervet Hvis udgangspunktet tages i de sidst - nævnte momenter, burde en række afgørelser fra Skatteankenævn og Landsskatteret efter Dansk Kunstner - råds opfattelse få et andet resultat, idet bedømmelsen herefter vil være, at den kunstneriske aktivitet er tilrettelagt på en fagligt forsvarlig måde, og at de faglige forudsætninger er til stede. I Ligningsvejledningen afsnit E.A.1.2.3.5. "Kunstnerisk Virksomhed" er gengivet fem afgørelser, hvor de tre benævnes "Fradrag indrømmet" og de to sidste benævnes "Fradrag nægtet". Virksomheden er erhvervsmæssig, fradrag indrømmet: TfS 1991.409 LSR fandt Landsska tte - retten under henvisning til, at en kunstmaler havde deltaget i udstillinger, mod taget legater og, omend i begrænset omfang, solgt malerier, at kunst ma le - rens virksomhed måtte anses for er - hvervsmæssig med beskatning efter SL 4, stk. 1, litra a, til følge. TfS 1989, 656 LSR anerkendte Lands - skatteretten en kunstmalers underskud ved selvstændig erhvervsmæssig virk - somhed som fradragsberettiget, bl.a. under hensyn til, at hun var uddannet på Kunstakademiet og var medlem af en anerkendt kunstnersammenslutning samt havde modtaget legater fra Statens Kunstfond flere gange. LSRM 1978, 153 LSR. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anse en kunstners virksomhed i forbindelse med billedvævning m.v. som udelukkende hobbyvirksomhed. Retten kunne tiltræde, at underskud ved denne virksomhed kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Ikke erhvervsmæssig virksomhed, fradrag nægtet: SKM2002.235.LSR. Landsskatteretten fandt, at en komponist ikke kunne anses at drive selvstændig erhvervsmæssig komponistvirksomhed. Landsskatte - rettens begrundelse var, at kun KODAafgifter, men ikke den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond og en årlig ydelse fra KODA-fonden kunne anses for erhvervsmæssige indtægter. Som følge heraf var der kun beskedne indtægter i komponistvirksomheden, som derfor ikke kunne anses for drevet med udsigt til at opnå en rimelig indtjening. Se om problemstillingen også TfS 1996, 177 VLD. Landsretten fandt, at fortjenesten ved arveudlæg og salg i forbindelse med kunstnerens død var indkomstskattepligtig for boet. Det kunne ikke antages, at indtægten var undtaget fra beskatning efter SL 5 om privat indbo, og der var ikke grundlag for at antage, at skattepligten af vederlaget for kunstnerisk virksomhed efter SL 4, stk. 1, litra a, var begrænset til kunstnerisk virksomhed udført i umiddelbar tidsmæssig forbindelse med vederlæggelsen. Efter rettens tilkendegivelse hævede sagsøgeren sagen. Dansk Kunstnerråd mener, at udtrykket øvrige indtægtsgivende erhverv bør omfatte alle former for indtægter, som har en naturlig tilknytning til den kunstneriske aktivitet, uanset om indtægten er af lønmodtagerkarakter, fx et engagement med optræden, koncerter eller undervisning for en bestemt perio - de/sæson, eller om indkomsten hidrører fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Bedømmelsen bør alene basere sig på en vurdering af, om kunstneren anvender sin kunstneriske uddannelse i er hvervsmæssigt øjemed, det være sig som underviser eller optrædende. Synspunktet støttes efter Dansk Kunst - nerråds opfattelse i vidt omfang af nogle lidt ældre domme (Restaurant Tag - skægget) UFR 1973, 151H og UFR 1981, 349Ø om optrædende i sommertivoli (2 måneders engagement - ikke lønmodtager). Der er støtte for samme synspunkt fra et andet område, nemlig handel med værdipapirer, hvor perso - nens fagkundskab og sideløbende ansættelse hos et pengeinstitut eller vekselererfirma med handel med værdipapirer som arbejdsområde har bevir - ket, at selv relativt få handler for egen regning er anset for næring. Det har været uden betydning, om resultatet af disse handler var positivt eller negativt, jf. højesterets domme TfS 1993, 531 og TfS 1997, 472. Landsskatteretten har dog ved flere kendelser ikke tiltrådt dette synspunkt, idet den i modsætning til Lignings vej - 7

ledningens ordlyd har lagt vægt på, om en A-indkomst i skattemæssig henseende kunne anses for at være en del af den selvstændige erhvervsmæssige akti vi tet. To afgørelser fik i december 2001 hver sit udfald, idet den første gav medhold i, at undervisning på en aftenskole i den konkrete sag kunne indgå i den samlede indkomstopgørelse vedrørende kunstnerisk virksomhed, medens undervisning på et højere niveau i den anden afgørelse blev anset for at falde uden for den kunstneriske aktivitet. Ingen af kendelserne er offentliggjort. Efter Dansk Kunstnerråds opfattelse støtter en ny afgørelse fra landsskatteretten synspunktet. Sagen drejede sig om, hvorvidt en kunstner, der modtog det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, men som ikke havde andre salgsindtægter, kunne foretage fradrag for diverse udgifter som led i erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten anerkendte fradrag for diverse udgifter som erhvervsmæssige. LSR 2-5-1896-0050 af 30.1.2007 - ikke offentliggjort. 8

Indtægter Generelt Beskatningstidspunkt erhvervsindtægter/løn Erhvervsind tægter skal som ho vedregel medregnes til den skattepligtige ind - komst i det indkomstår, hvor kuns neren erhverver endelig ret til honora ret. Det gælder, uanset om honoraret består af penge eller naturalier. I ansættelsesforhold er det udbetalingstidspunktet, der er afgørende for, hvornår beløbet skal beskattes. Selvom be løbet ikke udbetales, skal det dog senest medregnes til den skattepligtige ind komst 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den ansatte har erhvervet krav på betaling fra arbejdsgiveren (retserhvervelsestidspunktet). Mange kunstneres honorarer vil være erhvervsmæssig indkomst eller have karakter af enkeltstående honorarer, dvs. indkomst uden for ansættelsesforhold. Det gælder fx honorar for forfat terforedrag, musikeres, sangeres, diri genters deltagelse i enkeltstående kon certer, skuespilleres optræden, medmindre der er tale om en fast og længerevarende tilknytning til samme teater, fx Det kongelige Teater. Se om af græns ningen mellem lønmodtagere, honorarmodtagere/selvstændige erhvervsdrivende i afsnittet ovenfor om Kriterier for beskatning, og den til tider vanskelige afgrænsning mellem indkomst ved selvstændig virksomhed, som lønmodtager og ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Beskatningstidspunkt forskellige former for indtægter Uden for ansættelsesforhold gælder helt generelt, at et honorar skal beskattes på det tidspunkt, dvs. i det indkomstår, hvor kunstneren har erhvervet endelig ret til det. Hvornår kunstneren har erhvervet endelig ret til honoraret (retserhvervelsestidspunktet) afhænger af den aftale, der er indgået og af den sædvane, der gælder på området. Sælger fx en kunstmaler et billede, vil han eller hun erhverve ret til vederlaget, når billedet er leveret til kunden. Det er uden betydning for beskatnings tids - punktet, om parterne aftaler, at kunden skal have kredit med betalingen. Kunst - nerens retserhvervelse sker her ved le - vering af det købte billede. Tilsvarende gælder for andre kunstnere, der sælger deres værker til en kunde. Hvis en udøvende kunstner ikke erhverver ret til sit honorar, før kunstnerens ydelse er afsluttet, skal beløbet først indtægtsføres på dette tidspunkt. Er det imidlertid bestemt i aftalen mellem kunstner og koncertarrangør, at kunst - neren, selvom koncerten aflyses, skal have et bestemt beløb fx et vist antal måneder før den planlagte koncert, så vil der på dette tidspunkt være erhver - vet ret til denne del af honoraret. Hvis koncerten først afholdes i det følgende indkomstår, skal resthonoraret ind - tægts føres i dette år. I visse situationer kan dette have uheldige konsekvenser, hvis de fradragsberettigede udgifter med tilknytning til koncerten først afholdes i år 2. Forfattere Vederlag til forfattere kan opdeles i royalties og engangshonorarer. Royalties afregnes på grundlag af omsætning, mens et engangshonorar udgør vederlag for en enkeltstående ydelse eller værk, fx en artikel eller et foredrag. Det kan i enkeltstående tilfælde også være et beløb, der er aftalt i en forlagsaftale, jf. nedenfor. Afgrænsningen mellem royalties og engangsvederlag kan få betydning for, om der skal afregnes AM-bidrag af beløbet, jf. afsnittet nedenfor om royalty-indtægter. Forfattere erhverver principielt ret til den del af deres vederlag, der afhænger af omsætningen, når forlaget sælger bøgerne. Forlagsaftalen vil normalt fastsætte, at vederlaget afhænger af omsætningen og afregnes på grundlag af omsætningen pr. kvartal/halvår eller hele kalenderåret. Forfatteren vil så først erhverve ret til vederlaget for den enkelte periode, når beløbet kan gøres endeligt op efter periodens udløb. Er der aftalt afregning pr. kalenderår, således at forlaget først kan udbetale vederlaget i det følgende år, når årets salg kan gøres op, skal forfatteren først beskattes af vederlaget i udbetalings - året. Er forholdet derimod det, at op - gørelsen foretages midt i året, men udbetalingen udskydes til det efterføl - gende år, skal beløbet alligevel medregnes til indkomsten i opgørelsesåret. Får forfatteren et fast beløb, skal dette indtægtsføres, når der er erhvervet endelig ret til det. Efter aftalen med forlaget vil det ofte være på det tidspunkt, hvor manuskriptet er antaget af forla - get. Hvis det faste beløb er et forskud på den omsætningsbestemte del af vederlaget, skal det indtægtsføres, hvis der ikke kan opstå pligt til at betale beløbet tilbage. Er der en tilbagebeta - lings pligt, er forskuddet reelt bare et lån, der ikke skal indtægtsføres og beskattes. Først på det tidspunkt, hvor forfatteren ifølge forlagsaftalen erhverver endelig ret til vederlaget, skal hele vederlaget indtægtsføres, mens forfatteren fra forlaget får udbetalt vederlag med fradrag af forskuddet. Flerårige arbejder Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal således normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet opgøres. Der skal dog ske beskatning i takt med eventuelle acontoudbetalinger af honoraret, hvis der er erhvervet endelig ret til acontobeløbet på betalingstidspunktet. Royalty indtægter Royaltyindtægter og ophavsretlige vederlag til andre kunstnere behandles på samme måde som forfatterindtægter. Udbetalinger fra KODA, Gramex, NCB, Copydan og bibliotekspenge er eksempler på ophavsretlige vederlag. 9

Når den endelige opgørelse sker på basis af kalenderåret, vil indtægterne først kunne gøres endeligt op efter årets udløb. Beskatning sker derfor først i det følgende år, hvor kunstneren modtager betalingen. Kunstneren vil ikke altid modtage opgørelser over de royalties, der skal indtægtsføres i det enkelte år i forbindelse med indberetning af beløbene til skattemyndighederne. De indbe - ret tede beløb kan ses i Skattemappen på www.tastselv.skat.dk. Opstår der konflikt om retten til et ve - der lag, vil kunstneren først have erhvervet endelig ret til vederlaget, når dette er bestemt ved et forlig eller ved en dom. Først på dette tidspunkt skal be - løbet indtægtsføres. Det viser en afgørelse, TfS 1995, 765 LSR, der dog er speciel ved, at den også havde betydning for andre end sagens parter. Statens Biblio tekstjeneste havde modtaget forkerte indberetninger fra to biblioteker vedrørende 1992. I maj 1993 traf Biblioteksnævnet afgørelse om, at de berørte forfat te res biblioteksafgift skulle ombereg nes. Afgørelsen havde også betyd ning for forfattere, der ikke havde klaget over afgørelsen. Det fremgår af afgørelsen, at retserhvervelsestidspunktet principielt er i 1993, hvor Biblioteksnævnet træffer sin afgørelse. Da de kunstnere, der ikke har klaget først får meddelelse om regulering af deres biblioteks ind - tægter i 1994, accepterer man, at de først erhverver ret til indtægten og skal indtægtsføre den på dette tidspunkt. Skattepligtige legater En kunstner, der modtager et skattepligtigt legat, skal indtægtsføre dette i det indkomstår, hvor han eller hun får meddelelse om tildeling af legatet. Udbetalingstidspunktet er uden betydning for, hvilket år indtægten skal selvangives. Beskatning af hæderspriser og legater omtales mere detaljeret i afsnittene Skattefri indtægter og ydelser og Skattepligtige indtægter. AM-bidrag SP-bidraget på 1 procent er suspenderet til udgangen af 2008, hvorfor det alene er AM-bidraget, der omtales i det følgende. AM-bidraget på 8 procent opkræves af indtægter efter særlige regler. Disse regler fastsætter, at der skal betales bidrag af Lønindtægter Honorarindtægter for personligt arbejde Indtægt ved selvstændig virksomhed. Der gælder særlige regler for opkræv - ning af AM-bidrag for kunstnere, der er bosiddende her i landet, og som har ind tægter fra udlandet. For lønmodtagere og honorarmodtagere pålægges AMbidrag af indtægter fra udlandet, hvis man er omfattet af de danske regler om social sikring (sygesikring, dagpenge mv.). For kunstnere, der er selvstændige erhvervsdrivende omfatter bidragspligten alle indtægter, der indgår i den danske indkomstopgørelse uden at være omfattet af skattepligt til udlandet. Der skal dog ikke betales AM-bidrag af sygedagpenge, barsels- og orlovsydel - ser samt etablerings- og iværksætter - ydelser, selvom de træder i stedet for de ovennævnte indtægter. Det gælder, uanset om man er lønmodtager, honorar - modtager eller selvstændig erhvervsdrivende: Landsretten fandt, at der ikke er et tilstrækkeligt klart lovgrundlag til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag af sygedagpenge, som var udbetalt til en selvstændigt erhvervsdrivende. Landsretten henviste til, at sygedagpenge udbetales af kommunale myndigheder, og da der i øvrigt ikke i lovforarbejderne er taget stilling til håndteringen af selvstændigt erhvervsdrivendes modtagelse af sygedagpenge, skulle de modtagne sygedagpenge beskattes som personlig indkomst, hvoraf der ikke beregnes AM-bidrag. (SKM2003.416.ØLR) Forfattere Biblioteksafgifter Biblioteksafgifter er fritaget for AMbidrag fra og med 2007. Er modtageren selvstændig erhvervsdrivende med be - skatning under virksomhedsordningen, indgår biblioteks afgiften som resultat af selvstændig virksomhed som anført. Til gengæld vil forfatteren modtage en godtgørelse svarende til det opkrævede AM-bidrag (og SP-bidrag efter 2008). Godtgørelsen indgår som betalt for - skuds skat, jf. i øvrigt nedenfor om AMbidrag og selvstændigt erhvervsdrivende. Landsskatteretten har i en afgørelse fastslået, at forfatterhonorar for lære - bøger i geografi i henhold til en forlagsaftale var honorar for personligt arbej de. Hermed skal der afregnes AMbi drag af beløbet. Landsskatteretten anfører i sin begrundelse, at honoraret var erhvervet ved forfatterens personlige aktivitet uden for ansættelsesforhold og uden for selvstændig virksomhed. Landsskatteretten anfører videre, at man på baggrund af de indgåede for - lagskontrakter ikke fandt grundlag for at sondre mellem honorar for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold og vederlag for andres udnyttelse af op - havsmandens værk. (SKM 2005.536) Dansk Kunstnerråd finder, at afgørelsens rigtighed kan diskuteres. Efter reglerne om AM-bidrag forudsætter bidragspligt af sådanne honorarer, at der er tale om vederlag for en personlig arbejdsindsats. I almindelighed vil dette ikke være tilfældet, når en forfatter i en forlagsaftale overlader udgivelsesretten til forlaget mod en omsætningsbestemt ydelse - royalty - eventuelt kombineret med en garanteret minimumsbetaling for udgivelsesretten. Indtil videre er den administrative praksis imidlertid anderledes, jf. afgørelsen ovenfor. Derimod vil der blive tale om AMbidrag af et forfatterhonorar, når forfatteren betales for en bestemt ydelse af et forlag, hvis det fremgår klart af aftalen, at en eventuel ophavsret ligger hos for- 10

laget. Et eksempel kunne være, at forfat teren betales for at komme med bidrag til et samlet værk inden for et fagområde, ajourføre et allerede udgi - vet værk og lignende. Det må antages, at der er tale om et ganske snævert afgrænset område, hvor forfatteren ikke har op havsret til det udgivne værk. Uden for egentlig faglitteratur vil ud - gangspunktet derfor være, at der ikke skal betales AM-bidrag af honorarer, da det typisk kun vil være et vederlag for at overlade udgivelsesretten til andre. Der foreligger derfor ikke vederlag for en tjenesteydelse i form af en personlig arbejdsindsats, men vederlag for at udnytte en del af forfatterens samlede immaterielle ret til værket. Skattemyndighederne har generelt pålagt danske forlag at indberette B-skattepligtige honorarer som AM-bidrags - pligtige beløb. Det vil sige, at hvis man mener, at der ikke skal betales AMbi drag af et forfatterhonorar, må man sørge for at selvangive beløbet som en indtægt, der ikke skal betales AMbi drag af. Som nævnt beregnes der ikke bidrag af andre indtægter end de ovenfor nævnte løn, honorarer og indtægt ved selv - stæn dig virksomhed. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal beta - les bidrag af andre indtægter, fx af hædersgaver, legater og royalties. Man skal imidlertid være opmærksom på, hvis kunstneren er selvstændigt er - hvervsdrivende og sådanne hædersgaver, legater eller royalties har tilknyt ning til selv stændig virksomhed, så vil også disse typer indtægt blive bidragspligtige. Det skyldes den måde, man beregner bidraget for selvstændige erhvervsdrivende på. Selvstændigt erhvervsdrivende Bidragsgrundlaget er virksomhedens skattepligtige nettoresultat (før renter): Eksempel 1 alm. opgørelse Salg af værker 200.000 kr. Driftsomkostninger 50.000 kr. Nettoresultat 150.000 kr. = beregningsgrundlag AM-bidrag 8 procent af 150.000 kr. Anvender man virksomhedsordningen, opgøres beregningsgrundlaget som overskud af virksomheden, der hæves til privat brug: Eksempel 2 opgørelse med virk - somhedsordning Salg af værker 200.000 kr. Driftsomkostninger 50.000 kr. Renteudgifter 5.000 kr. Årets virksomhedsresultat 145.000 kr. Hævet overskud, personlig indkomst* = beregningsgrundlag 100.000 kr. AM-bidrag 8 procent af 100.000 kr. = 12.000 kr. = 8.000 kr. * eksemplet er forenklet, idet der er set bort fra virksomhedsskat og hæverækkefølge. Kunstneres selvstændige erhvervs ind - tægter, i form af vederlag for personligt arbejde, vederlag for salg af værker og lignende, der klart udgør omsætning i virksomheden indgår dermed også i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. For fx hædersgaver, legater, indtægter af immaterielle rettigheder fra KODA, Gramex, Copy-Dan og lignende, skal der foretages en vurdering af, om belø - bene er virksomhedsindtægter, som skal indgå i resultatet af selvstændig virk - som hed. Er det tilfældet, bliver der beregnet AM-bidrag af virksomhedens overskud, fordi de indgår ved opgørel - sen af bidragsgrundlaget ved selvstændig virksomhed. For så vidt angår royalty indtægter af immaterielle rettigheder fra KODA, Gramex, Copy-Dan og lignende, vil det immaterielle aktiv, som indtægten ud - springer af normalt anses for et virk - somhedsaktiv for kunstneren. Det betyder, at indtægter af aktivet skal regnes med til resultat af selvstændig virksomhed, således at det vil indgå i bereg - ningsgrundlaget for AM-bidrag. Biblioteksafgifter er fritaget for AMbidrag fra og med 2007. Er modtageren selvstændig erhvervsdrivende med be - skatning under virksomhedsord nin gen, indgår bibliotekspenge som resultat af selvstændig virksomhed som anført. Til gengæld vil forfatteren modtage en godtgørelse svarende til det opkrævede AM-bidrag (og SP-bidrag efter 2008). Godtgørelsen, der normalt udbetales i juni måned, indgår som betalt forskudsskat for det enkelte indkomstår. Hermed sker en ligestilling af forfatteres bibliotekspenge i forhold til AM-bidrag, uanset om forfatteren anses for ikkeerhvervsdrivende, honorarmodtager, eller selvstændigt er hvervs drivende. Indtægter i form af skattepligtige (an - søg te) hædersgaver og legater kan betragtes som indtægt ved kunstnerisk virksomhed, således at beløbet indgår ved opgørelse af virksomhedens resultat og dermed også i grundlaget for beregning af AM-bidrag. Der skal dog anlægges en konkret vurdering af, om beløbet er modtaget som led i den kunstneriske virksomhed. Ifølge praksis betragtes fx den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond ikke som indtægt ved kunstnerisk virksomhed, hvorfor der ikke skal beregnes AMbidrag af denne livsvarige ydelse. Landsskatteretten har givet en kunstner ret i, at den livsvarige kunstnerydelse fra Statens Kunstfond, der tildeles en kunstner alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten i den kunstneriske produktion, ikke er en indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Der skal følgelig ikke beregnes AM- eller SPbidrag af ydelsen. (SKM2002.168.LSR). 11

Landsskatteretten har tilsvarende afgjort, at den livsvarige kunstnerydelse ikke er en erhvervsmæssig indtægt. Konkret betød det, at en komponist ikke drev erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke kunne fradrage udgifter forbundet med komponistvirksomheden i den livsvarige ydelse. Komponistvirksomheden var således ikke erhvervsmæssig virksomhed på grund af, at de øvrige indtægter, som fortrinsvis var KODA-indtægter, var beskedne i de omhandlede 3 indkomstår. (SKM2002.235.LSR) Danske Kunstnerråds synspunkt er, at rigtigheden af begge afgørelser kan diskuteres, jf. bemærkningerne i afsnittet ovenfor om kriterier for beskatning - omfanget af kunstnerisk aktivitet. Men den administrative praksis må anses for gældende ret, indtil spørgsmålet eventuelt indbringes for en domstol. Andre skattepligtige priser og legater, er der ikke taget stilling til i praksis. Det er derfor usikkert, om de skal indgå ved opgørelse af resultatet af den selvstændige virksomhed, som der beregnes AM-bidrag af, eller de blot kan betragtes som en personlig indtægt, der skal holdes uden for virksomhedens resultat og dermed også er fritaget for AMbidrag. Hvis en kunstner ikke har ret mange salgsindtægter/produktionsudgifter, men fortrinsvis indtægter i form af hædersgaver, legater og royalties, vil Dansk Kunstnerråd anbefale, at han eller hun overvejer, om det skattemæs - sigt er mest hensigtsmæssigt at sigte efter at få virksomheden anerkendt som ikke-erhvervsmæssig (eller ophøre med sin selvstændige virksomhed), og dermed slippe for at betale AM-bidrag af royalties mv. Skattefri indtægter og ydelser Skattefri rejsegodtgørelse (kost og logi) Kunstnere, der er lønmodtagere, kan få udbetalt skattefri godtgørelser for rejseudgifter, når godtgørelsen ikke overstiger de satser, der hvert år fastsættes af Skatterådet (Ligningslovens 9A). Ved rejsegodtgørelse forstås beløb, der udbetales til dækning af lønmodtage - rens udgifter til ophold og fortæring under rejse. Hvornår der er tale om en rejse, frem - går af Ligningsloven 9 A, stk. 1. Efter denne bestemmelse anses en lønmodtager for at være på rejse: 1.når lønmodtageren på grund af af - stan den mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. 2.når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. I den første situation er det lønmodtageren selv, der har bestemt, at den pågældende midlertidigt skal arbejde meget langt fra hjemmet. I den anden situation har arbejdsgiveren bestemt, at lønmodtageren midlertidigt skal arbejde et an - det sted end på den sædvanlige arbejdsplads. Rejsen skal have en varighed på mindst 24 timer. Det kan således ikke udbeta - les skattefri rejsegodtgørelse for én - dagsrejser. Er overnatning nødvendig Der kan opstå diskussion med skatte - myndighederne om, hvorvidt det har været nødvendigt med overnatning på en rejse. Der vil normalt ikke være problemer i den situation, hvor en lønmodtager af sin arbejdsgiver bliver udsendt til arbejde på et midlertidigt arbejds - sted. Det kan der derimod, hvor en lønmodtager selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det kan fx være i forbindelse med en midlertidig ansættelse på et teater i en anden landsdel. At overnatning er nødvendig vil som udgangspunkt forudsætte en samlet arbejds- og transporttid på 12-13 timer, men arbejdstidens placering på døgnet kan formentlig også få en vis betydning. Dansk Kunstnerråds opfattelse er, at det kan have betydning, om det ikke er mu - ligt at overnatte i hjemmet, fordi der ikke er offentlige transportmidler til rådighed på det tidspunkt, hvor tran s - port til eller fra arbejdsstedet skal foregå, og om man selv eller en anden i husstanden har egen bil. Efter SKATs praksis er de konkrete transportmuligheder uden betydning, da det er muligheden for at overnatte hjem me, med det mest optimale trans - portmiddel, der er afgørende ved bedømmelse af om det er muligt at overnatte hjemme. (uanset hvilket transportmiddel kunstneren har til rådighed). Kunstnere, der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, men må i stedet tage fradrag, jf. afsnittet herom nedenfor. Selvstændige kan tage fradrag med standardsatser, mens honorarmodtagere ifølge senere års praksis kun kan tage fradrag for de faktiske udgifter, som derfor skal kunne dokumenteres. Betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse I ansættelsesforhold kan der udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, når kunstneren på grund af afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejds - sted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Der skal altså dels være tale om et midlertidigt ar - bejdssted, dels skal rejsen være forbundet med en nødvendig overnatning uden for den sædvanlige bopæl. Der kan højst udbetales skattefri rejsegodtgørelse for kost i op til 12 måneder for rejser til det samme midlertidige arbejdssted. Herefter kan man tage fradrag for de dokumenterede, faktiske udgifter. Standardsatsen for 12

ophold/logi kan anvendes uden tidsbegrænsning. Der udbetales som nævnt ikke rejse - godtgørelse for rejser under 24 timer og for rejser uden overnatning. Satserne for skattefri rejsegodtgørelse er: 2007 2008 Kost, pr. døgn, kr. 429,00 440,00 Pr. time for tilsluttende døgn, kr. 17,88 18,33 Småfornødenheder pr. døgn 25 procent af sats for kost 107,25 110,00 Logi pr. døgn, kr. 184,00 189,00 Skattefri kørselsgodtgørelse Kunstnere, der er lønmodtagere, kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse), når godt gø - relsen ikke overstiger de satser, som Skatterådet har fastsat. Kunstnere, der er honorarmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke modtage skattefri godtgørelse. Om fradrag for erhvervsmæssig kørsel, se afsnittet nedenfor. Fradraget kan efter eget valg foretages med faktiske udgifter eller med Skatterådets standardsatser. Kørslens erhvervsmæssige formål (møde, afhentning af materialer osv.) Dato for kørslen. Kørslens mål (adresse) med eventuelle delmål. Angivelse af antal kørte kilometer. Hvis arbejdsgiveren ikke har ført kontrol eller kunstneren ikke har noteret ovenstående oplysninger, vil hele den udbetalte godtgørelse kunne blive skattepligtig. Modtager kunstneren ikke skattefri godtgørelse fra arbejdsgiveren, kan der tages fradrag for rejse- og befordrings - udgifter. Dette er nærmere omtalt i af - snit tet om Udgifter, under driftsudgifter. Hæderspriser Hæderspriser til skabende og udøvende kunstnere er skattefri og fritaget for AM-bidrag. Skattefriheden er betinget af, at hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske virke at prisen er uansøgt at prisen gives som et engangsbeløb Endvidere er det en forudsætning, at hædersprisen udbetales af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lignende samt af erhvervs - virksomheder mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem af eller i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar Ligningslovens 7 nr. 19 En hæderspris, der blev givet til to arkitekter fra en dansk fond, blev anset for skattefri hæderslegater til kunstnere. Sagen drejede sig om, hvorvidt arkitekter kunne anses som kunstnere, der var omfattet af bestemmelsen, hvilket landsskatteretten fastslog, var tilfældet. (SKM 2006.759) Satserne er for skattefri kørselsgodtgørelse (befordringsgodtgørelse) er: Egen bil og motorcykel Ved udbetaling af skattefri godtgørelse skal en arbejdsgiver kontrollere, at betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Til brug for denne kontrol og af hensyn til oplysninger, der skal fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, skal lønmodta - geren oplyse følgende: 2007 2008 Kørsel indtil 20.000 km pr. år 3,35 kr. pr. km 3,47 kr. pr. km. Kørsel udover 20.000 km pr. år 1,78 kr. pr. km 1,83 kr. pr. km. Cykel knallert, EU knallert 0,40 kr. pr. km 0,40 kr. pr. km. En arkitekt og lærer på kunstakademiet, modtog uansøgt et legat på kr. 10.000 fra Johs. Krøiers Fond. Tilde lingen af legatet begrundede besty relsen med modtagerens faglige fortjenester og som en hæderstilkendegivelse. Begrundelsen var ikke i overensstemmelse med fondens fundats om understøttelse i uddannelsesøjemed, fortrinsvis til kunsthåndværkere. Landsskatteretten fandt imidlertid, at der var tale om et hæderslegat. (LSR 1985.153) 13

Produceren af et TV-program, der var blevet tildelt en hædersbevisning ved Prix Italia- konkurrencen, var skatte - plig tig af prisbeløbet. Prisen var reelt tildelt Danmarks Radio, som havde videregivet den til produceren. Kun nationale radio- og tv-selskaber kunne deltage i konkurrencen, og hæders - bevisningen var desuden tildelt for et bestemt værk. (TfS 1987, 21) Studierejselegater Legater til studierejser er reelt skattefri, når bestemte betingelser er opfyldt, jf. nedenfor i afsnittet skattepligtige indtægter, legater. Fri undervisning Der er skattefrihed for ydelser til dæk - ning af udgifter i forbindelse med ud - dannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et an sættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglerne findes i Ligningslo - vens 31. Kunstnere, der fx arbejder som konsu - lenter for en virksomhed eller en insti - tution, kan således i stedet for honorar lade sig betale i form af arbejdsgiverbetalt fri undervisning, kurser og seminarer. Herved kan man undgå en del di s - kussioner om, hvorvidt kursusudgif ter er fradragsberettigede driftsomkostninger eller ikke fradragsberettigede (pri - vate) udgifter til kompetencegivende kurser og videreuddannelse. Det skyl - des, at de skattefri arbejdsgiverbetalte kurser omfatter flere typer uddannelse end de kurser, hvortil udgifterne anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. afsnittet herom nedenfor under Udgifter. Efter bestemmelsen er det alene kurser, der udeluk - kende har privat karakter, der ikke kan modtages skattefrit af en arbejdsgiver. Skattefriheden omfatter såvel kompe - tencegivende uddannelse som efterud - dannelse. De ydelser, der er skattefri, er deltagerbetaling dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset godtgørelser efter Skatterådets standardsatser til logi, kost og småfornødenheder (forudsat at kurset er med overnatning) samt befordringsgodtgørelse med 1,78 kr. pr. kilometer i 2007 og 1,83 kr. i 2008. Fri computer Kunstnere, der enten er lønmodtagere, eller som i øvrigt indgår aftale om levering af personlig arbejdsindsats fx som konsulent for en virksomhed, kan skattefrit få stillet pc med dertil hørende normalt tilbehør vederlagsfrit til rådighed som led i ansættelsen eller sam arbejdsforholdet. Normalt tilbehør omfatter skærm, printer, modem, mens arbejdsgiverbetalt nettilslutning medfører beskatning af værdi af fri telefon, kr. 3.000 (i både 2007 og 2008). Der sker dog ikke beskatning af værdi af fri telefon, hvis der er etableret en arbejdsgiverbetalt dataforbindelse for at få adgang til en arbejdsgivers netværk, selvom denne dataforbindelse også anvendes som privat telefonforbindelse. Computeren skal principielt være stillet til rådighed til brug for arbejdet, men dette fortolkes meget lempeligt, således at fx modtagelse af arbejdsbetonede e- mails eller andre generelle informa tio - ner vil være tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. Herudover må pc'en ikke fuldt ud være betalt af brugeren i form af en aftalt lønnedgang. Hvis brugeren betaler op til maksimum 75 procent af udgiften, kan udgiften fradrages, men højst med 3.500 kr. årligt. Sundhedsydelser Der er skattefrihed for arbejdsgiver - betalte sundhedsydelser, der betales af en arbejdsgiver som led i virksom he - dens generelle personalepolitik. Betaler arbejdsgiveren ikke, har lønmodtageren ikke mulighed for i stedet at fratrække udgifterne på selvangivelsen. Er kunstneren selvstændig, kan nogle sundhedsudgifter fratrækkes, jf. afsnittet herom nedenfor (sundhedsudgifter, kosmetiske operationer m.v.). Skattefriheden gælder ydelser til lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidel - ser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiro - praktor eller til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet, samt rygeafvænning. Det er en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en lægehenvisning til behandling. For så vidt angår behand - ling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er skattefriheden kun betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at med - arbejderen har behov for behandlingen. Skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er ligeledes kun betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæ - ring fra en kiropraktor om, at der er behov for behandlingen. Visse erstatningsbeløb for krænkelse af ophavsret Indehaveren af ophavsretten, en foto - graf eller udøvende kunstner har krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvis den pågældendes ret er krænket ved retsstridigt forhold, jf. Ophavs rets - loven 83 stk. 3. Andre erstatningsbe - løb efter 83 i ophavsretsloven er skattepligtige. Skattepligtige indtægter Legater Bortset fra de ovennævnte skattefri hæderspriser er legater som hovedregel skattepligtige. Visse legater beskattes mere lempeligt end andre skattepligtige indtægter, jf. nedenfor. Sådanne legater vil også være fritaget for AM-bidrag i det omfang, de ikke indgår i resultatet af selvstændig virksomhed. Et legat er en gave. Heri ligger, at legatet ikke må være betinget af egentlige modydelser, således at legatet får karakter af betaling for et værk, som legatuddeleren modtager eller får rådighed over. Den, der uddeler legatet kan være en institution, en fond eller en privat forening, et erhvervsdrivende selskab mv. 14