PRODUKTION 1 20 december 2016
PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015 med 3,8 mia. Nm 3. Den danske olieproduktion i 2015 var ca. 5 pct. mindre end forventet i prognosen. Forventningen til mængden af salgsgas i 2015 var 4,1 mia. Nm 3. Flere ikke-planlagte nedlukninger på bl.a. Tyra feltet fik konsekvenser for produktionen, særlig gasproduktionen. Tendensen med faldende produktion siden 2006 synes at fortsætte. Der har været fokus på forebyggende vedligehold og brøndvedligehold, og samtidig fortsatte udbygningen af Syd Arne feltet med en nordlig platform. Produktionen fra nye brønde fra både Syd Arnes nordlige platform og fra Tyra SE har været medvirkende til at dæmpe faldet i produktionen. Andelen af vand fra den samlede væskeproduktion steg i 2015 og er nu 80 pct. Mængden af produceret vand steg med 9,4 pct. i forhold til 2014. Af tekniske og sikkerhedshensyn benyttes flaring ved alle offshore platforme med behandlingsanlæg. Den totale mængde af flaring steg med godt 6 pct. fra 2014 til 2015. Udledning af CO 2 stammer fra afbrænding af gas og dieselolie og havde en svag stigning i 2015 i forhold til 2014. 2015 var det første hele år, hvor produktionen på Siri feltet og de tilhørende satellitfelter Nini og Cecilie ikke var påvirket væsentligt af reparationsarbejdet på tanken under Siri platformen. Der blev i hhv. 2009 og 2013 opdaget revner i tanken, hvilket medførte en længerevarende nedlukning af produktionen fra felterne. Produktionen fra felterne Nini og Cecilie blev genoptaget i januar 2014 med produktion direkte til tankskib, og i efteråret 2014 var produktionen fra alle tre felter, Siri, Nini og Cecilie tilbage i normal drift. Produktionen fra Siri, Nini og Cecilie er ca. 7 pct. mindre end forventet, pga. ikke planlagte nedlukninger. Den nordlige del af Syd Arne feltet er blevet videreudbygget i 2015 med en platform, hvor nye brønde kom i produktion i løbet af 2015. Boring af nye brønde herfra fortsætter i 2016. Produktionen fra Syd Arne feltet i 2015 var 1 mio. m 3 olie og 0,2 mia. Nm 3 salgsgas. Produktionen var en tredje del lavere end forventet. Årsagen er dels ikke planlagte nedlukninger og dels at idriftsættelsen af de nye brønde ikke er forløbet som forventet. Eneretsbevillingen (DUC) har haft produktion i Nordsøen siden 1972, og mange af deres installationer har nået en moden alder. Operatøren Mærsk Olie og Gas A/S har derfor igennem en årrække indført sommernedlukning af udvalgte felter. I denne periode udføres omfattende vedligeholdelsesarbejder og udskiftning af udstyr. Således blev der installeret ny rørledning til felterne Rolf, Roar og Valdemar i løbet af 2015. Olieproduktionen fra Eneretsbevillingen var 7,5 mio. m 3 olie, i overensstemmelse med prognosen, mens produktionen af salgsgas var 3,5 mia. Nm 3 ca. 4 pct. mindre end prognosen pga. ikke planlagte nedlukninger. Den første olie fra produktionen fra de nye boringer på Tyra SE platform B (TSB) blev modtaget i marts 2015. Den nye ubemandede platform blev installeret i 2014 og kan modtage produktion fra op til 16 nye brønde. På Svend feltet blev produktionen indstillet, og alle boringer blev lukket ultimo 2015. Svend feltets fremtid vurderes af bevillingshavere og myndigheder. En oversigt over produktionen fra hvert af de 19 producerende felter kan findes på Energistyrelsens hjemmeside sammen med årlige produktionstal. Opgørelsen af produktionen går tilbage til 1972, hvor produktionen i Danmark startede. 2
29 km til Nybro PRODUKTIONSANLÆG I NORDSØEN Olie/gas: Oliefelt Gasfelt Rørledninger: Olierørledning Gasrørledning Nini Flerfaserørledning 32 km Feltafgrænsning: Operatør Mærsk Operatør DONG 13 km Siri Operatør HESS Operatør Wintershall Trym Lulita Harald Cecilie Operatør Dana 24 km 20 km Hejre Svend 29 km 260 km Syd Arne 65 km 80 km 90 km 18 km Ravn Valdemar til Nybro A6 Roar Tyra 235 km 0 6 15' Rolf Dagmar 16 km Gorm Tyra SØ 27 km 19 km 26 km 33 km Skjold 330 km Halfdan NØ Halfdan Dan til Fredericia Nybro Fredericia til NOGAT Kraka Regnar Figur 1. Placering af produktionsanlæg i Nordsøen 2015 Alle Danmarks producerende felter er placeret i Nordsøen og ses af figuren sammen med de vigtigste rørledninger. Der er i alt 19 felter der er eller har været i produktion på nuværende tidspunkt, og indvindingen fra disse felter varetages af tre operatører; DONG E&P A/S, Hess Denmark ApS og Mærsk Olie og Gas A/S. Felterne Hejre og Ravn er under etablering, men endnu ikke i produktion. 3
PRODUKTIONEN I 2015 I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie svarende til 157.000 tønder/dag, hvilket er et fald på 5 pct. i forhold til i 2014. Den totale gasproduktion for 2015 var 4,5 mia. Nm 3. Heraf blev 3,8 mia. Nm 3 gas sendt til land som salgsgas, hvilket er samme størrelse som i 2014. Tendensen med faldende produktion siden 2006 synes at fortsætte. Det tidligere fald i produktionen skyldtes hovedsageligt, at de fleste felter har produceret størstedelen af den forventede indvindelige olie. Derudover kræver de aldrende felter mere vedligehold af brønde, rørledninger og platforme. Vedligeholdelsesarbejderne betyder ofte tabt eller forsinket produktion, da brønde og måske endda hele platforme skal lukkes, mens arbejderne pågår. 25 20 Olieproduktion mio. m 3 Gasproduktion, salgsgas mia. Nm 3 15 10 5 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Figur 2. Produktionen af olie og gas i perioden 1991-2015 4
TABEL 1. OLIE, PRODUKTION Tusinde kubikmeter DAN 90.999 4.241 3.549 2.979 2.474 2.260 2.045 1.794 1.592 111.933 GORM 56.040 1.053 924 923 713 593 543 425 451 61.665 SKJOLD 40.571 989 918 835 778 679 605 587 515 46.477 TYRA 24.214 551 415 856 744 626 521 501 462 28.890 ROLF 4.212 78 76 60 1 0 0 0 78 4.505 KRAKA 4.778 112 37 67 170 129 101 89 146 5.629 DAGMAR 1.005 0 0 0 0 0 0 0 0 1.005 REGNAR 930 0 0 0 0 0 0 0 0 930 VALDEMAR 4.335 1.268 1.410 909 817 844 777 762 637 11.759 ROAR 2.509 28 30 24 16 2 4 6 6 2.625 SVEND 6.301 278 195 190 145 171 183 160 136 7.759 HARALD 7.632 114 65 70 95 79 25 21 21 8.122 LULITA 833 47 24 36 36 32 17 26 18 1.069 HALFDAN 35.394 5.326 5.465 5.119 4.905 4.617 4.150 3.674 3.345 71.995 SIRI 10.383 598 326 286 161 238 131 94 200 12.417 SYD ARNE 17.784 1.139 1.164 1.066 1.004 803 700 1.023 1.030 25.713 TYRA SØ 2.852 429 374 225 165 148 98 91 118 4.500 CECILIE 863 66 38 33 39 33 17 10 23 1.122 NINI 3.192 355 159 544 569 475 268 336 299 6.197 I ALT 314.827 16.672 15.169 14.222 12.832 11.729 10.185 9.599 9.077 414.312 SELSKABSMÆSSIG FORDELING AF OLIEPRODUKTIONEN I 2015 Samlet har i alt 11 selskaber haft andel i produktionen fra de danske felter i 2015. DUC har den største andel af produktionen med 83 pct. af olieproduktionen og 91 pct. af gaseksporten. 25,8% 16,6% 9,9% 7,8% 30,5% 7,0% 1,5% 0,7% 0,2% Figur 3. Selskabsmæssig fordeling af olieproduktionen i 2015 30,5 25,8 16,6 9,9 7,8 7,0 1,5 0,7 0,2 < 0,0 < 0,0 < 0,0 pct. Shell Olie og Gasudvinding Danmark B.V. pct. A.P. Møller - Mærsk A/S pct. Nordsøfonden pct. Chevron Denmark pct. DONG E&P A/S pct. Hess Denmark ApS pct. DEA Deutsche Erdoel AG pct. DONG E&P (Siri) UK Limited pct. Danoil Exploration A/S pct. DONG E&P DK A/S pct. Noreco Petroleum Denmark A/S pct. Noreco Oil Denmark A/S 5
ANVENDELSE AF GASPRODUKTIONEN I 2015 var den samlede produktion af gas 4,5 mia. Nm 3. Af den samlede gasproduktion udgjorde salgsgassen ca. 84 pct. Den resterende del af gasproduktionen er enten reinjiceret i udvalgte felter til forbedring af indvindingen eller brugt som brændstof på platformene. En mindre del af gassen er afbrændt uden nyttiggørelse (flaring) af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager. Gas som brændstof udgjorde i 2015 13 pct. af gasproduktionen. Flaring udgjorde 2 pct. af gasproduktionen, mens 1 pct. blev re-injiceret på Siri. Årsagen til den generelle stigning i forbrug af brændstof frem til 2007 er dels en stigende produktion af olie og gas, dels ældningen af felterne. Årsagen til det markante fald fra 2008 er primært en effektiviseringsindsats fra operatørernes side. mia. Nm 3 14 12 Gasinjektion Afbrænding Brændstofsforbrug Salgsgas 10 8 6 4 2 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Figur 4. Anvendelse af gasproduktionen i perioden 1991-2015 6
TABEL 2. GAS, PRODUKTION Millioner normalkubikmeter DAN 21.531 467 364 360 327 330 416 408 361 24.564 GORM 15.231 119 109 99 67 52 60 36 46 15.819 SKJOLD 3.343 60 58 87 69 62 70 68 64 3.881 TYRA 81.468 3.130 2.007 1.664 1.320 1.404 1.618 1.474 1.217 95.302 ROLF 177 3 3 3 0 0 0 0 5 191 KRAKA 1.348 36 8 12 46 35 20 18 36 1.559 DAGMAR 158 0 0 0 0 0 0 0 0 158 REGNAR 63 0 0 0 0 0 0 0 0 63 VALDEMAR 1.808 593 510 791 579 515 368 343 291 5.798 ROAR 13.689 417 398 213 171 24 28 46 40 15.026 SVEND 740 24 16 27 24 27 20 16 15 909 HARALD 19.608 690 400 592 573 541 174 274 389 23.241 LULITA 537 30 15 18 20 19 11 18 11 679 HALFDAN 12.292 3.104 3.401 2.886 2.343 1.709 1.389 1.309 1.394 29.827 SIRI 1.058 63 44 67 48 48 35 13 63 1.439 SYD ARNE 4.425 225 271 248 238 194 167 238 307 6.313 TYRA SØ 5.426 889 939 911 626 610 306 201 248 10.156 CECILIE 62 4 2 2 3 3 1 6 3 86 NINI 236 26 12 76 57 40 22 35 25 529 I ALT 183.200 9.880 8.557 8.056 6.511 5.613 4.705 4.503 4.515 235.540 7
TABEL 3. GAS, EKSPORT AF DANSK PRODUCERET SALGSGAS Millioner normalkubikmeter TYRA ØST 111.537 6.666 5.551 6.228 4.807 3.739 2.808 3.164 3.106 147.606 SYD ARNE 3.824 167 212 199 180 130 108 182 243 5.245 TYRA VEST 7.325 2.032 1.560 715 648 994 1.066 467 437 15.244 I ALT 122.686 8.865 7.323 7.142 5.635 4.863 3.982 3.813 3.786 168.095 TABEL 4. GAS, BRÆNDSTOF* Millioner normalkubikmeter DAN 2.625 225 207 206 179 167 178 175 187 4.149 GORM 2.661 117 116 111 107 107 105 93 92 3.509 TYRA 3.802 233 219 208 188 171 150 149 150 5.270 DAGMAR 21 0 0 0 0 0 0 0 0 21 HARALD 102 7 4 8 16 17 12 15 17 198 SIRI 182 25 19 27 28 26 16 17 27 365 SYD ARNE 371 53 54 55 41 64 60 55 59 812 HALFDAN 137 38 39 36 62 76 77 76 74 614 I ALT 9.901 699 658 651 620 628 597 580 605 14.939 TABEL 5. GAS, AFBRÆNDING* Millioner normalkubikmeter DAN 2.024 25 17 12 13 13 14 15 18 2.150 GORM 1.756 41 19 12 14 15 18 22 22 1.920 TYRA 1.148 44 32 23 28 25 41 30 26 1.397 DAGMAR 135 0 0 0 0 0 0 0 0 135 HARALD 136 2 2 3 3 2 11 2 2 164 SIRI 221 7 4 58 6 4 3 4 5 312 SYD ARNE 234 7 7 6 11 5 3 5 11 289 HALFDAN 81 8 4 5 6 6 7 8 6 130 I ALT 5.736 132 85 119 81 71 97 85 90 6.496 TABEL 6. GAS, INJEKTION Millioner normalkubikmeter GORM 8.164 0 0 0 0 0 0 0 0 8.164 TYRA 35.760 119 451 89 94 0 0 0 0 36.513 SIRI 955 61 35 57 74 62 41 21 61 1.367 CECILIE 0 0 0 0 0 0 0 14 0 14 NINI 0 0 0 0 0 0 0 1 1 2 I ALT 44.879 180 486 146 168 62 41 36 62 46.060 * Indeholder bidrag fra Trym 8
VANDPRODUKTION OG VANDINJEKTION Vand produceres som et biprodukt i forbindelse med produktionen af olie og gas. Vandet kan både stamme fra naturlige vandzoner under reservoirerne samt fra den vandinjektion, som udføres for at fremme olieproduktionen. Andelen af vand i den samlede væskeproduktion for den danske del af Nordsøen stiger og er i 2015 nået op på 80 pct. Det kræver meget energi at håndtere disse store mængder produceret vand, der for visse ældre felter er helt oppe over 90 pct. Vandproduktionen er faldet i perioden fra 2008 til 2014. I 2015 steg vandproduktionen igen til 35,5 mio. Nm 3, hvilket svarer til en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2014. Det er primært på felterne Siri, Nini og Halfdan, at produktionen af vand er steget. Injektionen af vand er i 2015 steget med 9,9 pct. i forhold 2014. mio. m 3 60 50 Vandproduk on Vandinjek on 40 30 20 10 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Figur 5. Vandproduktion og vandinjektion i perioden 1991-2015 9
TABEL 7. VAND, PRODUKTION Tusinde kubikmeter DAN 81.343 13.946 12.889 12.111 11.059 10.468 11.207 11.494 12.297 176.814 GORM 54.523 3.976 4.737 4.904 4.654 3.897 3.658 2.833 3.525 86.707 SKJOLD 47.403 3.636 3.855 3.895 3.861 3.978 4.023 3.865 4.281 78.797 TYRA 37.543 3.103 2.677 1.980 1.811 1.516 2.063 1.678 1.677 54.048 ROLF 5.843 349 381 281 8 0 0 0 100 6.962 KRAKA 4.567 436 183 166 358 237 170 214 362 6.693 DAGMAR 3.914 13 0 0 0 0 0 0 0 3.927 REGNAR 4.064 0 0 0 0 0 0 0 0 4.064 VALDEMAR 3.933 925 812 1.207 1.026 893 916 873 642 11.227 ROAR 4.308 586 624 275 200 34 59 98 107 6.291 SVEND 10.356 1.022 804 664 585 685 712 650 561 16.039 HARALD 335 21 11 37 113 152 47 20 21 757 LULITA 311 91 49 65 73 86 48 76 42 841 HALFDAN 14.234 4.766 4.814 5.519 6.149 6.139 6.099 6.574 7.344 61.638 SIRI 18.755 2.686 1.778 2.868 2.593 2.879 1.481 943 2.917 36.900 SYD ARNE 8.021 2.174 2.285 2.068 1.883 2.317 2.198 2.369 2.655 25.970 TYRA SØ 2.795 602 716 568 485 440 235 286 284 6.411 CECILIE 2.219 456 266 317 452 390 179 138 271 4.688 NINI 2.235 660 522 195 330 297 166 376 627 5.408 I ALT 306.702 39.448 37.403 37.120 35.640 34.408 33.261 32.487 37.713 592.013 TABEL 8. VAND, INJEKTION Tusinde kubikmeter DAN 208.108 19.275 16.712 15.148 14.508 11.684 10.148 11.568 13.364 320.515 GORM 110.681 5.251 4.777 4.408 5.459 3.709 3.549 2.735 2.562 143.131 SKJOLD 97.192 4.989 5.285 4.155 4.374 5.093 4.956 4.624 5.063 135.731 HALFDAN 47.012 12.727 11.485 11.945 12.277 10.912 10.921 11.403 10.760 139.442 SIRI 25.920 2.695 1.692 2.692 3.201 3.020 1.592 1.788 2.930 45.530 SYD ARNE 31.993 4.279 3.872 3.427 3.240 4.104 3.660 3.368 3.281 61.224 CECILIE 413 42 97 47 221 35 0 0 0 855 NINI 2.825 883 501 1.558 1.365 1.151 549 575 1.679 11.086 I ALT 524.144 50.141 44.421 43.380 44.645 39.708 35.375 36.061 39.639 858.022 10
LUFTEMISSIONER Luftemissionerne består blandt andet af gasserne CO 2 (kuldioxid) og NOx (kvælstofilter). Udledninger af CO 2 til luften kommer fra afbrænding af gas og dieselolie. Ved produktion og transport af olie og gas forbruges betydelige energimængder. Det er desuden nødvendigt at afbrænde en del gas, der af sikkerhedsmæssige eller anlægstekniske grunde ikke kan nyttiggøres (flaring). Flaring sker på alle offshore platforme med behandlingsanlæg og er nødvendig af sikkerhedshensyn i de tilfælde, hvor anlæggene skal tømmes hurtigt for gas. Flaring af gas reguleres via undergrundsloven, mens udledningen af CO 2 (inklusive CO 2 fra flaring) er omfattet af CO 2 -kvoteloven. Størrelsen af udledningen fra det enkelte anlæg eller felt afhænger af produktionens størrelse samt anlægstekniske og naturgivne forhold. Energiforbrug pr. produceret ton olieækvivalent (t.o.e.) stiger, jo længere tid et felt har produceret. Dette skyldes bl.a., at produktionens vandandel stiger gennem et felts levetid. Med uændrede produktionsforhold medfører den stigende vandandel et stigende behov for brug af løftegas og eventuel injektion af vand for at bevare trykket i reservoiret. Begge dele er energikrævende. 1000 ton CO 2 2.500 Afbrænding Brændstof 2.000 1.500 1.000 500 0 2005 2006 *) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 *) Opgørelsen er fra 2006 baseret på verificerede CO 2 emissionsdata fra rapportering i henhold til CO 2 kvoteloven og indeholder CO 2 emission fra dieselforbrug på anlæggene. Figur 6. CO 2 -udledning fra produktionsanlæg i Nordsøen Den samlede udledning af CO 2 fra produktionsanlæggene i Nordsøen i 2015 udgjorde ca. 1,676 mio. ton CO 2, hvilket er en svag stigning fra 2014, men som fastholder den generelle trend med svagt faldende udledning gennem de seneste 10 år. 11
FLARING I 2015 var den samlede afbrænding uden nyttiggørelse 90 mio. Nm 3, hvilket er en stigning på godt 6 pct. i forhold til 2014. Mængden af flaret gas afhænger bl.a. af det enkelte anlægs opbygning og ikke af den mængde gas eller olie, der bliver produceret. Flaring er generelt faldet markant i de sidste 10 år pga. mere stabile driftsforhold på anlæggene, omlægninger af driften og fokus på energieffektivisering, såsom anvendelse af anlæg til genindvinding af flaregas på felterne Syd Arne og Siri. Der kan dog være stor variation i flaring fra år til år, hvilket ofte skyldes indfasning af nye felter og indkøring af nye anlæg. Derudover foretages der midlertidige nedlukninger af platforme, hvor det er nødvendigt at blæse trykket af og tømme rørledninger mellem felter for gas, der så brændes af. mio. Nm 3 200 180 160 140 120 100 Syd Arne Siri Halfdan Harald Dagmar Tyra Gorm Dan 80 60 40 20 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Figur 7. Afbrænding af gas uden nyttiggørelse (flaring) 12