Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. 1)

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. 1)

BEK nr 1614 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. august 2017

Kapitel 1 Område og definitioner

2. Afsnit I Bekendtgørelsens område og definitioner 1.

Lovtidende A Udgivet den 24. april 2014

BEK nr 134 af 06/02/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019

Lovtidende A. opgaver og beføjelser:

Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter 1)

Bekendtgørelse for Grønland om veterinærkontrol ved indførsel af fiskevarer og levende muslinger m.m. til konsum

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter 1)

Lovtidende A Udgivet den 24. april 2014

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter 1)

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter 1)

Lovtidende A. og 3, i bekendtgørelse nr. 558 af 28. maj 2014 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. 1)

Lovtidende A Udgivet den 24. april 2014

Fødevarestyrelsen. 30. oktober 2015 J.nr.: /EEP

Bekendtgørelse om import af foder med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter 1)

Område og definitioner

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.

Bekendtgørelse om import af foder med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter 1)

Lovtidende A Udgivet den 24. april Bekendtgørelse for Grønland om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

Bekendtgørelse om indførsel af foder med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter 1)

Cirkulære om kontrol af plastkøkkenredskaber af polyamid eller melamin fra Kina eller Hongkong»

Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr 1)

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner

Bekendtgørelse om eksport af animalske biprodukter og heraf afledte produkter samt foder

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indførsel af foder med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter 1)

EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

Bekendtgørelse om eksport af foder, animalske biprodukter og heraf afledte produkter 1)

2004R0136 DA

Bekendtgørelse om eksport af animalske biprodukter og heraf afledte produkter samt foder 1)

Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af animalske fødevarer med særlige restriktioner (restriktionsbekendtgørelsen)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Bekendtgørelse om indførsel af foder med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter 1)

International handel med bier

1. Det er besluttet at ændre parti til sending. Derved anvendes samme betegnelse som i EU-lovgivningen.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Bekendtgørelse om samhandel inden for den Europæiske Union med kvæg samt om indførsel af kvæg fra tredjelande 1)

Bekendtgørelse om donordyr og ind- og udførsel af avlsmateriale 1)

19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Høring af udkast til en række bekendtgørelser for Grønland, som drejer sig om veterinærkontrol m.m.

RÅDETS DIREKTIV 97/78/EF. af 18. december 1997

Vejledning om. import af økologiske fødevarer m.v. fra tredjelande

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr

(EØS-relevant tekst) (8) Ubehandlet uld og hår fra drøvtyggere bestemt til tekstilindustrien

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med svin samt om indførsel af svin fra tredjelande 1)

Del I: Oplysninger om sendingen

Boks I.2. Denne rubrik skal ikke udfyldes af eksportøren. Boks I.3. Denne rubrik skal ikke udfyldes af eksportøren. Side 1/6

(EØS-relevant tekst) (2013/519/EU)

Del I: Oplysninger om sendingen

Del I: Oplysninger om sendingen

BILAG II DET FÆLLES IMPORTDOKUMENT (CED)

Den Europæiske Unions Tidende L 77/25

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr

Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog fjerkrævirksomheder

KOMMISSIONEN Den Europæiske Unions Tidende L 206/17

KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF (meddelt under nummer K(2004) 1282)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Bekendtgørelse om bekæmpelse af bluetongue 1)

Vejledning til bilag VIII i TSE-forordningen 1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v.

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 1. marts 2012 om import af ornesæd til Unionen (meddelt under nummer C(2012) 1148) (2012/137/EU)

Lovtidende A Udgivet den 24. april Bekendtgørelse for Grønland om indførsel af sendinger af animalske produkter til eget forbrug

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

L 39/12 Den Europæiske Unions Tidende

Bekendtgørelse om ind- og udførsel af salamandre 1

Bekendtgørelse om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler 1)

Udkast til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Branchekode for egenkontrol med forsegling af forsendelser af uemballeret

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder og inspektionscentre samt udpegede indgangssteder 1)

KOMMISSIONENS FORORDNING ( EØF ) Nr. 1574/80. af 20. juni 1980

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

AFGØRELSER Den Europæiske Unions Tidende L 84/99

Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest mandag den 19. november 2018 kl

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Udkast til Bekendtgørelse om krav til karantænefaciliteter og eksportkarantæner

I medfør af 37, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes:

RÅDETS DIREKTIV af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (89/662/EØF)

Udkast til. Bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige krav til samlesteder og handelsbesætninger 1)

Transkript:

BEK nr 734 af 27/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00744 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1614 af 11/12/2015 Bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. 1) I medfør af 37, 53, stk. 2 og 3, 67 og 70, stk. 3 og 4, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006, fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Bekendtgørelsen omfatter enhver form for indførsel i Danmark af de i bilag 1 anførte animalske produkter (avlsmateriale, animalske nonfood produkter samt hø og halm) samt andre animalske nonfood produkter. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved veterinærkontrol: 1) For produkter, som modtages ved samhandel, veterinærafdelingens a) ikke-diskriminerende stikprøvekontrol på bestemmelsesstedet, b) mistankekontrol herunder kontrol under transporten, eller c) skærpede kontrol. 2) For produkter, som returneres fra samhandelslande, Veterinærafdelingens kontrol af virksomhedens modtagekontrol jf. 34. 3) For produkter, som indføres fra tredjelande, grænsedyrlægens a) kontrol af at partiet er ledsaget af foreskrevne dokumenter, at oplysningerne i dokumenterne svarer til de oplysninger, der fremgår af forhåndsanmeldelsen, samt at oplysningerne i dokumenterne er fyldestgørende (dokumentkontrol), b) kontrol af at der er overensstemmelse mellem partiet og de ledsagende dokumenter (identitetskontrol), og c) kontrol af at produkterne er egnede til det ønskede formål og overholder gældende bestemmelser (fysisk kontrol), herunder simple undersøgelser på grænsekontrolstedet samt eventuelt udtagning af prøver til analyse på Fødevarestyrelsens laboratorier. 4) For ikke-konforme produkter fra tredjelande, som oplagres eller transiteres med henblik på eksport til tredjelande, den dokument- og identitetskontrol samt eventuelle fysiske kontrol, som er nævnt i nr. 3. 5) For produkter, som returneres fra tredjelande, den identitets- og fysiske kontrol, som er nævnt i nr. 3, litra b og c, samt den dokumentkontrol, der er nævnt i 30-33. Stk. 2. Indførsel: 1) modtagelse af produkter fra et samhandelsland, 2) indførsel fra tredjelande af produkter til fri omsætning, 3) introduktion af ikke-konforme produkter fra tredjelande til transit eller oplagring, 4) indførsel i henhold til kapitel 8-10 af produkter, som ikke er til fri omsætning, og 5) anløb eller mellemlanding i henhold til kapitel 7 af produkter, som ikke er til fri omsætning. Stk. 3. Avlsmateriale: 1

1) Sæd, 2) oocytter, 3) embryoner, og 4) rugeæg. Stk. 4. Animalske nonfood produkter: Produkter af animalsk oprindelse eller produkter med indhold af produkter af animalsk oprindelse, som ikke er bestemt til menneskeføde. Stk. 5. Produkter: Avlsmateriale, animalske nonfood produkter samt hø og halm. Stk. 6. Samhandel: Modtagelse i Danmark af produkter som, 1) er produceret i et andet EU-land, eller 2) har oprindelse i tredjelande, og som efter veterinærkontrol er frigivet og videresælges fra modtagervirksomheden i ét samhandelsland til et andet samhandelsland. Stk. 7. Samhandelsland: Et EU-land, Norge, Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San Marino samt for produkter baseret på fisk og fiskevarer desuden Færøerne og Island. Disse lande tilsammen betegnes samhandelsområdet. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: 1) Færøerne (produkter baseret på fisk og fiskevarer er dog samhandel) og Grønland i Kongeriget Danmark, 2) Island (produkter baseret på fisk og fiskevarer er dog samhandel), 3) Ceuta og Melilla i Kongeriget Spanien, og 4) oversøiske territorier og departementer i Republikken Frankrig. Stk. 8. Tredjelande: Lande uden for samhandelsområdet, jf. stk. 7. Stk. 9. Grænsedyrlæge: En af veterinærafdelingen ansat embedsdyrlæge ved et grænsekontrolsted. Stk. 10. Transit: Landtransport fra et grænsekontrolsted direkte og uden omladning gennem samhandelsområdet til et andet grænsekontrolsted af ikke-konforme produkter med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland. Stk. 11. Ikke-konform oplagring: Midlertidig placering i veterinært udpeget lager i en frizone eller et toldoplag af ikke-konforme produkter, jf. stk. 19, med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland. Stk. 12. Foreskrevet dokument: Et sundhedscertifikat, handelsdokument eller veterinærdokument, f.eks. en veterinær tillægsattestation eller andet dokument, som kræves i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale lovgivning. Stk. 13. CVED: Et fælles veterinærdokument til brug ved indførsel, som udstedes af grænsekontrollen når veterinærkontrollen er gennemført. Stk. 14. Parti (for produkter indført fra tredjelande): En mængde produkter af samme type, som er omfattet af samme foreskrevne dokument, hidrører fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel, præsenteres samtidig for veterinærkontrol og er bestemt til samme modtager. Stk. 15. Destruktion: Bortskaffelse ved forbrænding på et godkendt anlæg. Stk. 16. Importør: En person eller virksomhed hjemmehørende i Danmark, som foranlediger indførsel eller samhandelsmodtagelse af produkter, og som er blevet registreret af Fødevarestyrelsen, jf. 3. Stk. 17. Den ansvarlige for partiet: Importøren eller en person eller virksomhed hjemmehørende i Danmark, som, bemyndiget af importøren, foranlediger indførsel af et specifikt parti. Stk. 18. Konforme produkter: Produkter, som opfylder gældende lovgivning for indførsel til fri omsætning i EU. Stk. 19. Ikke-konforme produkter: Produkter, som har oprindelse i tredjeland, og som ikke opfylder gældende lovgivning. Stk. 20. Modtagevirksomhed: En virksomhed eller et anlæg, som fysisk modtager produkter ved samhandel eller ved returnering eller foretager en opdeling af et parti produkter, som er modtaget ved samhandel. Stk. 21. Kanaliseret import: Indførsel, hvor et parti produkter skal afsendes fra grænsekontrolstedet direkte til modtagevirksomheden i forseglede transportmidler. 2

Stk. 22. Prøver til forskning og diagnosticering: Animalske biprodukter og afledte produkter bestemt til undersøgelser som led i diagnosticeringsaktiviteter eller analyser til fremme af videnskabelig og teknologisk udvikling som led i undervisnings- eller forskningsaktiviteter. Stk. 23. Vareprøver: Animalske biprodukter eller afledte produkter bestemt til særlige undersøgelser eller analyser med henblik på gennemførelse af en produktionsproces eller udvikling af foderstoffer eller afledte produkter, herunder afprøvning af maskiner, til brug i en virksomhed eller et anlæg, som fremstiller foderstoffer eller produkter til andre anvendelsesformål end fødevarer og foder eller forarbejdede animalske biprodukter eller afledte produkter. Kapitel 2 Registrering af importører 3. Importører skal registreres hos Fødevarestyrelsen før indførsel af produkter må påbegyndes. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte registrering skal omfatte produktkategori og afsendelsesland. Stk. 3. Ansøgning om registrering skal sendes til veterinærafdelingen således, at ansøgningen er veterinærafdelingen i hænde senest fem arbejdsdage (mandag fredag) før den første indførsel af de registrerede produktkategorier må påbegyndes. Stk. 4. Importørerne skal føre optegnelser over indførte partier med angivelse af 1) dato for indførslen, 2) antal partier, 3) produktkategori, 4) afsender, 5) afsendelsessted, 6 ) modtager og 7) bestemmelsessted. Stk. 5. Importørerne skal opbevare de i stk. 4 nævnte optegnelser i mindst fem år og skal på forlangende forevise optegnelserne for veterinærafdelingen. Kapitel 3 Samhandel 4. Produkter, som omhandlet i bilag 1, og som modtages ved samhandel, skal være ledsaget af de foreskrevne dokumenter. Stk. 2. Produkter, for hvilke produktions- og markedsføringsreglerne ikke er harmoniseret i EU, må kun modtages efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ansøgning skal fremsendes via den veterinærafdeling, i hvis område importøren er beliggende. 5. Modtagevirksomheder skal på anmodning underrette veterinærafdelingen om modtagelse eller forventet modtagelse af partier af produkter efter veterinærafdelingens specifikationer. 6. Importøren skal for hvert parti, som modtages på modtagevirksomheden, som egenkontrol foretage kontrol af, at partiet og de ledsagende foreskrevne dokumenter opfylder gældende lovgivning, samt besigtige partiet. Stk. 2. Importøren skal straks indberette uregelmæssigheder ved partiet til den veterinærafdeling, hvor modtagevirksomheden er beliggende. Stk. 3. Importøren skal holde produkter omfattet af stk. 2 tilbage, indtil veterinærafdelingen har truffet afgørelse i sagen. 7. Importøren skal opbevare de foreskrevne dokumenter, som har ledsaget partiet, i mindst fem år fra modtagelsen af et parti. Dokumenterne skal på forlangende forevises veterinærafdelingen. 3

Stk. 2. For avlsmateriale skal importøren dog opbevare de foreskrevne dokumenter i mindst to år efter, at den sidste portion avlsmateriale er fraført det godkendte opbevaringssted. 8. Veterinærafdelingen foretager ikke-diskriminerende stikprøvekontrol af de modtagne partier produkter. Stk. 2. Ved mistanke om at gældende lovgivning ikke er overholdt, skal veterinærafdelingen foretage mistankekontrol, herunder kontrol under transporten og kontrol af transportmidlerne. Stk. 3. Hvis der ved den i stk. 1 eller 2 omhandlede kontrol konstateres gentagne uregelmæssigheder ved partier fra samme virksomhed eller anlæg, foretager veterinærafdelingen skærpet kontrol af efterfølgende partier fra dette forarbejdningsanlæg. Stk. 4. Partier, som underkastes mistankekontrol eller skærpet kontrol, beslaglægges af veterinærafdelingen. 9. Hvis det konstateres, at et parti produkter ikke opfylder gældende bestemmelser, beslaglægger veterinærafdelingen partiet, herunder eventuelle dele af partiet i senere omsætningsled, og træffer afgørelse om, at partiet ikke må omsættes. Stk. 2. Hvis manglerne er konstateret i medfør af 6 kan veterinærafdelingen undlade at beslaglægge partiet. Stk. 3. Veterinærafdelingen påbyder importøren, at 1) returnere partiet inden for en fastsat frist, 2) destruere partiet inden for en fastsat frist. Stk. 4. Veterinærafdelingen fastsætter de nærmere vilkår for returnering og destruktion, herunder den dokumentation, som importøren skal fremlægge. Stk. 5. Returnering er betinget af, at veterinærafdelingen godkender en tilladelse til at returnere partiet, som importøren har indhentet fra den kompetente myndighed i det samhandelsland, hvor forarbejdningsanlægget er beliggende. Tilladelsen fra den kompetente myndighed i samhandelslandet skal indeholde en specifik beskrivelse af den af importøren oplyste afvisningsårsag. Stk. 6. Hvis returnering ikke er mulig, eller hvis veterinærafdelingens tidsfrist for returnering er overskredet, eller hvis importøren giver sit øjeblikkelige samtykke hertil, skal partiet destrueres. Stk. 7. Destruktion, som nævnt i stk. 3, nr. 2, og stk. 6, skal ske under tilsyn af veterinærafdelingen. 10. Veterinærafdelingen beslaglægger partiet og træffer afgørelse om destruktion inden for en fastsat frist, herunder af eventuelle dele af partiet i senere omsætningsled, hvis det konstateres, at: 1) der i partiet forekommer stoffer, som kan forårsage en af de sygdomme, som er nævnt i bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr, eller en zoonose eller et hvilket som helst andet forhold, som kan udgøre en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed, eller 2) partiet kommer fra et område, hvor der er mistanke om eller konstateret udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme hos mennesker eller dyr. Stk. 2. Veterinærafdelingen kan beslutte, at stk. 1, nr. 2, ikke gælder for produkter, som er varmebehandlet i hermetisk lukket beholder til en F 0 -værdi på mindst 3,00 (helkonserves). Stk. 3. Veterinærafdelingen fastsætter de nærmere vilkår for destruktion, herunder den dokumentation, som importøren skal fremlægge. Stk. 4. Destruktion, som nævnt i stk. 1, skal ske under tilsyn af veterinærafdelingen. Kapitel 4 Indførsel fra tredjelande 11. Produkter, som ankommer fra tredjelande, skal føres ind i Danmark på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted, jf. bilag 2. Stk. 2. Produkter, der ankommer til et grænsekontrolsted, skal underkastes veterinærkontrol ved dette grænsekontrolsted, før produkterne må føres ind i EU, jf. dog 22. 4

12. Produkter må ikke indføres eller genindføres fra tredjelande til Danmark, medmindre de har været underkastet veterinærkontrol på et grænsekontrolsted ved samhandelsområdets ydre grænse. Stk. 2. Produkter omfattet af stk. 1, som ikke har været underkastet veterinærkontrol ved EU s ydre grænse, beslaglægges af veterinærafdelingen, som påbyder importøren at returnere eller destruere partiet, jf. 19. Veterinærafdelingen kan fastsætte vilkår for returneringen eller destruktionen. Stk. 3. Produkter med oprindelse i tredjelande, som i Danmark modtages ved samhandel, er omfattet af de i kapitel 3 anførte bestemmelser. 13. Produkter, som omhandlet i bilag 1, og som indføres fra tredjelande, skal være ledsaget af de foreskrevne dokumenter. Stk. 2. Produkter, for hvilke produktions- og markedsføringsreglerne ikke er harmoniseret i EU, må kun indføres efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Ansøgning skal fremsendes via den veterinærafdeling, i hvis område importøren er beliggende. Stk. 3. Behandlede fugleskind med påsiddende fjer skal ved indførslen være ledsaget af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med modellen i bilag 3. Stk. 4. Tørret insektfoder skal ved indførslen være ledsaget af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med modellen i bilag 4. Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte produkter må kun indføres til en navngiven modtagevirksomhed (kontrolleret bestemmelse) i Danmark. Veterinærafdelingen kan dog give tilladelse til, at de i stk. 3 og 4 omhandlede produkter må indføres til en navngiven modtagevirksomhed i et andet samhandelsland på betingelse af, at importøren over for veterinærafdelingen fremlægger en skriftlig tilladelse hertil fra den kompetente myndighed i modtagerlandet. Stk. 6. Originalen af de ledsagende dokumenter skal afleveres til grænsedyrlægen, som opbevarer dokumenterne på grænsekontrolstedet. Grænsedyrlægen udleverer en bekræftet kopi af dokumentet til importøren af partiet. Dokumentet skal ledsage produktet, eller i tilfælde, hvor produktet opdeles i delpartier, hvert enkelt delparti. Stk. 7. Ikke-konforme produkter skal dog altid ledsages af originalen af de foreskrevne dokumenter efter foretagen veterinærkontrol. 14. Importøren skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en kopi af den underretning (forhåndsanmeldelse), der skal ske efter artikel 2, jf. bilag III, i forordning 136/2004 om, at der ankommer produkter til veterinærkontrol. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte underretning skal ske på den danske version. Stk. 3. Underretningen skal være korrekt udfyldt og uden rettelser. Stk. 4. Den ansvarlige for partiet skal sende CVED et til toldmyndighederne ved grænsekontrolstedet efter endt veterinærkontrol, jf. artikel 3, stk. 3, i forordning 136/2004. Stk. 5. Importøren skal endvidere skriftligt over for den kompetente myndighed ved modtagevirksomheden anmelde, at der indføres produkter fra tredjelande. Anmeldelsen skal sendes således, at den er myndigheden i hænde senest en arbejdsdag (mandag fredag) før indførslen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om 1) produkttype, 2) antal partier, 3) afsendelsesstedets adresse, 4) bestemmelsesstedets adresse, 5) forventet ankomsttidspunkt og 6) evt. navn og adresse på bestemmelsesstedets dyrlæge. 15. Mæglere, luftfartsselskaber, linieagenter, fragtselskaber, kurérselskaber m.v. skal fremsende godsfortegnelse (cargomanifest) til grænsekontrolstedet om ethvert fly eller skib, som lander i eller anløber 5

Danmark. Dette gælder, uanset om lasten eller dele heraf forbliver ombord, omlades, oplægges, indføres eller transiteres. Meddelelsen, som skal udformes således, at flyets henholdsvis skibets identitet og produktkategorierne tydeligt fremgår, skal være grænsekontrolstedet i hænde før flyets eller skibets forventede ankomst. Stk. 2. Produkter i den i stk. 1 nævnte last skal forhåndsanmeldes, jf. 14, medmindre de forbliver ombord. 16. Havne og lufthavne, hvor der er etableret grænsekontrolsted, skal fremsende lister over skibes eller flys forventede ankomst til grænsekontrolstedet. Listerne skal indeholde skibenes navne eller flyenes rutenumre og oplysning om, hvilken havn eller lufthavn de ankommer fra. 17. Produkter skal på grænsekontrolstedet underkastes veterinærkontrol, jf. de i bilag 5 anførte kontrolfrekvenser eller efter nærmere bestemmelser truffet af Fødevarestyrelsen, jf. dog 24, stk. 3, 25, stk. 3, 35, stk. 3 og 37, stk. 1. Stk. 2. Ved kanaliseret import skal partiet underkastes dokumentkontrollen på grænsekontrolstedet, mens identitetskontrollen og den fysisk kontrol af partiet kan foretages enten på grænsekontrolstedet eller af veterinærafdelingen straks partiet er ankommet til den godkendte modtagevirksomhed. Stk. 3. Når identitetskontrollen og den fysiske kontrol foretages på modtagevirksomheden skal veterinærafdelingen snarest og inden der er gået 15 dage meddele resultatet af den i stk. 2 nævnte kontrol til grænsedyrlægen, som træffer afgørelse om partiet. Stk. 4. Produkter omfattet af stk. 2 skal på modtagevirksomheden underkastes den forarbejdning, der er foreskrevet i de relevante fællesskabsbestemmelser. Stk. 5. Ved kanaliseret import skal transporten mellem indgangsgrænsekontrolstedet og den godkendte modtagevirksomhed foretages i et transportmiddel eller beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet, således at seglet brydes, så snart transportmidlet åbnes. Produkterne skal forblive under toldtilsyn frem til den godkendte modtagevirksomhed i henhold til T 5-proceduren, jf. forordning (EF) 2454/93. Produkter, der er under grænsedyrlægens officielle forsegling, må ikke aflæsses, opdeles eller håndteres. 18. Ved mistanke om at gældende lovgivning ikke er overholdt, skal grænsedyrlægen foretage mistankekontrol, herunder kontrol af transportmidlerne. Stk. 2. Hvis grænsedyrlægen har udtaget prøver på baggrund af mistanke, lægges partiet under beslag på grænsekontrolstedet eller, hvis dette ikke er muligt, på et af grænsedyrlægen anvist lager, som er beliggende i samme kontrolafdeling som grænsekontrolstedet. Stk. 3. Hvis der ved veterinærkontrollen konstateres en sundhedsmæssig risiko eller grove eller gentagne fejl, kan grænsedyrlægen foretage skærpet kontrol af efterfølgende partier med samme oprindelse. Grænsedyrlægen lægger sådanne partier under beslag. Til dækning af kontroludgifter i forbindelse med skærpet kontrol opkræves et depositum. Stk. 4. Den skærpede kontrol må først ophæves, når analyseresultaterne af ti på hinanden følgende partier af samme oprindelse vurderes at være favorable. 19. Hvis produkter i et parti ikke opfylder gældende bestemmelser eller ikke består veterinærkontrol, beslaglægger grænsedyrlægenpartiet. Grænsedyrlægen træffer afgørelse om, at partiet ikke kan indføres. Stk. 2. Grænsedyrlægen giver importøren et påbud om, at 1) partiet returneres inden for en fastsat frist på højst 60 dage, eller 2) partiet destrueres inden for en fastsat frist. Stk. 3. Hvis det i stk. 1 nævnte parti har forladt grænsekontrolstedet, eller i tilfælde af kanaliseret import, beslaglægger den veterinærafdeling, i hvis område partiet befinder sig, partiet og træffer afgørelse om, at partiet ikke må omsættes. Veterinærafdelingen giver påbud som nævnt i stk. 2. Stk. 4. Grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen fastsætter de nærmere vilkår for returnering og destruktion, herunder den dokumentation, som importøren skal fremlægge. 6

Stk. 5. Returnering er betinget af, at grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen godkender en tilladelse til at returnere partiet, som importøren har indhentet fra den kompetente myndighed i det tredjeland, hvortil partiet ønskes returneret. Tilladelsen fra den kompetente myndighed i tredjelandet skal indeholde en specifik beskrivelse af den af importøren oplyste afvisningsårsag, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Returnering af animalsk foder skal, bortset fra foder til pelsdyr og selskabsdyr, ske på de betingelser, der er anført i artikel 21 i forordning (EF) 882/2004. Stk. 7. Returnering efter stk. 2 skal ske fra det grænsekontrolsted, hvor partiet blev præsenteret for veterinærkontrol og med samme type transportmiddel. Returnering efter stk. 3 skal ske fra nærmeste grænsekontrolsted godkendt til kontrol af den pågældende kategori produkter. Stk. 8. Hvis returnering ikke er mulig, eller hvis den af grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen fastsatte tidsfrist er overskredet, eller hvis importøren giver sit øjeblikkelige samtykke hertil, skal partiet destrueres. Stk. 9. Destruktion, som nævnt i stk. 2, nr. 2, og stk. 7, skal ske under tilsyn af grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen. 20. Hvis et parti produkter kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, beslaglægger grænsedyrlægen partiet og træffer afgørelse om destruktion inden for en fastsat frist. Stk. 2. Hvis det i stk. 1 nævnte parti har forladt grænsekontrolstedet, eller i tilfælde af kanaliseret import, beslaglægger den veterinærafdeling, i hvis område partiet befinder sig, partiet og træffer afgørelse om destruktion inden for en fastsat frist, herunder eventuelle dele af partiet i senere omsætningsled. Stk. 3. Grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen fastsætter de nærmere vilkår for destruktion, herunder den dokumentation, som importøren skal fremlægge. Stk. 4. Destruktion, som nævnt i stk. 1, skal ske under tilsyn af grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen. Stk. 5. Grænsedyrlægen kan dog tillade, at et parti animalsk foder, bortset fra foder til pelsdyr og selskabsdyr, som er vurderet at udgøre en fare for menneskers sundhed, returneres på nærmere fastsatte vilkår, jf. artikel 19, stk. 2, litra a i forordning (EF) 882/2004. Stk. 6. Omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse, tilbagekaldelse og destruktion af partiet, påhviler importøren. Stk. 7. Hvis der i partier er konstateret et indhold af restkoncentrationer af visse stoffer, hvis anvendelse er forbudt eller ikke tilladt, over MRPL, jf. beslutning 2002/657 med senere ændringer, skal grænsedyrlægen henholdsvis veterinærafdelingen uanset stk. 1 eller 2 træffe afgørelse om, at partiet kan returneres eller destrueres efter 19. 21. Et parti produkter må først indføres eller genindføres fra tredjelande, transiteres, tilføres eller fraføres et lager som omfattet af 37, når importøren har betalt omkostningerne i forbindelse med veterinærkontrollen efter gældende takster eller har stillet den fornødne sikkerhed for betaling af disse. Kapitel 5 Indførsel til fri omsætning af konforme produkter med oprindelse i tredjelande 22. For produkter omfattet af dette kapitel, som med fly eller skib ankommer til en lufthavn eller havn, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted, kan veterinærkontrollen afvente produkternes ankomst til det endelige grænsekontrolsted på betingelse af, at: 1) der findes et grænsekontrolsted i bestemmelseslufthavnen henholdsvis bestemmelseshavnen, som er godkendt til at kontrollere pågældende produktkategorier, 2) partiet transporteres ad luftvejen henholdsvis ad søvejen direkte til bestemmelsesstedet, og 3) partiet transporteres uden omladning. 7

Stk. 2. Den ansvarlige for partiet skal underrette grænsedyrlægen, hvis partiet udelukkende omlades direkte fra et fly til et andet eller direkte fra et skib til et andet inden for den samme lufthavns eller havns område. Underretningen skal ske før omladningen. Stk. 3. Den ansvarlige for partiet skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1, hvis partiet opbevares i lufthavnen eller havnen i afventning på senere at skulle føres ombord på et andet fly eller skib. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. Stk. 4. Grænsedyrlægen kan, hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, foretage dokumentkontrol af partier, som omlades enten direkte eller efter at have været aflæsset i højst 12 timer for flyfragt henholdsvis syv dage for skibsfragt. Stk. 5. Grænsedyrlægen foretager dokumentkontrol af partier, som i forbindelse med omladningen er aflæsset i længere tid end anført i stk. 4. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, kan grænsedyrlægen foretage identitets- og fysisk kontrol af disse partier. Stk. 6. Grænsedyrlægen foretager fuldstændig veterinærkontrol af partier, som i forbindelse med omladning har været aflæsset i over 48 timer for flyfragt henholdsvis 20 dage for skibsfragt. Kapitel 6 Transit og oplagring af ikke-konforme produkter med oprindelse i tredjelande 23. Ikke-konforme produkter må ikke importeres til fri omsætning i Danmark. 24. Ikke-konforme produkter må kun transiteres til et andet tredjeland eller til samme tredjeland, hvis: 1) Produkterne har oprindelse i og afsendes fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, 2) produkterne ved ankomsten til EU er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne certifikat, der skal anvendes ved transit og oplagring, og 3) der forudgående er indhentet tilladelse fra grænsedyrlægen ved det grænsekontrolsted, hvor produkterne præsenteres for veterinærkontrol. Stk. 2. En tilladelse, jf. stk. 1, er betinget af, at den ansvarlige for transitten skriftligt over for grænsedyrlægen erklærer, at produkterne forlader samhandelsområdet inden for 30 dage, samt at produkterne i tilfælde af afvisning ikke returneres til omsætning i samhandelsområdet men søges returneret til tredjeland. Hvis returnering til tredjeland ikke er sket inden for 60 dage, skal produkterne destrueres. Stk. 3. Produkter omfattet af stk. 1 skal, uanset 17, alene underkastes dokument- og identitetskontrol på grænsekontrolstedet. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, eller hvis der er mistanke om uregelmæssigheder, skal grænsedyrlægen endvidere underkaste produkterne fysisk kontrol. Stk. 4. Transitten skal foregå uden omladning i et transportmiddel eller en beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet, således at seglet brydes, så snart transportmidlet åbnes. Produkterne må ikke aflæsses, opdeles eller håndteres efter at grænsedyrlægen har forseglet transporten. Stk. 5. Produkter omfattet af stk. 1 må kun føres ud af samhandelsområdet på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted, som er godkendt til at kontrollere pågældende produktkategorier, hvor de skal underkastes dokument- og identitetskontrol før udførslen, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Produkterne kan efter forudgående denaturering føres direkte til destruktion efter forudgående tilladelse fra grænsedyrlægen ved indgangsgrænsekontrolstedet. Destruktionen skal ske under tilsyn af veterinærafdelingen. Stk. 7. Omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse, tilbagekaldelse og destruktion af partier omfattet af stk. 6 påhviler importøren. Stk. 8. Ikke-konforme produkter, som ankommer til et udgangsgrænsekontrolsted med henblik på udførsel til tredjeland, skal ledsages af CVED et udstedt på indgangsgrænsekontrolstedet samt originalen af det foreskrevne dokument. 8

Stk. 9. Den ansvarlige for transitten skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. Den ansvarlige for transitten skal anføre på forhåndsanmeldelsen, fra hvilket grænsekontrolsted produkterne forlader EU. 25. Ikke-konforme produkter må kun oplagres i et lager i en frizone eller et toldoplag med henblik på senere restløs udførsel fra samhandelsområdet, hvis: 1) Produkterne har oprindelse i og afsendes fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, 2) produkterne ved ankomsten til EU er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne certifikat, der skal anvendes ved transit og oplagring. 3) der forudgående er indhentet tilladelse til oplagringen henholdsvis transporten fra grænsedyrlægen ved det grænsekontrolsted, hvor produkterne præsenteres for veterinærkontrol. Tilladelsen til oplagring er betinget af, at den ansvarlige for partiet over for grænsedyrlægen fremlægger dokumentation for, at den veterinærafdeling, i hvis område bestemmelseslageret er beliggende, ikke modsætter sig, at den pågældende kategori produkter oplagres. Stk. 2. For produkter omfattet af stk. 1, som ankommer til oplagring i Danmark fra et andet samhandelsland, indhentes den i stk. 1 nævnte tilladelse fra grænsedyrlægen på det grænsekontrolsted, jf. bilag 2, som er placeret nærmest ved lageret, hvor produkterne skal oplagres. Stk. 3. Produkter omfattet af stk. 1 skal, uanset 17, alene underkastes dokument- og identitetskontrol på det grænsekontrolsted, hvor produkterne præsenteres for veterinærkontrol. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden skal grænsedyrlægen endvidere underkaste produkterne fysisk kontrol. Stk. 4. For ikke-konforme produkter, som skal transporteres til eller fra et lager, gælder følgende betingelser ud over det, der fastsættes i den givne tilladelse: 1) Transport af produkterne skal foregå uden omladning i et transportmiddel eller en beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet, således at seglet brydes, så snart transportmidlet eller beholderen åbnes. 2) Produkterne skal ledsages af originalen af de foreskrevne dokumenter eller for hvert delparti en bekræftet kopi heraf. 3) Produkterne må kun føres ind på et lager, hvis veterinærafdelingen forinden har underkastet produkterne dokument- og identitetskontrol. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden skal veterinærafdelingen endvidere underkaste produkterne fysisk kontrol. 4) Produkterne skal anbringes i de forbeholdte lokaler eller aflåselige afsnit, jf. 38, stk. 2 og 3. 5) Produkterne må ikke underkastes nogen anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for selve oplagringen og for opdelingen af partiet i mindre delpartier uden fjernelse af emballagen. Stk. 5. Den ansvarlige for lageret i en frizone eller toldoplaget skal sikre, at hver enhed af oplagrede produkter, omfattet af stk. 1, er tydeligt og letlæseligt mærket med løbenummeret på det CVED, der ledsagede partiet til lageret, så identifikation af hver enhed i partiet er mulig. Stk. 6. Den ansvarlige for oplagringen skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. Stk. 7. Hvis et parti produkter omfattet af stk. 1 under oplagringen opdeles i to eller flere partier, skal ejeren af partiet før fraførslen udfylde en forhåndsanmeldelse, jf. 14, for hvert af de nye partier med henblik på udstedelse af datter-cved er. Hvis partiet skal føres ud af samhandelsområdet, skal ejeren af partiet anføre på forhåndsanmeldelsen, fra hvilket grænsekontrolsted fødevarerne forlader EU. 26. Ikke-konforme produkter, som er oplagret i et lager i en frizone eller et toldoplag, må kun fraføres med henblik på udførsel til et tredjeland, jf. dog stk. 7. 9

Stk. 2. Fraførsel af ikke-konforme produkter fra et lager i en frizone eller et toldoplag med henblik på udførsel fra samhandelsområdet må kun ske efter forudgående tilladelse fra veterinærafdelingen ved lageret. En sådan tilladelse er betinget af, at ejeren af partiet skriftligt over for veterinærafdelingen erklærer, at produkterne forlader samhandelsområdet inden for 30 dage, samt at produkterne i tilfælde af afvisning ikke returneres til omsætning i samhandelsområdet men søges returneret til tredjeland. Hvis returnering til tredjeland ikke er sket inden for 60 dage skal produkterne destrueres. Stk. 3. Ikke-konforme produkter må kun føres ud af samhandelsområdet på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted, som er godkendt til at kontrollere pågældende produktkategorier, hvor de skal underkastes dokument- og identitetskontrol før udførslen. Stk. 4. Den ansvarlige for partiet skal underrette det grænsekontrolsted hvor produkterne ønskes udført, om at der ankommer produkter til kontrol, jf. 14. Stk. 5. Ikke-konforme produkter må kun fraføres et lager i en frizone eller et toldoplag, hvis veterinærafdelingen forinden har underkastet produkterne dokument- og identitetskontrol. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, eller hvis der er mistanke om uregelmæssigheder, skal veterinærafdelingen endvidere underkaste produkterne fysisk kontrol. Stk. 6. Fraførsel ifølge stk. 1, 2, 3 og 5 skal foregå uden omladning i et transportmiddel eller en beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet, således at seglet brydes, så snart transportmidlet eller beholderen åbnes. Partiet skal ledsages af originalen af de foreskrevne dokumenter eller for hvert delparti af en bekræftet kopi heraf. Stk. 7. Fraførsel kan efter forudgående denaturering ske med henblik på destruktion. Destruktion skal ske under tilsyn af Veterinærafdelingen. 27. Ikke-konforme produkter skal til enhver tid være ledsaget af et CVED. CVED et skal henvise til tolddokumentet. 28. Transportmidler og beholdere, der har været anvendt til transport eller opbevaring af de i dette kapitel omhandlede produkter, skal grundigt rengøres og desinficeres, før de på ny kan anvendes til transport eller opbevaring af avlsmateriale, animalske nonfood produkter, hø eller halm. Kapitel 7 Transport af produkter fra tredjeland til tredjeland i transportmidler, der mellemlander i eller anløber Danmark 29. Transportmidler med produkter, der transporteres fra tredjelande til tredjelande, må kun mellemlande i eller anløbe Danmark, hvis: 1) Der på stedet er oprettet et grænsekontrolsted, som er godkendt til at kontrollere pågældende produkter, 2) produkterne har oprindelse i og afsendes fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, 3) produkterne ved ankomsten til EU er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne certifikat, der skal anvendes ved transit og oplagring, og 4) der forudgående er indhentet tilladelse fra grænsedyrlægen ved det grænsekontrolsted, hvor transportmidlet mellemlander i eller anløber Danmark. Stk. 2. En tilladelse jf. stk. 1, er betinget af, at den ansvarlige for transporten af partiet skriftligt over for grænsedyrlægen erklærer, at produkterne forlader samhandelsområdet inden for 30 dage, samt at produkterne i tilfælde af afvisning ikke returneres til omsætning i samhandelsområdet, men søges returneret til tredjeland. Hvis returnering til tredjeland ikke er sket inden for 60 dage, skal produkterne destrueres. Stk. 3. Den ansvarlige for partiet skal underrette grænsedyrlægen, hvis partiet udelukkende omlades direkte fra et fly til et andet eller direkte fra et skib til et andet inden for den samme lufthavns eller havns område. Underretningen skal ske før omladningen. 10

Stk. 4. Den ansvarlige for partiet skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1, hvis partiet opbevares i lufthavnen eller havnen i afventning på senere af skal føres ombord på et fly eller skib. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. Stk. 5. Grænsedyrlægen kan, hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, foretage dokumentkontrol af partier, som omlades enten direkte eller efter at have været aflæsset i højst 12 timer for flyfragt henholdsvis 7 dage for skibsfragt. Stk. 6. Grænsedyrlægen foretager dokumentkontrol af partier, som i forbindelse med omladningen er aflæsset i længere tid end anført i stk. 4. Hvis der kan være fare for folke- eller dyresundheden, kan grænsedyrlægen foretage identitets- og fysisk kontrol af disse partier. Stk. 7. Grænsedyrlægen foretager fuldstændig veterinærkontrol af partier, som i forbindelse med omladning har været aflæsset i over 48 timer for flyfragt henholdsvis 20 dage for skibsfragt. Kapitel 8 Returnering 30. Ansøgning om tilladelse til at føre produkter til veterinærkontrol med henblik på genindførsel fra tredjelande skal ske på en formular som den i bilag 6 viste model. Den ansvarlige for partiet skal sørge for, at alle rubrikker på formularen udfyldes før den fremsendes til grænsedyrlægen ved det grænsekontrolsted, hvor produkterne ønskes genindført. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 gives på baggrund af 1) en vurdering af de dyresundhedsmæssige forhold i de lande, hvor produkterne har været transporteret eller opbevaret, 2) originaleksemplaret af det eksportcertifikat, som ledsagede produkterne ved udførslen, en af tredjelandets myndighed bekræftet kopi heraf eller en af den udstedende veterinærafdeling bekræftet kopi heraf, 3) en erklæring fra tredjelandets myndighed med garanti for, at betingelserne for produkternes oplagring og transport er blevet overholdt, og hvori det er præciseret, at de afviste produkter ikke er blevet håndteret, jf. dog stk. 3, 4) for myndighedsafviste partier en begrundelse for afvisningen, jf. dog stk. 3, og 5) en attest fra hjemtransportvirksomheden, ved ikke-plomberede containere, om, at indholdet ikke er blevet håndteret eller aflæsset. Stk. 3. Stk. 2, nr. 3 og 4, gælder ikke ved hjemtagelse under transport, hvor indholdet ikke er blevet håndteret eller aflæsset. 31. Den ansvarlige for produkter, som grænsedyrlægen har tilladt ført til veterinærkontrol efter 30 skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1, hvis partiet opbevares i lufthavnen eller havnen i afventning på senere af skal føres ombord på et fly eller skib. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden partiets fysiske ankomst til EU-området. 32. Grænsedyrlægen afgør på baggrund af veterinærkontrollen, om der kan gives tilladelse til returnering fra tredjelandet til Danmark. Stk. 2. Tilladelse er betinget af, at den ansvarlige for partiet over for grænsedyrlægen fremlægger dokumentation for, at den veterinærafdeling hvor bestemmelsesvirksomheden er beliggende ikke modsætter sig, at de pågældende produkter oplagres. Stk. 3. Grænsedyrlægen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelsen herunder, at produkterne transporteres direkte til bestemmelsesvirksomheden uden omladning i et transportmiddel eller i en beholder, som er vandtæt, identificeret og forseglet af grænsedyrlægen således, at seglet brydes, så snart transportmidlet eller beholderen åbnes. 11

33. 30-32 gælder også for returnering til et andet samhandelsland via Danmark. Den i 32, stk. 2, nævnte dokumentation skal dog indhentes hos den kompetente myndighed i det samhandelsland, hvortil partiet ønskes genindført. Stk. 2. Tilladelse til returnering til et andet samhandelsland via Danmark er betinget af, at den ansvarlige for partiet har foranlediget, at modtagelandets kompetente myndighed skriftligt har meddelt grænsedyrlægen samtykke til genindførslen. Stk. 3. Returnering fra et tredjeland til Danmark via et andet samhandelsland af et parti produkter må kun ske efter forudgående tilladelse fra den veterinærafdeling, hvor modtagevirksomheden er beliggende. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 3 skal ske på en formular som den i bilag 6 viste model. Ansøgningen skal suppleres med oplysning om, ved hvilket grænsekontrolsted partiet ønskes indført. Den ansvarlige for partiet skal sørge for, at alle rubrikker på formularen udfyldes, før denne fremsendes. 34. Returnering fra et samhandelsland til Danmark af et parti produkter må kun ske efter forudgående tilladelse fra den veterinærafdeling, i hvis område virksomheden, som genindfører partiet, er beliggende. Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til at genindføre produkterne skal ske på en formular som den i bilag 6 viste model. Den ansvarlige for partiet skal sørge for, at alle rubrikker på formularen udfyldes, før denne fremsendes. Stk. 3. Tilladelse er betinget af, at den ansvarlige for partiet over for veterinærafdelingen fremlægger dokumentation for, at den veterinærafdeling, i hvis område modtagevirksomheden er beliggende, ikke modsætter sig, at de pågældende produkter oplagres. Stk. 4. Produkter, som veterinærafdelingen har tilladt genindført skal forhåndsanmeldes over for veterinærafdelingen ved den modtagevirksomhed, produkterne genindføres til. Forhåndsanmeldelsen skal være veterinærafdelingen i hænde senest en arbejdsdag (mandag fredag) før partiets forventede ankomst og skal indeholde oplysning om forventet ankomstdato og klokkeslæt. Forhåndsanmeldelsen skal vedlægges kopi af tilladelsen givet efter stk. 1. Stk. 5. Den ansvarlige for partiet skal sikre at der indsendes en rapport over foretaget returvarekontrol af produkterne på modtagevirksomheden. Rapporten skal sendes til veterinærafdelingen, hvor modtagevirksomheden er beliggende. Stk. 6. De i stk. 1 omhandlede produkter må ikke tages i anvendelse eller overdrages, før veterinærafdelingen har givet tilladelse hertil. Kapitel 9 Privat indførsel 35. Personer, som medtager eller modtager animalske biprodukter fra andre samhandelslande som privat indførsel, skal ikke være registreret som importør. Indførsel må finde sted uden tilladelse og uden mængdebegrænsning og er undtaget fra bestemmelserne i kapitel 3, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2: 1) Produkterne indføres i egen bagage i forbindelse med indrejse eller i umiddelbar tilknytning til indrejsen eller modtages som pakker, og 2) produkterne er bestemt til eget brug. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for samhandelslande, for hvilke der er indført restriktioner som følge af mistanke om eller vished for risici over for folke- eller dyresundheden. Stk. 3. Personer, som medtager eller modtager animalske biprodukter fra tredjelande som privat indførsel, skal ikke være registreret som importør. Indførsel kan finde sted uden tilladelse, og indførslen er undtaget fra bestemmelserne i kapitel 4, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 4: 1) Produkterne indføres i egen bagage i forbindelse med indrejse eller i umiddelbar tilknytning til indrejsen eller modtages som pakker, 2) produkterne er bestemt til eget brug, 12

3) produkterne stammer fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, og hvorfra indførsel ikke er forbudt af dyresundhedsmæssige grunde, og 4) bestemmelserne i forordning (EF) 206/2009 overholdes. Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for tredjelande, for hvilke der er indført restriktioner som følge af mistanke om eller vished for risici over for folke- eller dyresundheden. Stk. 5. Privates indførsel af animalske biprodukter fra tredjelande, for hvilke der ikke er fastsat bestemmelser i forordning (EF) 206/2009, må kun ske efter forudgående tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Stk. 6. Produkter, der ønskes indført i overensstemmelse med denne paragraf, kan udtages til veterinærkontrol. Stk. 7. Produkter, der er indført i strid med forordning (EF) nr. 206/2009, og som skal destrueres efter artikel 6, stk. 1 i denne forordning, samt produkter der er indført i strid med bestemmelserne i stk. 5, skal destrueres efter reglerne i 20. Stk. 8. Omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse og destruktion af produkter, påhviler den, der indfører produkterne. Stk. 9. Udbydere af international personbefordring samt lufthavne og havne skal på et for kunder henholdsvis passagerer synligt sted ophænge de plakater, som de får tilsendt af veterinærafdelingen, og som informerer om indholdet af denne paragraf. Veterinærafdelingen kan fastsætte vilkår for ophængningen, herunder i hvilket tidsrum plakaterne skal være ophængt. Stk. 10. Privat indførsel af avlsmateriale er ikke tilladt. Kapitel 10 Animalske biprodukter til forskning eller diagnosticering eller som prøver til fremstilling på udstillinger eller som vareprøver 36. Indførsel af animalske biprodukter fra samhandelslande og tredjelande med henblik på særlige undersøgelser eller analyse, diagnosticering, undervisning, forskning, brug til fremvisning på udstillinger eller som vareprøver må kun ske efter forudgående tilladelse fra den veterinærafdeling, i hvis område virksomheden, som modtager biprodukterne, er beliggende. Stk. 2. Tilladelse til indførsel fra tredjelande af de i stk. 1 anførte animalske biprodukter er betinget af, at den ansvarlige for partiet kan dokumentere, at biprodukterne har oprindelse i tredjelande eller dele af tredjelande, som er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende, og hvorfra indførsel ikke er forbudt af dyresundhedsmæssige grunde, eller har oprindelse i Grønland, Færøerne eller Island. Animalske biprodukter, der har gennemgået en varmebehandling i en hermetisk lukket beholder til en F 0 -værdi på mindst 3,00, må dog tillades indført fra alle tredjelande. Stk. 3. Tilladelse til indførsel fra et tredjeland af de i stk. 1 anførte animalske biprodukter med oprindelse i et samhandelsland er betinget af, at den ansvarlige for partiet kan dokumentere dels oprindelsen dels at tredjelandet er godkendt af EU i dyresundhedsmæssig henseende og at indførsel fra tredjelandet ikke er forbudt af dyresundhedsmæssige grunde eller tredjelandet er Grønland, Færøerne eller Island. Stk. 4. Tilladelse til indførsel fra tredjelande af de i stk. 1 anførte animalske biprodukter med henblik på fremvisning på udstillinger skal gives på betingelse af, at biprodukterne opfylder de særlige bestemmelser vedrørende udstillingsgenstande, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 3, i bilag XIV i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 5. Tilladelse til indførsel fra tredjelande af animalske biprodukter som vareprøver, skal gives på betingelse af, at vareprøven opfylder de særlige bestemmelser vedrørende vareprøver, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 2, i bilag XIV i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 må ikke gives for animalske biprodukter fra tredjelande, for hvilke der er indført restriktioner som følge af mistanke om eller vished for risici over for folke- eller dyresundheden. Stk. 7. Indførsel af avlsmateriale som vareprøve eller som prøver til forskning eller diagnosticering er ikke tilladt. 13

37. Animalske biprodukter, der indføres fra tredjelande, og som er bestemt til forskning eller diagnosticering, skal føres ind i Danmark på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted. Den ansvarlige for partiet skal fremvise produkterne for grænsedyrlægen, men produkterne skal ikke underkastes veterinærkontrol i henhold til bestemmelserne i 17, stk. 1, jf. artikel 27, stk. 2 i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 2. Den ansvarlige for biprodukterne omfattet af stk. 1 skal underrette grænsedyrlægen inden produkterne ankommer til EU. Produkterne skal sendes direkte fra grænsekontrolstedet til det godkendte bestemmelsessted. Stk. 3. Den ansvarlige for biprodukterne omfattet af stk. 1 skal opfylde de særlige krav vedrørende bortskaffelse, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 1, i bilag XIV i forordning (EU) nr. 142/2011. 38. Animalske biprodukter, der indføres fra tredjelande, og som er bestemt til fremvisning på udstillinger eller som vareprøver, skal føres ind i Danmark på steder, hvor der er oprettet et grænsekontrolsted. Stk. 2. Produkterne anført i stk. 1 skal underkastes veterinærkontrol ved det i stk. 1 omhandlede grænsekontrolsted, før produkterne må føres ind i EU. Stk. 3. Den ansvarlige for produkterne omfattet af stk. 1 skal til grænsekontrolstedet ved indgangstoldstedet sende en underretning (forhåndsanmeldelse), jf. 14, stk. 1. Forhåndsanmeldelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde inden produkternes fysiske ankomst til EU-området. Produkterne skal sendes direkte fra grænsekontrolstedet til det godkendte bestemmelsessted Stk. 4. Produkterne omfattet af stk. 1 skal ved indførslen være ledsaget af et sundhedscertifikat, som fastlagt i bilag XV, kapitel 8 i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 5. Vareprøver skal straks efter veterinærkontrollen videresendes til det godkendte bestemmelsesstedet som kanaliseret import, jf. 17, stk. 5 og kapitel III, afsnit 2, stk. 1, litra c, i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 6. Produkter, som er bestemt til fremvisning på udstillinger, skal straks efter veterinærkontrollen sendes til det godkendte bestemmelsessted. Stk. 7. Den ansvarlige for vareprøver omfattet af stk. 5 skal opfylde de særlige bestemmelser vedrørende håndtering og bortskaffelse af vareprøver, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 2, i bilag XIV i forordning (EU) nr. 142/2011. Stk. 8. Den ansvarlige for produkter omfattet af stk. 6 skal opfylde de særlige bestemmelser vedrørende emballering, håndtering og bortskaffelse af udstillingsgenstande, der er beskrevet i kapitel III, afsnit 3, i bilag XIV i forordning (EU) nr. 142/2011. Kapitel 11 Veterinær udpegning af toldoplag m.v. 39. Virksomheder, der anvendes som lager i en frizone eller toldoplag, skal veterinært udpeges af Fødevarestyrelsen, før der må oplagres ikke-konforme produkter. Den veterinære udpegning omfatter kun de produkter, der er omfattet af toldbevillingen. Stk. 2. Anmodning om udpegning i henhold til stk. 1 skal sendes til Veterinærafdelingen på et skema, jf. den i bilag 7 viste model. Anmodningen skal ledsages af en kopi af bevillingen fra told- og skattemyndighederne. Stk. 3. Anmodningen skal vedlægges dokumentation for, at der er et lokale af passende størrelse til rådighed for det personale, som udfører veterinærkontrollen. Lokalet skal være forbeholdt dette personale. 40. Ejere af de i 39, stk. 1 nævnte virksomheder skal sikre, at lokalet, som anført i 39, stk. 3, som minimum indeholder: 1) en telefon, 2) en telefax, 3) en computer til modtagelse og afsendelse af TRACES-meddelelser og 4) øvrige passende kontorfaciliteter. 14