Den 26 juli er det 40 år siden de første beboere flyttede ind på Tingager Plejehjem, vi var allerede en del personale der var klar til at tage imod, så der blev kræset om de første. Her på 40 års dagen bliver det fejret med fælles flaghejsning kl. 10.00, hvor alle er velkommen. Til at spille ved flaghejsningen kommer tidligere regimentsmusiker Niels Martin Møller og spiller på trompet. Efter flaghejsningen bliver der serveret et glas vin, og sunget nogle sange, her vil Edith Møller akkompanere. Juli måned er ferietid, så jeg vil ønske alle en god ferie. Side 2 er der fødseldagsliste, Der er datoer for gudstjeneste, som er åben for alle, også naboer til Tingager Plejehjem. Sangeftermiddage som sædvanlig om tirsdagen, her er udefrakommende, også meget velkomne til at deltage, Side 3: Liv i hønsehuset. Side 4: Nostalgisk tilbageblik Side 5-8. Båltale Sct. Hansaften.
Fødselsdage i Juli på Tingager Plejehjem Hjertelig tillykke. 7-7 Inger Hansen Violen 12-7 Inger Schmidt. Solsikken. 14-7 Johanne Nielsen. Solsikken 19-7 Lisa Bruun Kornblomsten 26-7 Erik Negithon 26-7 Tingager Plejehjem 40 år. Gudstjeneste. Torsdag d. 7/7 kl. 14.30 Sigrid Hougaard. Torsdag d. 21-7 kl. 14.30 Mikkel Crone Nielsen. Kirkekaffe. Sangeftermiddage i Juli. Tirsdag kl. 14.00. 5. Harald Lundsgaard. 12. Else Laursen. 19. En overraskelse. 26. Fælles flaghejsning kl. 10.00, alle er velkommen. Sangeftermiddag ferie.
Så er der igen kommet liv i hønsehuset på Tingager. Som jeg skrev i maj nummeret har vi fået en høne med 12 kyllinger, og alle trives godt, jeg tror det er en god høne, men jeg er også overbevist om at Egon er alletiders hønsepasser. Hver onsdag er der flere beboere der ude at hjælpe med at fodre og gøre rent. Jeg vil nævne nogle af dem der var ude at hjælpe til der var Niels Petersen på som fortalte at hans far havde kaniner da Niels var barn i Voldtofte, Niels er udlært snedker. Han har ikke boet på Tingager så længe. Børge Rasmussen var også ude at hjælpe til, han fortalte at han har haft høns hjemme, han er glad for at bo på Tingager, så fortalte han at han besøger sin søster og bror som begge bor i Ringe. Else-Marie Mortensen var også ude at hjælpe til, hun var mere optaget af en kanin, Egon har suppleret med 2 kaniner, Else-Marie har selv haft kaniner. Børge Andersen har været vant til høns helt fra barn, og på et tidspunkt har det været hans levevej, hvor han havde flere tusind. Børges børn havde også kaniner. Som det kan ses på billederne vækker det glæde og begejstring med dyr. Det er Else-Marie Mortensen og Børge Andersen på billederne.
40 år er gået. Et nostalgisk tilbageblik. Det siges at der har været snakket byggeri af et plejehjem i Ringe siden 1926, i 1951 blev der gjort noget ved det, der blev sendt en endags ekspedition ud i det sydfynske. Ekspeditionen bestod af sognerådsformand Hans P. Hansen, og sognerådsmedlemmerne Peder Pedersen, Johannes Hansen og Alfred Johansen og den unge arkitekt Niels Albretsen. Turen gik til nye plejehjem i Gudbjerg, Gudme, Oure-Vejstrup og et ældre moderniseret plejehjem Sct. Jørgens i Svendborg. Arkitekt Albretsen lavede priser og overslag, resultatet blev en lille tilbygning på De Gamles Hjem på Søvej, og et par kviste så nogen kunne bo på loftet. Først ved kommunesammenlægningen i 1970 kom der gang i snakken om nyt plejehjem, og i 1972 forelå de første skitser til Tingager, og i 1974 blev der sendt en ny ekspedition afsted denne gang til Haarby, Flemløse og Otterup, og arkitekt Albretsen var stadig med. Den 28 februar 1975 blev første spadestik taget, og den 26 juli 1976 blev de første stuer taget i brug, Sofie Klar til rejsegilde. Hansen og Marie Jørgensen fra De Gamles Hjem på Søvej var de 2 første på stue 29 og 28. Færdigt arbejde.
Båltale, Skt. Hans Aften 2016. Tak for invitationen til at holde tale her i aften. Jeg takkede med det samme Ja! da jeg blev spurgt for jeg synes Skt. Hans aften er sådan en fin anledning til at mødes. Også selv om vejrguderne ikke altid er enige. Men uanset om solen skinner eller det regner eller blæser, så er Skt. Hans for mange en markering af den tid vi går i møde med de lange lyse aftener og korte nætter. En markering af lysere tider. Overalt i landet samles folk børn og voksne, unge og gamle omkring bålet, for at se heksen futte af og hylde landet med Drachmanns smukke midsommervise. Og jeg tror at mange føler at det er en særlig dansk aften og at det på en måde er selve danskheden vi fejrer. Og det er det vel også på en måde, men som med så mange andre traditioner, så ændres de over tid og vi glemmer deres egentlige ophav. Når sandheden skal frem, er Sankt Hans oprindelse ikke spor dansk. Bare navnet Sankt Hans det er Johannes døberen så er vi helt tilbage til Jesu fødsel og Israel. Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres f.eks. overalt i Skandinavien, England, Irland og tilmed Østrig! Og heksen på bålet - det er en tysk tradition, hvor man siden slutningen af forrige århundrede har aflivet halmdukker, der forestillede ubehagelige figurer, fx Vinteren. Det er også derfor vi sender heksen til Bloksbjerg en gang om året. For Bloksbjerg ligger i Tyskland. Det vil altså sige, at når vi snakker om Sankt Hans, bål og heks så har vi egentlig et godt miks fra Mellemøsten, Tyskland og flere steder i Skandinavien. Og produktet er så det vi fejrer som
traditionel dansk kultur det danske særpræg - og Danmark når det er dejligst! På den måde er Skt. Hans et godt eksempel på at alle traditioner ændres og tilpasser sig tiden. Et eksempel på at danske traditioner og dansk kultur er sammensat af mange forskellige traditioner og at traditioner i sig selv er levende og i forandring. Noget går tabt og andet kommer til. Det afgørende er at vi skaber nogle traditioner sammen som binder os sammen som borgere i samme by og samme land. Ligesom bålet har kulturer og traditioner brug for næring og plads for at udvikle sig og for at samle os i en fælles beundring og samhørighed. Det er med kultur, som med ilden: den kan kun overleve, hvis den bliver passet og påvirket. Hvis vi lukker ilden inde vil bålet blive kvalt og langsomt dø hen. Det samme vil ske hvis en kultur lukker sig inde om sig selv. I dag er der desværre nogle, der mener, at heksen er alle de fremmede, der i tidens løb og af forskellige årsager er kommet til Danmark. At de er det spøgelse, der ødelægger hyggen i den danske have. At alt ville være meget bedre hvis bare det grimme spøgelse forsvandt og man kunne finde tilbage til tidligere tiders idyl og samhørighed i Danmark. Og for andre er heksen måske det danske samfund, som man ikke helt forstår. For nogen er danske skikke og traditioner i modstrid med ens eget verdenssyn og man vælger måske at trække sig fra et fællesskab i stedet for at gå det i møde. Og på den måde ender vi med et dem og et os hvor begge har sine hekse at slås med. Nu er det bare sådan med spøgelser og hekse de findes kun hvis man tror på dem. Og de kan vokse sig større og større i det uoplyste mørke. Vi har nok alle prøvet at tænde lyset, se hvad der gemmer sig i mørket og blive lettet over at se, at det er velkendte former, der i mørket så så skræmmende ud. Men det kræver mod
at tænde lyset og konfrontere sine spøgelser og nogle gange skal man have hjælp til det. Derfor er det vigtigt, at vi bruger aftener som denne til at lære hinanden bedre at kende. At vi udvikler vores fællesskaber og åbner op for at udvide den danske tradition. At vi gør kredsen om bålet lidt større rækker armene ud og finder plads til flere, så vi ikke ender med en kreds så lille at vi brænder os selv på flammerne. Nu er det blevet tid til at tænde bålet, og hvis vi skal navngive den heks vi futter af her i aften, så lad os da kalde hende Uvidenhed. Lad os juble over at hun går til i flammerne og sammen fejre at vi nu går mod "lysere" tider. Her ved Sct. Hans kan vi godt lade tankerne flyve tilbage, og tænke lidt på fremtiden. Når jeg kommer her på Tingager tænker jeg tit på det der var før. Vores første forstander Laurits Vindum, som var uddannet diakon havde en filosofi, om at alle ikke skulle behandles ens, for
som han sagde vi er alle forskellige, det gælder både beboere og personale. Her på Tingager har vi haft bål siden 1977, med ganske få undtagelser hvert år, her på Tingager har det altid været betragtet som en hyggeaften, med god mad, måske en snaps og nogle sange. Jeg vil nu citere et vers fra en konfirmand til hendes far og mor HURRA for min mor og min far her på dagen Jeg var tem`lig heldig at lande hos jer Som jer to der findes jo slet ikke magen Og jeg har jer begge uendelig kær. Med det vil jeg sige at i der bor her er heldige at være landet på Tingager Plejehjem, som jeg mener er et godt sted at være, med et kærligt og engageret personale, som forstår at lave variation i hverdagen. Nu har jeg holdt båltale 3 år i træk, så der er måske enkelte gentagelser, men hvis det er nogle gode gentagelser kan det være udmærket, selv landets statsminister gentager sig selv mange gange. Redaktion: Poul Jørgensen Tel.23834243 Mail poj@5750.dk