Baggrunden, krigen, resultatet

Transkript

1 Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN ISBN Thomas Meloni Rønn

2 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni 2008 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Tegninger: Thierry Capezzone Redaktør: Lars Groth Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Billeder: Forside og side 15 (Wilhelm Rosenstrand: Ottende Brigades angreb ved Dybbøl), s. 17 (Jørgen Valentin Sonne: Stormen på Dybbøl ) og s. 31 (Christian Mølsted: Ombord på Fregatten Niels Juel under Slaget ved Helgoland): Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Side 5 (Friedrich Carl Gröger: Christian d. 8.), s. 6 (Johan Vilhem Gertner: Frederik 7.), s. 12, s. 13 (Niels Simonsen: Tilbagetoget fra Dannevirke ), s. 8 (Otto Bache: Christian d. 9. s besøg i skanse II på Dybbøl), s. 24, s. 32 (Johan Carl Neumann: Det østrigske flagskib Schwartzenberg brænder under Slaget ved Helgoland) og s. 33: Thomas Meloni Rønn Side (Wilhelm Camphausen: Der Übergang nach Alsen): Deutsches Historisches Museum, Berlin Side 28: Lars Groth Kort: Thomas Meloni Rønn Layout og DTP: Bay & Bjørnstrøm Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN: Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej Odense SØ post@meloni.dk Indholdsfortegnelse Jeg går hellere...3 Baggrunden for krigen...4 De to hære...8 De første træfninger Dannevirke rømmes Sankelmark I stilling på Dybbøl Banke og Fredericia Stormen på Dybbøl 18. april Sådan oplevede de stormen Skanserne på Dybbøl Fredsforhandlinger i London Als tages Søkrigen Krigens resultat... 33

3 Jeg går hellere Baggrunden, krigen, resultatet Preusserne angriber ved Mysunde. Jeg går hellere skridt frem end 100 tilbage under sådan en beskydning! Sådan berettede en preussisk menig soldat fra mødet med de danske soldater i skanserne ved Mysunde den 2. februar Soldaten havde taget del i en af de første egentlige kamphandlinger i krigen Den krig, som Danmark tabte, dels på slagmarken, dels, og ikke mindst, på skrivebordene i ministerierne i København og ved de forskellige fredsforhandlinger. Da preusserne endelig blæste til tilbagetog ved Mysunde, havde de preussiske soldater ligget trykket flere timer mod den stivfrosne jord i håb om at undgå kuglerne fra geværer og kanoner, der hoppede rundt som gummibolde på den hårde, frosne jord. Man kunne da, via de mange klageskrig og råb på hjælp, konstatere, at de danske kugler nåede deres mål. Men der var ingen mulighed for hjælp. Enhver var sig selv nærmest i øjeblikket. Det gjaldt blot om at komme ud af helvedet med livet i behold. Det kom ikke kun til at gælde for soldaterne i krigen, men i høj grad også for Danmark. Man var gået dumdristig ind i en krig, der kom til at handle om landets overlevelse. Alt dette vidste man ikke her den 2. februar 1864, hvor krigen blot var to dage gammel. Træfningen ved Mysunde højnede moralen betydeligt hos de danske soldater, men generalstaben havde dybe panderynker, og det var der en god grund til. For at finde årsagen til pande rynkerne er vi nødt til at hoppe nogle år tilbage i tiden. 3

4 Historisk Bibliotek Hertugdømmerne Baggrunden for krigen I 1203 fik Valdemar Sejr hertugdømmet Holsten tildelt. Hermed blev Danmark udvidet syd for Ejderen, der indtil da havde markeret grænsen for det danske rige. Nord for Ejderen lå Slesvig der i 1375 fik status som hertugdømme. Den danske konge var hertug i begge hertugdømmer, men de blev formelt styret som en selvstændig del af den danske konges rige. I 1460 havde kong Christian d. 1. lovet aldrig at dele de to hertugdømmer. Det var dette løfte, der blev problemet i , hvor man forsøgte at lave en forfatning for Danmark og Slesvig, men uden Holsten. Ribe Viborg KONGERIGET DANMARK Fredericia SLESVIG Flensborg Slesvig Hamborg Århus Sønderborg HOLSTEN Odense LAUEN- BORG Danmark og Hertugdømmerne København I 1864 blev det område, som den danske konge regerede over, kaldt Helstaten. Det bestod udover kongeriget Danmark af hertug dømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Dertil kom kolonierne Grønland, Færøerne, Island og Dansk Vestindien. Sådan havde situationen været siden 1815, hvor Danmark som følge af sin deltagelse i Napoleons-krigene på fransk side, havde måtte afstå Norge til Sverige og til gengæld fået det lille hertugdømme Lauenborg. For at gøre det endnu mere indviklet blev de forskellige dele af landet regeret forskelligt, og der var sågar told på visse varer, der krydsede grænsen mellem hertugdømmerne og kongeriget. I Slesvig og Holsten regerede den danske konge som enevældig hertug. 4

5 1864 Baggrunden, krigen, resultatet De danske konger fra 1448 til idag Danske soldater på øvelse. I Danmark som konstitueret monark. Det havde han været siden vedtagelsen af grundloven i Dengang havde indførelsen af folkestyret i Danmark kastet hele riget ud i en borgerkrig, hvor kongeriget til sidst havde vundet over hertugdømmerne. Det havde dog ikke bedret situationen mellem de forskellige dele af landet. Tværtimod! Siden krigen havde man fra København ført en fast linje til fordel for de dansksindede i hertugdømmerne. Slesvig og Holsten var nemlig ikke kun befolket af danskere. Slesvig var fra gammel tid et dansk hertugdømme og strakte sig fra Kongeåen ned til Ejderen, hvor den gamle danske fæstning Dannevirke markerede grænsen mellem det danske og det tyske. Syd for Ejderen lå hertugdømmet Holsten, der var et tysk hertugdømme. Det strakte sig ned til Hamburg. Holsten var overvejende tysk og var endvidere medlem af Det tyske Forbund. Det tyske Forbund var en slags forløber for Tyskland. I Slesvig var flertallet danskere mod nord, men kom man syd for Flensborg, var der flere tyskere end danskere. For at gøre en meget lang og indviklet historie kort, var de to områder på et tidspunkt kommet under herredømme af en hertug i stedet for den danske konge. Den danske konge var dog igen blevet herre Christian d Hans Christian d Frederik d Interregnum Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Christian d Frederik d Margrethe d. 2. 5