SIDE 1 AF 12 Adresse: Elmelundsvej 4 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-103367-002 Energikonsulent: Jacob Stenderup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 96.873 kr./år Energimærke A Forbrug: 4.001,54 m³ fjernvarme Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-08-2008-31-07-2009 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Opsætning af bevægelsesmelder på lysanlæg 2 Udskiftning af ældre blandingsbatterier på div. tapsteder 3 Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion 4 Montering af indvendige forsatsvægge på kældervægge. 6.942 kwh el -73,15 m³ fjernvarme 241,00 m³ koldt brugsvand 26,00 m³ koldt brugsvand 214,04 m³ fjernvarme 12.400 kr. 27.600 kr. 2,2 år 8.500 kr. 40.000 kr. 4,7 år 1.000 kr. 15.000 kr. 16,5 år 4.700 kr. 181.900 kr. 39,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 2 AF 12 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 3.075 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 13.884 kr./år Samlet besparelse på vand 9.345 kr./år Besparelser i alt 26.304 kr./år Investeringsbehov 264.460 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 12 Forslag til forbedring 5 Udskiftning af bygningens mekaniske balanceret ventilationsanlæg. Årlig besparelse i energienheder 5.427 kwh el 306,16 m³ fjernvarme Årlig besparelse i kr. inkl. moms 17.500 kr. 6 Udskiftning af samtlige udsugningsventilatorer på tag 2.233 kwh el 4,68 m³ fjernvarme 4.600 kr. 7 Montering af 150 kvm solceller i taget 13.329 kwh el 26.700 kr. 8 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder (ved trappe). 4,93 m³ fjernvarme 200 kr.
SIDE 4 AF 12 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Kollegieboligselskabet "Hinderupgaard" Niels Bohrs Allé 21 5230 Odense M Afd. Rasmus Rask kollegiet - Center. Energimærket er udarbejdet for Kollegieboligselskabet. Dette energimærke omhandler Rasmus Rask kollegiets fælleshus, der går under betegnelsen Center. Iht. BBR-meddelsen har bygningen en anden anvendelseskode og derfor er der udarbejdet et særskilt energimærke for denne ejendom. Bygningen er opdført i 1974 og efterfølgende væsentlig om- og tilbygget. Tidspunkt for om- og tilbygningen er ubekendt. Samlet opvarmet etageareal er iht. BBR-meddelsen opgjort til 967 kvm. Bygningen er indrettet med diskotek og bar, sauna samt fælles vaskeri for hele kollegiet. Der er registreret en varierede brugstid for de forskellige rum, men generelt antages bygningens brugstid til at være 7 dage i tidspunktet 08.00-24.00. I andre bygninger end boliger antages normalt en brugstid på 45 timer pr. uge. I forbindelse hermed gives et tillæg til energimærket. Tillægget er beregnet til 54,1 kwh/kvm. Der er opført et vindfang ved centerets hovedindgang. Vindfanget er uisoleret. Div. lagerrum er i energimærket regnet for opvarmet. Energimærket er udarbejdet efter registrering, opmåling, udleverede tegninger af bygningerne og BBRmeddelse samt byggeskik på byggetidspunktet. Energimærket for ejendommen er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive prøver af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Det samme gør sig gældende for isolering af vand- og varmeanlæggenes ledninger. De beregnede vandmængder ved tapsteder er estimerede værdier og er således ikke sandfærdige værdier, da forbrug af brugsvand alene afhænger af lejernes brugeradfærd. Ved en evt. udskiftning af saniteter bør der foretages en nøjere beregning på vandmængder ud fra evt. kendskab fra årsforbruget. Enhedspriser i energimærkets besparelsesforslag er vejledende og kan kun opnås i forbindelse med udførelse af større arbejder. Det anbefales at indhente mindst 2 tilbud. Bygningens el, vand og varmeforbrug er ikke oplyst fra kollegieboligselskabet.
SIDE 5 AF 12 Varmeudgifterne for bygningen vil være afhængig af brugeradfærd. Det vil sige, at den enkelte bygnings faktiske forbrug afhænger af, hvor meget varme lejeren bruger. Det afhænger bl.a. af vejret, bygningens størrelse, forbrugsvaner samt ønsket temperaturer i bygningen. I oversigten for udgifter til varme i bygningen er det bergnede varmeforbrug, der er anvendt. Det er undersøgt om, det er rentabelt med etablering af varmepumpe til opvarmning af radiatorvand og opvarmning af varmtbrugsvand. Det er fundet ikke rentabelt med en levetid på 20 år på anlægget. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Der bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Centeret blev besigtiget. Rum bag fælles vaskeri og teknikrum i kælder var aflåst. Ligeledes var rum bag trappe i stue aflåst. Det er ikke oplyst, om den enkelte lejer aflæser målere jævnligt, men det anbefales at aflæse målerne med faste intervaller. Forbrug af el og varme er ikke oplyst fra ejendomselskabet. For beregning af bygningens gennemsnitlige energiudgifter, er det beregnede varmeforbrug i energimærket, der er anvendt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Centerets tagkonstruktion er opført som skråtag og skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge Centerets ydervægge er opført som 30 cm hulmur. Væggene består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med ca. 75 mm mineraluld. I facade og gavl mod nord og øst er der monteret lette vægspartier. Væggene skønnes isoleret med ca. 75 mm isolering, svarende til daværendes bygningsreglements krav (BR72) ved opførelsestidspunktet. Kælderydervægge mod jord er dels udført som ca. 30 cm massiv betonvæg og dels med en indvendig teglsvæg. Kælderydervæggene skønnes uisoleret. Forslag 4: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 150 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal
SIDE 6 AF 12 iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 150 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykker ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Vinduer, døre og ovenlys Bygningens vindueselementer består hovedsageligt af facadepartier med faste og oplukkelige vinduer og døre. Elementerne er monteret med 2 lags termoruder. I enkelte elementer er der monteret skodder i vinduesrammerne. I gavl mod øst er der monteret massive yderdøre. Dørerne antages at være uisoleret. Det er ikke rentabelt at udskifte bygningernes dør- og vindueselementer. Gulve og terrændæk Terrændæk mod jord og krybekælder er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet skønnes isoleret med 50 mm letklinker under betonen. Det er ikke rentabelt at efterisolere bygningens terrændæk. Centerets fundamenter skønnes opført i beton. Fundamenterne antages uisoleret. Forslag 8: Såfremt det er muligt efterisoleres etageadskillelsen mod krybekælder ved trappe. Der opsættes 100 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil kunne medføre kraftige fugtproblemer og skimmelsvamp. Selv med en beskeden isolering skal der sikres optimal ventilation i krybekælderen. Se iøvrigt BYG-erfablad 020625. Ventilation Ventilation Bygningens lokaler ventileres med et ældre mekanisk balanceret ventilationsanlæg. Anlægget er placeret i teknikrum i kælder. Enkelte rum er dog naturligt ventileret. I bygningens køkken er der installeret et mekanisk udsugningsanlæg tilsluttet emhætte i køkken. Erstatingsluft indblæses fra indblæsningsventiler der er tilsluttet bygningens mekaniske udsugningsanlæg. Ligeledes er der installeret et mekanisk udsugningsanlæg i diskotek, pool-lokalet og Tv-stuen. Erstatningsluft indblæses fra indblæsningsventiler tilsluttet det mekaniske ventilationsanlæg. Udsugningsanlæggenes driftstidsfaktor er sat til rummenes brugstid.
SIDE 7 AF 12 Forslag 5: Forslag 6: Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Såfremt det er muligt udskiftes bygningens eksisterende mekaniske ventilationsanlæg i kælder. Anlægget udskiftes til et genvendingsanlæg med høj temperaturvrikningsgrad og lav energiforbrug. Desuden opsættes CO2 - følere med henblik på behovstyret ventilation i de respektive rum. Inden anlægget udskiftes bør det nøjere undersøges om anlæggets geometriske forhold kan indbygges i bygningens teknikrum. Alternativt placeres anlægget et andet sted i bygningen. Hertil skal der tages højde for nye rørføringer og etablering af ny blandsløjfe til varmeflader i ventilationsanlægget. Omkostninger i forbindelse med udskiftningen af anlægget indeholder kun etablering af nyt ventilationsanlæg i teknikrum i kælder. Udskiftning af udsugningsventilatorer der betjener køkken, TV-stue, pool-rum og diskotekslokale. Efterfølgende opstættes nye spareventilatorer med lavere energiforbrug. Der tages højde for en evt. merudgift til reetablering af samlingen mellem udsugningsanlægget og tagkonstruktionen. I TV-stuen opsættes CO2-følere inklusiv automatik i lokalet. Varme Varmeanlæg Varmt vand Fordelingssystem Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Fjernvarmestik er dog placeret i teknikrum i blok 16, hvorfra varmefordelingsrør føres i installationsskakt (antagelse) frem til bygningen. Varmt brugsvand produceres i en 2500 l varmtvandsbeholder placeret i teknikrum i blok 16. Brugsvandsrør og cirkulationsledning fra teknikrummet skønnes lagt i installationsskakt under jord. Rørerne antages udført som 3/4" stålrør og isoleret med 30 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør fra teknikrum i blok 16 antages lagt i installationsskakt under jord. Varmerørerne skønnes udført som 1" stålrør og er isoleret med 30 mm isolering. Der er registreret en blandesløjfe for varmeflader i ventilationsanlæg. Pumeshunten er af fabrikat Grundfos Magma UPE 32-120 og har en samlet effekt på 345 W.
SIDE 8 AF 12 Automatik Til regulering af varmeanlæg er monteret Danfoss automatik for central styring. Anlægget er installeret i teknikrum i blok 16. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 7: Montering af solceller på tagkonstruktionen mod syd. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silicium med et samlet areal på 150 kvm. Monokrystalinsk silisium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Ved evt. etablering af et solcelleanlæg skal der foretages en mere specifikt beregning af anlæggets størrelse og kapacitet samt en detaljeret undersøgelse/beregning af tagkonstruktionens statiske forhold. Ligeledes skal det undersøges om El-forsyningen vil tilkøbe el-produktionen. Desuden bør det undersøges om lokalplaner for området ikke er til hindring for etablering af et sådanne anlæg. Her tænkes på evt. byggehøjder, synlige installationer på tag mm. El Belysning Forslag 1: Bygningens belysningsanlæg består primært af almindelige glødepærearmatur og lysrørsarmatur. Lyskilderne i glødepærearmaturerne er overvejende udskiftet til energipærer. Der er ingen dagslysstyring på anlægget. Diskoteksbelysning af fabrikat Martin Roboscan og er i energimærket regnet som procesbelysning. Opsætning af bevægelsesmeldere på bygningens lysanlæg. Andre elinstallationer Udvendige belysningsarmatur monteret på bygnignens facade og vindfang er af varierende lyskildetyper. I fælles vaskeri er der registreret 9 stk. Miele W365H vaskemaskiner og 4 stk. Elektrolux T4250 tørretrombler. I teknikrum er der installeret et blande/skylle-anlæg til vaskemaskinerne.
SIDE 9 AF 12 I køkken er der installeret et Vibocold Fryseskab, en industriopvasker, et køleskab af fabrikat Bosch samt et industrikomfur med 6 alm. kogeplader. Over komfur er der installeret en emhætte tilsluttet en udsugningsventilator. For fadøls-anlægget i baren er der installeret et trykforøgeranlæg. Anlægget er installeret i rum bag baren. I selve baren er der installeret et køleskab og et cigaret-skab med en lyskilde. Desuden er der installeret et kasseapparat og en computer. I diskotekområdet er der installeret en projektor samt diskoteksudstyr med musikanlæg. I TV-rum er der installeret et TV-apparat med div. udstyr. I kælder er der installeret en sauna af fabrikat Tylo. Vand Toiletter Forslag 3: Generelt er der i toiletter og omklædningsrum i kælder samt køkken i stue installeret WC med 1-skyls funktion. Enkelte er dog udskiftet til WC med 2-skyls funktion. På herre toilettet er der installeret et urinal-korset med indbygget censor. Udskiftning af eksisterende toiletter med 1-skyls funktion til nye toiletter med 2-skyls funktion. Inden udskiftningen pågår, bør det undersøges om de eksisterende kloarkforhold kan klare en lavere spildevandsmængde. Armaturer Forslag 2: Der er registreret ældre blandingsbatterier på hhv. håndvaske og køkkenvaske. I omklædningsrum er der installeret i 2 bruser pr. omklædningsrum. Bruserne styres via en trykknapfunktion (servanteventil). Det vides ikke om omklædningsrummene ofte er i brug. Udskiftning af eksisterende blandingsbatterier på håndvaske, køkkenvaske og udslagsvaske til nye blandingsbatterier med vandbesparende funktioner.
SIDE 10 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1974 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 967 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 967 m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/Handel/Off. administration Kommentar til BBR-oplysninger: Bygningen har gennemgået en væsentlig om- og tilbygning. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: 21,56 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 10.188,40 kr. pr. år
SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk
SIDE 12 AF 12 Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Telefon: 82203500 E-mail: jvs@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: 250573 06-07-2010 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.