Nordfrisland - Ejdersted - Ditmarsken - Stormarn En rejse til det vestlige Slesvig- Holsten fra tirsdag d. 14. til fredag d. 17. april 2015 Med to rejseledere, hhv. Anders Errboe og Erik Strange Petersen (rejsenummer E-10) Dag 1 / tirsdag den 14.4.2015 Kl. 7.30 Busafgang fra Fjellerup (opsamling ved Skanderborg station kl. 8.45) Ca. 11.00 Ca. 13.30 Ankomst til flækken Højer med det fortrinlige museum i Møllen. Derefter tur til digerne og frokost på marskgården Hohenwarte fra 1878 Kort efter at have krydset grænsen besøger vi det fine Emil Noldemuseum i Seebüll (se Nolde-maleri th). Herfra kører vi mod Husum langs marskkysten, med en afstikker ad dæmningen til øen Nordstrand, som sammen med den vestligere ø Pellworm og halligen Südfall udgør resterne af en langt større ø, der blev sønderdelt ved stormfloden de groote Mandränke i 1634. Endnu værre havde manddrukningen været i 1362, da hele den blomstrende handelsby Rungholt forsvandt for evigt i bølgerne. Ca. 18,30 slutter vi med aftensmad i Husum, hvor vi indlogerer vi os for de kommende to nætter. Overnatning på Hotel am Schlosspark, lige midt i centrum Dag 2 / onsdag den 15.4.2015 Kl. 9.00 Efter morgenmaden går vi formiddagstur i Husum, den grå by ved det grå hav, som dens berømteste søn, digteren Theodor Storm (1817-88) kaldte den. Denne charmerende fisker- og søfartsby opstod som afløseren,
da januarstormen havde udraderet Rungholt i 1362. Den rummer bl.a. fine pladser og huse, en C.F. Hansen-kirke, et hertugeligt slot og en hyggelig havn. Ca. 11.30 Ca. 15.00 Ca. 19.00 går turen til halvøen Ejdersted. Første stop bliver Rote Haubarg, som er en af de største og fineste, klassiske frisergårde med pyramideformet tag. Her spiser vi frokost, før vi kører til Tønning, havnebyen ved Ejderens munding, som frem til 1864 var tiltænkt rollen som den danske helstats vestvendte eksporthavneby, forbundet med Østersøen gennem den gamle Ejderkanal og i 1854 med en stikbane til den nyanlagte jernbane fra Flensborg til Rendsborg. Efter 1864 anlagde Danmark som bekendt Esbjerg i stedet for, og med den nye Kieler-Kanal mistede Tønning helt sin betydning i den preussiske provins Schleswig-Holstein. Men fra byens storhedstid er der bevaret et imponerende pakhus fra 1783. krydser vi Ejder-grænsen for at besøge det stridbare Ditmarsken, der frem til 1559 var en slags selvstændig bonderepublik, styret af de 48 s råd. På kirkegården i landsbyen Lunden finder vi de imponerende mausolæer, som de selvbevidste storbønder lod sig begrave i. På markedspladsen i Heide fremlagde rådet deres beslutninger for en folkeforsamling på op til 12.000. På vejen herfra til Ditmarskens oprindelige hovedby Meldorf passerer vi Hemmingstedt med et græsseligt mindesmærke for bøndernes nedsabling af kong Hans 12.000 ryttere i år 1500. På tilbagevejen fra Meldorf gør vi stop og spiser middag i Frederiksstad, som med kanaler og gavlhuse ligner et lille Amsterdam. Denne idylliske by blev anlagt i 1621 af hertugen af Gottorp som et religiøst fristed for især nederlandske og franske reformerte. Herfra er der 20 minutters kørsel til hotellet i Husum. Dag 3 / torsdag den 16.4.2015 Før kl. 10 Ca. kl. 11 har de morgenduelige mulighed for en supplerende gåtur i Husum, før vi booker ud fra hotellet og kører til det gamle landskab Stormarn, som nu er en del af Holsten når vi frem til og spiser frokost i - Itzehoe, en by med op til flere spændende historier. Den var besat af general Wallenstein i 1627, blev brændt af svenskerne 1657, var hjemsted for de holstenske stænderforsamlinger 1836-64 og garnision for det danske troppekontingent i den engelske besættelseszone af Tyskland efter 1945. Efter frokosten kører vi til byen Glückstadt, grundlagt af Christian IV i 1615 i forhåbning om, at den ville udkonkurrere Hamburg. Det lykkedes som bekendt ikke, men med en velbevaret byplan og smukke huse, er byen værd at gæste.
Nord om Hamburg går turen herfra til Ahrensburg, hvor vi skal besøge det smukke renaissanceslot, der har været hjemsted for mange af Danmarkshistoriens kendeste personer. Daniel Rantzau og Heinrich Scimmelmann er nok de mest berømte. Ca. kl. 18 Dagen slutter i Bad Bramstedt, hvor vi indlogerer os for nattet og spiser til aften. Her lå et herrehus, som den forelskede Christian IV i 1635 skænkede bondedatteren Vibeke Kruse. Det er dog kun det store porthus, der er bevaret. Overnatning på Hotel Wyndham Bad Bramstadt, Köhlerhof Dag 4 / fredag den 17.4.2015 Kl. 9.00 Efter morgenmaden booker vi ud fra hotellet og begynder dagen med at køre til Kluvensiek nord for Kiel, hvor vi finder en velbevaret sluseport ved den gamle Ejderkanal fra 1780 erne. Derfra er der få kilometer til landsbyen Sehested med et stort monument for den danske hærs sidste fortjenstfulde sejr over de svenske tropper i december 1813 som dog ikke var tilstrækkelig til at afværge tabet af Norge ved freden i Kiel en måned senere. Herfra er der kun kort til Rendsborg, det danske monarkis stærke fæstningsby ved Ejdergrænsen mellem hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Fæstningen, som prinsen af Nør kuppede sig til i marts 1848 ved udbruddet af den treårige, blodige borgerkrig mellem dansksindede og tysksindede indbyggere i Helstaten Ca. 12.00 Ca. 14.30 kører vi til Eckernförde, hvor vi spiser frokost og kigger lidt på den kønne by - og specielt på den imponerende Sct. Johannes-Kirke. finder vi ind til motorvejen og kører hjemad med stop ved en grænsekiosk Ret til forbedringer i programmet forbeholdes. PRAKTISKE OPLYSNINGER Pris pr. person: kr. 4.600 Tillæg for enkeltværelse: kr. 600 Inkluderet i prisen: Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren chauffør Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad privat bad/toilet
Fuld pension (dog eksl. drikkevarer) Entréer til de nævnte museer og andre udstillingssteder Rejseledere: Anders Errboe og universitetslektor emeritus Erik Strange Petersen Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden Ikke inkluderet i prisen: Drikkevarer ved måltider ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt Øvrige måltider * Der tages forbehold for større uventede prisændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Prisen er baseret på min. 20 deltagere. Rejseleder Erik Strange Petersen Lektor emeritus i Historie ved Aarhus Universitet. Født i Aarhus 1944, student fra Marselisborg Gymnasium 1963, cand.phil. i Historie ved Aarhus Universitet i 1971 og ansat samme sted 1972. Blandt anden beskæftigelse kan nævnes: violinist i Harmoniorkestret Kærne 1964-71 og arkivarvikar ved Landsarkivet for de Sønderjyske Landsdele 1965-67. Har undervisningsmæssigt og forskningsmæssigt især beskæftiget sig med dansk og sønderjysk historie i det 19. og 20. århundrede, ikke mindst socialpolitiske, arbejderhistoriske og lokalhistoriske emner. Rejseleder Anders Errboe Anders Errboe er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium, men har altid haft en passion for historie. Som amatørhistoriker har han holdt mange foredrag og har skrevet bøger og artikler i historiske tidsskrifter. Musikerkarrieren førte vidt omkring, især i det nordiske område. Ven- og bekendtskaber fra disse turnéer var udgangspunktet for at lave kulturrejser. Gennem 35 år har han rejst jævnligt til Færøerne og til naboerne i Nordatlanten. Siden er også Balkan og Cuba blevet genstand for hans store interesse. Gennem de seneste ti år har rejselederjobbet langsomt vundet over scenen. Men mikrofonen i bussen har han endnu, og han har mange gode historier at fortælle. Kort om KulturRetur A/S Virksomheden ejes af K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen. K. Torben Rasmussen litteraturhistoriker fra Århus Universitet, direktør for Nordens hus i Reykjavik (1994-98), leder af Århus Kunstakademi (2000-2004), og forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag). Er en hyppig anvendt foredragsholder. Siden 2004 har han arbejdet professionelt med at arrangere rejser
(udførligt C.V. sendes gerne) Carl Erik Skovgaard Sørensen er islandsk konsul i Århus, advokat og partner i advokatfirmaet DELACOURDANIA i Århus/København. Han bistår med idéer, inputs og kontakter bl.a. ved planlægning af erhvervsrelaterede rejser og ture KulturRetur A/S arrangerer rejser til mange forskellige destinationer, se mere på www.kulturretur.dk og www.team-island.dk