KIRKENYT PADESØ SOGN 13. årgang Vinteren 2010/2011 Nr. 1 Jul i Padesø Kirke
FARVEL TIL PADESØ KIRKEDISTRIKT GODDAG TIL PADESØ SOGN Det var med stor undren, at menighedsrådet oplevede, at Padesø Kirkedistrikt efter en lovændring blev omdannet til Padesø Sogn og således blev en del af Hårslev-Padesø Pastorat, der ikke mere har tilknytning til de fire øvrige sogne. Da vi i august måned fik meddelelsen om ændringen, kontaktede menighedsrådet omgående biskop Kresten Drejergaard, og vi havde et møde om sagen. Menighedsrådet ansøgte derefter ministeriet om dispensation fra dele af loven, og venter stadig på svar. Men den overordnede afgørelse var truffet, og pr. 1. oktober 2010 blev Padesø Kirkedistrikt til Padesø Sogn. Menighedsrådet har været helt uden for indflydelse er end ikke blevet hørt. Vi har intet kunne gøre. Den nye lov er diktat fra kirkeministeriet, og ministeriets begrundelse er, at det administrativt er for besværligt med kirkedi - strikter. Sådan!! Det meget korte varsel fra vi blev underrettet og til den nye lov trådte i kraft pr. 1. oktober har gjort, at menighedsrådet ikke har haft mulighed for at orientere menigheden om ændringen tidligere. De beboere i det gamle Padesø Kirkedistrikt, der har haft mere tilknytning til deres sognekirke, kan stadig blive betjent af præsten i deres oprindelige sogn, men kan også benytte sig af muligheden for at løse sognebånd til henholdsvis Fjelsted, Rørup, Vissenbjerg og Veflinge sogne ved henvendelse til præsten i de respektive sogne. Menighedsrådet vil bestræbe sig på fortsat at give gode rammer for kirkelivet i Padesø Sogn. Vi glæder os hver gang over den store opbakning, der er til de arrangementer, som menighedsrådet står for, og det håber vi, at der også vil være i Padesø Sogn. Altså farvel til Padesø Kirkedistrikt og vel mødt i Padesø Sogn. Padesø Menighedsråd Kirsten Luunbjerg Biskop Kresten Drejergaard har i forbindelsen med ændringen anmodet om at nedenstående bliver offentliggjort i kirkebladet. Med virkning fra den 1. oktober 2010 gennemførte kirkeministeriet en lovændring, som medførte, at Padesø Kirkedistrikt blev omdannet til selvstændigt sogn i pastorat med Hårslev Sogn. Det betyder, at de dele af Hårslev, Veflinge, Vissenbjerg, Fjelsted og Rørup sogne, der hidtil er blevet betjent med tilknytning til både sogn og kirkedistrikt, nu efter kirkeministeriets bestemmelse er omdannet til Padesø Sogn. Det medfører, at medlemmer af folkekirken med bopæl i de tidligere sognedele i kirkedi - striktet som hovedregel for fremtiden skal betjenes af sognepræsten ved Padesø Kirke. I den forbindelse skal jeg dog gøre opmærksom på, at de nuværende beboere i de berørte sognedele har ret til kirkelig betjening i det oprindelige sogn, hvilket er begrundet i, at de kan påberåbe sig en særlig tilknytning i kraft af kirkegang, kirkelige handlinger, eller fordi de har gravsted på kirkegården i det oprindelige sogn. I sammenhæng hermed har jeg tilkendegivet over for præsterne i de berørte sogne, at de bør se velvilligt på ønsker om sognebåndsløsning fra beboere i de sognedele, der nu ved kirkeministeriets bestemmelse er indgået i det nydannede Padesø Sogn. Biskop Kresten Drejergaard Padesø Kirke en vinterdag.
December i Padesø Kirke Julemåneden er altid en god anledning til at samles i Padesø Kirke til gudstjenester og arrangementer. Julekoncerten er et fast indslag i december, og vi får i år lejlighed til at høre Lan gesøkoret med solist og orkester synge julen ind den 9. december kl. 19.30. Efter koncerten drikker vi kaffe med julesmåkager ved caféborde i kirken. Tredje søndag i advent er der gudstjeneste kl. 10, og i år prøver vi noget nyt efter gudstjenesten: en rundtur på den granpyntede kirkegård og derefter kirkekaffe i graverhuset se nærmere nedenfor. Juleaften kl. 14 forventer vi et stort rykind, og også i år medvirker der en trompetist ved gudstjenesten. Vi pynter kirken med juleblomster, og der er selvfølgelig også et juletræ med levende lys. Juledag, hvor der er faldet mere ro over folk, er der gudstjeneste kl. 10. Her hører vi juleevangeliet igen, og der bliver lejlighed til at synge nogle flere af julens mange smukke salmer. Padesø Menighedsråd Grandækning og kirkekaffe Hvert år, lige efter efterårsferien, begynder graveren at lægge gran på alle gravstederne. Der bliver brugt ca. 1,5 tons nobilis- og normannsgran at dække med samt 15 kg gul cypres, som er med til at give et flot spil i grandækningen. Efter gudstjenesten den 12. december, vil der være mulighed for at gå en tur rundt på kirkegården, hvor vi sammen vil kigge på årets grandækning. Derefter er der kirkekaffe i graver - huset. Else Petersen og Ingrid Stengaard Padesø Kirkegård en kold morgen efter rimtåge. Sigurd Barrett i Padesø Kirke Vi kan allerede nu fortælle, at der til foråret venter børn og voksne en stor oplevelse i Padesø Kirke. Det er lykkedes at arrangere en koncert med Sigurd Barrett, der vil spille og fortælle bibelhistorier. Koncerten er påskelørdag den 23. april kl. 14, og Vissenbjerg Kirkes børnekor medvirker. Nærmere omtale af koncerten, billetbestilling m.m. vil komme i næste nummer af kirkebladet og i de lokale aviser. Kirkehøjskolen på Nordfyn Alle er velkomne til at deltage i forårets arrangementer i kirkehøjskolen: En aften med Holger Lissner kom og mød en moderne salmedigter. Tirsdag den 25. januar kl. 19.00 i Hårslev Præstegård, Præstegårdsvænget 4, Hårslev. Holger Lissner er en af vore moderne salmedigtere, som har fået flest salmer med i den nye salmebog. Litteraturaften. Tirsdag den 15. februar kl. 19.30 i Veflinge Præstegård, Axel Brahesvej 13, Veflinge. Vi mødes og snakker om to fortællinger af Karen Blixen: Babettes gæstebud og Den unge mand med nelliken fra Vintereventyr. Foredragsaften om Løgstrup v/ David Bugge. Onsdag den 16. marts kl. 19 i Særslev Præ - stegård, Kirkevej 4, Særslev. Om grundtankerne i K.E. Løgstrups berømte bog Den etiske fordring. Fællesgudstjeneste 2. påskedag kl. 10 i Skovby Kirke. Sæsonen slutter som sædvanlig med en fællesgudstjeneste 2. påskedag for sognene bag kirkehøjskolen. MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøderne er offentlige. Datoer, dagsordener og referater er fremlagt i kirkens våbenhus. Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i mødelisten. Kirken er åben daglig kl. 8 16.
PADESØ SOGN JULEKONCERT Torsdag den 9. december kl. 19.30 i Padesø Kirke. Medvirkende: Langesøkoret under ledelse af Peter Drenck, solosang ved sopran Sofie Dyrehauge og musikindslag ved Det lille Kammerorkester. På programmet er julens salmer, engelske Christmas Carols og gammel kirkemusik. Kaffe med julesmåkager i kirken efter koncerten. RUNDTUR PÅ KIRKEGÅRDEN Efter gudstjenesten den 12. december kl. 10 går vi en tur på kirkegården og ser nærmere på den flotte granpyntning. Derefter varmer vi os ved en kop kaffe i graverhuset. KIRKEKAFFE Efter gudstjenesten den 6. februar er der kirkekaffe i graverhuset. Tryk: Bogense Bogtrykkeri ApS 6481 1029
ADRESSER Padesø Kirkedistrikt er omdannet til sogn med Mette Lise Bjerregård som sognepræst. Angående kirkelige handlinger i Padesø Kirke rettes der henvendelse til sognepræsten. Anmeldelse af fødsel/faderskab, navngivning, navneændring, ind- og udmeldelse af folkekirken, dødsfald skal ske til sognepræsten. Sognepræst: Mette Lise Bjerregård, Præstegårdsvænget 4, Hårslev, 5471 Søndersø. Tlf. 64 83 11 70. E-post: MBJ@KM.DK Graver: Ingrid Stengaard. Tlf. 64 83 19 27 el. 61 26 39 27. Priv.: Rørupgyden 14, Rørup, 5560 Årup. Tlf. 64 43 34 47. Organist: Kirsten Buskbjerg Lübker, Nyborgvej 236A, 5220 Odense SØ. Tlf.: 65 91 07 03 Kirkesanger: Peter Holz Mogensen, Nygårdsvej 8, Hårslev, 5471 Søndersø. Tlf. 64 83 14 80. Padesø Menighedsråd: Kirsten Luunbjerg (formand) Diget, Rugårdsvej 914, 5471 Søndersø. Tlf. 64 83 11 63. E-mail: luunbjerg@post.tele.dk Ellen Hansen (næstformand), Vædevej 21, Væde, 5462 Morud. Tlf. 64 83 12 51. Else Petersen (kirkeværge), Andebøllevej 226, Andebølle, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 32. Joan Boe (kasserer), Andebøllevej 231, Andebølle, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 83 14 70. Claus Friis, Sletterødvej 46, 5560 Årup. Tlf. 64 83 15 08. Bente Lisberg, Vædevej 5, 5462 Morud. Tlf. 64 83 18 53. Aase Therkildsen, Bogensevej 95, Etterup, 5560 Årup. Tlf. 64 83 16 48. Gudstjenester i Padesø December Søndag den 12. (3. s. i advent) Fredag den 24. (Juleaften) kl. 14: Mette Lise Bjerregård Lørdag den 25. (Juledag) Januar Lørdag den 1. (Nytårsdag) Søndag den 9. (1. s. e. h. 3 k.) kl. 11.30: Mette Lise Bjerregård Søndag den 23. (3. s. e. h. 3 k.) Februar Søndag den 6. (5. s. e. h. 3 k.) Søndag den 20. (Septuagesima) kl. 11.30: Jakob Olesen Hjemmeside: www.padesoekirke.dk Kirkebladsudvalg: Kirsten Luunbjerg, Else Petersen, Bente Lisberg, Aase Therkildsen, Mette Lise Bjerregård (ansvarshavende redaktør). Tryk: Bogense Bogtrykkeri Foto: Ingrid Stengaard Halldór Gudlaugsson Kirkebil Der er kirkebil til gudstjenester og arrangementer i Padesø Kirke. Kirkebil bestilles senest dagen før hos Handybus, Årup, tlf. 64 43 10 04.