Revideret september 2014 Sektion vedr. Heste Den Danske Dyrlægeforening Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Tlf. 3871 0888, mail ddd@ddd.dk
Syn og skøn - vejledning Syn- og skønsmanden (i det følgende dyrlægen) Dyrlægens opgave er at bistå retten i en sag med besvarelse af de veterinærfaglige spørgsmål som stilles i et skønstema. En skønssag indeholder følgende hovedelementer ud over punkt A, som er en kort beskrivelse af dyrlægens opgaver: A) Dyrlægens opgave B) Udmeldelse og forberedelse af sagen C) Syn- og skønsforretningen D) Syn- og skønserklæringen E) Retssagen Overslag Pr. 1. juli 2014 er retsplejelovens kapitel 19. blevet revideret, hvorfor der er nye regler vedrørende dyrlægens omkostninger. Når dyrlægen har modtaget spørgeskemaet, skal dyrlægen til retten fremsende et overslag over omkostningerne ved syn og skøn og omkostningerne ved møde i retten, samt oplysning om hvornår skønsrapport kan forventes at foreligge. Herefter har parterne mulighed for at udtale sig, inden dyrlægen bliver endelig udpeget i sagen. A. Dyrlægens opgave Dyrlægen er rettens hjælper og skal som neutral ekspert afgive en erklæring om sagens veterinærfaglige forhold til brug for retten. Dyrlægens opgave er begrænset til, på grundlag af en besigtigelse og en gennemgang af sagen, at udøve en veterinærfaglig bedømmelse et skøn til brug for rettens og parternes forståelse af sagens konkrete veterinærfaglige forhold. 2
Dyrlægen bør kun udtale sig rent veterinærfagligt. Dyrlægen bør undlade at udtale sig om juridiske spørgsmål, såsom skyld/ansvar, Juridiske spørgsmål bør håndteres af parternes advokat, og der bør henvises til advokat med erfaring i hestesager. B. Udmeldelse og forberedelse af sagen. Som grundlag for syn- og skønsopgaven skal altid foreligge et udmeldelsesdekret fra vedkommende ret. Dyrlægen bør ikke gå i gang med selve opgaven før udmeldelsen foreligger, idet der ikke er nogen betalingsforpligtelse for parterne, før dyrlægen har modtaget udmeldelsen. Dyrlægen har som udgangspunkt pligt til at udføre syn- og skønsforretningen (jf. Retsplejeloven 198). Ifølge samme regel er der mulighed for at dyrlægen kan frasige sig opgaven, hvis den er forbundet med stort besvær eller ulempe. Ligeledes kan dyrlæger, der er fyldt 65 år eller bor uden for vedkommende rets embedsområde frasige sig opgaven. Hvis Dyrlægen er eller bliver inhabil, f.eks. fordi dyrlægen selv er part i sagen har særlig interesse i sagens udfald er nært beslægtet/besvogret med en af parterne tidligere har undersøgt og udtalt sig om sagens genstand har en kollega på samme klinik, der har haft med hesten at gøre skal dyrlægen frasige sig opgaven. Yderligere må dyrlægen ikke være økonomisk involveret med nogen af parterne inkl. advokaterne. Kontakten til dyrlægen kan foregår på flere måder. 3
Parterne vil via den ene advokat henvende sig direkte til en dyrlæge. Parterne kan også via den ene advokat henvende sig til DDD og få SvH til at udpege/foreslå en egnet dyrlæge. Retten kan i sjældne tilfælde henvende sig direkte til en syn- og skønsmand. Dyrlægen bestemmer tid og sted for syn- og skønsforretningen og indkalder parterne og deres advokater med et enslydende brev, hvor alle parter er påført. Det skal sikres, at parterne har modtaget underretningen, enten ved skriftlig bekræftelse fra pågældende eller ved forkyndelse efter retsplejelovens regler herom. Brevet bør som minimum indeholde følgende punkter: Klar identifikation af sagen Reference til udmeldelsen Oplistning af dokumenter i dyrlægens besiddelse Forslag til mødetidspunkter Anmodning om at skønsrekvirenten oplyser det nøjagtige mødested og sørger for passende mødefaciliteter Dyrlægen sætter selv, så vidt muligt, på forhånd sine krav til udførelsen af undersøgelsen. (F.eks. sted, tid, antal undersøgelser, supplerende diagnostik). Undersøgelsen bør udføres med hensyn til a) Fysiske rammer (Klinik) og 2) Krav til hestens sundhedstilstand (Beskæring, træningstilstand, etc.). Dyrlægens optræden bør være: Neutral Grundig og omhyggelig Rolig og tillidsvækkende 4
Forklarende og kommunikerende i et passende omfang, således at alle parter forstår, hvad der tales om Dyrlægens opgave er alene at besvare de stillede veterinærfaglige spørgsmål. Derfor skal dyrlægen være påpasselig med udtalelser og undgå at forhåndstilkendegive sin egen opfattelse samt undgå at mægle mellem parterne. Dyrlægen indstiller skriftligt til sagens parter, hvordan han agter at gennemføre undersøgelsen. C. Syn og skønsforretningen. Syn- og skønsforretningen indledes med konstatering af, hvem der er mødt under forretningen og, hvorledes eventuelle udeblevne parter har fået underretning om dens foretagelse. Endelig bør syn- og skønstemaet gennemgås, således at hele syn- og skønstemaet er fastlagt. Eventuelle uklare spørgsmål kan præciseres. Dyrlægen skal afholde sig fra at stille nye spørgsmål, da dette, utilsigtet, kan komme til at støtte/skade en parts sag. Supplerende spørgsmål kan tilføjes, hvis begge parter og/eller deres advokater er til stede. Sikker identifikation af hesten før undersøgelsen er afgørende Dyrlægen bør gennemføre en problemorienteret undersøgelse med baggrund i syn- og skønstemaet med en stillingtagen til faktiske, men aldrig til juridiske forhold. Dyrlægen bør overveje, om besvarelse af syn- og skønstemaet er muligt, hvis der observeres interfererende lidelse (f.eks. halthed på et andet ben). 5
Undersøgelsen bør gennemføres kun med relevante deltagere tilstede (parter, advokater). Parterne har ret til at være til stede, men det er ikke et krav. Syn og skøn kan i visse tilfælde udføres på billed- eller præparatmateriale. Ultrasonografisk, endoskopisk og arthroskopisk billedmateriale kan dog sjældent stå alene som vurderingsgrundlag. Videosekvenser frarådes som eneste vurderingsgrundlag. Hvis der anvendes billedmateriale, videoklip eller lignende, beskrives de begrænsninger dette indebærer. Den problemorienterede undersøgelse kan eksempelvis inkluderer ridning, kørsel, diagnostiske analgesier samt udfærdigelse af relevant supplerende billedmateriale, præparatudfærdigelse, klinisk/kemiske undersøgelser etc. Det henstilles at man på undersøgelsestidspunktet afstår fra at konkludere både foreløbigt og endeligt. Al konklusion foregår via syn- og skønserklæringen. Dyrlægen deltager aldrig i behandlingsmæssige tiltag. Klinisk undersøgelsesmetodik, konklusiv diagnostik samt tilbagedatering af fund bør kunne begrundes i og refereres til relevant veterinærvidenskabelig litteratur. D. Syn- og skønserklæringen. Syn- og skønserklæringen skal indeholde: tid og sted for forretningen hvem der var mødt hvorledes eventuelle udeblevne parter har fået underretning om dens foretagelse hvilke sagsakter syn- og skønsmanden har modtaget til brug for syn- og skønsforretningen 6
en omhyggelig beskrivelse af undersøgelsens forløb, de stillede spørgsmål samt svarene heraf. Sikker identifikation af hesten er afgørende. Der laves en grundig beskrivelse af anamnese, forudsætninger for undersøgelsen samt relevant materiale. Der laves en statusbeskrivelse uden forensisk konklusion som resultat af den generelle kliniske undersøgelse. Der svares på syn- og skønstemaet. Spørgsmålene indskrives fortløbende i syn- og skønserklæringen med svar og konklusion under hvert enkelt spørgsmål. Syn- og skønserklæringen stiles til retten, dateres, underskrives og sendes til retten sammen med behørigt specificeret og dokumenteret forslag til afregning for syn- og skønsopgaven. Kopier af syn og skønserklæringen samt afregningsforslag sendes til parternes advokater. En syn- og skønserklæring bør kun indeholde en rent veterinærfaglig vurdering. Ikke umiddelbart reproducerbare undersøgelser bør understøttes af en videooptagelse (Fx endoskopi, ultrasonografi, arthroskopi). E. Retssagen. Dyrlægen bør holde sig til syn- og skønstemaet også i retten. Han kan dog med rettens tilladelse besvare yderligere spørgsmål. Generelt må det anses for overflødigt, at dyrlægen møder i retten, da han allerede har svaret på spørgetemaet. 7
I en del sager indkaldes/afhjelmes dyrlægen alligevel under vidneansvar til besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål. Dyrlægen kan få godtgørelse for afhjemlingen i retten, herunder honorar efter timeforbrug som sagkyndigt vidne samt transport. Retsplejeloven Reglerne om syn og skøn findes i retsplejelovens kapitel 19, 196 211 samt i kapitel 32 343. 8