1 Udkast Forslag til Lov om ændring af færdselslov for Grønland (Periodisk syn af registrerede køretøjer) 1 I færdselslov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 26. oktober 2009, foretages følgende ændringer: 1. 6, stk. 2, 2. pkt., ophæves. 2. Efter 6 indsættes: 6 a. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om, at biler samt tunge påhængs- og sættevogne, som er registreret i Grønland, skal fremstilles til periodisk syn efter indkaldelse fra Trafikstyrelsen i samarbejde med Politimesteren i Grønland, jf. dog 6c, stk. 2. Det kan herunder bestemmes, at Politimesteren i Grønland kan undtage køretøjer registreret til personer i visse lokaliteter fra periodisk syn. Stk. 2. Politimesteren i Grønland kan forbyde benyttelsen af et køretøj og inddrage dets nummerplader, hvis køretøjet ikke godkendes ved syn. 6 b. Det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen at foretage syn af køretøjer. Stk. 2. Trafikstyrelsen fører tilsyn med indehavere af tilladelse til at foretage syn. Stk. 3. Trafikstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens synsvirksomhed. 6 c. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om syn, herunder regler om synsintervaller og betingelser for, at private virksomheder kan opnå tilladelse til at foretage syn, om vilkår for tilladelsen og om tilsyn med tilladelsesindehavere. Stk. 2. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om, at der i første omgang iværksættes en forsøgsordning, der indebærer periodisk syn af de i 6a, stk. 1, nævnte køretøjer i en begrænset del af Grønland. 3. 7, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om den pris, som tilladelsesindehavere skal tilbyde syn af køretøjer til.
2 4. Efter 7, stk. 2, indsættes: Stk. 3. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om, at tilladelsesindehavere skal betale gebyr pr. syn til staten, herunder regler om gebyrets størrelse, betaling, opkrævning og betaling for erindringsskrivelser og renter ved ikke rettidig betaling. 5. I 56, stk. 1, indsættes efter 5, stk. 1, : 6 a, stk. 1, 6 b, stk. 1. 6. I 72, stk. 1, ændres Færdselsstyrelsen til Trafikstyrelsen. 2 Loven træder i kraft den xx.xx.xxxx.
3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål 2. Lovforslagets indhold 2.1 Gældende ret 2.2 Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Høring 9. Sammenfattende skema 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med lovforslaget at skabe lovhjemmel til at etablere en ordning for periodisk syn for køretøjer, der er registreret i Grønland, herunder til i første omgang at etablere en forsøgsmæssigordning, der indebærer periodiske syn af biler samt tunge påhængs- og sættevogne, der er registreret til personer med bopæl i udvalgte, større grønlandske lokaliteter. Synene foretages af private virksomheder, der har relevant ekspertise. Sigtet hermed er at højne niveauet for disse køretøjers tekniske og miljømæssige vedligeholdelsesstandard. 1.2. Baggrund Der er pr. 23. februar 2012 registreret i alt 6012 motorkøretøjer i Grønland fordelt på følgende kategorier (Kilde: Grønlands Motorregister): Bus 83 Hyrevogn 107 Lastbil 376 Personbil 3923 Personbil ATV 109 Stor personbil 21 Udrykningskøretøj 133 Varebil 1260
4 Der har senest været gennemført systematiske syn af grønlandske køretøjer i 1999, hvor et lille antal inspektører fra det daværende Statens Bilinspektion gennemførte syn af køretøjer i udvalgte grønlandske byer. Statistikken over ulykker med motorkøretøjer i Grønland har de senere år været således: År 2011 2010 2009 2008 2007 Registrerede ulykker med spiritus 45 46 28 33 49 Registrerede ulykker uden spiritus Uregistrerede ulykker (døgnrapporthændelser) 97 130 135 125 117 116 108 133 139 150 2. Lovforslagets indhold 2.1 Gældende ret Den gældende færdselslov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 26. oktober 2009, giver politiet mulighed for til enhver tid at forlange et motordrevet køretøj fremstillet til kontrol af, om det opfylder de i færdselslov for Grønland fastsatte bestemmelser. Lovens 6, der ved sin vedtagelse i 1966 stort set svarede til den dagældende danske færdselslovs 13, bemyndiger endvidere transportministeren til at fastsætte bestemmelser om periodiske syn af sådanne køretøjer. Den gældende lov indeholder desuden en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om gebyr for syn af køretøjer. 2.2. Den foreslåede ordning Med den foreslåede lovændring skabes der grundlag for at etablere en ordning i Grønland med periodiske syn af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, som er registreret i Grønland. Syn defineres som teknisk kontrol af, at motorkøretøjer er i forskriftsmæssig stand. Med baggrund i de særlige grønlandske forhold, herunder geografi og antallet af registrerede motorkøretøjer i Grønland, bemyndiges Trafikstyrelsen til i samarbejde med relevante grønlandske myndigheder at etablere en ordning, hvorefter private virksomheder (typisk autoværksteder) i Grønland kan opnå tilladelse til at foretage syn i Grønland. Den foreslåede ordning adskiller sig væsentligt fra den danske synsordning, f.eks. ved at der i Danmark er forbud mod, at værksteder, der foretager reparationer af køretøjer, godkendes som synsvirksomhed. Bemyndigelse af Trafikstyrelsen til at etablere en sådan ordning, hvorved myndighedsbeføjelser overføres til private virksomheder, kræver en ændring af den gældende lov, idet den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse vedr. periodiske syn ikke giver mulighed for bemyndigelse af private virksomheder til at foretage syn.
5 En kommende synsordning vil omfatte personbiler, varebiler, lastbiler og busser samt tunge påhængs- og sættevogne. I første omgang etableres der en forsøgsordning, der omfatter køretøjer, der omfatter køretøjer registreret til personer med bopæl i nærmere angivne lokaliteter efter Politimesteren i Grønlands nærmere bestemmelse. Forsøgsordningen evalueres efter 4 år med henblik på evt. udvidelse til resten af Grønland eller dele heraf. Synsordningen påtænkes udformet således, at der kræves tilladelse fra Trafikstyrelsen for at kunne foretage syn af køretøjer. Der vil i den forbindelse blive stillet visse krav til de ansøgende virksomheders faglige viden og uddannelse af de medarbejdere, der skal foretage syn. Tilladelsesindehaverne vil til stadighed skulle opfylde en række vilkår for tilladelsen, herunder vedr. uddannelse af virksomhedens teknisk ansvarlige. En tilladelse vil kunne tilbagekaldes af Trafikstyrelsen, hvis tilladelsesindehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i tilladelsen, herunder om korrekt indhold og gennemførelse af syn. Der vil blive stillet krav om, at en virksomhed, der får tilladelse til at syne køretøjer, råder over en decellerationsmåler og almindeligt håndværktøj, som er påkrævet for at foretage den nødvendige kontrol af et køretøjs stand og funktion. Når et syn er afsluttet, vil den pågældende virksomhed skulle indberette resultatet til Trafikstyrelsen elektronisk. Køretøjer, der ved et syn får konstateret fejl og mangler, der indebærer, at de ikke kan godkendes, skal senest 2 måneder efter synet godkendes ved kontrol hos den virksomhed, der har synet køretøjet, efter at de påpegede fejl og mangler er udbedret. Sker dette ikke, kan Politimesteren i Grønland inddrage køretøjets nummerplader. Den kommende synsordning i Grønland vil være omfattet af brugerbetaling, som der allerede findes hjemmel i den gældende lov til, at transportministeren kan fastsætte. Der vil fra ordningens indførelse blive fastsat en maksimalpris for syn for hver af de omfattede køretøjskategorier. Når der er indhentet tilstrækkelige erfaringer med ordningen, vil det kunne overvejes at overgå til fri prisdannelse for syn. For at en virksomhed kan opnå tilladelse til syn, skal den medarbejder, der er ansvarlig for syn, gennemgå en uddannelse. De pågældende kurser, der søges afholdt i Grønland, vil blive tilrettelagt således, at omkostningerne dækkes af brugerbetaling. Trafikstyrelsen fører tilsyn med de virksomheder, der har tilladelse til at foretage syn. 3. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Der vil være visse udgifter forbundet med ordningen for Trafikstyrelsen til administration af synsordningen, herunder vejledning af virksomheder, behandling af klager, og tilsyn. Disse udgifter vil kunne dækkes af gebyrindtægter fra indehaverne af tilladelse til at foretage syn, som Trafikstyrelsen efter forslaget vil kunne fastsætte bestemmelser om, jf. lovforslagets 1, nr. 4. Herudover kan der i mindre omfang være udgifter for Politimesteren i Grønland forbundet med formidling af data til synsindkaldelser.
6 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget indebærer udgifter til syn af virksomhedernes køretøjer. Derudover indebærer lovforslaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet ud over de autoværksteder, som frivilligt etablerer sig som synssted. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Ejere/brugere af synspligtige køretøjer vil skulle fremstille deres køretøj til syn med fastsatte intervaller. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vil indebære positive miljøkonsekvenser i mindre omfang som følge af en bedre vedligeholdsstandard for de omfattede køretøjer. 7. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Høring Lovforslaget er inden fremsættelsen godkendt af Grønlands Selvstyre i overensstemmelse med 17 i Lov om Grønlands Selvstyre. Følgende er hørt over lovforslaget: Samtlige departementer under Grønlands Selvstyre, Politimesteren i Grønland, Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Arbejdsgiverforening, KANUKOKA (kommunernes sammenslutning), KANUNUPE (bygdernes sammenslutning), Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut (fagforening), NUSUKA (arbejdsgiverforening). 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner, regioner og Grønlands Selvstyre Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervsli- Positive konsekvenser/ mindre udgifter. Gebyrindtægter modsvarer udgifter til administration af synsordningen (udstedelser/tilbagekaldelser af tilladelser, vejledning af virksomheder, klagebehandling, tilsyn m.v.) Ny indtægtskilde for virksomheder, der etablerer sig som synssted Negative konsekvenser/ merudgifter Udgifter til syn af virksomhedernes køretøjer. Udgifter til etablering og drift for virksomheder, der etablerer sig som synssted En vis administrativ sagsbehandling for de virksomheder, der etab-
7 vet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten En bedre vedligeholdelsesstandard for de omhandlede køretøjer vil indebære positive konsekvenser for miljøet i mindre omfang Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter lerer sig som synssted Pligt til at fremstille køretøjer registreret i Grønland til syn Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med bestemmelsen ophæves den eksisterende bestemmelse om hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte bestemmelser om periodiske syn af motordrevne køretøjer, som en konsekvens af lovforslagets indførelse af en ny og bredere hjemmelsbestemmelse herom. Til nr. 2 Bestemmelsen i 6 a stk. 1, bemyndiger Trafikstyrelsen til at fastsætte regler om periodisk syn af biler samt tunge påhængs- og sættevogne, der er registreret i Grønlands Motorregister. Intervallet for foretagelse af syn fastsættes af Trafikstyrelsen. Synsordningen gælder som udgangspunkt for hele Grønland. På baggrund af de særlige forhold i Grønland bemyndiges Politimesteren i Grønland til at undtage køretøjer, der er registreret til personer, der har bopæl i visse lokaliteter, fra periodisk syn. Denne bestemmelse er særligt møntet på lokaliteter, hvor der ikke findes et værksted, der kan autoriseres til at foretage periodisk syn. I 6a stk. 2, fastlægges, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis dette udebliver fra syn eller ikke godkendes ved syn. Det påhviler den synsvirksomhed, der har foretaget syn af et køretøj, at meddele politiet, hvis konstaterede fejl ved køretøjet ikke er udbedret og kontrolleret af synsvirksomheden senest 2 måneder efter synet. I 6 b, stk. 1, bestemmes, at det kræver tilladelse fra Trafikstyrelsen at foretage syn i Grønland. I 6b, stk. 2, fastlægges, at Trafikstyrelsen fører tilsyn med de autoriserede virksomheder. For at kunne udføre stikprøvevis kontrol af, om virksomhederne udfører synsvirksomhed i overensstemmelse med gældende ret, kan Trafikstyrelsen i medfør af 6 b, stk. 3, foretage uanmeldte besøg hos synsvirksomhederne. Bestemmelsen kan alene finde anvendelse på virksomhedens erhvervslokaler. Da der er tale om stikprøvekontrol, foreligger der ikke et grundlag for mistanke, som domstolene kan tage stilling til. Kontrolbesøgene skal blot sikre, at virksomhederne udfører synene på en forsvarlig og korrekt måde i henhold til reglerne. Bestemmelsen svarer til en tilsvarende bestemmelse i den danske synslov.
8 Bestemmelsen i 6 c, stk. 1, bemyndiger Trafikstyrelsen til at fastsatte nærmere bestemmelser om den kommende synsordning, betingelser for opnåelse af tilladelse til at foretage syn, vilkår for en tilladelse og tilsyn med tilladelsesindehaverne. Med bemyndigelsesbestemmelsen skabes der hjemmel for, at private virksomheder kan opnå tilladelse til at foretage syn. Der vil typisk være tale om autoværksteder, men andre virksomheder med de relevante kompetencer kan også være en mulighed. I 6 c, stk. 2, bemyndiges Trafikstyrelsen til at fastsætte regler om, at der ved lovens ikrafttræden etableres en forsøgsordning for en begrænset del af Grønland, herunder at Politimesteren i Grønland træffer bestemmelse om, hvilke lokaliteter der skal være omfattet af forsøgsordningen. Baggrunden herfor er de særlige forhold i Grønland, der ofte indebærer, at steder med få indbyggere (bygder m.v.) ikke er forbundet til omverdenen med en vej, hvorfor antallet af biler i bygder ofte er meget begrænset. Disse biler kører for det meste ganske få km, og det vil være uforholdsmæssigt besværligt og kostbart at fragte dem til et godkendt synssted. Dertil kommer, at der selv på større lokaliteter ikke altid findes værksteder. Der er derfor behov for at indhente erfaringer, før synsordningen senere eventuelt udvides til at omfatte flere grønlandske lokaliteter. Til nr. 3. Med bestemmelsen bemyndiges Trafikstyrelsen til at fastsætte regler om betaling for syn. Der vil fra ordningens indførelse blive fastsat en fast synspris for hver af de omfattede køretøjskategorier. Når der er indhentet tilstrækkelige erfaringer med ordningen, vil det kunne overvejes at overgå til fri prisdannelse for syn. Til nr. 4 Med bestemmelsen bemyndiges Trafikstyrelsen til fastsættelse af et omkostnings- og formålsbestemt gebyr pr. foretaget syn, som betales til Trafikstyrelsen af virksomheden, der foretager synet. Gebyret foreslås på baggrund af myndighedernes omkostninger ved ordningen at være 85 kr. pr. syn til dækning af administrative omkostninger ved synsordningen, herunder udsendelse af indkaldelser, vejledning af virksomheder, behandling af klager over en virksomhed, uddannelse og tilsyn, m.v. Til nr. 5 Med bestemmelsen foreslås lovens kapitel 6 om overtrædelser af lovens bestemmelser udvidet til også at omfatte manglende efterkommelse af indkaldelse til syn og foretagelse af syn uden tilladelse. Til nr. 6 I 72, stk. 1, ændres Færdselsstyrelsen til Trafikstyrelsen som en konsekvens af styrelsens organisationsændring pr. 15. april 2010. Loven foreslås at træde i kraft den xx.xx.xxxx Til 2