Mayonnaisekrukken og to kopper kaffe



Relaterede dokumenter
Et nyt år er blevet til

Nr. 5 november - december årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

54. årgang Januar Nr

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD-GILDET

Vi skal tage hul på et nyt år

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

December 2010 & Januar ÅRGANG

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER 2009 FÆLLESGILDEMØDE 1. OG 2. GILDE

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD GILDET

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 24. ÅRGANG NUMMER 8 SEPTEMBER 2007

RåbåndsKnobet der binder sammen

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD-GILDET

Fødselsdagsgildehal Lørdag 06/09/2015 med efterfølgende gildeudflugt

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Optimistisk og livsbekræftende hvor efteråret kommer nærmere:

NYT fra redaktøren: Deadline for indlæg til næste 4. gilde nyt er 10. april forsiden skrives af GM ( Lise) o 0 - o

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014

Utopi - men alligevel!

29. ÅRGANG DECEMBER 2012 FÆLLESMØDE. 1. og 2. Skanderborg

34. ÅRGANG DECEMBER 2017

Maj 2011 MAJ 2011 MAJ 2011

S c h a n d t o r p. Fellowship Day Hadsten, Hammel, Horsens, Odder, Porskær, og 1. og 2. Skanderborg.

S c h a n d t o r p. Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde. indbyder igen i år til fælles arrangement i forbindelse med. Fellowship Day 2015.

DEN KNU September. Gildemøde. Onsdag den 12. september 2018 kl. 19 på Græstedgård.

DEN KNU. September. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 41. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

Kilden NYT FRA SCT. GEORGS GILDERNE I ROSKILDE. INDBYDELSE til NYTÅRSGILDEHAL. Lørdag den 10.januar 2015 kl. 11,00 i Gildehuset, Sct. Agnes 2 B.

S c h a n d t o r p. Redaktionen ønsker alle Schandtorps læsere et godt og lykkebringende nytår! 35. ÅRGANG NUMMER 1 JANUAR 2018

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder. Østjysk Distrikt og Aarhus Stadsgilde. Fellowship Day 2014

KNU Juni DEN Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 36 Årgang Nr Ølstykke. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Sct. Georgs Gildet.

Emne: De gode gamle dage

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD GILDET

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 28. ÅRGANG NUMMER 12 DECEMBER 2011

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 27. ÅRGANG NUMMER 11 DECEMBER Gildes Nytårs Gildehal 2011

Et forsinket tillykke til : Ellen med d. 13. august

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD GILDET

Nyhedsbrev. uge

Nr. 3 juli august - september årg.

København Hvidovre Billede fra den smukke kirke i Nyord (ved Stege, Møn) kirke fotograferet af Claus.

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD GILDET

Centrum december 2006 Side 2. Invitation til. Nytårsgildehal. torsdag den 11. januar 2007 kl. 19:00 i spejderhytten.

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester

København Hvidovre. juli - august Kære alle gildebrødre i 4. gilde.

DEN KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

Sct. Georgs Gildet i Faxe GILDEINFO. 5. jan. 2018

H E L E E Nr. 6 juli 2015

Denne dagbog tilhører Max

KNU DEN. Oktober. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 40. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

September September 2011

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

DEN KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Glæden. 49. årgang 1. Maj Nr

DEN KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

Østjysk Distriktsgildes sommerudflugt

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Kontingent kr pr. år.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

S c h a n d t o r p. Fellowship-Day og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 29. ÅRGANG NUMMER 9 SEPTEMBER 2012

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

Nyhedsbrev. uge

På børnehjem i Uganda

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

SCT. GEORGS GILDER- BROEN. November Nr. 500

35. ÅRGANG MAJ 2018 NUMMER 5

Kære Gildebrødre! Her er en historie om to venner der vandrer i ørkenen. En gang kommer de op at skændes og

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 25. ÅRGANG NUMMER 5 MAJ 2008

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

4. Gilde ønsker tillykke

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Velkommen tilbage til skolen!

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015

1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 26. ÅRGANG NUMMER 2 FEBRUAR Tegningen er en del af oplægget til 2. Gildes foredrag:

DEN KNU Maj. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 39 Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

CYPERN 2012 Coral Beach

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

DEN KNU Januar. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr.316. Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD-GILDET

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

30. årgang OKTOBER 2018 Nr. 2

Skudår / skuddag - hvorfor nu det???

En fortælling om drengen Didrik

Transkript:

Overskrift 9,4 fortsætter 18,1 Tekst indrykket venstre/højre 1 cm. lederen 12 pkt. Bundrude 19,5 cm 48 årgang 1. Dec. Nr. 12 Mayonnaisekrukken og to kopper kaffe Når tingene i dit liv næsten bliver for meget, når 24 timer om dagen ikke er nok; så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe. En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting. Da timen begyndte, tog han - uden et ord - en meget stor og tom mayonnaisekrukke op og begyndte at fylde den med golfbolde. Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld? Det var de enige om, at den var. Professoren tog så en kasse småsten og hældte dem i krukken. Han rystede krukken let. Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene. Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld? Det var de enige om, at den var. fortsætter SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK VESTVOLD GILDET

Lederen fortsat: Det næste professoren tog op, var en kasse sand, som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op. En gang til spurgte han, om krukken var fuld? Studenterne svarede med et enstemmigt ja. Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt fyldte de tomme rum mellem sandkornene. Studenterne lo. Nu, sagde professoren, mens latteren døde ud, ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - Gud, familien, børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber. Ting, som - hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage - stadig ville gøre dit liv fuldt. Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil. Sandet er alt det andet - de små ting. Hvis du først hælder sandet i krukken, fortsatte han, er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig. Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke. Leg med dine børn. Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser. Tag din partner med ud til middag. Der vil altid være tid til at gøre huset rent og fikse den dryppende hane. Tag dig af golfboldene først - de ting, der virkelig betyder noget. Lav dine prioriteringer. Resten er bare sand. En af studenterne rakte hånden op og spurgte, hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: Jeg er glad for, at du spurgte. Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven. Else 2

NytÅrsGildehal - 2011 Lørdag d. 8. januar på Rødovregård Forhald kl. 17.30 Gildehal kl. 18.00 Efter Gildehallen vil gruppe 6 være vært ved en festlig middag, en god kop kaffe og måske lidt underholdning. Pris 75 kr. drikkevarer til rimelige priser Gruppevis tilmelding til Helge 43 45 70 76 senest 30. dec. Påklædning Festtøj 3

Gruppe 1 - gruppemøde hos Niels 17. nov. 2010 Vi mødtes alle 6 hos undertegnede og gik straks i gang med oste- og pølsebord, fordi jeg havde været på besøg på et lille mejeri i Osted med et hav af forskellige oste, som absolut måtte prøves. Kan anbefales. Således forsynede gik vi i gang med dagens program, der først skulle sætte styr på 1. søndag-i-advent-kirketur 28. nov., som gruppen står for. Dernæst over til de praktiske overvejelser om vort julemøde. Hvem laver hvad? Hvor meget kan vi egentlig spise? Så var det tid for aftenens emne som Inger stod for: Grundloven. En lov som har været en del diskuteret i den seneste tid. Da alle nye danske love skal overholde Grundloven, kommer det ofte op ved lovforslag, om det nu også kan lade sig gøre i forhold til grundloven. Inger gav en gennemgang af, hvorfor grundloven blev til. Bl.a. havde Chr. 8. set hvordan folkestyret udviklede sig i Europa via oprør og revolution i Frankrig og Tyskland. Mere direkte var det Hertugdømmet Holstens ønske om løsrivelse fra den danske helstat; sprogpolitikken i Slesvig og visse politikeres krav om et Danmark til Ejderen. Han pålagde derfor ved sin død i 1848 sin søn Frederik 7. at få indført en ny forfatning for Danmark. Grundloven som blev underskrevet 5. juni 1849 var blevet til efter inspiration fra bl.a. Norge og Belgien!! Hermed havde vi fået afskaffet enevælden og indført folkestyre eller havde vi? Kun 14 pct. af befolkningen havde stemmeret. Først i 1915 blev grundloven ændret, så også kvinder havde stemmeret. Hvorefter man kan sige, at have fået et egentligt folkestyre. Loven blev ændret i 1920 p.g.a. Nordslesvigs genforening med det øvrige Danmark. Og igen i 1953 også kaldet tronfølgeloven, fordi det her blev indført, at også kvinder havde arveret til tronen. Således svandt aftenen hen, og det blev lidt sent før vi søgte hver til sidst beriget med stof til eftertanke. Nils 4

Gruppe 2: Gruppemøde hos Jytte og Peter 9. nov. 2010. Vi mødtes her hos os kl. 1800. Desværre kunne Annette ikke komme på grund af sygdom. Vi gik straks i gang med at få noget at spise, og da vi var færdige med det, orienterede Ulla om forskellig gildesager, og derefter gik jeg i gang med aftenens emne: Frederik den 8., som var Chr. den 9.s ældste søn. Frederik den VIII Frederik den 8. blev født 3/6 1843 i Det Gule Palæ i København, og var konge af Danmark fra 1906 til den 14. maj 1912. Han var ældste søn af Chr. den IX. Som valgsprog havde han Herren er min hjælper. I 1869 blev han gift med prinsesse Louisa af Sverige- Norge, sammen fik de 8 børn: Christian (X), Carl (kong Haakon af Norge), Harald, Gustav, Louise, Ingeborg, Thyra og Dagmar. Allerede som nygifte overtog kronprinseparret det smukke Charlottenlund slot som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik. den 8. havde her et fristed langt væk fra hoflivet på Amalienborg slot. Som ung studerede prins Frederik statsvidenskab i Oxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Senere gennemgik han en omfattende militæruddannelse, han blev udnævnt til general i 1887. Han foretog flere rejser, bl.a. til London, Paris, Berlin, Stockholm, Færøerne og Island. Han forberedte sig grundigt til kongegerningen, han var kronprins i 43 år, men fik kun 6 år på tronen. Frederik, der var liberal af indstilling, var i modsætning til faderen tilhænger af systemskiftet i 1901, hvor parlamentarismen blev indført i Danmark. 5

Han var frimurer og 1871-1912 den øverste leder af Danmarks største frimurerloge Den Danske Frimurerorden. Der har været fire danske konger, der har haft denne position: Christian VIII, Frederik VII, Frederik VIII og Christian X. I de sidste år var kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold i Hamburg blev Frederik den 8. fundet død, om aftenen den 14. maj 1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans hotelværelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en ukendt velklædt herre var blevet indleveret på byens lighus lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, fandt man lig nr. 133. Det viste sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen. Frederik den 8. blev efterfulgt af sin søn Chr. den 10. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke. I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på et bordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden. Derefter sad vi et par timer og diskuterede forskellige emner og planlagde vores julefrokost, som finder sted lørdag den 11. dec. hos Kurt. Peter 6

Gruppe 4 - Gruppemøde Vi startede fuldtalligt kl. 19.30, som sædvanlig med en sang, før vi gik til kaffebordet. Efter lidt gildesnak - ikke mindst om forårsfesten - tog Margit over og fortalte om sine rejser. Rejsebureauet "Carlsro" har bestået i mere end 20 år - Margit og Knud var med første gang i 1999 til Belgien, hvor også Tove og Flemming deltog. De rejste også sammen til Østrig, men ellers har Margit rejst 6-7 gange bl.a. til Norditalien, Strassburg og Alsace. Margit fortalte om mange skønne rejseminder - på mig gjorde krydstogtet på Seinen fra Paris til Honfleur størst indtryk: Med bus til Paris, ombord på skibet og indrette sig godt i sin kahyt. Derefter tur med bussen rundt i den kendte del af Paris. En aften var der sejltur på Seinen, så man fik set Paris "by night", især Eiffeltårnet var imponerende. En god frokost ombord på skibet var der tid til efter formiddagsturene. Om fredagen sejlede vi fra Paris til Conflans-Sainte- Honorine, hvor vi skulle se solkongens, Ludvig XIV, slot i Versailles. Et prægtigt slot med smuk spejlsal og vidunderligt parkanlæg. Vi nåede også til Honfleur og så Frankrigs største trækirke, St. Catarine-kirken fra 1600 tallet. Margit kunne blive ved at fortælle, - og da drikkevarerne var gratis og oplevelserne store, var det måske en god ide at kontakte "Carlsro rejser" engang. Vi gik derefter over til en veldækket bord med lækkert pålæg og drikkevarer. Sluttede naturligvis denne gode aften af med en sang. FINN 7

Gruppe 5 - gruppemøde tirsdag den 9. nov. 2010 På en kold og mørk november-aften var det skønt at komme ind i varmen hos Ruth og Svend. Der duftede af dejlig mad, og vi glædede os til et hyggeligt måltid. Det blev et hyggeligt måltid med megen snak om vejr og vind, om sundhed og sygdom, men ikke mindst om de glædelige oplevelser, vi havde haft siden sidst. Den oplevelse, der overskyggede dem alle, var, at Birthe og Knud efter lang tid havde fået solgt deres hus i Bjæverskov. Det frydede os alle sammen, og vi skålede et velment Til Lykke! Vi har nydt at komme på landet til gruppemøde, men for Birthe og Knud vil en flytning til Brøndby betyde et lettere liv, syn s vi, i hvert fald. Mætte og glade gik vi derefter i gang med praktiske oplysninger. Jørgen havde nyt fra Spejderlauget og vi drøftede de referater fra mixmøderne, som var med i Voldstafetten, nogle af de aktuelle problemer vil vi nok tage op på det kommende gilderådsmøde. Og så var det tid til vinterens emne, der er Storbyer. Lone var den, der satte os på sporet af emnet, så det var meget apropos, at det var hende, der lagde ud med at fortælle om London, som vi kunne fornemme, betyder meget for hende. Hun tog os med de steder, hun har besøgt, bl.a. Shakespeare-Museet, der nu er ført tilbage til den oprindelige teaterform med åben himmel i midtercirklen. Det vil føre for vidt her at beskrive London i enkeltheder. Heldigvis fik vi med os hjem til videre studier et hæfte med historiske og aktuelle oplysninger om London i dag. Lones gennemgang var en god appetitvækker til en tur til London - der er rigtig meget at opleve. 8 Ligesom vi startede mødet med en sang, sluttede vi også med at synge. Det blev Lær mig nattens stjerne, som sluttede aftenen af. Tak til Lone, Ruth og Svend for en dejlig og udbytterig aften. Næste gruppemøde hos mig tirsdag den 14. dec. Kl. 18.00. Husk en lille pakke til vores pakkeleg. Jytte M.

Gruppe 6 - gruppemøde hos Vibeke 10.nov Vikingerne - Leif den Lykkelige Som et emne i rækken af danske opdagelsesrejsende er han et eksempel på nysgerrighed, udlængsel og vovemod hos en af vore forfædre. I vore dage ville man måske nok betegne ham som en af havenes terrorister med togter fra Skandinavien mod det øvrige Europa. Det var fra Rusland til Istanbul og de Britiske øer; men også mod nord til Island og Grønland. De var dygtige til at bygge skibe de vikinger, såvel til indre farvande, men også til turen over Nordatlanten. Omkring år 800 fandt de vejen til Færøerne, og ca. 870 vejen til Island. Et Skuldelev skib kunne klare turen på 4 dage i godt vejr. Erik den Røde blev landsforvist fra Norge pga. mordanklage. Han rejste ud og fandt Grønland ca. år 980 og i årene efter rejste ca. 10.000 landsmænd samme vej. Leif som søn af Erik rejste samme vej i år 1001, men kom ud af kurs og havnede i Canada, og var således den første europæer, der kom til det Amerikanske fastland ca. 500 år før Columbus. Området blev kaldt Vinland. Mange udgravninger i området bekræfter deres tidlige til stedeværelse her med synlige beviser på deres kulturelle stade og håndværksmæssige kunnen. Mange flere detaljer kom frem gennem Vibekes indlæg, men finder ikke plads i denne artikel. Tak til Vibeke for husly og historie fra gamle dage. Helge 9

Fellowship-day - Rødovregård. d. 24. okt. 2010 Dagen begyndte med en god velforsynet buffet og dejlig vin, stemningen var høj; det var lyd niveauet også. Marianne Karstensen spejderchef for DDS fortalte om samarbejde mellem spejderne i Vest- og Øst Europa. Projekterne blev uddybet, og der var noget om livet bag kulisserne: Samarbejdet/spejderarbejde går meget bedre i de lande, som havde haft en undergrunds spejderbevægelse. Der skal samarbejdes i lande, hvor bestikkelse er almindelig. Det er vigtigt at tilpasse skandinaviske arbejdsformer til lande, hvor selvstændighed har været nærmest ukendt. Vi afsluttede dagen med en gildehal. Fellowshipdagens budskab blev læst op og DGM Arne holdt en gildemestertale om At gøre en forskel - også med dig selv. Frank/2.Roskilde ----ooo---ooo--o0o--ooo---ooo---- Distriktsgildehal & Ridderoptagelse Glostrup Sognegård d. 16. nov. 2010 Den forholdsvis lille forhal blev hurtigt fyldt med ca. 70 festklædte gildebrødre og snakken gik livligt, indtil der blev kaldt til gildehal. 2 væbnere fra 1. Sct. Georgs Gilde i Taastrup stod denne aften for optagelse efter at have deltaget i ridderforberedelsen i distriktet i ca. 1 ½ år. De gav senere udtryk for. at det havde været en spændende tid. Både Ingeborg og Birthe afgav flotte svar på de spørgsmål de havde fået at arbejde med, der var udformet omkring henholdsvis det gode menneske samt værdier omkring familielivet. I gildemestertalen kom distriktsgildemesteren ind på de spørgsmål, der for tiden er 10

oppe i gilderne til diskussion omkring bl.a. rummelighed. I gildehallen hørte vi smuk musik og sang sunget af russiske sopran Anna Netrebko. I eftergildehallen blev der holdt mange taler og uddelt flotte blomsterbuketter til de nye riddere. Taler blev holdt både af ridderudvalget, stedfortræder for gildemesteren fra 1. Taastrup, repræsentanter for de nye ridderes grupper i eget gilde og distriktsgildemesteren og sidst og Ikke mindst takkede både Ingeborg og Birthe begge for ridderforberedelsestiden ( dette varmer naturligvis os der sidder i udvalget) og de takkede for talerne og buketterne. Samtidig kunne distriktsgildemesteren overrække en buket med pæne ord til Else Thiesen fra 2. Roskilde, der netop denne dag kunne fejre 40 års gildejubilæum. Stort tillykke skal lyde til både de nye riddere med deres optagelse i riddernes kreds (som det hedder) og Else med de 40 års jubilæum. Alt i alt en rigtig festlig aften i distriktsgilderegi. Der var travlhed i kulisserne, Herlev og Ballerup gilderne samt Elna fra 2. Glostrup stod for det praktiske i forhold til aftenens forløb her, opsætning af gildehal og det praktiske kulinariske i eftergildehallen. Her skal også lyde en stor tak. Vi kan fra distriktsledelsens side oplyse, at den næste distriktsgildehal med ridderoptagelse vil finde sted den 1. marts 2011 i Islev kirke. Der kommer nærmere herom i gildebladene. Margit Fohlmann DGK 11

Gildemøde på Rødovregård, den 1. dec. 2010 Foredrag ved flypioneren Vincent Serenet Gruppen mødtes kl. 17 på Rødovregård og gjorde klar til aftenens møde med borddækning, smøring af rejemadder, lave kaffe o.s.v. Kl. 19 kom mødedeltagerne, vi var 43 i alt, der var 11 gæster ude fra. Andre gilder osv. Kl. 1915 begyndte Vincent at fortælle om sit liv med flyvning, som han sagde: jeg er ikke foredragsholder, men historiefortæller. Interessen for flyvning fik han allerede som 6-årig, da hans forældre boede på en gård tæt ved flyvepladsen i Ringsted, og så snart han kunne se sit snit til det, var han at finde ved flyvepladsen, indtil en dag, en af flyverne tog ham ved hånden og tog ham indenfor på selve flyvepladsen. Han fortalte også om, hvordan han som barn foretog halsbrækkende klatreture i høje træer for at overvinde sin højdeskræk, hvor han somme tider faldt ned og slog sig. Som 18-årig fik han sit flyvecertificat, mens han stadig fortsatte sine eksperimenter med forskellige former for flyvemaskiner, mest med små enmands maskiner, så som ryghelikoptere og andre små maskiner, hvoraf nogle den dag i dag kan ses på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. 12 Han eksperimenterede også med forskellige former for faldskærme, og har i den forbindelse været ude for flere alvorlige uheld, med flere dages bevidstløshed og hospitalsophold til følge, men altid med fuld opbakning fra sin kære hustru Connie.

Efter ca. 1 time holdt vi pause og fik serveret en rejemad med en øl eller sodavand til. Da vi havde spist, fik vi kaffe/te med kager til, mens Vincent fortsatte sin livshistorie. Han er nu gået på pension, men fungerer stadig som konsulent ind imellem for forskellige firmaer og institutioner, og rejser rundt og fortæller om sit spændende liv. Peter, gruppe 2 Redaktøren vil gerne tilføje, at det var en rigtig interessant aften og en meget spændende foredragsholder. 13

14

Loppemarkedet i RC Kom og køb noget godt - Kom NU! Hvad finder hun - hende der i den røde jakke 15

Oversigt over kommende arrangementer: Ons. 08. dec. Fredslys, Brøndbyvester Kirke, Kurt Lør. 08. jan. NytårsGildehal Tirs. 18. jan. Gilderådsmøde Lør. 05. feb. Forårsfest Tirs. 01. marts DistriktsGildehal Tirs. 08. marts Gildeting Søn. 13. marts Loppemarked Lør. 19. marts I-dag i Roskilde Lør. 09. april Sct. GeorgsGildehal Søn. 01. maj Ulveløb Tirs. 10. maj Gilderådsmøde Tre nye mailadresser: Inger Nielsen: imn@hotmail.dk Sine Johnson: pil@brnet.dk Jytte Wichmann: jyttew@hotmail.dk Materiale til Jan-nummeret af Voldstafetten skal være redaktøren i hænde aller senest den 20. dec. kl. 18 Lederen i jan.-nummeret skrives venligst af gruppe 4 Materialer sendes til redaktøren Leo Hansen helst i elektronisk form og meget gerne skrevet i et specielt word-dokument. Sendes til e-mail: 8x202122@webspeed.dk eller post til Hyldeager 16, 2605 Brøndby, tlf.: 36 75 18 89 Hjemmeside: www.vestvold.dk Gildemester: Bodil Kæmpegaard Islevhusvej 82A 2700 Brønshøj 38 60 97 82 Gildekansler: Jytte Wichmann Mørkhøjvej 132 st. C 2730 Herlev 48 41 25 96 Gildeskatm.: Lilli Guldmann Lindestien 28 2605 Brøndby 36 47 27 70 Redaktør: Leo Hansen Hyldeager 16 2605 Brøndby 36 75 18 89 Færdiggørelse Karen Jensen Rødovre Parkvej 303 1 2610 Rødovre 36 70 42 26 Distribution: Nils Krogh Dianavej 26 2610 Rødovre 36 41 26 51