Kulturministeriet. Digital TV i Danmark. Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper

Kulturministeriet Digital TV i Danmark Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper Januar 27

Kulturministeriet Digital TV i Danmark Vurdering af kapacitetsbehov for kommerciel Gatekeeper Januar 27 Ref 656745A DTT(1.2) Version 1.2 Dato 27-2-6 Udarbejdet af Jan Robin Stenmo, Henrik Rasmussen, Michael Hejlskov Jacobsen Kontrolleret af Jan Robin Stenmo, Michael Hejlskov Jacobsen Godkendt af Michael Hejlskov Jacobsen Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 2 DK-82 Århus N Denmark Telefon +45 8944 78 www.ramboll.dk

Indholdsfortegnelse 1. Opsummering 1 1.1 Formål 1.2 Metoder 1 1 Rammer 1 1.4 Interessenter 1 2 2 1.5 1.5.1 Cost-Benefit opsummering Direkte fordele 1.3 1.5.2 1.5.3 Direkte omkostninger Indirekte fordele 2 3 1.5.4 Eksterne forhold 1.5.5 Samlet CBA fremstilling med følsomhedsanalyser 3 3 1.6 Konklusioner 5 2. Markedsmodel 7 2.1 Forventet markedssituation på etableringstidspunktet 7 2.1.1 Markedsfordeling mellem platforme 7 9 1 2.2 2.3 Forventet markedsudvikling 1 år frem fra etableringstidspunkt Forventet tilgængelighed af digital TV over DTT 2.3.1 2.3.2 Dækningsudvikling samt pris for STB omkostninger dækning 1 1 2.4 2.5 Konkurrerende teknolier Tekniske muligheder optioner 1 11 2.5.1 DVB-T versus DVB-H versus kombineret DVB-T/DVB-H 2.5.2 versus indkodning 11 12 SDTV versus HDTV 13 2.6 Forbrugeradfærd / præferencer 14 NPVR, VOD, POD) 14 15 2.6.1 2.6.2 Flow TV versus non-linear TV (timeshift, Interaktivitet 2.5.3 2.6.3 Portabel mobil TV 2.6.4 Media Center / Internet versus TV 16 17 Bredbåndsdækning 18 2.7 Forventet kundefordeling 18 2.7.1 Platforme 19 2.7.2 Tjenester 2 2.8 Markedsscenarier for DTT 2 2.6.5 2.8.1 I 21 2.8.2 II 22 2.8.3 III 23 3. Økonomisk model 25 3.1 Markedsscenarier 25 25 25 3.1.1 3.1.2 DVB-T DVB-T/DVB-H 3.2 3.2.1 Forbrugeromkostninger Krav til STB, antenne brugerudstyr 25 25 3.2.2 3.3 Mulige løsninger Kanaludbud 26 26 3.3.1 Antal kanaler 3.3.2 Kvalitet 26 27 Format HDTV/SDTV 27 27 28 3.4 3.4.1 Distributionsbehov Krav til infrastruktur 3.3.3 3.4.2 Mulige infrastruktur løsninger 3.4.3 Investeringsoversigt 28 3 Ref. 656745A/DTT(1.2) I

3.5 Indtægter 3 3.5.1 3.6 Indtægter fra slutkunder Omkostninger 3 32 3.6.1 3.6.2 Etablering af nyt sendenet versus Drift af distributionsnet opgradering af eksisterende sendenet 32 32 3.6.3 Investering i forbrugerudstyr 3.6.4 Installation af forbruger udstyr 32 33 Markedsføring churn 33 3.6.6 Kundeservice billing 33 34 34 3.7 3.7.1 Cost-Benefit-Analyse CBA for et aftalt udvalg udbudsscenarier 3.6.5 3.7.2 sresultat 3.7.3 Følsomhedsanalyse for variationer i input parametre 35 38 4. Anbefalinger / Konklusioner 38 4.1 Øvrige observationer 38 5. Bilag 4 5.1 Rammebetingelser 4 5.1.1 Scenario A 42 46 5 5.1.2 5.1.3 Scenario B Scenario C 5.2 5.2.1 Følsomhedsanalyse Scenario A: 4 MUX, Scenario B: 5 MUX, Scenario C: 4 MUX 54 55 5.2.2 5.2.3 Scenario A: 3 MUX, Scenario Scenario B: 3 MUX B: 4 MUX, Scenario C: 3 MUX 57 59 5.3 Udbudsbetingelser 5.3.1 Ren løsning 61 61 4 MUX på før 212 ingen ekstra MUX i 215 76 5.3.3 Alle tilgængelige MUX på før 212 ingen ekstra MUX i 215 81 5.3.4 Alle tilgængelige MUX på nær 1 ingen ekstra MUX i 215 87 5.3.5 Alle tilgængelige MUX på nær 2, heraf 3 MUX på før 212 ingen 5.3.2 ekstra MUX i 215 96 Ref. 656745A/DTT(1.2) II

1. Opsummering 1.1 Formål Rapportens formål er at klarlægge de forretningsmæssige konsekvenser af varierende udbudsbetingelser, konkret med hensyn til antal tildelte MUX (multiplex). Dette skal sikre, at de endelige udbudsbetingelser møder interesse i markedet, ikke afvises på grundlag af, at udbudsbetingelserne ikke giver de nødvendige ressourcer dispositionsmuligheder for at drive en sund forretning. 1.2 Metoder For at kunne afdække konsekvensen af varierende udbudsbetingelser, etableres en forenklet forretningsmodel, hvorpå effekten af varierende udbudsbetingelser kan simuleres. Forretningsmodellens forventede kontantstrømsresultat efter licensperiodens udløb i 219 (efter 1 års drift) lægges til grund. sresultatet er den akkumulerede sum af indtægter omkostninger. En gennemgang af tilgængeligt datamateriale fra ind- udland har peget på, at der er behov for et opdateret markedsrelevant datagrundlag. Rambøll har på den baggrund udført en opsamling af aktuelle data fra det danske marked. Dele af dataopsamlingen er gennemført ved interviews af en række hovedaktører på det danske marked. 1.3 Rammer Opgavens rammer udgøres af de forventninger medieudvalget har til udbudsbetingelserne. Der er gennemregnet flere udbudsscenarier for varierende udbudsbetingelser for derigennem at sikre resultaternes relevans ved de endelige udbudsbetingelser. Opdragsgiver har defineret 3 udbudsscenarier, som skal vurderes i forhold til varierende udbudsbetingelser i forhold til antal tildelte MUX i 29, antal tildelte MUX i 215 samt anvendelse af komprimeringsteknoli. Det er videre en rammebetingelse, at én MUX i kan indeholde 4 SDTV (Standard Definition TV) kanaler i 6 SDTV kanaler. De tre udbudsscenarier er: Scenario A: Public service model Scenario B: Kommerciel model Scenario C: Kombinationsmodel De enkelte udbudsscenarier udbudsbetingelser, som ønskes analyseret, er detaljeret beskrevet i bilag punkt 5.1. 1.4 Interessenter Opdragsgiver er Kulturministeriet. Opgaven berører fordeling af radiofrekvensressourcer, som reguleres af IT & Telestyrelsen, sendetilladelser for radio/tv som reguleres af Kulturministeriet. Rapporten vedrører rammebetingelser for en Gatekeeper (Gatekeeper er indehaver af rettigheder til at sende digital terrestrisk TV DTT), har indirekte indflydelse på øvrige distributører samt kanaludbydere. Derudover berøres slutbrugere de offentlige interesser. Ref. 656745A/DTT(1.2) 1/99

1.5 Cost-Benefit opsummering 1.5.1 Direkte fordele 1.5.1.1 Forbruger fordele (betalingsvilje) DTT (Digital Terrestrisk TV, TV distribueret via jordbaserede sendemaster) repræsenterer en mulighed for nemt at kunne modtage et bredere udvalg af TV kanaler på steder i situationer, hvor dette tidligere ikke har været muligt eller forbundet med for store omkostninger. Dette omfatter såvel mobile situationer (biler, campingvne o.lign.) sommerhuse som sekundære fjernsyn i hjemmet. I disse situationer vil DTT være en foretrukken distributionsform for mange markedssegmenter, såfremt kanaludbudet indfrier forventningerne. Det er så muligt at etablere TV distribution til håndholdte enheder, hvilket er net, der øger tilgængeligheden af TV tjenester for den enkelte. Kundernes betalingsvillighed afhænger meget af hvilken kundegruppe den enkelte kunde er i. I een kundegruppe f.eks. mænd mellem 2-4 er der større villighed til at betale for at se sportsudsendelser, mens der for kvinder i 2-4 års alderen er en større villighed til at betale for, at kunne se særlige danske eller amerikanske serier. Der er ved fastsættelse at pakke prisen taget udgangspunkt i en pris, der ligger lidt under den markedspris, andre udbydere tilbyder på markedet. Når det skal vurderes om en kunde er villig til at betale en bestemt pris, vil kunden normalt vurdere det nye produkt i forhold til et lignende produkt på markedet, hvis produktet vurderes at være lige så godt eller bedre prisen ikke er højere, vil kunden være positiv overfor køb af det nye produkt. Der er to ting der er afgørende for købet af prrampakker: Indeholder pakken interessante kanaler Er leverandøren der står bag produktet troværdig. Det er derfor afgørende for en Gatekeeper at sikre sig et produkt, der kan sammenlignes med de andre produkter på markedet, at Gatekeeperen ikke har et negativt ry blandt kunderne. 1.5.1.2 Leverandør fordele Gatekeeper har mulighed for at udnytte en teknoli for TV distribution, som kan nå tæt på 1% af befolkningen uden store omkostninger til kundeudstyr. Desuden er der mulighed for at kunne tilbyde TV kanaler til markedssegmenter, der tidligere har været vanskelige at nå. Muligheden for at etablere en TV distribution som kunden kan anvende i mobile situationer på håndholdte enheder, må forventes at påvirke TV forbruget positivt, dermed medføre en mulighed for højere betalingsvilje. 1.5.2 Direkte omkostninger Direkte omkostninger omfatter de investeringer driftsudgifter som påhviler Gatekeeper samt de investeringer løbende omkostninger som påhviler de forbrugere som anvender Gatekeepers tjenester. 1.5.2.1 Forbruger omkostninger Forbruger omkostninger er defineret som de investeringer løbende udgifter, der er dækket af slutkunden, såfremt denne ønsker at anvende Gatekeepers tjenester. I denne rapport er disse medtaget i budgettet som en omkostning, der skal afholdes for at etablere tjenesten hos forbrugeren. Det er gjort til en del af forretningsplanen, det påvirker således ikke den samlede økonomi hvorvidt Gatekeeper skulle vælge at afholde disse omkostninger helt eller delvis. Ref. 656745A/DTT(1.2) 2/99

1.5.2.2 Leverandør omkostninger Leverandør omkostninger defineres som de investeringer løbende udgifter Gatekeeper skal dække. Dette omfatter investeringer til distributionsinfrastruktur, krypteringssystemer, billingprocesser, kundeserviceprocesser, indkøb af TV-kanaler, markedsføring, administrativ, teknisk kunderettet bemanding. 1.5.3 Indirekte fordele 1.5.3.1 Effekt af nye muligheder i annoncemarkedet Det er en mulighed for at interaktivitet kan anvendes til at forøge værdien af annoncemarkedet. Annoncer tilpasset forbrugerens præferencer forventes at have højere markedsværdi. Interaktivitet kan muliggøre direkte købsinitierende tiltag fra forbrugers side dermed forkorte tidsintervallet fra annonce til første købsmulighed. Dette forventes så at forbedre annoncers markedsværdi. Disse muligheder ligger imidlertid ikke direkte tilgængelig i en DVB-T (Digital Video Broadcasting - Terrestrial) implementering uden interaktivitet. 1.5.3.2 Effekt af alternativ spektrumsgenanvendelse Det radiofrekvensspektrum som ikke anvendes til DTT må forventes at repræsentere en alternativ værdi i en alternativ anvendelse. Den ideelle fordeling af radiofrekvensspektrum mellem DTT alternative anvendelser kan ikke påvises uden at kende en estimeret værdi af alternativ anvendelse. Derfor er det i denne rapport konkluderet med en minimums-tildeling til DTT i stedet for en ideal-fordeling mellem DTT alternativ anvendelse. Derfor kan værdien af alternativ anvendelse ignoreres i analysen. 1.5.4 Eksterne forhold 1.5.4.1 Politiske hensyn De politiske hensyn som ønskes dækket af en Gatekeeper vil beskrives i de samlede udbudsbetingelser omfatter eksempelvis krav til demrafisk dækning, kanal/prram indhold, krav relateret til konkurrencemæssige forhold etc. Med baggrund i internationale erfaringer anbefales der at reguleringen i størst mulig grad er teknoliuafhængig. Der bør tages højde for at licensperiodens varighed dækker et tidsrum med stor forventet udvikling i mediemarkedet de anvendte teknolier, at dette forudsætter en rimelig grad af operationel frihed for Gatekeeper. Det forventes at den kommercielle Gatekeeper vil bidrage til at hæve bundniveauet i befolkningens adgang til bredere TV-udbud. Dette vurderes som væsentligt i en periode, hvor dele af befolkningen via Satellit, Kabel-TV eller IPTV har adgang til stadig bredere mere avancerede medietjenester. Det kunne være gavnligt at hæmme denne difference, ved at hæve bundniveauet. 1.5.5 Samlet CBA fremstilling med følsomhedsanalyser Vurderinger af den økonomiske effekt for variationer i udbudsbetingelserne er beskrevet nedenunder individuelt for hver parameter. Den økonomiske effekt som anvendes som målestok er den gennemsnitlige kontant-strøm for de tre alternative forretningsstrategier 1.5.5.1 Ekstra MUX i 215 Analysen viser at samtlige udbudsscenarier påvirkes negativt af en tildeling af ekstra MUX i 215. Dette skyldes den meget korte tid til afskrivning af investeringen frem til 219. Afskrivningen kan ikke dækkes af de indtægter den ekstra kapacitet giver. I figuren nedenunder er det forudsat, at der anvendes maksimal MUX bestykning. Tendensen er imidlertid entydig ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Ref. 656745A/DTT(1.2) 3/99

Figur 1 - Økonomisk effekt af ekstra MUX i 215 Økonomisk effekt af ekstra MUX i 215 5 45 4 35 3 25 2 2 ekstra mux 215 1 ekstra mux 215 ekstra mux 215 15 1 5 Scenarie A, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie B, 5 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie C, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) 1.5.5.2 versus Det fremgår entydig af analysen, at giver det bedste økonomiske resultat. Dette skyldes at giver en bedre udnyttelse af kapaciteten dermed en lavere kapacitetsomkostning per TV-kanal. Hvis der anvendes frem til 212, vil kun scenario C give et positivt økonomisk resultat, kun hvis 3 eller samtlige MUX skiftes til i 212. I figuren nedenunder er der forudsat, at der ikke tildeles ekstra MUX i 215 at alle MUX bestykkes maksimalt. Tendensen er imidlertid den samme ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Figur 2 - Økonomisk effekt af versus Økonomisk effekt af vs 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Scenarie A, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie B, 5 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) Scenarie C, 4 MUX,, Middel kontantstrøm resultat (mill DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 5MUX fra 212 Ref. 656745A/DTT(1.2) 4/99

1.5.5.3 Varierende MUX tildeling. Det fremgår af analysen at den økonomisk optimale MUX tildeling er 4 for samtlige udbudsscenarier. Det bemærkes specielt at scenario B påvirkes negativt ved tildeling af én ekstra MUX fra 4 MUX til 5 MUX. Det skyldes at der er forudsat, at de TV kanaler med størst markedsinteresse allokeres i de første MUX at den ekstra kapacitet i den femte MUX ikke resulterer i en tilstrækkelig øget betalingsvilje til at finansiere kapacitetsomkostningerne. Det bemærkes at scenario C giver et godt økonomisk resultat ved kun 3 MUX. Årsagen til dette er, at scenario C ikke indeholder forpligtigelser til at bære ukrypteret indhold. Ved ukrypteret indhold forpligtiger Gatekeeper sig til at finansiere kapacitet til TV-kanaler, som ikke giver indtægter. I figuren nedenunder er der forudsat, at der ikke tildeles ekstra MUX i 215, at der anvendes. Tendensen er imidlertid den samme ved alle kombinationer af øvrige forudsætninger. Figur 3 - Økonomiske effekt af varierende MUX tildeling Økonomisk effekt af varierende MUX tildeling 5 45 4 35 3 25 2 3 MUX 4 MUX 5 MUX 15 1 5 Scenarie A Scenarie B Scenarie C 1.6 Konklusioner Det fremgår entydigt af de varierende udbudsbetingelser (se bilag), der ligger til grund for denne rapport, at disse har væsentlig indflydelse på Gatekeepers forretning. Metoden er baseret på tre alternative markedsforventninger, der udgør grundlaget for tre alternative forretningsstrategier. De variationer i udbudsbetingelser, som opdragsgiver har defineret, er afprøvet på de tre forretningsstrategier. Kombinationer af udbudsbetingelser, som resulterer i at minimum to ud af tre forretningsstrategier giver positivt resultat, er vurderet at være acceptable udbudsbetingelser, hvilket lægges til grund for rapportens konklusion. I den virkelige verden vil en aktør først udarbejde en forretningsplan, når de regulatoriske forhold udbudsbetingelser er kendt. Det bør derfor bemærkes, at ingen af de tre forretningsplaner på en optimal måde udnytter kombinationsmulighederne i udbudsbetingelserne. Det er en metodesvaghed, som bør ligge til grund for evalueringen af disse konklusioner. Det samlede antal kombinationer (ca. 84) overstiger det antal individuelle forretningsplaner, der kan udarbejdes indenfor den givne tidsramme. Der er i rapporten opstillet tre forretningsstrategier for hvert af de tre markedsscenarier. Valget af forretningsstrategier skal findes i markedsmæssige grunde, hvori disse har virket mest dækkende for opgaven. Vurderingen af disse er knyttet Ref. 656745A/DTT(1.2) 5/99

op mod informationer indhentet fra aktører i Danmark. Det vurderes d, at metoden har den nødvendige validitet til at anvendes som beslutningsgrundlag for udbudsbetingelser. Det anbefales, at der i udbudet ikke tildeles ekstra MUX, som først kan anvendes fra 215, da disse ikke forventes at bidrage positivt til Gatekeepers forretning når licensperiodens slut-dato fastholdes til 219. Det anbefales, at Gatekeeper fritstilles i forhold til valg af komprimeringsteknoli. Dette begrundes i, at der er en betydelig udvikling på dette område, at nye komprimeringsteknolier må forventes at komme til anvendelse inden 219. Der kan d i en beauty-contest opstilles evalueringskriterier i forhold til bredde i prram kanal-udbud, der kan motiverer Gatekeeper til indirekte at forpligte sig til at anvende de mest effektive komprimeringsteknolier. Alle 3 udbudsscenarier kan give positivt økonomisk resultat for Gatekeeper, men det har varierende konsekvenser for det samlede antal MUX, som skal anvendes til DTT. Scenario A Scenario B forventes at kunne give positivt resultat ved 4 MUX. Scenario C forventes at kunne give positivt resultat ved 3 MUX. Dette forudsætter d, at der ikke stilles krav til komprimeringsteknoli, at der ikke indgår yderligere MUX i 215. Ref. 656745A/DTT(1.2) 6/99

2. Markedsmodel 2.1 Forventet markedssituation på etableringstidspunktet De væsentlige startbetingelser for en Gatekeeper udgøres af hvilke platforme kunderne anvender til TV modtagelse, hvilke TV tjenester kunderne ønsker. Det er så væsentlig at afklare, hvilke markeder de udbudte frekvensressourcer skal anvendes i. Enkelte markeder er modne men så stærkt konkurrencebetonede. Andre markeder er mere umodne men samtidig godt egnet til at udnytte de udbudte frekvensressourcers unikke egenskaber. I den tekniske implementering af DTT ligger der et trade-off mellem tjenestekapacitet tjenestekvalitet. For en given databåndbredde kan der enten leveres et højere antal kanaler med en lavere video-kvalitet eller en højere videokvalitet med et lavere antal kanaler. Udnyttelsen af en given båndbredde vil kunne forbedres på to punkter: Investering i mere avanceret komprimeringsteknoli Investering i forbedret dækning for at udnytte den mest aggressive modulationsteknik. Det forventes at kvalitetskrav til lineære TV tjenester i hovedsagen vil omfatte antal relevante kanaler samt den underliggende billed- lydkvalitet. Netop billed- lydkvalitet fremføres ofte som en væsentlig motivationsfaktor i overgangen fra anal til digital TV i Danmark. En prioritering af denne faktor kan således være væsentlig. Det bør vurderes om det er nødvendig at stille minimumskrav til billed- lydkvalitet for de kanaler som Gatekeeper ifølge udbudsbetingelserne skal distribuere. Figur 4 - Skitse over forholdet mellem kvantitet kvalitet Antal kanaler Satellit IPTV/DSL IPTV/FTTH DTT (Sverige) DTT(DK)? ATTV Billed- lydkvalitet 2.1.1 Markedsfordeling mellem platforme Fordelingen af TV distribution mellem de væsentligste distributionsformer Satellit Kabel-TV Jordbaserede sendenet Ref. 656745A/DTT(1.2) 7/99

har været stabil gennem flere år, det forventes ikke at dette vil ændres væsentlig i perioden frem til 29, medmindre enkelte platforme kan tilbyde funktionalitet som påvirker markedspræferencerne signifikant. Det forventes d, at en væsentlig del af brugerne af ATTV (Anal Terrestrisk TV) skifter til DTT (Digital Terrestrisk TV). Endvidere forventes der en høj relativ vækst i antal kunder på IPTV (TV transporteret over dedikerede IP forbindelser) (både på ADSL FTTH). Denne teknoli har mulighed for at tilbyde ny funktionalitet i form af interaktivitet, adgang til stort antal kanaler, HDTV (High Definition TV), medieintegration/multiplay (flere tjenester integreret på samme bruger-udstyr). Det forventes d ikke at IPTV vil have en markedsandel som på starttidspunktet for DTT vil kunne konkurrere i størrelse med de ovennævnte distributionsformer. Denne forventning er baseret på en manglende modenhed af de tjenester som kan udnytte den unikke funktionalitet i IPTV, en træghed i optag af ny teknoli ikke mindst den relative korte tidsperiode frem til etableringstidspunktet i 29. Netop de TV-relaterede tjenester har været et incitament for vækst i bredbåndsmarkedet, deri så en bevægelse fra de lavere til de højere båndbredder. De lavere båndbredder i kombination med DTT kan d være et effektivt alternativ til en ren bredbåndsbaseret infrastruktur for TV, telefoni Internet. Dette giver så fundamentet for den interaktivitet medieintegration som af enkelte aktører forventes at blive en fremmende faktor for IPTV. Figur 5 - Markedsandele for TV-distribution i Danmark. Primær TV Markedsandele for tv-distribution i Danmark 3. kvartal 26 (kilde TDC kabel-tv) Terrestrial 18% Canal Digital / Viasat 16% TDC Kabel TV 45% Telia-Stofa + antenneforeninger 21% Derudover forventes en tendens i retning af at sekundære TV apparater erstattes af små computere Internet-TV (TV transporteret over det offentlige Internet uden særskilt beskyttelse). Internet-TV dækker over kanaler udsendelser, der tilgås via det almindelige offentlige Internet. Tilgang på TV tjenester på Internet forventes at vokse, er dermed i udgangspunktet tilstede på en integreret interaktiv platform. Det forventes ikke at Internet-TV får betydning for det primære TV på grund af den begrænsede kvalitet. Ref. 656745A/DTT(1.2) 8/99

Interaktivitet medieintegration forventes at kunne forøge værdien af de enkelte tjenester. For at DTT skal kunne tilbyde interaktivitet eller indgå i en integreret multimedieløsning er tovejs kommunikation en forudsætning. Egnede kandidatteknolier i denne sammenhæng er ADSL, fiber, WiMAX, GSM, UMTS. Forudsætningen er at integrationen er nem baseret på tovejskommunikation med stor udbredelse. Flere danske mobiloperatører har lanceret mobil-tv på 3G platform. Enkelte mobil- TV tjenester kan produceres mere effektivt på DVB-H (Digital Video Broadcasting Handheld), der er store forventninger til en integreret DVB-H/3G løsning (3G; trådløs teknoli for mobil telefoni multimedia kommunikation). Det forventes at mobiloperatørerne vil opbygge nødvendig markedserfaring ved udelukkende at anvende 3G på grund af eksisterende frie kapacitet ønske om at undgå usikre nyinvesteringer i infrastruktur. Der foregår test af DVB-H hvor flere centrale danske aktører er involveret. Det forventes at den nødvendige markedserfaring for at beslutte eventuel etablering af DVB-H/3G er til stede i 29. 2.2 Forventet markedsudvikling 1 år frem fra etableringstidspunkt Det forventes at de fleste tendenser beskrevet under punkt 2.1 er i en tidlig startfase så i 29. Nle vil fejle andre vil lykkes indenfor de næste 12 år. Omfanget af muligheder som slutkunden tilbydes forventes at blive større, vil samlet overgå den enkelte kundes behov. Kunden forventes at skulle kunne orientere sig i et langt mere komplekst marked. Kunder vil ikke kunne forvente en samlet integreret nem løsning. Dette på trods af at markedet ønsker at tilbyde nem adgang til individuelle tjenester. Spredningen mellem de enkelte kunder i forhold til tjeneste- platformstype forventes at vokse. Dertil kommer en forventning om, at denne spredning vil være afhængig af lokation (stue, køkken, værelser, kontor eller mobile løsninger). Tabel 1 - Tendenser motivationer Mulige tendenser Kundemotivation Udbydermotivation Ønsket om interaktivitet Indflydelse Delagtighed Værdiskabende Mersalg Ønsket om integration Overskuelige løsninger Samtidighed Kundebinding Synergi HDTV Bedre oplevelse Differentiator Flere relevante kanaler Differentiator On-demand / timeshift Frihed fra prramoversigten. Pay-per-view DTT kan forventes at være en relevant platform for de markedssegmenter, der ikke ønsker et for stort antal lineære kanaler. Det kan ikke afvises, at dele af dette markedssegment tilmed er et økonomisk stærkt segment, der har fravalgt satellit på grund at tekniske årsager mere end økonomiske årsager. Muligheden for integration med IP kan endvidere tilfredsstille den del af markedssegmentet, der ønsker interaktivitet tjenesteintegration, men ikke ønsker for stort antal lineære kanaler. DTT giver desuden en unik mulighed for mobilt TV. En mulighed de øvrige teknolier Ref. 656745A/DTT(1.2) 9/99

ikke kan konkurrere med, vil kunne indgå som komponent i mobil-løsninger, hvor der så vil være andre synergier. 2.3 Forventet tilgængelighed af digital TV over DTT 2.3.1 Dækningsudvikling samt pris for dækning Det forventes at 99,3% demrafisk udendørs dækning er tilgængelig på etableringstidspunktet, at dette er et krav i udbudet. Endvidere forventes kundeoptaget at være større, hvor der er indendørsdækning, da det giver en nemmere implementering. Der tages udgangspunkt i at Gatekeeper etablerer identisk dækning med eksisterende Digi-TV, at Gatekeeper anvender de samme sendepositioner. BSD fungerer i dag som netværksoperatør for Digi-TV, nærmer sig nu en etableret demrafisk udendørs dækning på 99,3%. 2.3.2 STB omkostninger Omkostningerne til en Setop Box (STB) afhænger af boksens funktionalitet ydelse. Det forventes at Gatekeeper anvender en STB med mulighed for kryptering. Med udgangspunkt i 27 forventes følgende prisstruktur for STB i 29: Med kryptering : 5DKK Med kryptering : 75DKK Med kryptering, IP integration: 11DKK Priserne forventes endvidere af falde ca. 15% p.a. Boksene uden IP integration (for returvej til interaktivitet) forventes fra starten at være tilgængelige som konsumvarer. 2.4 Konkurrerende teknolier Tabellen beskriver de forhold som forventes på etableringstidspunktet. Tabel 2 - Beskrivelse af konkurrerende teknolier Analt kabel TV Digitalt kabel TV IPTV over ADSL IPTV over fiber Beskrivelse Modenhed Tilgængelighed Egenskaber De to store aktører er Telia-Stofa TDC Kabel-TV De to store aktører er Telia-Stofa TDC Kabel-TV Tilbydes af flere aktører. Ingen binding mellem ADSL leverandør IPTV tjeneste leverandør Tilbydes blandt andet af de nye bredbåndsselskaber. Fælles IP infrastruktur for alle multime- Moden / forældet Tidlig / moden 66% Kræver ikke STB. Kan udelukkende levere lineært TV Samme som for analt kabel TV, men forudsætter at der er ledig kapacitet på kabelnettet. Kræver STB. Kan udelukkende levere lineært TV, SDTV HDTV Tidlig / Moden 95% Kræver STB. Kan supportere integration interaktivitet, SDTV. HDTV afhænger af båndbredde Tidlig ITST bredbåndsudredning forventer en tilgængelighed for ca. 6. Kræver STB. Kan supportere integration interaktivitet SDTV HDTV Ref. 656745A/DTT(1.2) 1/99

Digital Satellit TV Beskrivelse Modenhed Tilgængelighed Egenskaber dietjenester Primære aktører er Canal Digital Viasat Moden husstande i 29. Her svarende til 25%. 5-6% (husholdninger udenfor etagebyggeri). Kræver STB. Kan udelukkende levere lineært TV. Kan levere HDTV DTT Tilbydes af Digi-TV Moden 99,3% Kræver STB. Kan udelukkende levere lineær TV. Kan levere HDTV 2.5 Tekniske muligheder optioner 2.5.1 DVB-T versus DVB-H versus kombineret DVB-T/DVB-H 2.5.1.1 Beskrivelse De radiofrekvensressourcer som udbydes kan teknisk set anvendes til DVB-T DVB-H (eller DMB). DVB-T supporterer stationære nomadiske tjenester, i princippet så mobile tjenester, såfremt disse tilbydes på brugerudstyr med ekstern strømkilde. DVB-H supporterer mobilt TV til håndholdt udstyr som for eksempel mobiltelefoner o.lign. med batteridrift. På grund af den lavere skærm-opløsning kan der anvendes en lavere dataoverføringshastighed per TV kanal, dermed er der plads til flere TV kanaler på de samme radiofrekvensressourcer. 2.5.1.2 Modenhed DVB-T er en moden teknoli, vil i 29 have mere end 3 års drift i Danmark bag sig. Internationalt vil der i 29 være installationer, der har været i drift i 8-1 år. DVB-H er en mindre moden teknoli, der er under stor udvikling. Teknolileverandører i mobil-branchen lægger store forventninger i denne teknoli således så betydelige udviklingsressourcer. Der er ikke fundet overbevisende dokumentation for den markedsmæssige værdi de tekniske omkostninger til etablering drift af infrastruktur. Der gøres i 26 27 flere felt forsøg med DVB-H i Danmark Skandinavien, dette må forventes at give større indsigt i de tekniske markedsmæssige forhold omkring infrastruktur tjenester. 2.5.1.3 Tilgængelighed DVB-T er tilgængelig vil dermed med sikkerhed være tilgængelig ved etablering. DVB-H befinder sig i dag en tidlig international udrulning, derfor er tilgængeligheden af udstyr til såvel infrastruktur som brugere meget begrænset. 2.5.1.4 Egenskaber DVB-T tilbyder en mere effektiv TV distribution i forhold til radiofrekvensudnyttelse. Dette muliggør flere TV kanaler på de samme radiofrekvensressourcer, eller med andre ord en reduktion i andelen af radiofrekvensressourcer til TV formål. DVB-T tilbyder generelt en bedre billed- lydkvalitet, men vil ved dårlig signalmodtagelse udvise en mere alvorlig kvalitetsforringelse end en anal kanal med samme signalstyrke. DVB-T tilbyder derudover muligheden for en elektronisk prramguide (EPG), vil kunne levere HDTV. Ref. 656745A/DTT(1.2) 11/99

DVB-H tilbyder en effektiv TV distribution til mobilt brugerudstyr som mobiltelefoner o.lign. Alternativ distribution af mobilt TV via 3G nettet vil være mindre effektivt for så vidt angår udnyttelsen af radiofrekvensressourcer. DVB-H forudsætter d en dækning svarende til den mobile dækning, omkostningerne til en infrastruktur bliver dermed betydelig højere end for DVB-T. Enkelte analyser tyder på, at der kan opnås indendørs mobil dækning med en planlagt senderadius på omkring 2,5 km, når der tages højde for, at sendestyrken er reduceret til det niveau som tillades i mobilmaster placeret i boligområder. DVB-T/DVB-H tilbyder i tillæg mulighed for medieintegration. Kundens rettigheder til tjenester, kundens håndtering af tjenester vil blive den samme på mobilt stationært TV. Muligheden for at anvende en del af radiofrekvensressourcerne til DVB-H har været afgørende for enkelte kandidaters interesse i udbudet. 2.5.2 versus indkodning For at kunne overføre TV signaler på begrænset båndbredde kan man i dag anvende eller komprimeringsteknik. Disse gør det muligt at fjerne overflødig data uden at forringe slutbrugerens oplevelse. Både på kan der anvendes varierende grad af komprimering. Enkelte internationale DVB-T Gatekeepere leverer i dag op til 7-8 SDTV kanaler per MUX på. En kommerciel Gatekeeper vil ikke nødvendigvis selv MPEG-enkode TV signalet, da det kan komme i MPEG format fra en kanaludbyder via satellit eller fiber (analt på IP). En genindkodning af signalet vil generelt kun forringe signalet. En MPEG indkodning er dynamisk, så den nødvendige båndbredde til overførsel af en TV kanal vil variere i forhold til variationer i TV signalet. Når flere TV kanaler deles om en fast båndbredde, kan denne dynamik udnyttes ved at tildele de enkelte TV kanaler en dynamisk andel af den samlede båndbredde. Denne teknik anvendes så på digital satellit TV kaldes statistisk multiplex. Alternativet er at tildele en fast båndbredde til hver kanal som svarer til den maksimalt forventede båndbredde for kanalen. 2.5.2.1 Beskrivelse er en komprimeringsteknik tilpasset transmission af lyd billede. TV kanaler der anvender i dag er komprimeret ned til området 3-7 Mbps, hvor den lavere båndbredde kan give en forringelse i billedkvaliteten. er en forbedring af, kan reducere båndbredden yderligere. Med forventes man at kunne halvere båndbredden i forhold til. Hvor meget de to komprimeringsteknolier kan reducere båndbredden afhænger af, hvor meget variation der er i signalet i praksis så hvilken skærmstørrelse, skærmteknoli skærmopløsning brugeren anvender. Der sælges en voksende andel LCD TV med større skærmflade. Disse kræver et bedre signal for at undgå synlig forringelse. 2.5.2.2 Modenhed er en moden teknoli, der ikke forventes at udvikle sig yderligere. er en ny teknoli, har i dag en bred anvendelsesflade. Det forventes at denne teknoli vil udvikle sig yderligere i mange år fremover, vil sandsynligvis Ref. 656745A/DTT(1.2) 12/99

resultere i en yderligere forbedring af komprimeringsgraden. På den infrastrukturelle enkoderside har der i 26 været mange udfordringer, men det forventes at teknolien er moden i 29. 2.5.2.3 Tilgængelighed STB er i dag alment tilgængelig som konsumvare på lavprismarkedet. STB er var i 26 tilgængelig i begrænset udvalg, men det forventes at man i 29 vil finde disse som almindelige hyldevarer med et bredt udvalg. indkodere har været tilgængelige i 1-3 år, men der har i hele perioden været mange udfordringer med teknolien. 2.5.2.4 Egenskaber kan bidrage til at opnå den nødvendige bredde af tjenester til markedet, når båndbredden er begrænset. kan så anvendes til at højne kvaliteten af TV tjenester. Det vurderes uaktuelt at lancere HDTV uden på 3-6 MUX, hvor der så skal transporteres public service kanaler. En HDTV kanal i fylder en hel MUX. Udover at det øger distributionsomkostningen med en faktor 4 sammenlignet med en tilsvarende SDTV kanal, vil 1-2 HDTV kanaler skulle erstatte 4-8 SDTV kanaler, det resulterer i, at det bliver vanskeligt at levere et tilstrækkelig bredt tjenestetilbud til markedet. Konklusionen er derfor, at HDTV i forhold til DVB-T vil høre sammen. 2.5.3 SDTV versus HDTV Andelen af TV-apparater der kan vise HDTV vokser stærkt i Danmark, mange TVkanaler distributører eksperimenterer teknisk markedsmæssigt med mange aktiviteter relateret til HDTV. Primo 27 har Canal Digital meldt ud, at de i første halvår af 27 vil lancerer en HDTV pakke med i udgangspunktet 3 kanaler. 2.5.3.1 Beskrivelse SDTV (Standard Definition TV) er det TV format der anvendes i dag. SDTV dækker over en opløsning på 48 linier, interlaced. HDTV har minimum en opløsning på 72 linier prressive (72p), men kan typisk så være 18i eller 18p. HDTV har internationalt været kommercielt anvendt gennem 3-4 år. Gennembruddet for HDTV har med baggrund i de net højere produktionsomkostninger være begrænset på mange mindre markeder, hvor præferencen har været produktion af nationalt / regionalt indhold. Der er en betydelig andel af såkaldte HD-Ready apparater i fordelingen af nye solgte TV apparater, hvilket kan lægge grundlaget for et markedskrav om HD indhold. Flere satellit kabel-tv udbydere tilbyder i dag HDTV, oplever en voksende efterspørgsel efter HDTV, men det er endnu for tidligt at forudsige hvilken betalingsvilje der ligger bag dette markedskrav. 2.5.3.2 Modenhed Teknolisk vurderes HDTV at være en moden teknoli både i produktion, distribution, modtager-udstyr TV-apparater. Det forventes at den markedsmæssige modning afhænger af tilgængeligheden af relevant indhold (prrammer kanaler). Interessen for HD-Ready TV apparater indikerer at markedet vil modnes hurtig når der er adgang til relevant indhold, efter 3-4 år kan det forventes at HDTV er almindelig. Ref. 656745A/DTT(1.2) 13/99

2.5.3.3 Tilgængelighed I forhold til Gatekeeper er tilgængelighed i denne forbindelse et spørgsmål om tilgængelighed af TV-kanaler i HD kvalitet. Teknisk set er der ingen større forhindringer for en Gatekeeper. 2.5.3.4 Egenskaber HDTV opleves mere virkelig end SDTV. Forudsætningen for at have glæde af HDTV er at kunden har et HD-Ready TV apparat, ikke mindst at kunden har adgang til en TV distribution, der indeholder HDTV kanaler. At oplevelsen af HD forekommer mere virkelighedsnært kan endvidere bidrage til stigning af TV forbruget. Enkelte analytikere vurderer tilmed, at skiftet fra SDTV til HDTV vil svare til skiftet til farvefjernsyn i 197 erne. Med en begrænset sendekapacitet er der en trade-off mellem HDTV antal kanaler. I et marked hvor mange modtager basis-pakker med op til 35-5 TV kanaler, kan det være vanskelig, at etablere et attraktivt tilbud med et mere begrænset antal kanaler. Antal kanaler begrænses yderligere ved at inkludere et antal HD kanaler i tilbudet, da en HD kanal fylder 4 gange så meget som en SD kanal. Uanset tekniske begrænsninger bør det lægges til grund at TV markedet i 29 fremover i stigende grad vil inkludere HDTV. 2.6 Forbrugeradfærd / præferencer Kundernes anvendelse af TV tjenester isoleret i sammenhæng med andre medietjenester kommunikationstjenester må forventes at være i stadig udvikling. Buzzwords som medieintegration interaktivitet har været på mange power-point præsentationer de sidste 3-5 år, men kan fortsat ikke vise en uomtvistelig markedssucces. Generelt kan der forventes en spredning i kundesegmentet. Differencen i medietilbud funktionalitet øges mellem de som er meget købestærke eller teknolifokuseret, de som er mindre købestærke eller måske ikke har adgang til distributionen. En anali kan være adgang til brugen af Internet. I over 1-15 år var Internettet ulige fordelt mellem demrafiske grupper, men i dag har de fleste adgang til tjenesten. Det samme kan forventes med andre nye teknolier tjenester. Der må forventes at være en periode med demrafisk spredning, førend hele befolkningen vil have adgang til et større udvalg af tjenester muligheder. DTT kan være med til at sikre, at flere får en bredere adgang til TV-tjenester funktionalitet i en fase, hvor der er sandsynlighed for stor spredning i kundesegmentet. 2.6.1 Flow TV versus non-linear TV (timeshift, NPVR, VOD, POD) Udsendelsen af TV-relaterede tjenester har på grund af tekniske begrænsninger indtil nu været lineær. Brugerne har ikke haft mulighed for at påvirke sendetidspunkter, det ligger i broadcast distributionsformens natur, at alle samtidigt modtager det samme indhold. Hele forretningsmodellen med begrebet TV-kanal har denne begrænsning som eksistentiel forudsætning. Hvis det hele var on-demand kunne der eksistere en forretningsmodel, hvor kunden havde et kundeforhold direkte med prram-producenten. Nutidige forretningsmodeller omkring TV er præget af de historiske forhold, men der forventes over tid at ske en ændring fra kanal- til mere prramorienterede kundeforhold. Timeshift giver mulighed for at pause prrammet senere genstarte prrammet fra nøjagtigt det sendetidspunkt, hvor det blev standset. Dette forudsætter enten en lokal lagringsmulighed hos brugeren eller en central lagringsmulighed hos en distri- Ref. 656745A/DTT(1.2) 14/99

butør. Sidstnævnte mulighed kræver d at det er muligt at sende tidsforskudte enkeltstrømme mellem bruger distributør (unicast). NPVR (Network Personal Video Recorder) giver mulighed for at optage udsendelser fra flow-tv på lagringsmulighed hos en distributør, have mulighed for at se dette senere. Sammenlignet med en harddisk-recorder placeret hos brugeren giver dette mulighed for eksempelvis at forudprrammere optagelser via EPG. Denne løsning forudsætter d en mulighed for enkeltstrømme (unicast) fra tovejs kommunikation med en distributør. VOD (Video-On-Demand) er et alternativ til at leje fysiske film i videoudlejebutikker, men forudsætter mulighed for enkeltstrømme (unicast) fra tovejs kommunikation med en distributør. POD (Prram-On-Demand) giver mulighed for at se TV prrammer på et selvvalgt tidspunkt, uden at prrammet er lagret lokalt. Discovery har en del materiale liggende, der netop giver brugerne disse muligheder. Dette svarer til at flytte DR s TVportal fra Internettet over til en TV platform. Det er ikke muligt at kunne tilbyde ikke-lineær TV på DTT, men man kan opnå net af den samme funktionalitet, hvis man anvender en avanceret STB med lagermulighed. 2.6.1.1 Lokale trends Det danske marked er meget domineret af flow-tv. Det er ikke afklaret om dette er et resultat af, at kunderne foretrækker flow-tv, eller om kunderne ikke kan få andet. Internetportalerne fra DR, TV2 (Sputnik) andre TV tjenester på Internettet kunne indikere, at interessen for ikke-lineær TV er til stede. En alternativ fortolkning kunne så være, at interessen for ikke-lineær TV er meget stor, hvilket kan begrundes med, at brugerne anvender disse tjenester til trods for en net ringere lyd billedkvalitet. I dag er det kun et fåtal i befolkningen, der har effektiv adgang til VOD POD via IPTV tjenester over ADSL eller fiber, de forventninger markedet havde ved etablering af tjenesterne er langt fra nået. Dette gælder så vore nabolande, man ser en klar tendens til, at trafikken per bruger overordnet på VOD/POD platformen er meget lav. Den trafik der er, omfatter hovedsagelig gratis POD indhold. NPVR (Network Personal Video Recorder) netbaseret timeshift funktioner har været ramt af rettighedsmæssige problemer, har derfor en meget begrænset udbredelse, men eftersom tilsvarende funktionalitet i dag kan etableres med en lokal harddiskoptager, vil salget af denne type udstyr indikere, hvorvidt der er et marked for denne funktionalitet. 2.6.1.2 Trends i sammenlignelige markeder IPTV operatører i Norge har i 2-3 år haft et bredt udbud af VOD. Trods dette har man ikke blandt brugere, der gennem IPTV har adgang til denne type funktionalitet, kunnet se en større anvendelse. Om end der er mere trafik på POD, bidrager dette ikke direkte på indtægtssiden. 2.6.2 Interaktivitet Interaktivitet giver en mulighed for brugere til at deltage mere aktivt i TVudsendelser. I dag foregår dette via SMS konkurrencer, afstemninger, chat prrammer indringningsprrammer. Ref. 656745A/DTT(1.2) 15/99

I fremtiden vil der så blive muligt for at bruge interaktivitet gennem fjernbetjeningen i løsninger, hvor det er muligt bi-direktionelt at kommunikere med kanalproducenten. Meget tyder i dag på, at dette vil ske via IP-baserede løsninger såsom ADSL FTTH. Man sporer så en tro på, at specielt annoncemarkedet vil kunne påvirkes positivt via den interaktive mulighed for at initiere køb eller via direkte kontaktformidling til annoncører. 2.6.2.1 Lokale trends Den største succes på interaktivitet er SMS afstemninger SMS konkurrencer om præmier. 2.6.2.2 Globale trends Det engelske marked har aktører med en mere avanceret interaktivitet, hvor brugerne kan vælge at se mere detaljeret skriftlig information om de forhold, der omtales i udsendelsen. Det generelle billede er d, at forventningerne ikke er blevet opfyldt. 2.6.2.3 Trends i sammenlignelige markeder Der er i øjeblikket ikke net der tyder på, at interaktivt TV har opfyldt forventningerne i sammenlignelige markeder. Det kan d ikke udelukkes, at en fremtidig mediekonvergens kan bidrage til, at TV-platformen kan anvendes til andre formål end TV tjenester, at dette vil gøre interaktivitet til en mere naturlig del af platformanvendelsen. 2.6.3 Portabel mobil TV Portabel omfatter både flow TV on-demand TV på eksempelvis små bærbare TV med ekstern strømforsyning fastmonterede TV skærme i biler, campingvne o.lign. For biler i den højere prisklasse ses der en vækst i TV-apparater, antallet af løse DVD-afspillere til nakkestøttemontage vokser. Dette kunne indikere et marked for underholdning til passagerer i bilen, hvor så flow-tv vil være interessant hvis det bliver tilgængelig til en acceptabel pris. Disse kan med fordel anvende DVB-T teknolien under forudsætning af, at der er tilstrækkelig gerafisk dækning. Mobilt TV til håndholdte terminaler har været i markedet et par år i form af 3G streaming tjenester. Mobiloperatørerne disponerer over en infrastruktur, der er velegnet til envejsstrømme (unicast ) dermed streaming. Nettet er imidlertid mindre effektivt i forhold til kapacitetsudnyttelse for flow-tv. De to teknolier der nyder størst opmærksomhed til håndholdt mobilt TV er DVB-H DMB (Digital Multimedia Broadcasting). DVB-H er en standard i familie med DVB-T. DMB er en standard i familie med DAB. Det forventes at DVB-H kan tilbyde en bedre videokvalitet end 3G, at DVB-H dermed er konkurrencedygtig for flow-tv. 2.6.3.1 Lokale trends I Danmark har streaming TV til 3G telefoner været tilgængelig i et par år. Meget tyder d på, at det ikke har været en faktor, der har presset alle mobiloperatører i denne retning. Flere 3G operatører lancerer tjenesten i første halvår 27, mens 3 har været alene på markedet i 2-3 år. Det at flere operatører lancerer tjenesten kan indikere at der nu er et interessant marked. Der gennemføres i 26 27 flere forsøg med DVB-H hvor tekniske, tjenestemæssige markedsmæssige forhold afdækkes. Men der er ingen tilgængelige erfaringer så langt. Ref. 656745A/DTT(1.2) 16/99

2.6.3.2 Globale trends Mobilt TV har været en markedsmæssig succes i Sydkorea Japan på 3G net, i Sydkorea er der så succes med DMB-S baseret mobile TV tjenester. Begge markeder er både store befolkningstætte. I Finland er der gjort studier der indikerer en rimelig interesse, men så en begrænset betalingsvilje for mobilt TV. 2.6.3.3 Trends i sammenlignelige markeder Finland er det mest sammenlignelige marked med hensyn til DVB-H, men der har været problemer med tilgang på terminaler. Den finske pilot-test omfatter kundeundersøgelse vedrørende bruger kontekst, top-3 årsagen for at anvende mobilt TV viste sig at være: Tidsfordriv (ventetid) Holde sig opdateret (nyheder) Afslapning / underholdning. En fast månedspris blev af pilot-brugere vurderet som den mest acceptable betalingsmodel. 15% af pilotdeltagere indikerede at de ville købe tjenesten næste gang de skulle købe mobiltelefon, yderligere 26% indikerede, at de først ville købe tjenesten, når den var blevet mere almindelig udbredt. 58% af deltagerne mente, at mobilt TV ville blive populært i fremtiden. Dette er et væsentlig højere tal end generelle markedsundersøgelser blandt personer, der ikke har haft anledning til at prøve tjenesten. Datamaterialet indikerer at sport definitivt er det mest populære materiale. (Kilde: Research International Finland 25) 2.6.4 Media Center / Internet versus TV Bredbånd Mediecenter PC muliggør multimedia i en ny form. Enkelte markedssegmenter ser ud til at fatte interesse for dette. TV-2 Sputnik er et eksempel på en tjeneste som fungerer i denne kontekst. 2.6.4.1 Lokale trends DR TV2 har begge fokuseret på en stærk tilstedeværelse af indhold på Internettet på multimedieområdet. Dette indikerer at der er et marked for arkivmateriale ondemand funktionalitet. Til trods for begrænsninger i de fleste andre kvalitetsparametre (billedkvalitet, lydkvalitet, brugervenlighed, buffering, placering) er brug af internetbaseret multimedie stigende. Dette kan indikere, at der er et marked for tilsvarende funktionalitet i en fremtidig TV platform hvor billed- lydkvalitet sammen med brugssituationen er bedre. Medie Center PC til stuen er imidlertid fortsat ikke brudt igennem. Ifølge Mediestatistikken har 2,74% af befolkningen en PC tilsluttet et TV apparat. 12,63% har en PC med TV tuner hvilket indikerer, at der flytter mere TV over på PC end der flytter PC over på TV. Prisniveauet er højt, er forholdsvis teknisk avanceret, har begrænsninger i forhold til brugervenlighed sammenlignet med anden forbrugerelektronik i stuen. For at udnytte mulighederne er tilstedeværelse af en bredbåndsforbindelse med minimum 2Mbps download hastighed en forudsætning, men det er først i løbet af det sidste års tid, at dette er blevet tilgængeligt for en større del af befolkningen. Endvidere ses aviser andre aktører i mediebranchen tilbyde streaming video som en del af deres Internet tjeneste. 2.6.4.2 Globale trends Der er flere aktører som forsøger at positionere Internet baseret TV tjenester, men det har hidtil ikke fundet den brede interesse. Iværksætterne bag Skype har etableret en ny tjeneste under navnet Joost, som nu er på markedet i en lukket testversion. Denne tjeneste har til hensigt at tilbyde en TV-lignende oplevelse. Der er så en interessant udvikling omkring tjenester som YouTube, der har fået stor Ref. 656745A/DTT(1.2) 17/99

opmærksomhed vækker enorm interesse. Disse tjenester er ikke baseret på professionelt produceret TV indhold, men på indhold leveret af forbrugeren selv. Mange mediehuse tilbyder streaming video som en del af deres Internet tjeneste, men der er intet der tyder på, at dette i dag er en faktor der påvirker traditionelle TV tjenester. Det er mere en ny måde at bruge Internettet på, end det er et alternativ til TV. 2.6.4.3 Trends i sammenlignelige markeder Situationen i Skandinavien er sammenlignelig med det danske marked. Brugere af Internet TV er oftest at finde blandt de brugere, der anvender Internettet intensivt. 2.6.5 Bredbåndsdækning Definitionen af bredbånd i den almindelige statistik dækker så båndbredder, der er for lave til multimedie formål. Bredbånd til TV multimedie anvendelse på PC kræver minimum 1-2Mbps, men en mediecenter løsning for et egentlig TV apparat kræver net højere båndbredder. For HDTV kræves minimum 6-8 Mbps. Den tilgængelige båndbredde på infrastrukturen er for en stor del af befolkningen 2Mbps eller højere, så det er prissætningen der afgør, hvilke båndbredder kunderne vælger. Den relative prisdifferencen mellem en højere båndbredde som eksempelvis 2Mbps de lavere båndbredder er reduceret, det medvirker til at flere kunder vælger 2Mbps. 2.6.5.1 DSL 98% af befolkningen vil kunne tilbydes ADSL baseret bredbånd med minimum 512kbps, en stor del heraf vil kunne få op til 2Mbps. 512kbps er ikke relevant i denne sammenhæng. Udbygningen af en DSL-infrastruktur er behovsdrevet. Mens 8% af ADSL kunderne havde en båndbredde på 2Mbps eller mere i 23, er denne andel steget til 4% i 26. 2.6.5.2 Fiber Ifølge ITST Bredbåndskortlægningen 26 forventer fiberselskaberne at have 57. potentielle kunder ved udgangen af 28. Dette omfatter kunder som kan tilsluttes ved en begrænset graveindsats fra skel til hus el.lign. Disse estimater er usikre både hvad angår demrafisk dækning markedsandel indenfor dækningsområderne. I Markedsscenarierne I III er der en høj forventning til fiberudrulningen, i II er der anvendt en lav forventning. 2.6.5.3 Effekt på TV distribution Brugere med bredbånd over 2Mbps vil kunne etablere IPTV baserede TV løsninger relativt nemt. IPTV baserede TV løsninger er oftest baseret på multicast, er selv ved store kanalpakker meget båndbreddeeffektive. Disse løsninger vil så kunne supportere on-demand tjenester, interaktivitet, medie integration triple play (integration af tv, Internet telefoni). Der er klare forventninger til, at dette vil være interessant for et krævende marked. Såfremt væksten i bredbåndspenetration den samtidige opgradering fra lavere til højere båndbredder fortsætter som nu, vil 6-7% af befolkningen i 29 have bredbånd med minimum 2Mbps. IPTV har indtil nu kun haft begrænset succes i Danmark. Der har været en større rettighedsproblematik for indhold, der er til stadighed problemer med såvel priser som regulære fejl på STB. Dette kan måske forklare den begrænsede vækst. Men det kan så skyldes at TV kunder ikke er interesseret i de tjenester som tilbydes, for mange har der ikke været et prismæssigt incitament til at skifte til IPTV. 2.7 Forventet kundefordeling Eftersom DTT har mange mulige anvendelser er det væsentlig at være bevidst om hvilket kundebegreb der anvendes. I den typiske TV distribution er én husstand én Ref. 656745A/DTT(1.2) 18/99

kunde. Muligheden for at levere TV tjenester til sekundære fjernsyn, mobile enheder håndholdte enheder nødvendiggør et andet kundebegreb. Det forventes at ATTV DTT vil tabe markedsandele i primær-tv markedet, da der er kvalitative (interaktivitet, integration, HDTV) kvantitative (antal kanaler) begrænsninger i forhold til de behov et voksende markedssegment vil efterspørge. Der er interessante markedsmuligheder i sekundært mobilt TV. Betalingsviljen i disse segment kan være begrænset men volumenet kan være stort. (III) adresserer disse muligheder. TV distribution til håndholdte enheder med teknolier som DVB-T eller DMB er holdt udenfor disse vurderinger, men det repræsenterer åbenbart en interessant mulighed for aktører, der leverer andre tjenester til håndholdte enheder. Interessen er naturligvis høj blandt mobil-operatører, men så andre aktører indenfor trådløs kommunikation kan være mulige aktører. Figur 6 - Distributionsforme for primær TV 2.7.1 Platforme Forventninger til fordeling mellem de forskellige platforme er opdelt i primær-tv samtlige TV. Der forventes at være et voksende pres på primær-tv fra nye IP-baserede løsninger, der bl.a. kan tilbyde interaktivitet multimedieintegration. For de sekundære stationære TV-apparater forventes en stabil udvikling i forhold til andel med egen antenne. Der forventes et voksende antal mobile TV-apparater til biler, campingvne o.lign., hvor andelen med egen antenne er stor. Ref. 656745A/DTT(1.2) 19/99

Figur 7 - Fordeling mellem fjernsyn med egen antenne ift. det samlede antal fjernsyn Antal fjernsyn med kun egen antenne samlet antal fjernsyn Antal fjernsyn 4.5. 4.. 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Antal fjernsyn Antal fjernsyn med kun egen antenne Der er i dag mellem 1,2 1,3 mio. fjernsyn i Danmark, der har egen antenne, men ca. 35. af disse er så tilsluttet en satellitmodtager. I denne udvikling ligger så et pres fra nye teknolier i forhold til primærfjernsyn med kun egen antenne, men denne udvikling kompenseres delvis ved en forventet vækst i mobile fjernsyn til bil, campingvn o.lign. 2.7.2 Tjenester I IPTV markedet er der store forventninger til betydningen af interaktivitet multimedieintegration. Der tales så om en Fixed Mobile Convergence (FMC), hvor kundens personlige tjenester gøres tilgængelig over en række distributionsnet. Det tales om at indholdet på TV bliver on-demand (at udsendelsen starter når det passer kunden). Der forventes at være markedssegmenter, hvor netop disse muligheder vil blive tillagt værdi, men der er så erfaringer der indikerer, at en hurtig massiv ændring i brugeres TV-vaner er mindre sandsynlig. Nye tjenester, integration interaktivitet kan forventes at være behæftet med en høj teknisk kompleksitet, der vil virke afskrækkende på store markedssegmenter. Nye distributionsteknolier nye typer bruger-udstyr har en større sandsynlighed for at være behæftet med fejl. De væsentlige kvalitetsparametre for TV tjenester forventes at være: Relevant prram-indhold Høj pålidelighed Høj billedkvalitet Høj lydkvalitet Det er så et succeskriterium at tjenester er nemme at anskaffe nemme at anvende. 2.8 Markedsscenarier for DTT Der er defineret tre individuelle markedsforventninger for den kommercielle Gatekeeper ud fra varierende fremtidsforventninger risikovilje. Ref. 656745A/DTT(1.2) 2/99

2.8.1 I For markedsscenario (I) forventes at adgangen til fiber bredbånds infrastruktur bliver stor, at en betydelig andel af markedet vælger disse tjenester frem for et mere begrænset kanal-udbud via DTT. Dette vil for DTT klart virke som en negativ påvirkning for så vidt angår husstandenes primære TV. Gatekeeper tilbyder én basispakke én eller flere plus pakker (afhængig af udbudsbetingelser) hovedsagelig rettet mod primær-fjernsyn. Overordnet lægges fiber-projekternes udbygningsplan til grund, det estimeres at 3% af de kunder som dækkes af disse udbygningsplaner vælger at få fiber til hjemmet (FTTH), at 6% af disse vælger TV tjenesten (IPTV over fiber). 2% af det samlede kundeoptag forventes at komme fra egen antenne alene segmentet (EAA). Den kommercielle Gatekeeper forventes at få en 6% markedsandel af det forventede EAA segment. Overordnet svinder markedet for egen antenne på primærfjernsyn, det påvirker forretningen kraftig eftersom der ikke søges nye markeder. Figur 8 - (I) Markedsestimat baseret på to betal-tv pakker, ingen DVB-H. Fordeling af "Egen antenne alene" på anal, digi-tv kommerciel dt gatekeeper antal kunder 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 antal kunder anal antal kunder digi-tv antal kunder kommerciel dtt gatekeeper 2.8.1.1 I pakkefordeling Baseret på 2 betalings-tv pakker (basis udvidet) med fokus på det primære fjernsyn. Pres fra andre teknolier forårsager negativ netto churn. Basispakken forventes for hvert af de 3 udbudsscenarier at opnå en maksimal andel i 211 212 på 3,7 % for derefter i år 216 at falde til 3,2 % af den samlede andel af husstande. Andelene for den udvidede pakke inkluderer her basis-pakken. Ref. 656745A/DTT(1.2) 21/99

Figur 9 - Pakkefordeling - I Pakkefordeling % 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ScA-B-C basis ScA udvidet ScB - udvidet ScC-udvidet 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Årstal 2.8.2 II For markedsscenario (II) forventes det, at interessen for fiber generelt eller IPTV/fiber er overvurderet, at dette ikke repræsenterer en effekt, der påvirker markedet nævneværdigt. Det forventes heller ikke at andre forhold vil påvirke markedsandelen for EAA. Markedsandelen for EAA forventes stabil i perioden. Den kommercielle Gatekeepers markedsandel er så her 6% af EAA. Gatekeeper tilbyder én basispakke én eller flere plus pakker (afhængig af udbudsbetingelser) hovedsagelig rettet mod primær-fjernsyn. Figur 1 - (II) Markedsestimat baseret på to betal-tv pakker, ingen DVB-H. Fordeling af "Egen antenne alene" på anal, digi-tv kommerciel dt gatekeeper antal kunder 5. 45. 4. 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 antal kunder anal antal kunder digi-tv antal kunder kommerciel dtt gatekeeper Ref. 656745A/DTT(1.2) 22/99

2.8.2.1 II pakkefordeling Baseret på 2 betalings-tv pakker med fokus på det primære fjernsyn. I dette scenario er der intet pres fra andre teknolier, intet negativt churn (stabile markedsfordelinger) Basispakke forventes for hvert af de 3 udbudsscenarier at opnå en maksimal andel i 212 på 4,3 % som kan fastholdes i den samlede andel af husstande. Andelene for den udvidede pakke inkluderer her basis-pakken. Figur 11 Pakkefordeling, II Pakke fordeling % 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 29 21 211 212 213 214 År 215 216 217 218 219 ScA-B-C basis ScA udvidet ScB - udvidet ScC-udvidet 2.8.3 III I markedsscenario (III) forventes det, at adgangen til fiber bredbånds infrastruktur bliver stor at en betydelig andel af markedet vælger disse tjenester frem for et mere begrænset kanal-udbud via DTT. Dette påvirker fordelingen mellem de forskellige TV distributionsformer negativt for så vidt angår DTT i forhold til primær fjernsyn. I dette markedsscenario fokuserer Gatekeeper på andre markedssegmenter end primærfjernsyn. Der fokuseres på en stor andel sekundære fjernsyn samt en forventet stor udbredelse af portable fjernsyn fjernsyn til biler, campingvne o.lign. Dette modvirker til dels effekten af fiberudbredelse. Gatekeeper tilbyder en free-tv pakke, hvor der kun betales en kort-afgift samt et antal tema-pakker (børn, film, sport, news o.lign.). Antallet af tema-pakker vil afhænge af udbudsbetingelserne. Ref. 656745A/DTT(1.2) 23/99

Figur 12 - (III) Marked III. Baseret på free-tv temapakker. Ingen DVB- H. Fokus på sekundære fjernsyn mobile fjernsyn. 1.2. 1.. Antal fjernsyn 8. 6. 4. Egen antenne anal tv Egen antenne Digi-TV Egen antenne kommerciel gatekeeper 2. 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 2.8.3.1 3, pakkefordeling Baseret på en free-tv pakke, med fokus på sekundære bærbare fjernsyn, der kompenserer for churn i primære fjernsyn til andre teknolier Figur 13 - Pakkefordeling - III Pakkefordeling Procentandel af samlet antal fjernsyn 16,% 14,% 12,% 1,% 8,% 6,% 4,% 2,%,% free-tv børn news musik film sport 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Free-TV pakker forventes for hvert af de 3 udbudsscenarier at opnå en andel på knapt 14% af det samlede antal fjernsynsapparater i Danmark, det forventes, at denne andel kan fastholdes. På figuren ovenfor kan man se kundeandelene for hver pakke individuelt. Antallet af kunder per pakke kan ved en given kapacitetsbegrænsning være reduceret. Når kapaciteten reduceres er konsekvensen, at tema-pakker lukkes de kunder der er modelleret på disse pakker fjernes. Ref. 656745A/DTT(1.2) 24/99

3. Økonomisk model 3.1 Markedsscenarier Markedsscenarierne tager udgangspunkt i en DVB-T løsning, i de tjenestepreferencer udviklinger der kan identificeres i markedet i dag. Såvel muligheden for DVB-H som muligheden for integration med en returvejs-forbindelse vil blive berørt, men disse muligheder har en meget varierende værdi afhængig af en eventuel Gatekeepers øvrige infrastruktur kundesegmenter. 3.1.1 DVB-T For DVB-T vurderes at flow TV i format SDTV HDTV vil være aktuelle tjenester, det forventes at markedspræferencer i forhold til kanalsammensætning vil svare til det som kan ses i de øvrige distributionskanaler. 3.1.2 DVB-T/DVB-H Internationale studier tyder på, at der kun er en begrænset betalingsvilje for DVB-H. En forretningsmodel med premium indhold dedikeret for DVB-H kan således virke urealistisk. DVB-H kan ses som en parallel platform, hvor en kunde kan få adgang til de samme tjenester, som kunden har på sit stationære TV, men med forbedret tilgængelighed. Der vil så kunne vise sig en udvikling fra stationært til mere mobilt TV, hvilket ville give samme mulighed for individualiserede tjenester kunderelationer, som udviklingen fra fast-telefon til mobil-telefon lagde grundlaget for 1 år tidligere. DVB-H baserede mobile TV tjenester kan så være meget relevant for kundegrupper, der ikke har ej heller ønsker DVB-T. DVB-H kan endvidere udgøre en mobil merværdi for de satellit- kabelbaserede distributionsteknolier. Det er et stort potentiale som er vanskelig at forudsige. 3.2 Forbrugeromkostninger For at kunne anvende DVB-T skal kunden etablere antenne, antennekabling fra antenne til STB, STB, kabling fra STB til TV apparat samt TV apparat. Nettoomkostningen afhænger af, hvor meget af dette kunden allerede har etableret, om det som er etableret, kan anvendes til den specifikke tjeneste. Ifølge Mediestatistikbanken har eksempelvis 33% af alle boliger med TV egen antenne, så disse ville med stor sandsynlighed kunne anvende tjenesten uden at installere antenne kabling. En kundeandel på ca. 4% vil endvidere kunne modtage DVB-T signalet med en indendørs antenne, hvilket vil reducere omkostningen yderligere. 3.2.1 Krav til STB, antenne brugerudstyr Hvis udbudsbetingelser eller Gatekeepers forretningsmæssige beslutning bliver at anvende, så vil brugerne skulle anskaffe en STB. Hvis Gatekeeper bygger en distribution, kan eller STB anvendes. Det estimeres at ca. 3% af befolkningen har eksisterende udendørs retningsantenne i 29. Det estimeres endvidere, at 4% af de nuværende boliger kan modtage signalet med stueantenne, at ca. 4% af den nuværende befolkning skal etablere udendørs retningsantenne for at modtage tjenester fra Gatekeeper. 33% af de danske husstande har ifølge MedieStatistikBanken i 26 egen antenneinstallation enten for at modtage Digi-TV, analt TV eller for at modtage TV2 i kombination med satellit. Disse antenneinstallationer forventes at kunne genanvendes til Gatekeepers tjenester. Ref. 656745A/DTT(1.2) 25/99

3.2.2 Mulige løsninger 3.2.2.1 Genbrug af eksisterende STB () versus opgradering til På etableringstidspunktet i 29 forventes der at eksistere et stort antal STB i markedet. Alene for at kunne modtage Digi-TV tjenester. Antallet af Digi-TV STB var ved udgangen af 26 3., der forventes at ske en stigning af disse, eftersom prisudviklingen gør Digi-TV STB til en attraktivt merværdi for sekundære TV apparater. Der er så bærbare LCD TV apparater (7-9 ) med integreret DVB- T/ modtager i markedet i 26. De STB som anvendes har d ingen CA (Conditional Access) modul, er dermed ikke egnet til betalings-tv. Det vurderes at en kommerciel Gatekeeper kan få vanskeligheder med en free-to-air (FTA) forretningsmodel i det danske marked, hvorfor denne model udelukkende vil blive vurderet som en mulig opstart for at etablere et kundegrundlag, hvor betalings-tv kan sælges til eksisterende kunder. Den negative side af denne strategi er at det forudsætter etablering på, hvor muligheden for et attraktivt volumen i kanaludbudet er begrænset, hvor det tilmed kan forårsage et øget salg af STB STB uden CA, som vil skulle skiftes ud for e kunder som skal have betalings-tv. Det vurderes derfor som en risikabel strategi. Muligheden for at en Gatekeeper allerede før 1/11 29 kan forsøge at påvirke markedet til at købe en STB, der vil være kompatible med det valgte CA system, er klart tilstede. Disse STB vil så kunne anvendes for Digi-TV tjenester. 3.2.2.2 SDTV/HDTV Fordelingen mellem HDTV SDTV forudsættes at være en markedsmæssig beslutning for Gatekeeper under hensyntagen til begrænsningen i den samlede distributionskapacitet. 3.2.2.3 Returvej for interaktivitet / generel IP integration Interaktivitet kan etableres via flere alternative teknolier. De potentielle Gatekeeper kandidater har forskellige forudsætninger for at udnytte muligheder via GSM, 3G/UMTS, ADSL, WiMAX FWA. En Gatekeeper vil kunne have muligheder som wholesale provider af flow tv distribution til andre udbydere, der ønsker at tilbyde en samlet multimedie / triple play løsning til deres kunder. 3.3 Kanaludbud Kanaludbudet for en Gatekeeper skal være konkurrencedygtigt. Sammenlignet med IPTV, kabel TV satellit vil kanaludbudet på DTT være begrænset i antal kanaler. Det er derfor vigtigt at tilbudet er tilpasset markedets ønsker behov. Seerstatistikken fra MedieStatistikBanken giver en indsigt i, hvor meget seertid de enkelte kanaler prramtyper har, men det er ikke nødvendigvis repræsentativt for den værdi kunden tillægger kanalen. En kanal med unikt meget attraktivt indhold (eksklusive sportsrettigheder) kan have en højere værdi end den samlede kanalseertid tilsiger. Der vil desuden være en ekstra distributionsomkostning relateret til regionale kanaler, men sammenlignet med satellitdistribution er DVB-T en attraktiv teknoli for distribution af regionale kanaler. 3.3.1 Antal kanaler Det samlede antal kanaler Gatekeeper kan inkludere i distributionen påvirkes af antal tildelte MUX samt anvendelse af /, statistisk multiplexing, fordeling mellem SDTV HDTV krav til videokvalitet. Det samlede antal kanaler fordeles på frit disponible kanaler, kanaler som er bundet af udbudsbetingelser. Begge disse kanalkategorier kan have kommerciel værdi, men de frit disponible ka- Ref. 656745A/DTT(1.2) 26/99

naler giver Gatekeeper større operationel frihed til at tilpasse kanaludbudet efter markedsudviklingen. 3.3.2 Kvalitet Fordelingen af Digi-TV kundernes begrundelse for køb af DVB-T STB indikerer at videokvaliteten tillægges stor betydning. Sidste år var muligheden for at kunne modtage DR2 anset for at være nummer 1 årsag, videokvalitet var nummer 2. For at sikre acceptabel kvalitet anvendes moderate komprimeringsrater, det tages i disse analyser udgangspunkt i at én SDTV kanal i fylder ca. 5Mbps, at én HDTV kanal i fylder knapt 2Mbps. For forventes der en halvering i båndbredderne. Enkelte DVB-T operatører opererer med betydelig lavere båndbredder, kan eksempelvis distribuere 7-8 SDTV kanaler på et enkelt MUX. Det kan vurderes om kvaliteten skal reguleres af udbudsbetingelser for de kanaler som er bundet af udbudsbetingelserne, eller om kvaliteten skal være en kommerciel beslutning. 3.3.3 Format HDTV/SDTV Det forudsættes at Gatekeeper selv beslutter om der skal udbydes HDTV, at den beslutning træffes når værdien af 1 HDTV kanal overstiger værdien af ca. 4 SDTV kanaler. Det forudsætter at en betydelig andel af kunderne har et HD-Ready TVapparat, at der er attraktive TV kanaler i HD format. 3.4 Distributionsbehov Det forudsættes at udbudsbetingelserne vil kræve en dækning i samme størrelsesorden som den dækning Digi-TV kan tilbyde. Meget tyder på, at der i 29 vil være en ca. 99% demrafisk udendørs dækning med retningsbestemt modtagerantenne. Figur 14 - Dækningskort for Digi-TV for udendørs modtagelse med retningsantenne Ref. 656745A/DTT(1.2) 27/99

Figur 15 - Dækningskort for Digi-TV for indendørs modtagelse med stueantenne I nle befolkningstætte områder er der god mulighed for at anvende stueantenne. Disse områder må forventes at have et vis sammenfald med de områder, hvor brugerne ikke har eksisterende udendørsantenne (Kabel-TV kunder). 3.4.1 Krav til infrastruktur Minimumskravet til infrastruktur er i korte træk at kunne etablere den dækning som udbudsbetingelserne kræver for det antal MUX som er tildelt. Infrastrukturen består af MUX udstyr, CA systemer (Conditional Access, krypteringssystem som muliggør betalingspakker), transmission ud til sendepositioner, radiosenderudstyr, antenner, samt teknik-rum site-support (strømforsyning, intern kabling, køl, brandslukning, nødstrøm o.lign.). Det bør vurderes om driftssikkerhed / oppetid skal gøres til et krav eller en evalueringsparameter, men det bør være et råderum for Gatekeeper i forhold til hvordan den planlagte driftssikkerhed etableres i form af redundante systemer, redundante strømkilder, teknisk driftsorganisation, driftsaftaler, reservedele etc. 3.4.2 Mulige infrastruktur løsninger 3.4.2.1 DVB-T versus DVB-T/DVB-H Omkostninger relateret til at etablere den nødvendige demrafiske dækning udgør en væsentlig del af forretningens omkostningsside. Den løsning der er valgt i forretningsplanen, går ud på at udvide den eksisterende infrastruktur der drives af BSD. Det er vurderet at den dækning, der er etableret for Digi-TV, så vil være tilstrækkelig for en kommerciel Gatekeeper. Der er så andre alternativer. Teleoperatører har alle en eksisterende infrastruktur, der ville kunne anvendes i en DVB-T løsning, men hvis andre sendepositioner end de eksisterende TV-sendemaster skal anvendes, vil det koste et betydelig højere antal sendepositioner. Det skal d ikke udelukkes, at der er alternative infrastrukturløsninger, som så kan påvirke forretningsplanen. Ref. 656745A/DTT(1.2) 28/99

Hvis markedet for DVB-T fjernsyn til biler, campingvne o.lign. bliver interessant, kan det være relevant med en bedre indendørsdækning, end det der kan opnås med dagens sendepositioner. For DVB-H vil kunderne muligvis forvente tilsvarende dækning som for mobiltelefoni, dette har en væsentlig omkostning. Dækningsradius for en DVB-H basestation er i området 2-5km afhængig af sendestyrkereguleringer, bebyggelse m.m. 3.4.2.2 versus Det har ikke væsentlig indflydelse på infrastruktur-omkostningerne, om der vælges eller som komprimeringsteknoli, hvis det forudsættes, at den tilgængelige kapacitet i begge tilfælde vil være fyldt op. Valget har væsentlig indflydelse på STB omkostninger i dag, med det forventes, at den absolutte difference mellem priserne på STB STB vil aftage frem mod 29. Valget påvirker direkte det antal TV kanaler, der kan distribueres via en MUX, det vil således så påvirke dels infrastrukturomkostningen pr. TV kanal, dels det antal MUX som er nødvendig for at kunne tilbyde en tjeneste, der vil give den nødvendige markedsandel. Valg af komprimeringsteknik er ikke nødvendigvis et forhold, der bør indgå i udbudsbetingelserne. Det vil være i Gatekeepers interesse, at anvende den mest effektive teknoli. Det forventes i øvrigt, at der vil ske en videreudvikling af komprimeringsteknolien, hvilket så kan tale for at overlade beslutningen til Gatekeeper. 3.4.2.3 Returvej for interaktivitet I DVB standarderne er der defineret en række teknolier for returvej (returvej er kommunikation fra kunde til distributør, i modsat retning af broadcast strømmen). Returvej er en forudsætning for interaktivitet. Men interaktivitet er ikke nødvendigvis en forudsætning for en Gatekeeper, hvorfor returvej er ikke regnet ind i forretningsplanen. 3.4.2.4 Regionale kanaler, krav til netværksdesign Distribution af regionale kanaler lægger nle begrænsninger på det tekniske design. Der skal minimum være en MUX per region, der kan ikke anvendes SFN områder der overskrider regionsgrænserne. På grund af de ekstra omkostninger med at etablere distribution for regionale kanaler, er det en økonomisk fordel i forhold til etablering drift af infrastruktur om alle regionale kanaler ligger i samme MUX. 3.4.2.5 SFN/MFN SFN (Single Frequency Network) kan anvendes på sendepositioner, der har samme kanalindhold. Disse sendepositioner skal synkroniseres for at undgå interferens, der skal etableres nødvendig guard interval for at sikre, at de enkelte versioner af signalet der når modtageren tidsforskudt, ikke forårsager egen-interferens. MFN (Multi Frequency Networks) kan anvendes på sendepositioner med forskelligt kanalindhold. Disse sendepositioner skal ikke synkroniseres. 3.4.2.6 Genbrug af anale sendepositioner Genbrug af anale sendepositioner antenner har den fordel, at de fleste eksisterende modtagerantenner er indstillet tilpasset, dermed for de flestes vedkommende vil kunne modtage signal fra Gatekeeper uden antennetilpasninger. Ref. 656745A/DTT(1.2) 29/99

3.4.2.7 Genbrug / opgradering af eksisterende DVB-T løsning (Digi-TV / BSD) Dette er den løsning, der ligger til grund for forretningsplanen. Der er flere synergier på investeringssiden driftssiden, men der vil skulle planlægges en opgraderes på en række punkter, der må forventes en del omkostninger til antenner sendeudstyr. 3.4.3 Investeringsoversigt I den samlede investering er indeholdt: Nødvendige investeringer i sendenet MUX. For én national MUX (samme kanalindhold i hele sendeområdet) er investeringen godt 9 mio. DKK, for én regional MUX (regionalt opdelt kanalindhold) er investeringen knapt 1 mio. DKK højere. For påfølgende MUX er investeringen omkring 14 mio. DKK lavere. Krypteringssystem både i forhold til investeringsomkostninger driftsomkostninger Siteopgrade til den første MUX forberedelse til flere MUX Distributionsomkostninger til linier kapacitet frem til de eksisterende sendemaster etablerings- driftsomkostninger for en 1 årig aftale. Der er medtaget driftsomkostninger til opbygning af en organisation hos Gatekeeperen der er regnet med et tillæg pr. MUX på 15% af det samlede driftsomkostning. For den første MUX er driftsomkostningen godt 3 mio. DKK. (Indgår løn, housing, strøm) Der er ikke medtaget licensomkostninger til IT- Telestyrelsen. Hvis der skal benyttes en løsning med regionale MUX er der en tillægsomkostning for på ca. 9 mio. DKK ift. en national MUX. 3.5 Indtægter 3.5.1 Indtægter fra slutkunder Indtægter fra slutkunder forventes især fra betaling af TV pakker. Der er i markedsscenarierne regnet med to alternative tjenestestrategier. Den ene er baseret på en basis pakke én eller flere udvidede pakker: En basispakke der indeholder de 8 TV kanaler o Prisen for en basispakke er i scenarierne sat til 13 DKK per måned eks. moms inkl. Copydan KODA afgifter (163 DKK per måned inkl. moms) o Indkøbsprisen for basispakken er på 55,38 DKK per måned eks. moms En eller flere udvidede pakker der indeholder yderligere 6 TV kanaler o Prisen for en udvidet pakke er sat til 13 DKK per måned eks. moms (163 DKK per måned inkl. moms) o Indkøbsprisen for en udvidet pakke er 63,33 DKK per måned eks. moms inkl. Copydan KODA afgifter. Den anden tjenestestrategi er baseret på en Free-TV pakke et antal tema-pakker. Free-TV pakken indeholder 6 TV kanaler o Prisen for en Free-TV pakke er sat til 45 DKK per måned eks. moms (56 DKK per måned inkl. moms) o Indkøbsprisen for en Free-TV pakke er 11 DKK per måned eks. moms der er ikke regnet Copydan KODA afgifter. Temapakkerne indeholder 3 TV-kanaler Ref. 656745A/DTT(1.2) 3/99

o Prisen for en tema pakke er sat til 5 DKK per måned eks. moms (63 DKK per måned inkl. moms) Indkøbsprisen for en tema pakke er 16,67 DKK per måned eks. moms inkl. Copydan KODA afgifter. Udsalgspriserne for TV pakker dækker så omkostninger til en STB. Denne er sat til 25DKK p.a. ud fra en anskaffelsespris på 75DKK en levetid på 3 år. De udsalgspriser der er beskrevet ovenfor, er derfor sammenlignelige med de gennemsnitlige månedspriser, som Forbrugerstyrelsen anvender i deres prissammenligninger indenfor satellit- kabel-tv. Følgende figur viser hvordan disse TV pakker positionerer sig i forhold til det øvrige marked. Figur 16 - Sammenligning af prisniveau på danske TV pakker Der er defineret et attraktivt entry level, det er mulig fordi initielle kundeomkostninger er fordelagtig for gatekeeper sammenlignet med konkurrerende distributører. Gatekeeper er i den dyre ende på de store pakker det skyldes at gatekeepers kapacitetsomkostninger er betydelige. Sammenligning af pris antal kanaler er en meget forenklet fremstilling. Det må forventes at Gatekeepers temapakker eksempelvis indeholder en større andel kanaler som kunden finder relevant end en bredere plus pakke. 3.5.1.1 Direkte indirekte annonceindtægter Hvis en kommerciel TV-tjeneste etableres på en portal-løsning, kan der ligge annonce-indtægter for Gatekeeper i portal-løsningen. Det er usikkert om dette reelt giver et økonomisk overskud i en isoleret DVB-T løsning uden returforbindelse. På andre digital-tv platforme (IPTV) anvendes normalt en portal til at navigere i et bredere mere komplekst tjenesteudbud hvor flow-tv kun udgør den ene del. Enkelte rene reklamekanaler (TV-shop) vil muligvis betale for at få adgang til distribution, dette kan dermed udgøre en indtægtsmulighed for Gatekeeper. 3.5.1.2 Alternative forretningsmuligheder Der er flere forretningsmuligheder, der kan opstå i skæringsfladen mellem Gatekeeperens DTT forretning øvrige forretningsområder, som Gatekeeper er relateret til. Ref. 656745A/DTT(1.2) 31/99

En teleoperatør vil typisk have interesse i at udnytte muligheden for interaktivitet via egen returvej, mobil-operatører vil typisk have fokus på muligheder indenfor TV distribution til håndholdte enheder, en TV-kanaludbyder vil måske se muligheder i at få større markedsdækning for egne kanaler. Disse alternative forretningsmuligheder er ikke indregnet i forretningsplanen, da de er tæt knyttet til virksomhedens øvrige interesser, derfor ikke kan vurderes generelt. 3.6 Omkostninger 3.6.1 Etablering af nyt sendenet versus opgradering af eksisterende sendenet BSD har etableret en infrastruktur et distributionsnet til de opstillede master, der findes i dag. Infrastrukturen masterne er ikke forberedt til yderligere udvidelse, men dette vil kunne gøres for et mindre beløb, som er indregnet i de investeringer der er medtaget i scenarierne. Alternativt kan der etableres et nyt distributionsnet f.eks. ved anvendelse af allerede etablerede tele-operatør net, der herved vil kunne distribuere trafikken i et allerede etableret net. Der skal etableres tilslutninger til de nuværende mastepositioner, men det vil være en mindre omkostning. Valg af løsning vil afhænge af hvilken eller hvilke parter der indgår i Gatekeeper samarbejdet. Det forventes at det benyttede udstyr i nettet har en levetid på 1 år. Efter ti år skal udstyret være nedskrevet til DKK. 3.6.2 Drift af distributionsnet Gatekeepers valg af net driften af dette vil afhænge af hvilke parter, der indgår i samarbejdet bag Gatekeeperen. Er der en teleoperatør i konsortiet, vil det være naturligt at anvende teleoperatørens allerede etablerede net så etablere de nødvendige tilslutninger til de allerede etablerede sendemaster. Er der ikke en teleoperatør eller lignende part i konsortiet, vil der være mulighed for at købe sig til kapacitet på det allerede etablerede net som en driftsomkostning. Der er i markedsscenarierne regnet med, at leverandøren køber sig til kapaciteten hos den allerede etablerede leverandør, gør dette over en 1 årig periode. 3.6.3 Investering i forbrugerudstyr Det forventes at forbrugerne selv skal købe deres STB, at prisen på dette udstyr vil falde over tid. Prisen på de billigste STB (MPEG2) uden kryptering er allerede nede på under 4 DKK inkl. moms. Det forventes at prisen på en MPEG4 tuner med kryptering vil kunne fås for 75 DKK inkl. moms, når det anale sendenet tages ud af drift nov. 29. Der forventes en levetid på forbrugerudstyret på 3 år. Denne levetid er anvendt for at operere med månedlige omkostninger, der stemmer overens med forbrugerstyrelsens beregningsmodel for prissammenligninger på markedsområdet. Det er i beregningerne forudsat en udskiftning af STB hvert 3 år. Omkostninger til forbruger udstyr (STB) indgår i business case, således at de månedlige kundeomkostninger dækker både STB TV-tjenester. Ref. 656745A/DTT(1.2) 32/99

3.6.4 Installation af forbruger udstyr For de kunder som har en TV-2 antenne eller som har indendørs dækning, vil der ikke påløbe installationsomkostninger hvis det forudsættes, at den kommercielle Gatekeeper anvender samme sendepositioner som TV-2 Digi-TV. Omkostningen for en ny installation af antenne er meget afhængig af de lokale dækningsforhold. På de fleste boliger vil antennen kunne monteres på eksisterende struktur eller på et stålrør. Omkostninger til antenne-installation vil normalt ligge under 1. DKK, vil i mange tilfælde kunne udføres af kunden selv. Disse omkostninger er ikke medtaget i de økonomiske analyser. Installation af STB håndteres af kunden selv via den vejledning, der følger med den fremsendte STB. Hvis Gatekeeperen ønsker at udvide dette tilbud for installation i hjemmet via lokale partnere eller andre underleverandører, må være op til Gatekeeperen at vurdere, hvor mange kunder der vil efterspørge denne ydelse, hvad den skal koste. 3.6.5 Markedsføring churn Digital TV skal markedsføres i forbindelse med overgangen, men det vil så være vigtigt løbende at afsætte et større beløb til markedsføring, for at fastholde de nuværende kunder, inspirere disse til at opgradere deres basis pakke til en udvidet pakke. Produktet vil skulle konkurrere med de andre produkter på markedet. Det forventes ikke, at Kabel-TV vil kunne udvide markedsandelen væsentligt i årene fremover. De områder der i dag er dækket, er de områder hvor Kabel-TV har sin fordel. IPTV via fiber eller xdsl vil være et produkt, som i nle områder vil tage markedsandele fra de andre produkter, idet dette produkt giver øgede muligheder for interaktivitet. Ikke sjældent vil en installation af denne type være betalt af arbejdsgiver eller via andre prisreducerende ordninger. Muligheden for at benytte fiber/xdsl til TV-prrammer kunne tilføre nye kunder, idet prisen for at være TV-kunde forventes at falde. Dette forudsætter d, at de tekniske udfordringer der er ved at få TVprrammer via en internetforbindelse overført til TV-apparatet, kan løses på en mere brugervenlig måde end i dag. Satellit TV vil fortsat være et konkurrencedygtigt produkt på dette marked, vil kunne tilbyde de samme muligheder som digital TV. Konkurrencen mellem de forskellige produkter vil, foruden mulighederne i det enkelte produkt handle om hvilke pakker til hvilken pris disse kan købes. Der kan med forskellige former for eksklusivitet i prramudbudet skabes en større villighed blandt forbrugerne til at skifte mellem de enkelte operatører. På den måde vil man kunne forvente en større churn fremover, end der er i dag. 3.6.6 Kundeservice billing Den kundeservice der skal være tilgængelig i forbindelse med etableringen driften hos en Gatekeeper, forventes at blive en tilføjelse til en allerede etableret kundeservice. Kundeservicen skal kunne løse de tekniske problemer, spørgsmål der kan komme i forbindelse med opsætning af DVB-T digital tuner, samt spørgsmål der kan komme i forbindelse med udskiftning eller ændring af de kort, der skal isættes den digitale tuner. Ref. 656745A/DTT(1.2) 33/99

Efter interview med de operatører, der er i markedet i dag, forventes det, at kundeservicen vil koste 1 2 DKK per år per kunde. Der er i scenarierne regnet med et middeltal på 15 DKK per år per kunde. Der kan i gennemsnit regnes med, at et kundekald koster i omegnen af 5 DKK, hvilket vil sige, at der regnes med 3 kundekald per kunde per år i gennemsnit. Betalingshåndteringen eller billing er ved interview blevet oplyst til at ligge på et sted mellem 2 25 DKK per kvartal per kunde, sættes i beregninger til 2 DKK per kvartal eller 8 DKK per kunde per år. Der regnes med kvartalsmæssig fakturering at majoriteten betales via betalingsservice. 3.7 Cost-Benefit-Analyse Cost-Benefit-Analysen er baseret på de tre udbudsscenarier beskrevet af opdragsgiver, varierende udbudsbetingelser defineret af opdragsgiver, samt tre sæt af forretningsstrategier tilpasset tre individuelle markedsforventninger med tilhørende individuelle markeds- tjenestestrategier. Denne metode er valgt med begrundelse i, at der hersker en usikkerhed omkring markedsudviklingen, at tre alternative markedsudviklinger med større sikkerhed viser det rigtige billede. 3.7.1 CBA for et aftalt udvalg udbudsscenarier Resultatet af de analyser af de aftalte udbudsscenarier, er beskrevet nedenfor. Det gælder såvel de aftalte MUX tildelinger, de ekstra MUX i 215 de alternative valg af komprimeringsteknolier. Middel kontantstrøm resultat beskriver middelværdien af det samlede økonomiske resultat for de tre alternative forretningsstrategier. Forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat beskriver hvor mange af de tre forretningsstrategier der giver et positivt resultat under de givne betingelser. Hvis 2 af 3 eller 3 af 3 forretningsstrategier giver positivt resultat under et givent sæt betingelser, vil denne kombination af betingelser være markeret med grøn. Hvis kun 1 af 3 forretningsstrategier viser sig at ende op i et positivt resultat under et givent sæt betingelser, vil denne kombination af betingelser være markeret med gul. Hvis ingen ( af 3) forretningsstrategier giver positivt resultat under et givent sæt betingelser, da vil denne kombination af betingelser være markeret med rød. De grønne kombinationer forventes at resultere i den største interesse for Gatekeeper rollen. Detaljerede resultater år for år for hver af de tre forretningsstrategier fremgår af bilaget. Generelt kan det bemærkes, at tildeling af ekstra MUX i 215 i samtlige tilfælde vil påvirke forretningen negativt. Dette skyldes at investeringen ved etablering af én eller to MUX i 215 skal afskrives over kun 4 år frem til 219, at de muligheder disse ekstra MUX repræsenterer ikke vil give tilstrækkelig forbedring i indtjeningen på den eksisterende forretningsplan. Samtidig vurderes perioden for kort til at etablere en alternativ forretning på disse ressourcer. Det bør endvidere bemærkes, at vil være den bedste komprimeringsteknoli. Det er d mulig indenfor Udbudsscenario C at etablere Gatekeeper på, derefter i 212 skifte samtlige MUX over på. Dette indebærer d flere potentielle listiske udfordringer, når samtlige kunder skal skifte til over et kort tidsrum. Omkostninger i denne forbindelse indgår ikke i modellen. Medmindre det medfører andre fordele af mere politisk karakter bør Gatekeeper fritstilles i for- Ref. 656745A/DTT(1.2) 34/99

hold til valg af komprimeringsteknoli. Det forventes i øvrigt at der indenfor de 12 år frem til licensperiodens udløb vil komme andre komprimeringsteknolier. I Udbudsscenario B fremgår det, at Gatekeepers økonomiske resultat bliver bedre med 4 MUX end med 5 MUX. Den femte MUX forventes ikke at tilbyde muligheder, der forbedrer markedets betalingsvilje tilstrækkeligt. 3.7.2 sresultat 3.7.2.1 Udbudsscenario A Scenario A, 4 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 292-44 -399-358 -317-276 1 ekstra MUX 215 336-396 -355-314 -273-232 ekstra MUX 215 379-353 -311-27 -229-188 Scenario A, 4 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 4MUX fra 212 Scenario A, 3 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215-34 -66-565 -524-483 1 ekstra MUX 215 1-562 -521-48 -438 ekstra MUX 215 54-519 -477-436 -395 4MUX fra 212 Scenario A, 3 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 1/3 /3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 1/3 /3 1/3 1/3 1/3 3MUX fra 212 4MUX fra 212 Ref. 656745A/DTT(1.2) 35/99

3.7.2.2 Udbudsscenario B Scenario B, 5 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 5MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 263-339 -289-257 -216-175 -133 1 ekstra MUX 215 36-295 -254-213 -172-131 -9 ekstra MUX 215 35-252 -21-169 -128-87 -46 Scenario B, 5 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 5MUX fra 212 Scenario B, 4 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 292-44 -399-358 -317-276 1 ekstra MUX 215 336-396 -355-314 -273-232 ekstra MUX 215 379-353 -311-27 -229-188 Scenario B, 4 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 2/3 /3 1/3 1/3 1/3 1/3 4MUX fra 212 Scenario B, 3 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215-34 -66-565 -524-483 1 ekstra MUX 215 1-562 -521-48 -438 ekstra MUX 215 54-519 -477-436 -395 Ref. 656745A/DTT(1.2) 36/99

Scenario B, 3 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 1/3 /3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 1/3 /3 1/3 1/3 1/3 3MUX fra 212 3.7.2.3 Udbudsscenario C Scenario C, 4 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 4MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 366-186 -145-14 -63-22 1 ekstra MUX 215 41-143 -11-6 -19 22 ekstra MUX 215 454-99 -58-16 25 65 Scenario C, 4 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 1/3 2/3 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 1/3 2/3 4MUX fra 212 Scenario C, 3 MUX, Middel kontantstrøm resultat (mio. DKK) 1MUX fra 212 2MUX fra 212 3MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 215-287 -246-25 -163 1 ekstra MUX 215 259-244 -22-161 -12 ekstra MUX 215 33-2 -159-117 -76 Scenario C, 3 MUX, Andel forretningsplaner med positivt kontantstrømsresultat 1MUX fra 212 2MUX fra 212 2 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 1/3 1 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 1/3 ekstra MUX 215 3/3 1/3 1/3 1/3 2/3 3MUX fra 212 Ref. 656745A/DTT(1.2) 37/99

3.7.3 Følsomhedsanalyse for variationer i input parametre De grundlæggende parametre der indgår i analysen er pakkepris investeringsomkostninger. Indkøbspriser for TV-kanaler udsalgspriser for TV-pakker tager udgangspunkt i dagens marked. Det kritiske forhold i denne forbindelse er den absolutte avance pr. TV-pakke pr. kunde. Følsomhedstesten er gjort med en variation på +/- 2% i den absolutte avance. Et udsving på 2% i udsalgspris på TV-pakker har alvorlige konsekvenser. Ingen af de anvendte forretningsplaner giver positivt resultat når udsalgsprisen reduceres med 2%. Et negativt udsving på 1% resulterer i, at et meget begrænset antal kombinationer af udbudsbetingelser markedsbetingelser udviser et positivt resultat. Det indikerer at forretningsplanerne er baseret på små marginer. De detaljerede resultater fra følsomhedsanalysen findes i bilaget under punkt 5.2. 4. Anbefalinger / Konklusioner Det anbefales at der i udbudet ikke tildeles ekstra MUX, som først kan anvendes fra 215, da disse ikke forventes at bidrage positivt til Gatekeepers forretning, når licensperiodens slut-dato fastholdes til 219. Det anbefales at Gatekeeper fritstilles i forhold til valg af komprimeringsteknoli. Dette begrundes i at der er en betydelig udvikling på området, at nye komprimeringsteknolier må forventes at komme til anvendelse inden 219. Der kan d i en beauty-contest opstilles evalueringskriterier i forhold til bredde i prram- kanal-udbud, der vil motivere Gatekeeper til indirekte at forpligte sig til at anvende de mest effektive komprimeringsteknolier. Alle 3 udbudsscenarier kan give positivt økonomisk resultat for Gatekeeper, men det har varierende konsekvenser for det samlede antal MUX som skal anvendes til DTT. Udbudsscenario A Udbudsscenario B forventes at kunne give positivt resultat ved 4 MUX. Udbudsscenario C forventes allerede at kunne give positivt resultat ved 3 MUX. Dette forudsætter d, at der ikke stilles krav til komprimeringsteknoli, at der ikke indgår yderligere MUX i 215. 4.1 Øvrige observationer Følgende observationer er gjort i forbindelse med interviews med centrale aktører i markedet i forbindelse med det efterfølgende analysearbejdet, men er ikke indenfor scopet af den opgave opdragsgiveren har defineret. Der er observeret en interesse blandt flere aktører for, at et begrænset antal MUX, måske i et begrænset område, frigives inden det anale net lukker i 29. Dette vil sikre, at Gatekeeper kan skalere såvel teknikken som de tilhørende processer op i et mere kontrolleret tempo, det sikrer samtidigt, at der bliver en grad af overlap i tid mellem lukningen af det anale net opstarten af det digitale. Det kan så forenkle markedskommunikationen, når der undgås at indføre to ændringer samtidig. Det er en økonomisk fordel i forhold til etablering drift af den samlede DTT infrastruktur, hvis de regionale kanaler allokeres til samme MUX. Dette skal ses i forhold Ref. 656745A/DTT(1.2) 38/99

til, at de tekniske omkostninger for en regional MUX er net højere end for en national MUX. Der er stor variation i, hvor mange kanaler en distributør mener en MUX kan rumme. I analysen anvendes en forudsætning fra opdragsgiver på 4 SDTV kanaler per MUX på 6 SDTV kanaler per MUX på. Enkelte distributører anvender i dag 7-8 TV kanaler per MUX på. Hvis det signal distributøren videredistribuerer modtages hos distributøren i begrænset båndbredde på satellit, vil det ikke tjene net formål at videredistribuere i højere båndbredde. Enkelte distributører opererer med en prioritering af kanaler, hvor public service kanaler typisk kører med højere båndbredde, enkelte andre kanaler kører med lavere båndbredde. Det vurderes, at det ikke tjener net formål, at der i udbudsbetingelserne reguleres, hvor mange kanaler der skal være pr MUX. Kanal-udbydere vil typisk stille krav til, at indholdet skal videredistribueres i uforringet kvalitet. Konsekvensen af et øget antal kanaler per MUX er en reduktion i distributionsomkostningen for den enkelte kanal, en mulighed for at kunne opbygge det nødvendige tjenestetilbud med et lavere antal MUX. Ref. 656745A/DTT(1.2) 39/99

5. Bilag 5.1 Rammebetingelser Rammebetingelserne nedenunder beskrives i den form de er modtaget fra opdragsgiver. Bud på scenarier for anvendelsen af de i alt 8 MUX - herunder ikke mindst prrammæssige bindinger: Der er opstillet 3 scenarier: A: Det Public Service-orienterede scenario B: Det kommercielt orienterede scenario C: Et mellem-scenario Scenarierne afspejler som udgangspunkt "Best-Case" for Gatekeeper for så vidt angår tildeling af antal MUX. Med andre ord får Gatekeeper rådighed over i første omgang: 4 MUX (scenarierne A C) 5 MUX (scenario B) efterfølgende så de 2 yderligere MUX, når disse "frigives". I lyset af kommissoriet bør der vurderes forretningsplaner for både scenario A C for: 3 MUX i første omgang hhv. ingen, 1 eller 2 MUX efterfølgende 4 MUX i første omgang hhv. ingen, 1 eller 2 MUX efterfølgende for scenario B for 3 MUX i første omgang hhv. ingen, 1 eller 2 MUX efterfølgende 4 MUX i første omgang hhv. ingen, 1 eller 2 MUX efterfølgende 5 MUX i første omgang hhv. ingen, 1 eller 2 MUX efterfølgende Der er taget udgangspunkt i, at et MUX som udgangspunkt kan rumme 4 SDTV kanaler ved anvendelse af 6 SDTV kanaler ved anvendelse af jf. beskrivelsen af disse to muligheder i Julies rapportudkast, som er baseret på seneste oplysninger fra DR. Der er som udgangspunkt ingen bindinger for så vidt angår anvendelse af en del af kapaciteten til DVB-H (eller evt. i MUX 8, som består af VHF-frekvenser, for DAB/DMB). Ved mødet 3. januar 27 i Mediesekretariatet var der enighed om at de ovennævnte scenarier på andre parametre skulle beregnes ud fra følgende normer: 1. Der regnes udelukkende på DVB-T løsninger. 2. Hvis 1. ikke viser sig rentabel må DVB-H adderes til løsningen. Ref. 656745A/DTT(1.2) 4/99

3. Der regnes på to komprimerings scenarier: a. Ren MPEG 4 løsning b. Blandet i. Første 3 år med ren MPEG2 ii. Sidste 7 år med 1 MUX MPEG4 resten på MPEG2 iii. Hvis ii. ikke viser sig rentabel øges antal MUX på MPEG4 Ref. 656745A/DTT(1.2) 41/99

5.1.1 Scenario A Scenarie A: Det public service-orienterede scenarie MUX 1: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: DigiTV UHF/VHF: UHF Regionalisering: Som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - udendørs dækning Kodning: Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et, alternativt 2 yderligere SDTV-kanaler Kryptering: Nej Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 B: Ny DR Ny DR tegnspr Ny DR Ny DR Ny DR C: Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR D: Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR MUX 2: Til rådighed: Operatør: UHF/VHF: Regionalisering: Dækning: Kodning: Kryptering: Prramkrav: Ja DigiTV UHF Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et, alternativt 2 yderligere SDTV-kanaler Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et Nej Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 B: DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 C: Børne/hist Børne/hist Børne/hist Børne/hist Børne/hist Børne/hist D: Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ref. 656745A/DTT(1.2) 42/99

MUX 3: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Nej fsva kanalerne A-B. Frivilligt fsva øvrige kanaler, men krav om at de indgår i Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A:..lokal ikke-komm... TV 2reg lokal ikke-komm. B:..Parlaments-tv C:...komm. lokal-tv... D: Nabo A Nabo A Nabo A Nabo A Nabo A Nabo A E: Nabo B Nabo B Nabo B Nabo B Nabo B Nabo B F: Nabo C Nabo C Nabo C Nabo C Nabo C Nabo C MUX 4: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 43/99

MUX 5: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: MUX 6: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 44/99

MUX 7: Til rådighed: Muligvis først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: MUX 8: Til rådighed: Antagelig først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: VHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 45/99

5.1.2 Scenario B Scenarie B: Det kommercielt orienterede scenarie MUX 1: Til rådighed: Operatør: UHF/VHF: Regionalisering: Dækning: Kodning: Kryptering: Prramkrav: Ja DigiTV UHF Som TV 2's regionale struktur Hele landet - her forudsat udendørs dækning Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et, alternativt 2 yderligere SDTV-kanaler Nej Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 B: DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 C: TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 D: Ny DR Ny DR Tegnspr Ny DR Ny DR Ny DR MUX 2: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Ukrypteret fsva A-C. Frivilligt i øvrigt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist B:..Parlaments-tv C:..lokal ikke-komm. TV 2reg lokal ikke-komm. D:...komm. lokal-tv... E: naboland naboland naboland naboland naboland naboland F: Ingen bindinger Ref. 656745A/DTT(1.2) 46/99

MUX 3: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: MUX 4: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 47/99

MUX 5: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger G: F: MUX 6: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 48/99

MUX 7: Til rådighed: Muligvis først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: A-C: Forbehold for PS C: D: D-F: Ingen bindinger E: F: MUX 8: Til rådighed: Antagelig først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: VHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 49/99

5.1.3 Scenario C Scenarie C: Et mellem-scenarie MUX 1: Til rådighed: Operatør: UHF/VHF: Regionalisering: Dækning: Kodning: Kryptering: Prramkrav: Ja DigiTV UHF Som TV 2's regionale struktur Hele landet - her forudsat udendørs dækning Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et, alternativt 2 yderligere SDTV-kanaler Nej Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 DR1 B: DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 DR2 C: TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 TV 2 D: Ny DR Ny DR Tegnspr Ny DR Ny DR Ny DR MUX 2: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: DigiTV UHF/VHF: UHF Regionalisering: Som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Mpeg 2 - evt. Mpeg 4 fra 212 - i så fald plads til 2 kanaler i HD i MUX'et, alternativt 2 yderligere SDTV-kanaler Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist børne/hist B: Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR Ny DR C:..Parlaments-tv D:..lokal ikke-komm. TV 2reg lokal ikke-komm. Ref. 656745A/DTT(1.2) 5/99

MUX 3: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A:...komm. lokal-tv... B: naboland naboland naboland naboland naboland naboland C: D: Ingen bindinger E: F: MUX 4: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: Ingen bindinger D: E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 51/99

MUX 5: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger G: F: MUX 6: Til rådighed: 1. november 29 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 52/99

MUX 7: Til rådighed: Muligvis først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: UHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: A-C: Forbehold for PS C: D: D-F: Ingen bindinger E: F: MUX 8: Til rådighed: Antagelig først 1. januar 215 Operatør: Gatekeeper UHF/VHF: VHF Regionalisering: Mulighed for regional opdeling, men ikke som TV 2's regionale struktur Dækning: Hele landet - her forudsat udendørs dækning Kodning: Frit valg mellem Mpeg 2 Mpeg 4 - her forudsat Mpeg 4 Kryptering: Frivilligt Prramkrav: Tidsrum 6-12 12-17 17-2 2-21 21- -6 A: B: C: D: Ingen bindinger E: F: Ref. 656745A/DTT(1.2) 53/99

5.2 Følsomhedsanalyse Der er udført følsomhedsanalyse for salgspriser +/- 1% +/- 2%. De øvrige parametre er fastholdt. Ved en prisreduktion på 2% vil samtlige kombinationer af markedsscenarier udbudsscenarier forårsage økonomisk tab for Gatekeeper. Ved en prisreduktion på 1%, vil enkelte kombinationer af udbudsscenarier give positivt resultat: Udbudsscenario A (4MUX) resulterer i at 1 ud af 3 markedsscenarier giver positivt resultat. Udbudsscenario C (4 MUX) resulterer i at 2 ud af 3 markedsscenarier giver positivt resultat. Udbudsscenario B (4 MUX) resulterer i at 1 ud af 3 markedsscenarier giver positivt resultat. Ref. 656745A/DTT(1.2) 54/99

5.2.1 Scenario A: 4 MUX, Scenario B: 5 MUX, Scenario C: 4 MUX 5.2.1.1 Reference Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -23.349.228 295.864.541 865.576.63 379.363.972 Scenario B -2.66.1 365.676.122 687.94.13 35.324.738 Scenario C 75.858.631 419.66.581 865.576.63 453.68.65 5.2.1.2-2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -644.5.67-478.335.873-519.298.445-547.228.329 Scenario B -696.33.99-499.66.68-696.97.945-63.969.514 Scenario C -581.354.58-4.134.991-519.298.445-5.262.672 5.2.1.3-1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -333.699.949-91.235.666 173.139.79-83.932.179 Scenario B -349.468.5-66.965.243-4.533.421-14.322.388 Scenario C -252.747.974 9.735.795 173.139.79-23.291.33 Ref. 656745A/DTT(1.2) 55/99

5.2.1.4 + 1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 287.1.493 682.964.748 1.558.14.127 842.66.123 Scenario B 344.256.48 798.317.487 1.38.341.627 84.971.865 Scenario C 44.465.237 829.477.367 1.558.14.127 93.652.244 5.2.1.5 + 2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 597.352.215 1.7.64.955 2.25.451.651 1.35.956.273 Scenario B 691.118.97 1.23.958.852 2.72.779.151 1.331.618.991 Scenario C 733.71.842 1.239.348.153 2.25.451.651 1.47.623.882 Ref. 656745A/DTT(1.2) 56/99

5.2.2 Scenario A: 3 MUX, Scenario B: 4 MUX, Scenario C: 3 MUX 5.2.2.1 Reference Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -44.92.446 226.52.959-19.463.697 54.165.66 Scenario B -23.349.228 295.864.541 865.576.63 379.363.972 Scenario C 55.115.413 349.795. 54.473.13 33.127.839 5.2.2.2-2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel - 1.85.524.95-711.453.465 Scenario A -591.77.35-457.65.139 Scenario B -644.5.67-478.335.873-519.298.445-547.228.329 Scenario C -529.74.26-378.864.256-718.769.145-542.235.887 5.2.2.3-1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -317.931.398-115.56.9-552.494.31-328.643.93 Scenario B -333.699.949-91.235.666 173.139.79-83.932.179 Scenario C -236.979.424-14.534.628-17.148.21-119.554.24 Ref. 656745A/DTT(1.2) 57/99

5.2.2.4 + 1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 229.746.57 567.612.8 513.566.97 436.975.141 Scenario B 287.1.493 682.964.748 1.558.14.127 842.66.123 Scenario C 347.21.25 714.124.628 1.116.94.227 725.89.72 5.2.2.5 + 2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 53.585.459 99.171.57 1.46.597.511 819.784.676 Scenario B 597.352.215 1.7.64.955 2.25.451.651 1.35.956.273 Scenario C 639.35.87 1.78.454.256 1.727.715.351 1.148.491.565 Ref. 656745A/DTT(1.2) 58/99

5.2.3 Scenario B: 3 MUX 5.2.3.1 Reference Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -64.835.664 156.241.378-1.114.46.397-34.88.228 Scenario B -44.92.446 226.52.959-19.463.697 54.165.66 Scenario C 34.372.195 279.983.419-38.567.197-22.7.528 5.2.3.2-2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -539.49.31-435.794.44-1.798.431.45-924.571.827 Scenario B -591.77.35-457.65.139-1.85.524.95-711.453.465 Scenario C -476.793.941-357.593.521-1.284.995.65-76.461.22 5.2.3.3-1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -32.162.847-139.776.513-1.456.238.721-632.726.27 Scenario B -317.931.398-115.56.9-552.494.31-328.643.93 Scenario C -221.21.873-38.85.51-832.781.41-364.265.775 Ref. 656745A/DTT(1.2) 59/99

5.2.3.4 +1% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 172.491.52 452.259.269-771.854.73-49.34.428 Scenario B 229.746.57 567.612.8 513.566.97 436.975.141 Scenario C 289.955.263 598.771.889 71.647.7 32.124.72 5.2.3.5 + 2% Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A 49.818.74 748.277.16-429.661.749 242.811.372 Scenario B 53.585.459 99.171.57 1.46.597.511 819.784.676 Scenario C 545.538.331 917.56.359 523.861.211 662.319.967 Ref. 656745A/DTT(1.2) 6/99

5.3 Udbudsbetingelser 5.3.1 Ren løsning 5.3.1.1 Alle tilgængelige MUX uden ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -23.349.228 295.864.541 865.576.63 379.363.972 Scenario B -2.66.1 365.676.122 687.94.13 35.324.738 Scenario C 75.858.631 419.66.581 865.576.63 453.68.65 1... 8.. 6.. Scenarie A 4.. 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. 8.. 6.. 4.. Scenarie B 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 61/99

1... 8.. 6.. Scenarie C 4.. 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 62/99

5.3.1.2 Alle tilgængelige MUX på nær 1 uden ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -44.92.446 226.52.959-19.463.697 54.165.66 Scenario B -23.349.228 295.864.541 865.576.63 379.363.972 Scenario C 55.115.413 349.795. 54.473.13 33.127.839 3.. 2.. Scenarie A 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. 1... 8.. 6.. 4.. Scenarie B 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 63/99

6.. 5.. 4.. 3.. 2.. Scenarie C 1.. -1.. -2.. -3.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 64/99

5.3.1.3 Alle tilgængelige MUX på nær 2 uden ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -64.835.664 156.241.378-1.114.46.397-34.88.228 Scenario B -44.92.446 226.52.959-19.463.697 54.165.66 Scenario C 34.372.195 279.983.419-38.567.197-22.7.528 Scenarie B 3.. 2.. 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 65/99

5.3.1.4 Alle tilgængelige MUX 1 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 1,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B I II III Middel Scenario A -46.136.768 36.631.79 746.89.13 335.528.15 Scenario B -25.393.55 376.443.29 568.416.63 36.488.781 Scenario C 53.71.91 43.373.75 746.89.13 49.844.648 1... 8.. 6.. Scenarie A 4.. 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. 8.. 6.. 4.. Scenarie B 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 66/99

1... 8.. 6.. Scenarie C 4.. 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 67/99

5.3.1.5 Alle tilgængelige MUX 2 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 2,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B I II III Middel Scenario A -68.924.37 317.398.877 626.61.63 291.692.58 Scenario B -48.181.89 387.21.458 448.929.13 262.652.824 Scenario C 3.283.552 441.14.918 626.61.63 366.8.691 8.. 6.. Scenarie A 4.. 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. Scenarie B -1.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 68/99

8.. 6.. 4.. Scenarie C 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 69/99

5.3.1.6 Alle tilgængelige MUX på nær 1 1 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 1,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -66.879.986 236.82.128-138.951.197 1.329.648 Scenario B -46.136.768 36.631.79 746.89.13 335.528.15 Scenario C 32.327.873 36.562.168 384.985.63 259.291.882 3.. 2.. Scenarie A 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. 1... 8.. 6.. 4.. Scenarie B 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 7/99

5.. 4.. 3.. 2.. Scenarie C 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 71/99

5.3.1.7 Alle tilgængelige MUX på nær 1 2 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 2,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -89.667.525 247.587.296-258.438.697-33.56.39 Scenario B -68.924.37 317.398.877 626.61.63 291.692.58 Scenario C 9.54.334 371.329.336 265.498.13 215.455.924 3.. 2.. 1.. Scenarie A -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. 8.. 6.. 4.. Scenarie B 2.. -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 72/99

5.. 4.. 3.. 2.. Scenarie C 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 73/99

5.3.1.8 Alle tilgængelige MUX på nær 2 1 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 1,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -87.623.23 167.8.546-1.233.533.897-384.716.185 Scenario B -66.879.986 236.82.128-138.951.197 1.329.648 Scenario C 11.584.656 29.75.587-5.54.697-65.96.485 Scenarie B 3.. 2.. 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 74/99

5.3.1.9 Alle tilgængelige MUX på nær 2 2 ekstra MUX i 215 Udbudsbetingelser Antal MUX 215 2,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -11.41.743 177.775.714-1.353.21.397-428.552.142 Scenario B -89.667.525 247.587.296-258.438.697-33.56.39 Scenario C -11.22.884 31.517.755-619.542.197-19.742.442 Scenarie B 3.. 2.. 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 75/99

5.3.2 4 MUX på før 212 ingen ekstra MUX i 215 5.3.2.1 4 MUX på efter 212 resten på Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 4 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -287.93.518-34.114.234-735.912.197-352.643.317 Scenario B -267.16.3 35.697.347 149.128.13-27.444.95 Scenario C -188.695.659 89.627.86-197.136.197-98.734.683-1.. -2.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-3.. -4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. 2.. 1.. -1.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 76/99

5.3.2.2 3 MUX på efter 212 resten på Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 3 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -233.96.93 35.354.922-735.912.197-311.488.68 Scenario B -213.163.712 15.166.53 149.128.13 13.71.298 Scenario C -134.699.71 159.96.963-197.136.197-57.579.435 1.. -1.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. 2.. 1.. -1.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 77/99

5.3.2.3 2 MUX på efter 212 resten på Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 2 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -179.91.341 14.824.78-735.912.197-27.332.82 Scenario B -159.167.123 174.635.66 149.128.13 54.865.546 Scenario C -8.72.482 228.566.119-197.136.197-16.424.187 2.. 1.. -1.. -2.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-3.. -4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. 3.. 2.. 1.. Scenarie C -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 78/99

5.3.2.4 1 MUX på efter 212 resten på Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 1 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -125.913.753 174.293.235-735.912.197-229.177.572 Scenario B -15.17.535 244.14.816 149.128.13 96.2.795 Scenario C -26.75.894 298.35.275-197.136.197 24.731.61 4.. 2.. Scenarie A -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... 4.. 3.. 2.. 1.. Scenarie C -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 79/99

5.3.2.5 Ingen efter resten på Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B (øvrige ), max 4 for scenario A C Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -71.917.164 243.762.391-735.912.197-188.22.323 Scenario B -51.173.946 313.573.972 149.128.13 137.176.43 Scenario C 27.29.695 367.54.432-197.136.197 65.886.31 4.. 2.. Scenarie A -2.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... 5.. 4.. 3.. 2.. Scenarie C 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 8/99

5.3.3 Alle tilgængelige MUX på før 212 ingen ekstra MUX i 215 5.3.3.1 Alle tilgængelige MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 Antal MUX efter 212 5 max 5 for scenario B max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -354.42.91-116.68.928-1.469.391.397-646.68.85 Scenario B -333.298.873-46.797.347-374.88.697-251.634.972 Scenario C -254.834.232 7.133.113-735.912.197-327.871.16-1.. -2.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 81/99

5.3.3.2 4 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 4 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -3.45.52-47.139.772-1.469.391.397-65.525.557 Scenario B -279.32.285 22.671.81-374.88.697-21.479.724 Scenario C -2.837.644 76.62.269-735.912.197-286.715.857 1.. -1.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 82/99

5.3.3.3 3 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 3 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -246.48.914 22.329.384-1.469.391.397-564.37.39 Scenario B -225.35.696 92.14.966-374.88.697-169.324.476 Scenario C -146.841.55 146.71.425-735.912.197-245.56.69 2.. 1.. -1.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 83/99

5.3.3.4 2 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 2 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -192.52.325 91.798.541-1.469.391.397-523.215.61 Scenario B -171.39.18 161.61.122-374.88.697-128.169.227 Scenario C -92.844.467 215.54.582-735.912.197-24.45.361 2.. 1.. -1.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 84/99

5.3.3.5 1 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 1 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -138.55.737 161.267.697-1.469.391.397-482.59.812 Scenario B -117.312.519 231.79.279-374.88.697-87.13.979 Scenario C -38.847.878 285.9.738-735.912.197-163.25.112 3.. 2.. 1.. -1.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 85/99

5.3.3.6 Ingen MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 5 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -84.59.148 23.736.853-1.469.391.397-44.94.564 Scenario B -63.315.931 3.548.435-374.88.697-45.858.731 Scenario C 15.148.71 354.478.894-735.912.197-122.94.864 Scenarie B 4.. 3.. 2.. 1.. -1.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 86/99

5.3.4 Alle tilgængelige MUX på nær 1 ingen ekstra MUX i 215 5.3.4.1 3 MUX på før 212 5.3.4.1.1 3 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 3 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -242.58.164-21.431.122-1.291.718.897-518.552.728 Scenario B -221.764.946 48.38.459-197.136.197-123.56.894 Scenario C -143.3.35 12.31.919-558.239.697-199.743.28-2.. -4.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. 2.. 1.. -1.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. -7.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 87/99

5.3.4.1.2 2 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 2 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -188.511.575 48.38.34-1.291.718.897-477.397.479 Scenario B -167.768.357 117.849.616-197.136.197-82.351.646 Scenario C -89.33.716 171.78.75-558.239.697-158.587.779 2.. -2.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. 3.. 2.. 1.. -1.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. -7.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 88/99

5.3.4.1.3 1 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 1 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -134.514.987 117.57.191-1.291.718.897-436.242.231 Scenario B -113.771.769 187.318.772-197.136.197-41.196.398 Scenario C -35.37.128 241.249.231-558.239.697-117.432.531 2.. -2.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. 3.. 2.. 1.. -1.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -3.. -4.. -5.. -6.. -7.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 89/99

5.3.4.1.4 Ingen MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -8.518.398 186.976.347-1.291.718.897-395.86.983 Scenario B -59.775.18 256.787.928-197.136.197-41.15 Scenario C 18.689.461 31.718.388-558.239.697-76.277.283 4.. 2.. -2.. Scenarie A 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. 4.. 2.. Scenarie C 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-2.. -4.. -6.. -8.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 9/99

5.3.4.2 4 MUX på før 212 5.3.4.2.1 4 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 4 Antal MUX efter 212 4 max 5 for scenario B max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -1.7.289.329-975.34.448-1.842.921.697-1.275.183.825 Scenario B -287.93.518-34.114.234-735.912.197-352.643.317 Scenario C -29.438.877 19.816.225-1.291.718.897-493.78.516-1.. -2.. -3.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 91/99

5.3.4.2.2 3 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 3 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -382.91.15-172.48.443-1.842.921.697-799.293.415 Scenario B -233.96.93 35.354.922-735.912.197-311.488.68 Scenario C -155.442.289 89.285.381-1.291.718.897-452.625.268 1.. -1.. -2.. -3.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 92/99

5.3.4.2.3 2 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 2 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -328.913.517-12.579.287-1.842.921.697-758.138.167 Scenario B -179.91.341 14.824.78-735.912.197-27.332.82 Scenario C -11.445.7 158.754.538-1.291.718.897-411.47.2 Scenarie B 2.. 1.. -1.. -2.. -3.. -4.. -5.. -6.. -7.. -8.. -9.. 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219 Ref. 656745A/DTT(1.2) 93/99

5.3.4.2.4 1 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 1 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -274.916.928-33.11.131-1.842.921.697-716.982.919 Scenario B -125.913.753 174.293.235-735.912.197-229.177.572 Scenario C -47.449.112 228.223.694-1.291.718.897-37.314.772 4.. 2.. -2.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... Ref. 656745A/DTT(1.2) 94/99

5.3.4.2.5 Ingen MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 1 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 4 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -22.92.34 36.359.26-1.842.921.697-675.827.67 Scenario B -71.917.164 243.762.391-735.912.197-188.22.323 Scenario C 6.547.477 297.692.85-1.291.718.897-329.159.523 4.. 2.. -2.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... Ref. 656745A/DTT(1.2) 95/99

5.3.5 Alle tilgængelige MUX på nær 2, heraf 3 MUX på før 212 ingen ekstra MUX i 215 5.3.5.1 3 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 3 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -961.893.975-962.657.335-3.626.5.85-1.85.185.75 Scenario B -242.58.164-21.431.122-1.291.718.897-518.552.728 Scenario C -862.686.116-838.915.295-1.665.249.197-1.122.283.536-2.. -4.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 96/99

5.3.5.2 2 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 2 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -97.897.386-893.188.179-3.626.5.85-1.89.3.457 Scenario B -188.511.575 48.38.34-1.291.718.897-477.397.479 Scenario C -724.276.188-66.845.697-1.665.249.197-1.16.79.361 2.. -2.. -4.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 97/99

5.3.5.3 1 MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 1 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -853.9.798-823.719.23-3.626.5.85-1.767.875.28 Scenario B -134.514.987 117.57.191-1.291.718.897-436.242.231 Scenario C -184.31.33 33.845.866-1.665.249.197-65.237.878 2.. -2.. -4.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 98/99

5.3.5.4 Ingen MUX på efter 212 Udbudsbetingelser Antal MUX 215,1 eller 2 Antal MUX trukket fra 2 eller 1 for A B,, 1 eller 2 for B Antal MUX indtil 212 3 max 5 for scenario B Antal MUX efter 212 max 5 for scenario B resultat I II III Middel Scenario A -229.521.574-2.427.18-3.626.5.85-1.291.984.799 Scenario B -8.518.398 186.976.347-1.291.718.897-395.86.983 Scenario C -13.313.715 13.315.22-1.665.249.197-564.82.63 4.. 2.. -2.. Scenarie B 29 21 211 212 213 214 215 216 217 218 219-4.. -6.. -8.. -1... -1.2.. -1.4.. Ref. 656745A/DTT(1.2) 99/99