2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? ORESTES - Mine sko! ELEKTRA - Sko? ORESTES - S-K-O! Jeg kan ikke rejse uden sko! ELEKTRA - Hvilke sko? ORESTES - De sorte! De sorte Adidas! ELEKTRA - Jeg kan ikke klare det. ORESTES - Så hjælp mig dog! ELEKTRA - Hvad skal jeg gøre, når du er væk? ORESTES - Rolig. Vi overtager verden. Når du er clean og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ELEKTRA - Du ligner hende. Når du taler sådan. ORESTES - Fuck dig. ELEKTRA - Når du er skæv. Og vred. Du ligner hende. ORESTES - Du ligner lort. ELEKTRA - Giv mig noget. Jeg kan ikke klare det uden dig. ORESTES - Hvis du finder mine sko. 8
ELEKTRA - Hvordan ser de ud? ORESTES - Sorte Adidas? Sorte med tre hvide striber på siden. Hun leder en lille smule. ELEKTRA - Hvad med dem her? De er da mega fede? ORESTES - Er de sorte? Står der Adidas på? ELEKTRA - Det er nu, Orestes, hun ligger i badet. ORESTES - Jeg ved det! Men jeg kan ikke uden de sko! Så fat det dog! ELEKTRA - Giv mig den. Så gør jeg det. ORESTES - Det var dem jeg havde på, da far og Iphigenia tog afsted. Det var dem jeg havde på, da han vendte hjem. Det var dem jeg havde på da mor slog ham ihjel. Kan din lille hjerne forstå det?! Undskyld. ELEKTRA - Du er nervøs. Slap af. ORESTES - Hun har taget dem. ELEKTRA - Mor? ORESTES - Hun ved, hvad de betyder for mig! Elektra finder skoene, holder dem op foran ham. Orestes tager dem på. ORESTES - Hvordan ser jeg ud? ELEKTRA - Som én der om et øjeblik jager en kniv i sin mors bryst. Hun holder hånden frem mod ham. ORESTES - Kys mig. 9
Elektra kysser ham. Han lægger en lille pose i hendes hånd. Hun smiler. ORESTES - Det er sidste. Allersidste. ELEKTRA - Aller aller sidste. Orestes hopper nogle gange på stedet, gør nogle boksebevægelser ud i luften. ELEKTRA - Du er stærk. Jeg ved du kan. Og smuk. Som en konge. Som far. ORESTES - Om et øjeblik / ELEKTRA - Er hun død. ORESTES - Om et øjeblik er det dig. ELEKTRA - Mig? ORESTES - Der er dronning. Kort pause. Elektra griner. ELEKTRA - Det er det vel? ORESTES - Snart er det dig, forstår du hvad det betyder? Han tager fat om hendes ansigt. Ømt og fast på en gang. ELEKTRA - Shh! Hun kan se gennem vægge. ORESTES - Glem det. Jeg ville ønske, jeg kunne blive. ELEKTRA - Nej hvad? ORESTES - Hvis du glemmer mig... ELEKTRA - Jeg ringer så snart det hele er på plads, som vi har aftalt. Du er snart tilbage. 10
En stemme udefra kalder: Elektra! ELEKTRA - Det er hende! Skynd dig, skynd dig! Din taske. Og kniven! ORESTES - Du er mit blod og jeg er dit kød. ELEKTRA - Husk: En ny og bedre verden. 3. scene Penelope og Telemachos ved middagsbordet, som er dækket til tre. På et fad midt på bordet ligger en tredje bøf. De spiser i tavshed. Telemachos rækker ud efter den sidste bøf med gaflen. Penelope sætter hurtigt sin kniv i kødet og forhindrer ham i at tage det. TELEMACHOS - Jeg er mere sulten. PENELOPE - Hekabe vil sikkert gerne smøre dig en rugbrød. TELEMACHOS - Jeg vil ikke have en rugbrødsmad. Penelope rækker ham resten af sin bøf. Telemachos tager ikke imod. TELEMACHOS - Han kommer jo ikke. PENELOPE - Jeg troede du var sulten? Telemachos snupper den sidste bøf fra fadet og smider den over på Odysseus tomme tallerken. Hælder sovs på, klasker et par kartofler ovenpå og begynder at skære det ud. TELEMACHOS - Så er der serveret far. Skal du også mades? Han fører en mundfuld op til den usynlige Odysseus mund, spilder. 11
PENELOPE - Stop! TELEMACHOS - Glem ham! Eller tag dig i det mindste en elsker. PENELOPE - Vær sød at gå ind på dit værelse. Nu! TELEMACHOS - Han kommer ikke. Og hvis han gør, vil du højst sandsynligt ikke kunne kende ham. PENELOPE - Jeg er hans kone. TELEMACHOS - Hvorfor udsætter du dig selv for det her? Vi bor i et mausoleum! PENELOPE - Hvorfor? Fordi jeg ikke har noget valg. Fordi du aldrig bliver i stand til at overtage hans plads. TELEMACHOS - Hvis jeg var Odysseus ville jeg holde mig på lang afstand af det her ørkesløse hul. Han har stensikkert fundet en banan ø, hvor ham og Helena kan flette kønshår i fred. PENELOPE - Så dum er der ingen græsk mand der er. Han ville ikke røre hende med en ildtang. TELEMACHOS - Så kender du os dårligt. Græske mænd drømmer om ild, krig og død. Men først og fremmest om Helenas åbne skød. PENELOPE - (ler) Sikken du kan, rime og revse som en rigtig verdensmand. Penelope ud med den sidste bøf. 12
4. scene Hos Neoptolemos og Hermione. Neoptolemos alene. Andromache ind. De ser på hinanden. NEOPTOLEMOS - Hvor er drengen? ANDROMACHE - Er det dig der får hende til det? NEOPTOLEMOS - Til hvad? ANDROMACHE - Overvåge mig? NEOPTOLEMOS - Hermione? ANDROMACHE - Hun render hos mig hvert andet øjeblik, hvis ikke hun sidder på terrassen og stirrer direkte ind i min stue eller lufter jeres ikke-eksisterende hund foran min hoveddør. Er det dig? NEOPTOLEMOS - Hvorfor skulle jeg gøre det? ANDROMACHE - Så få hende til at holde sig væk. NEOPTOLEMOS - Du overvurderer min indflydelse. Du om nogen burde vide bedre. ANDROMACHE - Jeg forstår ikke, hvad der foregår i det her hus. Det har jeg aldrig gjort. NEOPTOLEMOS - Hvad vil du have, jeg skal gøre? ANDROMACHE - Det er din kone. NEOPTOLEMOS - Jeg låser ikke mine koner inde. Det har jeg trods alt aldrig praktiseret. De ser på hinanden. ANDROMACHE - Det er aldrig for sent at skifte taktik. Hvis ikke du gør noget, så gør jeg. 13
NEOPTOLEMOS - Truslen dengang kom ikke udefra, men indefra. ANDROMACHE - Hvilken trussel? Hvad snakker du om? NEOPTOLEMOS - Ikke det samme som dig tydeligvis. ANDROMACHE - Sidst jeg følte mig truet var da to soldater holdt mine arme fast, mens en tredje hev min søn ud af den grotte, hvor jeg havde gemt ham, så ingen skulle finde ham, så ingen skulle røre ham. NEOPTOLEMOS - Soldater? Hvordan så de ud? Beskriv dem for mig. ANDROMACHE - Det har jeg glemt. Jeg tænker ikke på det længere. Hermione træder ubemærket ind. NEOPTOLEMOS - Du var en anden dengang. ANDROMACHE - Du smed mig ud NEOPTOLEMOS - Før det. ANDROMACHE - Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at blive græker. NEOPTOLEMOS - Nej. Du bøjede dig. Hvirvel for hvirvel, til du lå med ansigtet i støvet. Hver gang jeg skulle tage et skridt, måtte jeg træde på dig. (Neoptolemos opdager Hermione) Hvor længe har du stået der? HERMIONE - Jeg må vel stå, hvor jeg vil i mit eget hus. Andromache går mod døren. HERMIONE - Du skal ikke gå for min skyld. ANDROMACHE - (stopper op) Hov for resten. Elektra ringede. 14
HERMIONE - Til dig? NEOPTOLEMOS - Jeg gider ikke, hvis det handler om Klytaimnestra. ANDROMACHE - Ikke direkte. NEOPTOLEMOS - Vil hun have penge? Hvor mange? ANDROMACHE - Hun er død. HERMIONE - Elektra? ANDROMACHE - Ja. Det var derfor hun ringede. NEOPTOLEMOS - Klytaimnestra? ANDROMACHE - Og Orestes er flygtet. HERMIONE - Orestes? ANDROMACHE - Det var det hun sagde. Klytaimnestra er død. Knivstik i brystet i sit badekar. Og Orestes er væk. NEOPTOLEMOS - Har Orestes slået sin mor ihjel? HERMIONE - Det passer ikke. Det ville Orestes aldrig gøre! ANDROMACHE - Penelope vil afholde begravelsen og beder os komme hurtigst muligt. HERMIONE - Hvor er Astyanax? ANDROMACHE - Molossos? HERMIONE - Hvor er han? ANDROMACHE - Han er gået op for at pakke dine kjoler. Han ville så gerne hjælpe til. HERMIONE - (til Neoptolemos) Ved du hvad jeg så, da jeg var inde for at låne noget sukker? 15