1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø

2 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt Normann Nielsen - Mark Wallace 2. Danske aktiviteter 3. Miljøledelse 4. Miljøpåvirkninger 5. Miljødata 6. Målsætninger for 2011 Redaktion: Maersk Oil, april 2011 Grafisk design og produktion: almaco Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) MÅL Beskyttelse af medarbejdere, aktiver og de områder, hvor vi har aktiviteter Minimering af miljøpåvirkninger Anvendelse af international Best Practice på hele HSSE-området samt overholdelse af gældende lokal lovgivning Udvikling af en virksomhedskultur, der fremmer løbende forbedringer af HSSE-indsatsen Corporate Managers og Operating INDSATSOMRÅDER Unit Managers skal sikre, at denne Samtlige Maersk Oil-virksomheder forpligter sig til at: HSSE-politik videreformidles til Varetage HSSE-området som ethvert andet vigtigt forretningsområde samtlige medarbejdere og andre Begrænse HSSE-risici så meget, som det med rimelighed er praktisk muligt interessenter. via et lokalt ledelsessystem, der opfylder kravene i henhold til Maersk Oils Corporate Management System Løbende forbedre effektiviteten af det lokale ledelsessystem Jakob Thomasen Træffe samtlige rimelige foranstaltninger til forebyggelse af personskade, CEO, Maersk Oil helbredsproblemer, forurening og brud på sikkerheden med udgangspunkt i August 2010 en risikobaseret tilgang, der skal sikre funktionsdygtige aktiver, kontrol med arbejdet og et forsvarligt arbejdsmiljø Opstille og løbende revidere HSSE-målsætninger, -mål og -programmer Foretage åben rapportering vedr. opfyldelsen af HSSE-mål samt fokusere på løbende forbedringer Sikre det fornødne beredskab til imødegåelse af nødsituationer Stille en passende HSSE-uddannelse til rådighed for medarbejderne Motivere og belønne medarbejderne for en god HSSE-indsats Sikre, at entreprenører varetager HSSE-området i overensstemmelse med denne politik 2

3 Denne miljøstatusrapport giver et overblik over Maersk Oils miljøresultater i Nordsøen i Rapporten omhandler således de faktuelle udledninger af kemikalier, CO 2, olie og andre stoffer, ligesom den beskriver, hvordan Maersk Oil arbejder med at nedbringe sin miljøpåvirkning. Endelig er de fastlagte miljømålsætninger for 2011 beskrevet. Gennem årene har Maersk Oil udviklet sig fra at være en dansk operatør i den danske Nordsø til et internationalt olie- og gasselskab med en daglig produktion på op til tønder olie og 27 millioner kubikmeter naturgas. Maersk Oil har olieeller gasproduktion i den danske og engelske del af Nordsøen, Qatar, Algeriet, og Kasakhstan samt efterforskning i Angola, Norge, Brasilien og den amerikanske del af den Mexicanske Golf. Om Maersk Oil Maersk Oil blev stiftet i 1962, samme år som A.P. Møller fik tildelt koncessionen på efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Maersk Oil er en del af A.P. Møller Mærsk Gruppen. I Danmark varetages operationen af Maersk Oil på vegne af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et samarbejde mellem A.P. Møller - Mærsk (39 procent), Shell (46 procent) og Chevron (15 procent). Miljøstatusrapport

4 Forord af Kurt Normann Nielsen Den tragiske ulykke i den Mexicanske Golf i april 2010, der kostede 11 mennesker livet, understregede endnu engang, at sikkerhed er det vigtigste inden for offshore industrien. Ulykken fik hele industrien til at undersøge, hvordan man kan reducere de risici, der er forbundet med at operere på dybt vand og generelt offshore. Maersk Oil var ingen undtagelse, og vi iværksatte en omfattende intern undersøgelse, der pegede på 24 forbedringsforslag. Langt størstedelen af disse er implementeret, og de resterende vil blive det inden ny dybvandsoperation påbegyndes. For eksempel er risikovurderinger på alle nye brønde forbedret, de nødvendige sikkerhedsstandarder for brøndbarrierer er blevet forstærket, og der er kommet specifikationer for udstyr til brøndkontrol. Forbedringerne vil styrke vores sikkerhed yderligere, men det skal understreges, at de gæld- 4

5 forventer derfor også at være på forkant med de varslede skærpede regler i industrien. Vi hilser i øvrigt nye initiativer, der kan forbedre sikkerheden og miljøet, velkommen. Som industri og individuelt selskab har vi nemlig en forpligtelse til at udvinde olie og gas på en både effektiv, sikker og miljømæssigt forsvarlig måde. Det gør vi i dag, og fremadrettet vil vi forsat sikre dette via ny teknologi, videndeling og fokus. konkluderede Lloyd s Register, at vi har etableret de nødvendige værktøjer og processer for at kunne overholde de gældende regler. Rapporten peger også på nogle forbedringsforslag, som vi nu undersøger, hvordan kan implementeres. Det er afgørende for os, at myndigheder, samarbejdspartnere og befolkningen kan stole på vores miljømålinger, og at alle kan se, at vi arbejder målrettet på at reducere vores miljøpåvirkning. ende sikkerheds- og miljøregler i Danmark og resten af Nordsøen var og er blandt de skrappeste i industrien. Vores udgangspunkt er derfor bedre end andre steder i verden, og Maersk Oil I december 2010 rejste en række medier tvivl om, om Maersk Oil lever op til gældende dansk miljølovgivning. Det blev blandt andet hævdet, at vores olie-i-vand analyser og oliespildsrapporter bevidst var misvisende. Vi tog disse anklager meget alvorligt, og efter aftale med Miljøstyrelsen undersøgte vi de rejste anklagepunkter. Derudover bestilte Maersk Oil en uafhængig rapport af Lloyd s Register. Hverken den interne undersøgelse eller Lloyd s Registers rapport påviste systematisk svindel med vores oliespildsrapporter eller med olie-i-vand analyserne. Derimod Siden 2002 har vi således investeret 2 milliarder kroner i ny teknologi og forbedret vandbehandlingsudstyr i den danske del af Nordsøen, og alene i år investerer vi 100 millioner kroner. Resultatet af disse investeringer er en markant lavere miljøpåvirkning. Vi undersøger også muligheden for injektion af CO 2 i undergrunden en teknologi der både vil kunne øge udvindingen af olie og samtidig bidrage til reduktion af den globale CO 2 udledning. Kurt Normann Nielsen Chief Operating Officer, Maersk Oil Miljøstatusrapport

6 Forord af Mark Wallace Gennem 2010 har vi i den danske operation i Nordsøen haft et øget fokus på sikkerhed og miljø, hvilket har medført et fald i antallet af arbejdsulykker og en forbedring af miljøresultater. Dette er yderst vigtigt, da vores evne til at operere sikkert og miljømæssigt forsvarligt er væsentlige faktorer for at kunne virke som olieselskab. I det forgangne år har vi arbejdet på at udvikle og forbedre den måde, vi vurderer og reducerer påvirkninger af og risici for miljøet. Et resultat af dette arbejde har været certificeringen af vores miljøledelsessystem i henhold til den internationale standard for miljøledelse ISO Miljøledelsessystemet sikrer, at vi arbejder systematisk og målrettet på at reducere udledninger og andre miljøpåvirkninger gennem fastlæggelse af konkrete mål og handlingsplaner vedrørende reduktion af vores påvirkning af miljøet. Igen i år ønsker vi at indgå i en positiv dialog med Miljøministeren og Klima- og Energiministeren om udarbejdelse af frivillige aftaler omkring miljøet og forbedring af energieffektiviteten. Vi er ligeledes en aktiv part i udviklingen af nye descriptorer for EU s havmiljøstrategidirektiv. Konkrete resultater Vi kan nu se, hvordan disse aftaler har sat sit positive aftryk på vores miljøresultater i For eksempel har vi set tydelige forbedringer inden for kvaliteten af produceret vand. Kvaliteten bliver stadigt bedre, og det betyder mindre olie i det vand, der udledes. I 2010 reducerede vi indholdet af olie i det udledte vand fra 13 mg/l til mindre end 10 mg/l, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Dette har reduceret vores samlede olieudledning med 30 procent sammenlignet med Hvis forsøgene med reinjektion af produceret vand forløber tilfredsstillende på Dan feltet, vil vi udvide metoden og gøre reinjektion til en del af vores normale daglige drift 6

7 på platformen, i lighed med driften på Gorm og Skjold felterne. Et andet område, hvor vi har set tydelige forbedringer, er på gas-flaring, hvor der er opnået en reduktion på 20 procent sammenlignet med Nye projekter på Tyra vil i 2011 yderligere forbedre dette område. Derudover fortsætter vores arbejde med at reducere gas-flaring i hele den danske operation. Nordsøen er langt fra udtømt. Der er stadig masser af olie tilbage, som vi med ny teknologi og innovative løsninger vil søge at udvinde. Men det må gøres uden at kompromittere sikkerheden og miljøet. Det vil kræve fortsatte millioninvesteringer at udvinde mere olie på en bæredygtig måde, og som ansvarlig operatør er vi i Maersk Oil indstillet på dette. Mark Wallace Managing Director, Maersk Oil Danish Operation Miljøstatusrapport

8 8 2. danske a k t i v i t e t e r

9 Det meste af den producerede olie og gas fra Nordsøen stammer fra kridtformationer, som findes mellem og meter under havbunden. Formationerne består af mikroskopiske algerester og danner en struktur med typisk 20 til 40 procent hulrum disse hulrum består af, hvad man kalder porer, hvis størrelse og tæthed fortæller om vands og olies evne til at strømme igennem, såkaldt permeabilitet, og siden ind i produktionsbrønden. Porestrukturen i de danske felter i Nordsøen er meget kompleks og giver kridtet en usædvanlig lav permeabilitet, hvis man sammenligner den med de sandstensformationer, der er i mange andre felter i Nordsøen. For at kunne udvinde olie og gas fra kridtreservoirer med lav permeabilitet er man nødt til at stimulere brønden med kemikalier og/eller vand under højt tryk. Maersk Oils felter indeholder forskellige mængder og blandinger af olie og gas. Felterne Dan, Dagmar, Gorm, Halfdan, Kraka, Lulita, Regnar, Rolf, Skjold, Svend og Valdemar producerer hovedsageligt olie, mens Halfdan Nordøst, Tyra, Tyra Sydøst, Roar og Harald først og fremmest producerer gas med lidt olie/kondensat. De danske felter og offshoreinstallationer (platforme og rørledninger) er relativt små sammenlignet med de andre Nordsølandes. Faktisk er installationerne forbundet som ét anlæg, og al olie og gas eksporteres til land fra samme sted. Miljøstatusrapport

10 10 3. miljøledelse

11 I 2010 tog Maersk Oil beslutningen om, at det allerede eksisterende miljøledelsessystem skulle certificeres. Baggrunden for denne beslutning var, at Maersk Oil ønsker at arbejde mere systematisk med miljøledelse. Det betyder, at Maersk Oil nu har et miljøledelsessystem certificeret i henhold til miljøledelsesstandarden ISO 14001:2004. Det er Maersk Oil, som selv skal sætte sig sine mål for reduktionen af miljøpåvirkningen. Virksomheden skal sætte målbare, objektive mål, og resultaterne skal verificeres af tredjepart. Det er alle dele af operationen fra returaffald, CO 2 -emissioner og kemikalieforbruget på platformene til elforbruget på kontoret i land der skal arbejdes med. Maersk Oils danske operation er den eneste Maersk Oil afdeling, som også har inkluderet operationen i land i certificeringen. Miljøstatusrapport 2010 ISO ISO er en international standard, som forpligter virksomheder til at arbejde systematisk med miljøledelse. Det kan gøres ved, at man hele tiden laver løbende forbedringer. Der er krav om, at de væsentligste miljøpåvirkninger identificeres, og at der opstilles konkrete målbare mål og laves handlingsplaner for at nå målene. Det certificerede miljøledelsessystem virker derfor som styrende værktøj for indsatsen i dagligdagen. Miljøledelsessystemet bygger på den såkaldte miljøcirkel = Plan, do, check, act -procedure. Plan er at opstille målsætninger og processer Do er at gennemføre processerne Check er overvågningen og målingen af resultater Act skal igangsætte løbende forbedringer Act Plan Check Do 11

12 12 4. miljøpåvirkninger

13 Maersk Oil har implementeret et ISO certificeret miljøledelsessystem. Et sådant system forpligter til, at man identificerer sine væsentligste miljøpåvirkninger. Vi anvender avanceret teknologi og arbejdsprocesser, som sikrer, at vi har en energieffektiv produktion, og som giver mindst mulig påvirkning af miljøet. De miljøpåvirkninger, som vi har identificeret som de væsentligste, nævnes i det følgende. Kemikalier Produktionsstrømmen (den væske der hentes op fra undergrunden) fra felterne indeholder råolie, naturgas og vand, der separeres på vores platforme. For at forbedre separationsprocessen og beskytte vores anlæg mod tæring og bakterievækst tilsætter vi kemikalier til produktionsstrømmen. Nogle af disse kemikalier kommer Miljøstatusrapport 2010 ikke i kontakt med havmiljøet, mens andre bliver udledt i havet sammen med produceret vand fra feltet. Alle vores udledninger af vand og kemikalier til havmiljøet er reguleret af tilladelser fra myndighederne. Kemikalier opdeles i Danmark i henhold til OSPAR s anbefalinger i farverne rød, gul og grøn. De røde kemikalier giver anledning til bekymring på grund af flere miljøskadelige egenskaber og er den største risiko for miljøet, og de ønskes derfor udfaset. Udfordringen er imidlertid at afgøre, hvor stor en mængde af de mindre skadelige gule kemikalier der vil udgøre en lige så stor miljømæssig risiko, som en mindre mængde røde kemikalier. Denne problemstilling forventer de danske myndigheder, at den nye RBA-vurderingsmetode (RBA=Risked Based Approach) vil kunne give svaret på for den enkelte platform. Vurderingsmetoden er ved at blive udviklet i OSPAR og forventes færdig om 1 2 år. Drivhusgasser og CO 2 Det kræver energi at separere produktionsstrømmen, ligesom det kræver energi at transportere olie og gas fra feltet og ind til land. Da felterne er forskellige, kræver det også forskellige mængder energi fra platform til platform at producere olien og gassen. Dermed er det også forskelligt, hvor meget CO 2 den enkelte platform udleder. Hovedparten af den energi, vi bruger, producerer vi på platformene ved at afbrænde noget af den gas, vi har produceret i turbiner. En mindre del af gassen afbrændes også af sikkerhedshensyn, men det er også nødvendigt sikkerhedsmæssigt, når et anlæg skal startes efter delvist eller helt driftsstop. Afbrændingen foregår i særlige afbrændingstårne og kaldes for flaring. Ved flaring udledes der CO 2, NO X og SO X. Vi arbejder målrettet på at reducere afbrændingen yderligere ved blandt andet at udvikle og 13

14 afprøve en ny type flare gas recovery -system. Derudover er alle vores installationer designet til og bliver vedligeholdt for at holde udledninger til havet og emissioner til luften på så lavt et niveau som muligt og samtidig sikre en effektiv og miljøansvarlig produktion. Vores udledning af CO 2 reguleres af international lovgivning og det danske CO 2 -kvotesystem. I 2010 indførtes en NO X skat, som skal regulere NO X udledningen. I den forbindelse har Maersk Oil udarbejdet en overvågningsplan over NO X udledningen på alle felter. Reinjektion af produceret vand Ved at injicere vand i de modne oliefelter (Dan, Gorm, Halfdan og Skjold) har Maersk Oil formået at øge indvindingsgraden og dermed producere mere olie end forventet. Vandinjektionen opretholder trykket og skubber olien hen mod de producerende brønde, så den kan hentes op til overfladen. Størstedelen af det injicerede vand er havvand. 14 En stor del af den væske, der hentes op fra undergrunden, består af vand. Det er muligt visse steder at reinjicere dette vand sammen med havvand. På Gorm og Skjold felterne reinjiceres mere end 90 procent af det producerede vand efter rensning sammen med havvand. På Dan feltet foregår i øjeblikket et studie med en ny filterteknologi for at undersøge mulighederne for at reinjicere produceret vand her. Reinjektion af produceret vand giver dog en del udfordringer. Der sker en biologisk proces, der udvikler H 2 S (svovlbrinte), som er en giftig gasart, og der dannes kedelsten, som aflejres i rørføringer. Det er en kemisk reaktion, hvorved der udfældes mineraler i reservoiret, i injektions- og produktionsbrønde samt i rørledninger og anlæg. Olie i produceret vand Reinjektion af det producerede vand er ikke muligt på mange af vores felter. Vi renser derfor det producerede vand i vandbehandlingsanlæg på platformene, før det enten bliver ledt ud i havet eller reinjiceret igen. Vi overvåger nøje alle udledninger af vand, og koncentrationen af olie i vandet bliver målt, før det bliver ledt ud. Olieindholdet i vandet overholder Miljøstyrelsens grænseværdier, blandt andet fordi vi løbende optimerer vandbehandlingsanlæggene. Men indimellem sker mindre utilsigtede udledninger. Det er vores mål at undgå alle utilsigtede udledninger af olie.

15 Mængden af udledt olie kan reduceres ved at øge reinjektionen af produceret vand i reservoirerne eller ved at injicere produceret vand i andre undergrundsformationer. Det er tiltag som Maersk Oil ser på mulighederne for. Beskyttede naturtyper og arter Der lever havpattedyr som for eksempel marsvin omkring offshoreinstallationerne. Disse beskyttede arter overvåges rutinemæssigt for at vurdere, om offshoreaktiviteterne har en væsentlig indflydelse på deres levevilkår. Vi følger EUs habitatdirektiv for beskyttelse af naturtyper og dyrearter. Affald Maersk Oil opsamler alt affald og bringer det til land. Der anvendes kildesortering, og affald betragtes som en ressource. Maersk Oil bestræber sig på at øge andelen af genbrugt og brændt affald og nedbringe mængden af affald, som skal til deponi. Reinjektion af produceret vand Maersk Oil reinjicerer produceret vand i oliefelterne Gorm og Skjold for at øge trykket i undergrunden og dermed øge olieindvindingen. Reinjektion af produceret vand i felterne begyndte i 1992 og fortsætter stadig med stigende mængder af produceret vand og en mindre andel af havvand. Injektion af produceret vand har dog vist sig at være en udfordring i forhold til vedligeholdelse af udstyr og aflejringer, da det udvikler rust og kedelsten. Vi har i 1999 og 2006 lavet forsøg med at reinjicere produceret vand i Dan og Halfdan felterne. Desværre uden gode resultater. Vi konkluderede derfor, at det er nødvendigt at forbedre kvaliteten af det reinjicerede vand. I juni 2010 påbegyndte vi test af reinjektion af produceret vand i to vandinjektionsbrønde på Dan feltet. Testen har på nuværende tidspunkt været i gang i næsten 10 måneder og forventes at vare yderligere 3 måneder. I forbindelse hermed vil udviklingen af vandsammensætningen samt påvirkningen af injektiviteten i brøndene blive evalueret. Hvis testen falder positivt ud, vil der være basis for yderligere reinjektion af det producerede vand på Dan og Halfdan felterne. I februar 2011 blev en SemcoMem testunit sat i drift. Denne unit består af nogle keramiske filtre (CoMeTas filtre), som skal bidrage til rensning af vandet og dermed en forbedring af vandkvaliteten og fjernelse af faste stoffer fra det producerede vand. Det er endnu for tidligt at drage konklusioner fra denne test. Såfremt de to tests falder positivt ud, vil reinjektion af det producerede vand på Dan og Halfdan felterne samt brug af filterteknologien bidrage til en væsentlig reduktion af mængden af det producerede vand, som må udledes til havet. Miljøstatusrapport

16 5. miljødata n Gas (mil. tons olieækvivalent) n Olie (mil. tons) n Produceret vand (mil. tons) n Total væskeproduktion (gas, olie og vand i mil. tons) ,9 14,5 9,2 13,7 9,0 12,5 7,8 11,6 7,2 10,6 33,0 34,0 35,2 34,2 35,0 Figur 1: DUCs produktion af olie, gas og vand i perioden ,4 56,9 56,7 53,6 52,8 Produktion Felterne i Nordsøen er modne felter, hvilket betyder, at der er produceret fra disse i mange år. Som konsekvens af dette er produktionen af kulbrinter faldende, men produktionen af vand er stigende. Udviklingen i produktionen af kulbrinter og mængden af produceret vand i perioden 2006 til 2010 kan ses i figur 1, hvor også den totale produktion af olie, gas og vand (væskeproduktionen), der behandles på anlæggene, kan ses. Som det ses af figuren, er produktionen af olie og gas faldet henover årene en udvikling som man forventer fortsætter fremover som konsekvens af de modne felter, og af at der kun i begrænset omfang tilføres ny produktion. Ressourceudnyttelse Naturgas: I 2010 har vi produceret cirka 7,7 milliarder kubikmeter (Nm 3 ) naturgas. Cirka 90 procent af gassen er blevet eksporteret til land via rørledninger til salg, godt 7 procent er blevet brugt som energikilde på platformene, og cirka 16

17 1 procent er blevet reinjiceret i felterne. Den resterende procent af gassen er blevet afbrændt (flaret). Afbrænding foregår af sikkerhedsmæssige årsager, men målet er at begrænse afbrænding af gas mest muligt. n Salg - 90,6% n Reinjektion - 1,2% n Flaring - 0,7% n Energikilde - 7,5% Produceret vand: Produktionen i Nordsøen foregår ved, at platformene modtager en blanding af olie, gas og vand fra de producerende brønde. På platformene foregår en separationsproces, hvor olien, gassen og vandet skilles fra hinanden i et separationssystem bestående af flere processer. Vandet ledes herfra til vandbehandlingssystemerne, hvor vandet skilles fra olien og gassen typisk ved en kombination af separatorer, hydrocykloner og centrifuger. På nogle felter reinjiceres det producerede vand i feltet for at øge trykket. Dermed øges produktionen af olie og vand samtidig med, at udledningen af produceret vand mindskes. Miljøstatusrapport 2010 Figur 2: Udnyttelse af produceret naturgas. Der foregår ikke reinjektion af produceret vand på alle vores felter. For at reinjektion er muligt, skal en række faktorer være opfyldt. Disse faktorer er følgende: l Felternes individuelle fysiske egenskaber l Mængden af produceret vand l Indholdet af både naturligt forekommende komponenter og tilsatte komponenter i det producerede vand l Mulige rensningsmetoder for produceret vand Hvis det ikke er muligt at reinjicere det producerede vand, bliver det udledt i havet, efter det er blevet renset i vandbehandlingssystemerne. Det producerede vand renses, uanset om det reinjiceres eller udledes til havet. De årlige mængder af produceret vand, der reinjiceres i felterne eller udledes i havet, ses i figur 3. I øjeblikket reinjiceres ca. 28 procent af det producerede vand fra vores felter i Nordsøen. 17

18 n Reinjiceret produceret vand (mil. m 3 ) n Udledt produceret vand (mil. m 3 ) ,3 7,9 9,2 8,7 9,3 23,1 23,2 23,6 25,5 24,0 Figur 3: Mængden af produceret vand som blev udledt til havet eller reinjiceret i undergrunden i perioden Udledninger til havet Olie i produceret vand: Selvom vi løbende forbedrer vores rensningsmetoder, vil det producerede vand, uanset om det reinjiceres eller udledes til havet, stadig indeholde små rester af olie. I figur 4 ses den totale årlige udledning af olie i produceret vand der udledes til havet, opgjort i tons. Mængden af olien er reduceret med 40 procent mellem 2006 og Ifølge undersøgelser af havbunden har disse olierester minimal indflydelse på miljøet. Men det betyder ikke, at vi ikke har fokus på dette og gør, hvad der er teknisk og operationelt muligt for at minimere mængden, der udledes. Figur 5 viser den årlige gennemsnitlige koncentration af olie i det producerede vand i milligram per liter (mg/l). I perioden 2006 til 2010 reducerede vi oliekoncentrationen med mere end 40 procent, selvom mængden af udledt produceret vand er steget med 4 procent i samme periode. 18

19 Vi måler dagligt oliekoncentrationen i det udledte vand og laver løbende procesoptimering på rensningsprocesserne. I 2010 har det på flere platforme ikke været muligt fuldstændigt at overholde den fastsatte grænse på 30 mg/l som gennemsnitlig koncentration per måned; Gorm og Harald har været over grænsen i en måned, mens Skjold har haft 3 og Tyra har haft 7 måneder med overskridelser. Dette skyldes primært forstyrrelser ved opstart af produktion og hel eller delvis nedlukning af drift. Vi er aldrig tilfredse med ikke at nå vores mål, og vi bestræber os på, at det gennemsnitlige månedlige indhold af olie i udledt vand vil være under 30 mg/l ved samtlige udledningssteder gennem løbende optimering af processen, selvom den øgede mængde af produceret vand er en udfordring. På trods af overskridelserne har vi haft en positiv udvikling i både den totale mængde af udledt olie og oliekoncentrationen i produceret vand. n Total mængde af udledt olie (tons) Figur 4: Total årlig mængde af olie udledt med produceret vand i perioden n Oliekoncentration (mg/l) ,4 14,6 14,8 13,1 13,3 Figur 5: Årlig gennemsnitlig koncentration af olie i udledt produceret vand i perioden Miljøstatusrapport

20 20

21 Det skyldes, at vi løbende foretager store investeringer i øget vandbehandlingskapacitet og indførelse af bedre rensningsmetoder. På grund af modnede felter forventer vi, at mængden af produceret vand vil stige i den nærmeste fremtid. Derfor er der et behov for, at vi finder nye og bedre metoder til rensning af vandet. Desuden forsøger vi at finde flere felter, hvor reinjektion af det producerede vand kan finde sted. Kemikalier: For Maersk Oil er det med den nuværende teknologi ikke muligt at bore eller stimulere en brønd til at yde en optimal produktion, uden at der anvendes kemikalier. Kemikalierne bruges til en lang række formål i forbindelse med produktion, vedligeholdelse, miljø og sikkerhed. Vi anvender kemikalier i separationsprocessen, hvor olie, gas og vand bliver adskilt, og når olien og gassen transporteres til land gennem rørledninger. Det er også nødvendigt at beskytte vores Miljøstatusrapport 2010 Offshore kemikalier miljøvurderes efter Oslo-Paris Konventionens (OSPAR) retningslinjer og kategoriseres som enten røde, grønne, gule eller sorte. Røde kemikalier: Er kemikalier, der indeholder én eller flere komponenter, som kan være bioakkumulerende (har potentiale til at ophobes i levende organismer), giftige og/eller langsomt nedbrydelige. Efter 2008 udleder vi kun røde kemikalier, hvis der er væsentlige tekniske, sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager til det. I 2010 er der udledt mindre mængder af 2 røde produktionskemikalier. Grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ikke-miljøskadelige komponenter registreret på OSPARs PLONOR liste ( substances that Pose Little or NO Risk to the environment ). Gule kemikalier: Kemikalier, som hverken er røde eller grønne, kaldes gule kemikalier. Sorte kemikalier: Kemikalier, der indeholder en eller flere komponenter, som er registreret på OSPARs List of Chemicals for Priority Action. Ifølge OSPARs anbefalinger skal disse kemikalier være udfaset per 1. januar Maersk Oil har ikke anvendt sorte kemikalier i mange år. faciliteter mod rust og bakteriel vækst. Det gør vi også ved hjælp af kemikalier. Kemikalier, der udledes under normal operation, er underlagt en udledningstilladelse og rapporteres til myndighederne, når vi anvender og udleder dem. Inden vi tager kemikalier i brug, skal de evalueres i forhold til myndighedernes retningslinjer. De enkelte komponenter i et kemikalie evalueres særskilt, og det afgøres, om komponenten er bioakkumulerende, langsomt nedbrydelig og/ eller giftig. Maersk Oil kender ikke den præcise 21

22 n Grønne kemikalier (tons) n Gule kemikalier (tons) n Røde kemilkalier (tons) sammensætning af komponenterne i de enkelte kemikalier på grund af leverandørens konkurrencehensyn, men de enkelte leverandører oplyser den til myndighederne. De røde kemikalier er blevet kategoriseret som potentielt farlige for miljøet, hvis de udledes i havet, udelukkende på baggrund af deres naturlige egenskaber. Den reelle indvirkning på miljøet afhænger dog af, hvilken mængde der udledes. I 2009 udledte vi cirka 2 tons røde kemikalier til havet og i 2010 cirka 12 tons overvejende resin coated sand, som er en form for specialbearbejdet sand til stimulering, i henhold til aftale med Miljøstyrelsen. Figur 6: Den samlede mængde udledte kemikalier kategoriseret som henholdsvis gule, grønne og røde i perioden ) Udledning i 2009 er justeret i forhold til offentliggjorte tal i 2009 rapporten efter genberegning. Vi har i de senere år reduceret både brugen af og udledningen af røde kemikalier ved substitution, hvor det har været teknisk muligt. Denne reduktion er meget synlig i 2009 s resultat. Målsætningen er helt at undgå udledning af røde 22

23 kemikalier, så påvirkningen af miljøet reduceres til et minimum. n Grønne kemikalier - 87,2% n Gule kemikalier - 12,7% n Røde kemikalier - 0,1% Figur 6 viser udledning af kemikalier til havet i Mængden af udledte kemikalier afhænger af antallet af borede brønde og stimulering af disse i løbet af året. Boreaktiviteten kan være meget forskellig fra ét år til et andet. Vi borede 5 nye brønde i 2010 mod 12 brønde i 2009, hvilket er den direkte årsag til, at udledningen af kemikalier er faldet markant. Figur 7: Den procentvise fordeling af udledte kemikalier kategoriseret som henholdsvis grønne, gule og røde i Vi udledte i 2010 flere røde kemikalier end i Det skyldes, at vi i 2010 brugte en del resin coated sand til stimuleringsaktiviteter. På figur 7 ses det, at grønne komponenter udgjorde 87 procent af den totale mængde af udledte kemikalier i 2010, gule udgjorde næsten 13 procent, og røde 0,1 procent. Miljøstatusrapport

24 n Vandbaseret boremudder (1.000 m 3 ) n Borespåner (1.000 m 3 ) , , , ,02 25,7 63,1 73,0 103,0 89,6 89,6 Antal borede brønde Figur 8: Mængden af vandbaseret boremudder og tilhørende borespåner udledt til havet i forbindelse med DUCs boreaktiviteter i perioden Andre udledninger til havet: Når brønde bores, anvendes der boremudder. I Maersk Oil bruger vi primært vandbaseret boremudder, hvor basen er vand tilsat salt, glykol og kemikalier. Boremudder har flere funktioner og skal blandt andet: l Sikre, at der ikke sker ukontrolleret frigivelse af kulbrinter fra brønden (blow out) l Fungere som smøremiddel for borestrengen l Opbygge en membran, som sikrer, at borevæsken ikke forsvinder ud i reservoiret l Sikre en forsvarlig operation blandt andet ved at køle borekronen I overensstemmelse med gældende tilladelser og retningslinjer udledes det vandbaserede boremudder, efter brug, i havet. I forbindelse med udledningen af boremudder udledes også borespåner. Borespåner er rester af den formation, der er blevet udboret. Mængden af udledt boremudder og borespåner afhænger naturligvis af antallet af borede brønde per år samt længden af disse. Figur 8 viser mængden af udledt vandbaseret boremudder og borespåner. Det vandbaserede boremudder og borespåner kan indeholde spor af olie fra feltet. Vi overvåger nøje koncentrationen af olie, og hvis den gennemsnitlige koncentration af olie i mudderet eller borespånerne overstiger 2 procent, sendes mudder og spåner i land til behandling og bortskaffelse. I 2010 var den gennemsnitlige oliekoncentration i udledt boremudder og borespåner, ligesom i 2009, mindre end 1 procent i forhold til en grænseværdi på 2 procent. Vi har i 2010 udledt ca. 1,4 tons olie per 1000 meter reservoirsektion boret med vandbaseret boremudder. Den samlede udledte oliemængde i 24

25 2010 blev 4,3 tons. Vi har boret færre brønde i 2010 end i 2009, og derfor har vi udledt væsentligt mindre vandbaseret boremudder. Desuden er der i 2010 primært anvendt oliebaseret mudder, hvorfra der ikke sker udledning, da dette samles op og returne-res til land for bortskaffelse. Utilsigtede udledninger: Maersk Oils målsætning er at undgå alle utilsigtede udledninger af olie. Alligevel kan der af og til observeres en tynd oliefilm på havoverfladen i nærheden af platformene. Denne olie kan stamme fra produceret vand udledt i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer eller utilsigtede udledninger som resultat af lækager eller overløb fra drænvandssystemet. Spild er ikke tilladt, selvom mængden af olie er meget lille. Alle spild bliver derfor rapporteret til myndighederne. Antallet af spild er reduceret med mere end 30 procent fra 2009 til Mængden af utilsigtet olie er ligeledes halveret, hvilket vi er glade for. Da spild ikke er tilladt, er disse tal dog stadigvæk ikke tilfredsstillende, hvorfor der også i 2011 er fokus på reduktion af antal og mængde af de enkelte utilsigtede spild. Den årlige samlede mængde af utilsigtede olieudledninger er vist i figur 9. n Utilsigtede udledninger af olie (tons) n Utilsigtede udledninger af olie (antal) , , , , , Figur 9: Total årlig mængde af utilsigtede oliespild i perioden Miljøstatusrapport

26 n Total CO 2 -emission (mil. tons) kvotebelagt n Total CO 2 -emission (mil. tons) ikke kvotebelagt , , , , ,08 1,55 1,46 1,83 1,82 1,74 Figur 10: Den totale årlige CO 2 -emission fra DUCs anlæg i Nordsøen i perioden bestemt af det nationale CO 2 -kvotasystem, opgjort på både kvotebelagte og ikke kvotebelagte emissioner. Luftemissioner Emissioner til atmosfæren skyldes primært anvendelse af fossile brændstoffer til produktion af energi og afbrænding af gas af sikkerhedsmæssige hensyn. Emissionerne består af kultveilte (CO 2 ), nitrogen oxid (NO X ), metan (CH 4 ) og andre volatile organiske forbindelser (nmvoc) samt svovloxid (SO X ). CO 2 Emission af CO 2 stammer primært fra flaring og forbrænding af gas i gasturbiner og er underlagt det nationale CO 2 -kvotesystem. Den totale CO 2 -emission fra vores offshore aktiviteter kan ses i figur 10, fordelt på kvote- og ikke kvotebelagt emission. Vi har i år valgt også at opgøre den ikke kvotebelagte CO 2 -emission og beregnet dette 5 år tilbage. Den ikke kvotebelagte CO 2 -emission kommer fra afbrænding af diesel fra standby- og supplybåde samt mobile rigge. Det ses, at den kvotebelagte emission er faldet i 2010 i forhold til 2009, mens den ikke kvotebe- 26

27 n Gasbrændsel (produktionsplatforme) - 88,7% n Gasforbrænding (flaring) - 10,6% n Dieselforbrænding (produktionsplatforme) - 0,7% Figur 11: CO 2 -emission fra DUCs offshoreanlæg i lagte emission har været konstant i de sidste 5 år. Reduktionen skyldes hovedsageligt, at vi til stadighed har fokus på at reducere mængden af afbrændt gas. I 2010 har vi reduceret mængden med mere end 20 procent, og i dag afbrænder vi kun 0,7 procent af den producerede gas. Man kunne ellers forvente, at den totale CO 2 - emission fra vores offshore aktiviteter ville stige på grund af de modne og mere energikrævende felter. Men implementeringen af vores handlingsplan for en mere energieffektiv operation og et energiledelsessystem har tilsammen gjort, at vi over de sidste år har reduceret CO 2 -emissionen markant. Sammensætningen af CO 2 -emissioner i 2010 kan ses i figur 11. n CO 2 -emission per producerede kulbrinter n CO 2 -emission per produceret væske Figur 12: CO 2 -emission per producerede kulbrinter (tons/1.000 tons olieækvivalent) og CO 2 -emission per produceret væske (tons/1.000 tons olieækvivalent og produceret vand) i Miljøstatusrapport

28 28

29 CO 2 -emissioner måles også i forhold til mængden af produceret olie og gas og den totale væskeproduktion. Som det fremgår af figur 12, har der siden 2006 været en mindre stigning i CO 2 -emission per produceret enhed af kulbrinter. Det skyldes, at felterne modnes, og mængden af produceret vand stiger, mens mængden af olie og gas falder. Det kræver altså mere energi at producere den samme mængde olie og gas og dermed også en stigende udledning af CO 2 per enhed producerede kulbrinter. Figur 12 viser også, at hvis man tager stigningen i mængden af produceret vand i betragtning, er der sket en relativ reduktion af CO 2 -emissioner per enhed af væskeproduktion. Andre emissioner til atmosfæren: Der udledes også NO X, SO X, CH 4 og andre nmvoc er ved vores produktion af olie og gas. Emissionen af NO X og SO X stammer typisk fra energiforbrug af fossile brændstoffer og sikkerhedsafbrænding af gas. Emissioner af NO X og SO X kan bidrage til dannelsen af regnvand med en lav ph-værdi såkaldt syreregn afhængig af de atmosfæriske og klimatiske betingelser, hvorfor en opgørelse af disse emissioner er yderst relevant. I 2010 indførte den danske stat en skat på udledning af NO X. Dette har betydet en ikke ubetydelig økonomisk konsekvens for Maersk Oil. I 2010 har Maersk Oil forbedret metoderne til opsamling af data til NO X regnskabet og har hvor det er påkrævet offshore installeret målepunkter til måling af NO X i røggas. At der nu er faktuel måling af dele af NO X emissionen har bevirket et fald i det rapporterede emissionstal. CH 4 tilhører gruppen af VOC er. Metan er i denne rapport ikke inkluderet i opgørelse af nmvocemissioner, men separat i figur 14. Udledning af metan menes at bidrage til drivhuseffekten. Ufuldstændig forbrænding under afbrænding resulterer i frigivelse af nmvoc. n NO X (tons) n CH 4 (tons) n nmvoc (tons) n SO X (tons) Figur 13: Årlige emissioner af NO x, CH 4, nmvoc og SO x i perioden Miljøstatusrapport

30 n HCFC (tons) n HFC (tons) Visse andre nmvoc er betragtes som drivhusgasser, ligesom nogle nmvoc er reagerer i sol- færen gennem trykaflastningssystemet uden at blive forbrændt. Dette benævnes kold vent ,2 11,9 lys ved at danne ozon, som menes at have en skadelig effekt på den lavere del af atmos- Emissioner i forbindelse med nmvoc og CH 4 har , , , ,5 6,9 8,4 16,9 19,1 færen. Udledningen af metan og nmvoc stammer for 90 procents vedkommende fra sikkerhedsventilering af gas. For at eliminere risikoen for eksplosioner bruges naturgas til at opretholde trykket og iltfrie forhold på produktionsanlæggene. En del af gassen udledes direkte til atmos- fra 2005 til 2007 været beregnet ud fra OGPs standard emissionsfaktorer. Fra 2008 er emissionerne rapporteret i overensstemmelse med en metode, som er udarbejdet i samarbejde mellem brancheforeningen Danish Operators og Miljøstyrelsen. Som det ses har denne ændring haft stor betydning for niveauet på nmvocemissionerne. Figur 14: Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFC) og hydroflurokarboner (HFC-gas) på DUCs offshoreanlæg i Nordsøen i perioden

31 Den totale udledning af NO X, SO X, CH 4 og andre nmvoc er er vist i figur 13. Det skyldes en uopdaget lækage, som nu er repareret. Fra 2009 har vi reduceret afbrændingen af gas. Dette har resulteret i, at udledningen af SO X er faldet. Vi bruger ligeledes diesel med lave svovlkoncentrationer (0,05 procent). Ved utilsigtede spild udleder vi hydrokloroflurokarboner (HCFC-gasser). Udledning af HCFCgasser til atmosfæren kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget. Vi forsøger derfor at minimere brugen af dem. Vi bruger HCFC-gas som kølemiddel på nogle af vores platforme, for eksempel i forbindelse med behandling af gas fra brønde. I 2009 var det totale forbrug af HCFC-gasser i gaskøleanlæg cirka 8 tons. Det var en betydelig reduktion i forhold til I 2010 har vi desværre igen forøget udledningen. I 2010 var det totale forbrug af HFC-gasser i gaskøleanlæg 1,5 tons, hvilket er lidt mindre end de foregående år. Vi forventer at reducere vores forbrug og udledning af HFC-gas i takt med det forventede fald i produktion af gas. Enkelte HFC-gasser betragtes som drivhusgasser, men udledning af HFC-gas bidrager ikke til nedbrydning af ozonlaget. Ved udgangen af 2014 skal HCFC-gasser udfases, hvilket Maersk Oil arbejder hen imod. Forbruget af HCFC-gasser og HFC-gas kan ses i figur 14. Udledning fra olietransportsystemet: Olien fra Nordsøen bliver sendt via rørledning til en udskibningsterminal i Fredericia, hvor den bliver opbevaret i store lagertanke. Herfra bliver olien overført til Shell Danmarks olieraffinaderi i Fredericia eller tankskibe, som sejler olien til sit endelige bestemmelsessted. Terminalen drives af DONG Energy. I forbindelse med oplagring i Fredericia frigives der metan og nmvoc er. I 2009 blev der bygget Miljøstatusrapport

32 Alt affald både farligt og ikke-farligt bliver indsamlet og sorteret offshore og transporteret til land, hvor det bliver yderligere sorteret og derefter genbrugt, brændt eller deponeret. Affaldshåndtering og registrering af de forskellige affaldstyper sker i henhold til gældende lovgivning. Cirka 55 procent af det indsamlede affald er genbrugt i 2010, mens 44 procent er sendt til foret anlæg, der skulle reducere emissionen. Anlægget har kørt stabilt hele 2010, og emissionen er reduceret til mindre end 2000 ton per år. Affaldshåndtering I 2010 har vi indsamlet tons affald fra vores offshore aktiviteter. Det er en stigning på ca. 5 procent i forhold til n Genbrug (%) n Forbrænding (%) n Deponering (%) Figur 15: Andelen af genbrugt, forbrændt og deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter i perioden

33 brænding. Den sidste procent af affaldet deponeres. Det affald, som ender som deponi, er typisk svejseslagger, imprægneret træ, gipsplader og isoleringsmateriale. Der er på nuværende tidspunkt ikke anden mulig behandlingsmetode, men i fremtiden vil en reduktion af deponeret affald primært ske ved forbedret forbrændingsteknologi og evaluering af produkters levetid. Som det ses af tallene, er genbrugsprocenten faldet. Det er ikke tilfredsstillende, hvorfor der i 2011 er fokus på affald samt genanvendelse. Andelen af henholdsvis genbrugt, forbrændt eller deponeret affald er vist i figur 15. Cirka 52 procent af det indsamlede affald bestod af ikke-farligt affald. Fordelingen i 2010 er vist særskilt i figur 16. n Genbrug - 54,5% n Forbrænding - 44,3% n Deponering - 1,2% Figur 16: Andel i procent af genbrugt, forbrændt og deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter i Miljøstatusrapport

34 6. miljømålsætninger for 2011 Det er Maersk Oils mål at være Ecoefficient. Derfor arbejder vi på at eliminere eller minimere emissioner, udledninger af olie og kemikalier og nedbringe mængden af affald fra efterforsknings- og produktionsaktiviteterne. Derudover fortsætter vi samarbejdet med Miljøstyrelsen om offshore miljøpåvirkninger og med Energistyrelsen om energieffektivitet. Desuden er følgende specifikke målsætninger for 2011 fastsat: l Olie i produceret vand: At opretholde indholdet af olie i udledt vand på et månedligt gennemsnit på mindre end 30 mg/l per udledningssted og et årligt gennemsnit på 10 mg/l for alle installationer trods en højere belastning på vandbehandlingsanlæggene. Desuden vil vi fortsætte med at undersøge ny teknologi, efterhånden som den bliver tilgængelig og kommercielt bæredygtig. l Olie i produceret vand: At fuldføre test af muligheder for reinjektion af produceret vand i Dan feltet efter feltafprøvningen af den nye filterteknologi. det formål helt at undgå dem. Særligt i 2011 er målet mindre end 10 oliespild med en samlet udledningsmængde i havet på mindre end 1 m 3. l Boreaktiviteter: At identificere, evaluere og implementere miljørigtige metoder til oprensning af olieholdige borespåner på en sikker og miljørigtig måde, samt at evaluere nye typer boremudder med reduceret olieindhold. l Boreaktiviteter: At minimere udledningen af vandbaseret borevæske (VBM) ved hjælp af øget brug af centrifuger til at vedligeholde boremudderspecifikationerne. l Miljøledelse: Indarbejdelse af Risk Based Environmental Assessment (risikobaseret miljøvurdering) i vores miljøledelsessystem. Denne proces vil bidrage til vores forståelse af miljømæssige risici, der er forbundet med vores udledninger og sikre, at vi prioriterer reduktionen i områder med den højeste risiko. l Olie i produceret vand: At fortsætte undersøgelser af muligheder for injektion af renset produceret vand i andre undergrundsfomationer på et teknisk og økonomisk bæredygtigt grundlag. l Oliespild: At fortsætte bestræbelser på at reducere alle utilsigtede udledninger af olie med l Boreaktiviteter: Hvor relevant og praktisk muligt, inkludere miljøkrav ved udvælgelsen af vores kontraktorer og leverandører. l Boreaktiviteter: At foretage et fuldskala forsøg med Flo Pro vandbaseret borevæske, med det formål at evaluere om produktiviteten 34

35 kan forbedres og dermed reducere brug af stimuleringsvæske. l Kemikalier: At fortsætte bestræbelserne på at reducere udledningen af kemikalier hvor brug af alternative metoder eller kemikalier udgør en generel miljømæssig fordel, samt indføre risikobaseret miljøvurdering. l nmvoc: At reducere udledningen af nmvoc fra ventilationssystemer gennem forbedret driftspraksis. l NO X : Ved nyanskaffelser vælge nye turbiner med lav NO X teknologi. l CO 2 : At etablere forsøgsanlæg på Tyra til test af nyudviklet ventilarrangement til genindvinding af gas. l CO 2 : At fortsætte undersøgelserne af mulighederne for at udnytte indfanget CO 2 til at for- bedre udnyttelsen af oliereserver på energimæssig og økonomisk forsvarlig måde. Herunder undersøges også mulighederne for lagring af CO 2 i undergrunden (CCS). l CO 2 : Gennem igangværende arbejde og undersøgelse at forøge energieffektiviteten i udvinding af kulbrinter samt at fortsætte bestræbelserne på at reducere afbrænding på en sikker måde. For 2011 er målet at holde CO 2 -emissionen på samme niveau som l Affald: At fortsætte bestræbelserne på at øge andelen af genbrugt og forbrændt affald, da vi betragter affald som en ressource. Specielt for 2011 er vores mål at genbruge eller forbrænde over 97 procent af det samlede affald. l Afværgeforanstaltninger: Etablere nye forbedrede spildbakker og overdækning ved olietanke på vore lagre. DUC i Nordsøen Dagmar Rolf Olie/kondensat Gas Vand Gas/Olie/Vand Tyra Vest Gorm Valdemar Roar Svend Lulita Skjold Harald Tyra Øst Kraka Halfdan Tyra Sydøst Dan Regnar Oversigt over DUC felterne i Nordsøen. Der er 16 producerende felter, hvoraf 9 er bemandede Miljøstatusrapport

36 For yderligere information, spørgsmål eller kommentarer til rapporten kontakt venligst: Maersk Oil Esplanaden København K environment@maerskoil.com Tlf