NORDSTJERNEN et aktivitets- og samværstilbud i Nordvest
NORDSTJERNEN adskiller sig fra et traditionelt aktivitets- og samværstilbud ved at have lokalefællesskab med Kulturhuset, Projekt FriNoVa, Nyhedsbrevet Gloria og Café Vigør, hvilket giver masser af liv og mangfoldighed i huset. Vi ønsker at være en del af et aktivt lokalmiljø og nå en bred målgruppe. Flere aktiviteter afholdes på andre adresser end i Kulturhuset. G L O R I A Nyhedsbrevet Gloria Café Vigør
Faste aktiviteter i NORDSTJERNEN FÆLLESMØDE Mandage kl. 13-14:30 afholder vi fællesmøde i Fællesrummet, Kulturhuset på Tomsgårdsvej, hvor vi drikker kaffe og the og deler informationer omkring, hvad der rører sig. Fællesmøderne er omdrejningspunkt for idéudvikling i forhold til kommende aktiviteter i Nordstjernen. Vi tager gerne imod idéer til nye aktiviteter og samarbejder gerne både med brugere, frivillige, interesseorganisationer, andre kommunale aktører og lokalområdet. FOTO: JOAN JOENSEN
TORSDAGSTURE Torsdage er der ture ud af huset. Holdet mødes i Café Vigør, Kulturhuset på Tomsgårdsvej kl. 12:30. Ture planlægges og afholdes af frivillige. Turene er primært i naturen i HT området. Der er turmøde den første tirsdag i måneden kl. 14.30, hvor ture for de kommende torsdage planlægges. NADA Mandage og torsdage kl. 15-16 er der NADA-café, i Fællesrummet, Kulturhuset på Tomsgårdsvej, med NADA (øreakupunktur) og NADA-the. Det koster 10 kr. pr. gang og det anbefales, at du kommer 2 gange om ugen over 3 måneder for at opnå optimal effekt. MINDFULNESS Onsdage kl. 14-15:30 er der Mindfulness i Fællesrummet, Kulturhuset på Tomsgårdsvej. Underviser er Isabelle Guillois Lærkes, medarbejder på aktivitetstilbuddet Pinta og mangeårig mindfulnessudøver. OBS! Når holdene er opstartet er det lukkede hold. Ring eller mail til Isabelle for at høre, hvornår næste hold starter på mail: hb76@sof.kk.dk, tlf.: 30 58 03 00
ØVRIGE ARRANGEMENTER Vi inviterer jævnligt til FOREDRAG og WORKSHOPS omkring emner som f.eks. mindfulness, selvmordsforbyggelse og stemmehøring. Foredrag og workshops vil altid blive annonceret i Center Nord-Vests nyhedsbrev Gloria, tilmeld dig nyhedsbrevet via www.centernordvest.kk.dk Kommer snart: SELVHJÆLPSGRUPPER Opstart forår / sommer 2016 Vi arbejder på at oprette selvhjælpsgrupper, da flere brugere har efterspurgt dette. I øjeblikket arbejdes der på selvhjælpsgrupper omkring følgende emner: angst, stemmehøring, selvværd & selvtillid og misbrug. Hold øje med nyhedsbrevet Gloria for yderligere information.
Peer to peer-støtte i NORDSTJERNEN I samskabelse med Projekt Vendepunkter, udbyder vi et Peer to Peer kompetenceudvilkingsforløb. Uddannelsen har til formål at opkvalificere deltagerne til at indgå i arbejdsfællesskaber og aktivt bruge deres livserfaringer som kompetencer og styrker. Som Peer-støttemedarbejder er de frivillige Peers med til at skabe håb og igangsætte andre borgeres recoveryprocesser ved hjælp af erfaringsudveksling, netværk og relationsarbejde. Vi udbyder pt. Gymnastik & afspænding, Recoverycoach og IThjælp i samarbejde med de frivillige Peers: GYMNASTIK OG AFSPÆNDING Mandage kl. 14-15 er der Gymnastik og afspænding i Grøndal MultiCenter, i motionscenteret La Fits Lille holdsal. Underviser er Mette Schierling, uddannet recoveryinstruktør og bevægelsespædagog fra Gotvedinstituttet. Det er et drop ind hold og du kommer bare, der er ingen tilmelding.
RECOVERYCOACH Anders er recoverycoach og tilbyder samtaler og coaching. Samtalernes længde vil være 15-60 min, alt efter behov og hvad den enkelte kan rumme. Samtalerne foregår i rolige omgivelser i Kulturhuset på Tomsgårdsvej, men der er også mulighed for at gå en tur. Anders modtager alle med psykiske og sociale problemstillinger. For at komme i forløb hos Anders, mail til: mail@andersholmrask.dk eller ring til Camilla fra Nordstjernen på tlf.: 20 51 05 62. Alle forløb opstartes med en forventningsafstemmende samtale. IT-HJÆLP Tirsdage kl. 13-15 i Fællesrummet, Kulturhuset på Tomsgårdsvej. Underviser Christina Andersen, uddannet datamatiker. Har du svært ved computere og IT? Du har måske et konkret problem i forbindelse med digitale ansøgninger, e-boks, NEM ID og den slags? Eller det kunne være, at du har fået en ny pc, tablet eller smartphone, som du gerne bare vil blive klogere på at bruge. Vi lægger niveauet helt efter dit behov. Tidsbestilling nødvendig. Henvendelse til Nordstjernen på tlf.: 24 94 08 80.
Har du brug for mere information om Nordstjernen og aktiviteterne eller har du andre spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os. Du fanger os hverdage mellem kl. 9-16 på tlf.: 24 94 08 80. FIND VEJ: Bus 5A og 350S kører ad Frederikssundsvej (stop: Hulgårds Plads). Herfra er der ca. 10 min. gang ad Tomsgårdsvej. Bus 21 kører ad Tomsgårdsvej og går stort set lige til døren (stop: Birkedommervej). FOTO: JOAN JOENSEN