Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Transkript

1 Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med en vis spænding. Hver uge at møde en flok friske unge, er godt og givende. Der er respons, og spørgsmål og meninger at brydes om. I år synes jeg at de 9 måneder sammen med jer er gået så hurtigt. Vi er mødtes i kirken og begyndt med en kort gudstjeneste, læst Manga Messias og Menneskesønnen. Fulgt Jesu vandring sammen med sine disciple, sunget de salmer vi også synger i dag. Vi har været opdelt i grupper og gået frem og tilbage mellem kirke og kirkehus. Vi har været meget i bevægelse, løst opgave, snakket om spørgsmål. To gange har vi været på pilgrimsvanding, en ud i naturen her i Kirkebyen og en på Isen Bjerg. Vandret og haft Jesu historie med, gået med Gud kan vi sige. Været i Guds hus, og været i bevægelse. Guds hus, Kirken, står i sognet som et mødested for mennesker på deres vej gennem livet. Hvert år kommer en ny årgang af sognets unge indenom på deres vej gennem livet. Her mødes vi en tid, følges ad, dyster med hinanden om vigtige spørgsmål, og ser frem til dagen med det vigtige øjeblik, den time i kirken hvor alle er samlet, klædt på til fest. Til konfirmation. Et øjeblik i livet, så kort som en time, men en vigtig dag, som konfirmerer min dåb, mit tilhør i livet, og giver mig Guds velsignelse med på vejen videre. Hvor ender vejen? Det ved ingen. Men vi ved hvor på vejen vi er netop nu, og ser resten af dagen i dag for os. Side 1 af 5

2 Lindvig Osmundsen Side Livets vej er lang, men vi må tage den et skridt af gangen. Den som skal ud at rejse, har brug for sin forbindelse bag ud. Den som skal sendes ud i livet, har brug for et godt forhold til sit hjem, og til sin tro. Det er en styrke på livets vej, at man har et godt forhold til sit hjem, sin barndom, og til Gud. Det er konfirmationsdagens og -festens store gave. Den konfirmerer forbindelsen. Og sætter fri til at gå vejen. Tolv unge mænds vandring med Jesus i 3 år, den historie kalder vi evangeliet. Den historie danner grundlag for vores tro og tilgang til livet. Den historie samler os i kirken, og er vores fælles historie, i den historie kan vi finde hjælp til vores egen historie. Hvad er kristendom? Svaret kan gives i et billede. Kristendommen er en vej gennem livet. Jorden er mit hjem og himlen mit mål. Livet er den vej jeg skal gå. Må din vej gå dig i møde. Sådan har vi sunget det hver onsdag morgen. Det er en underlig sætning, for en vej den ligger jo ned, til at træde på. Det er da os der skal gå. Skridt for skridt, valg efter valg. Store og små beslutninger. Og vælger jeg ikke, så har jeg også foretaget et valg. Jeg må tage mine skridt, ingen flytter mine fødder for mig, eller kan gå i mine sko. Men der gemmer sig alligevel en hemmelighed i den sætning. En hemmelighed som Jesus har lagt ind i livet til os. Den hemmelighed er at Gud vil os det godt. Den gode vilje, det gode ønske for menneskers liv. Det som Jesus siger i ordet: Jeg er vejen. Jeg er den som kommer til dig, som går dig i møde, og som følger dig på din vej gennem livet. Derfor vender salmen det om, så vi kan synge det til og for hinanden: Må din vej gå dig i møde. Side 2 af 5

3 Lindvig Osmundsen Side Hvordan kan vi finde vejen, spurgte disciplen Thomas. Jesus gav ham det et svar at pejle efter. Jeg er vejen og sandheden og livet. Kristendommens er at få en at følges med på sin vej gennem livet. Kristendommen er ikke et kort over livet, eller en GPS er der viser vej, men én at tro på og følges med. Hvor kan jeg finde Gud? Der var to munke, de sad og læste i en gammel bog. Visdommens og sandhedens bog hed den. Der læste de: Ved verdens ende skal der være et sted, hvor himmel og jord mødes, og hvor den store lykke er at finde. De to munke besluttede, at de ville søge dette sted og ikke vende om, før de havde fundet det. De begyndte på deres lange rejse, vandrede gennem hele verden, oplevede utallige farlige situationer, led sult og tørst, som det kan ske når man kommer gennem fremmede lande. Mødte mange fristelser som kunne forhindre dem i at nå deres mål. Men afviste dem alle. Der skulle være en dør, der hvor stedet var, det havde de læst. Når man nåede den dør, skulle man bare banke på, så var man hos Gud. Til sidst på deres lange rejse fandt de døren. De bankede på. Med bævende hjerte så de døren gå op. De trådte ind gennem døren og løftede deres øjne og så, at de befandt sig hver af dem, i deres egen klostercelle. Da forstod de: Det sted, hvor himmel og jord mødes, hvor den store lykke findes, ja, hvor Gud kan mødes, det er ikke ved verdens ende, men her på denne jord, på det sted, hvor Gud har sat os. Sådan fortælles det i en legende fra Rusland. Jeg håber at I kommer langt omkring på hver jeres livsrejse, og får mange gode oplevelser, og møder mange spændende steder og gode mennesker på jeres vej gennem livet. Side 3 af 5

4 Lindvig Osmundsen Side Men det underlige med livets mening og med det at finde Gud, det sker der hvor vi er. Gud gemmer sig ikke et eller andet besynderligt sted ude i det blå: Han findes der hvor jeg har mit liv. Det er pointen i den russiske legende. Der hvor jeg er og der hvor jeg lever, der kan jeg finde Gud. Gud kommer til os i ordet, det ord jeg kan høre med mit øre. På det sted vi har fået givet, som det så konkret siges til os i dåben. Her er stedet hvor jord og himmel mødes, som vand spejler himlens blå. Først i dag hørte vi om Moses, han kom langt omkring. Blev født som slavebarn af jødiske forældre i Ægypten. Blev sat ud på Nilen i en kurv, og blev fundet og adopteret af den ægyptiske prinsesse. Voksede op som prins af Ægypten, men slog en af Faraos soldater ihjel, og måtte flygte. Blev fårehyrde i Arabiens ørken, fyrre år som familiefar og fårehyrde. Det barskt liv langt fra sin ungdoms luksus som prins. Han søgte ikke noget, Moses havde gemt sig væk i ørkenen. Var flygtning. Var en morder på flugt, skyldig. Moses ville ikke findes, ville bare være i fred så han kunne glemme sin fortid. Moses er ikke den eneste som i sin ungdom gjorde noget han siden fortrød. Den historie er vi mange som er fælles om, noget skete som førte skam og flugt med sig. Men da en dag, så han den brændende tornebusk, og mødte Guds stemme, og blev sendt af sted for at redde sit folk ud af Ægypten. Pludselig skete noget som ændrede hans liv, og sendte hans liv i en helt anden retning. Da var Moses 80 år. Ikke just nogen ung mand. Han fik en ny begyndelse. På det sted han var, fik livet en ny mening. Som når et menneske pludselig kan opdage betydningen af et ord fra Gud, måske sit konfirmations ord, og igen findes sin Side 4 af 5

5 Lindvig Osmundsen Side tryghed i livet. Blive sat tilbage på sporet. Sådan kunne der også fortælles om disciplene, hver af de tolv, de var i deres hverdag, nogen var fiskere, og så en dag stod Jesus der, og kaldte på dem. Himmel og jord har det med at møde hinanden, lige på det sted hvor vi er sat. Han som viste disciplene sandheden om vejen til livet, gav os alle i dåben det løfte: Jeg er med jer alle dage indtil enden af Jeres livsrejse. Må din vej gå dig i møde, må vinden være din ven, og må solen varme din kind, må regnen vande mildt din jord, indtil vi ses igen, må Gud holde dig i sin hånd. Amen. Side 5 af 5