2014 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for OUH, Odense Universitetshospital Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og hovedkonklusioner... 3 Sygefravær... 3 Arbejdsulykker... 3 APV-problemstillinger i IPL... 3 Personaleomsætning... 3 Reaktioner fra Arbejdstilsynet... 3 2. Sygefraværsstatistik for OUH... 4 2.1 Samlet sygefravær for OUH, 2011-2013... 4 2.2 Kort - og langtidssygefravær... 5 2.3 Sygedage i gennemsnit pr. ansat, 2011-2013... 6 2.4 Sygefravær fordelt på afdelinger, 2013... 7 2.5 Sygefravær fordelt på personalegrupper, 2013... 9 2.6 Sygefravær fordelt på aldersgrupper, 2013... 10 2.7 Sygefravær i % fordelt på perioder, 2013... 11 3. Arbejdsulykkesstatistik for OUH... 12 3.1 Arbejdsulykker i alt... 12 3.2 Arbejdsulykker med og uden fravær... 13 3.3 Arbejdsulykker fordelt på skademåde... 14 3.4 Arbejdsulykker Sygedage fordelt på skademåde og perioder... 15 3.5 Kanylestikskader... 17 3.6 Arbejdsulykker fordelt på afdelinger, 2013... 19 3.7 Ulykkesfrekvens for OUH... 21 3.8 Ulykkesfrekvens for afdelinger, Top 10, 2013... 22 3.9 Arbejdsulykker fordelt på personalegrupper, 2013... 23 4. APV... 24 5. Personaleomsætning... 27 6. Reaktioner fra Arbejdstilsynet, 2013... 28 Side 1 af 36
7. ASA s initiativer i 2013 på arbejdsmiljøområdet... 29 8. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH... 30 8.1 Arbejdsmiljøhåndbogen... 30 8.2 Arbejdsmiljøcertificering... 30 8.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker... 30 8.4 Sundhedsfremme... 30 8.5 Forflytningsinstruktører... 30 8.6 Natarbejde... 31 8.7 Rådgivning for Ansatte... 31 9. Bilag... 32 Side 2 af 36
1. Indledning og hovedkonklusioner Arbejdsmiljøredegørelsen 2013 for OUH, Odense Universitetshospital giver et overblik over: Sygefravær Arbejdsulykker APV-problemstillinger i IPL Personaleomsætning Reaktioner fra Arbejdstilsynet Sidst i redegørelsen beskrives i korte træk andre områder i arbejdsmiljøarbejdet samt initiativer, som Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø iværksatte i 2013. Sygefravær En af hovedkonklusionerne i arbejdsmiljøredegørelsen er, at OUH s sygefravær er faldet fra 4,3 % i 2012 til 4,2 % i 2013, hvilket svarer til, at sygefraværet samlet er faldet med 2,3 %. Som led i regionens indsatsområde Sygefravær og Trivsel 2015 har alle enheder/institutioner i regionen fået måltal for en procentvis reduktion af sygefraværet. OUH s måltal for sygefraværet var i 2013 på 4,0 %. Såfremt måltallet skulle have været realiseret, havde det været nødvendigt med et yderligere fald i sygefraværet på knap 5 % i 2013. I 2014 er OUH s måltal for reduktion af sygefraværet også 4,0 %. Arbejdsulykker I 2013 blev der anmeldt 735 arbejdsulykker mod 685 arbejdsulykker i 2012, hvilket svarer til en stigning på 7,4 %. Ulykkesfrekvensen er i 2013 på 6,0 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer og er dermed faldet i forhold til 2012, hvor ulykkesfrekvensen var på 6,7 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer. Faldet i ulykkesfrekvensen skyldes et fald i antallet af arbejdsulykker med fravær på 7,8 % fra 2012 til 2013. I 2013 var der flest arbejdsulykker i forbindelse med kanylestik efterfulgt af ulykker vedrørende overbelastning af legeme/organer (forstuvninger og lign.) og vold fra patienter. Disse arbejdsulykker samt faldulykker er steget i 2013. APV-problemstillinger i IPL I 2013 var 69,5 % af alle registrerede problemstillinger Løst. Ca. 17 % af de registrerede problemstillinger er Prioriteret, dvs. at der arbejdes med problemerne i de respektive afdelinger, mens 10,7 % af APVproblemstillingerne er Identificeret men ikke Prioriteret eller Løst. I 2013 var der kun 6 arbejdsmiljøgrupper ud af 254, som ikke anvendte IPL. Personaleomsætning I 2013 var der en personaletilgang på OUH på 12,3 % og en personaleafgang på 10,8 % mod en personaletilgang på 9,7 % og en personaleafgang på 8,4 % i 2012. Reaktioner fra Arbejdstilsynet I 2013 førte Arbejdstilsynets besøg til forskellige reaktioner med følgende temaer: Støj og uro Side 3 af 36
Indeklima Udsugning Ergonomi 2. Sygefraværsstatistik for OUH 1 2.1 Samlet sygefravær for OUH, 2011-2013 I nedenstående figur 2.1 fremgår sygefraværet i procent for OUH i perioden 2011-2013. Fra 2012 til 2013 er sygefraværet faldet fra 4,3 % til 4,2 %, hvilket svarer til et fald på i alt 2,3 %. I 2013 var OUH s måltal for sygefraværet 4,0 %. Derved var OUH 0,2 procentpoint fra at realisere måltallet. I perioden 2011-2013 er sygefraværet faldet fra 4,8 % i 2011 til 4,2 % i 2013, svarende til et fald på 12,5 % i hele perioden. 1 Data vedr. sygefravær er hentet i Silkeborg Data. Se bilag for flere informationer om de respektive dataudtræk. Side 4 af 36
2.2 Kort - og langtidssygefravær 2 I figur 2.2. ses det, at det korte sygefravær ikke er faldet i 2013 i forhold til 2012. For perioden 2011-2013 er det korte sygefravær faldet fra 3,1 % til 2,8 %, svarende til et fald på i alt 9,7 %. Langtidssygefraværet i 2013 er faldet i forhold til 2012. I 2012 var langtidssygefraværet 1,5 % mod 1,4 % i 2013, hvilket svarer til et fald på 6,7 %. I perioden 2011-2013 er langtidssygefraværet faldet med i alt 17,7 %. Faldet i langtidssygefraværet er dermed en væsentlig årsag til det faldende sygefravær i perioden 2011-2013. 2 Korttidssygefravær: Antal fraværsdage mindre end 29 sammenhængende dage. Langtidssygefravær: Antal fraværsdage større end eller lig med 29 sammenhængende dage. Side 5 af 36
2.3 Sygedage i gennemsnit pr. ansat, 2011-2013 I fig. 2.3. fremgår antal gennemsnitlige sygedage pr. ansat for perioden 2011-2013. Fra 2012 til 2013 var der et fald på 0,4 sygedage pr. medarbejder. Antallet af sygedage pr. medarbejder er faldet med i alt 1,9 sygedage fra 2011-2013. Størst var faldet fra 2011 til 2012, hvor der var et fald på 1,5 sygedage pr. medarbejder. Side 6 af 36
2.4 Sygefravær fordelt på afdelinger, 2013 I tabel 2.4 og 2.4.1 fremgår sygefraværet på de enkelte afdelinger i 2013. I figur 2.4 ses de afdelinger, som havde det højeste sygefravær i 2013. Det ses fx, at Vita havde det højeste sygefravær efterfulgt af R&P og Geriatrisk Afd. G, Odense. Side 7 af 36
I fig. 2.4.1 ses de afdelinger, som havde mindst sygefravær i 2013. Side 8 af 36
2.5 Sygefravær fordelt på personalegrupper, 2013 Tabel 2.5 viser sygefraværet på personalegrupper i 2013 på OUH. Det ses, at Rengøringspersonale, Servicepersonale og SOSU- personale havde det højeste sygefravær i 2013. Side 9 af 36
2.6 Sygefravær fordelt på aldersgrupper, 2013 I nedenstående figur 2.6 fremgår sygefraværet fordelt på aldersgrupper. Det ses, at sygefraværet i 2013 var på mellem 4 % og 5,1 % i de respektive aldersgrupper. Den yngste aldersgruppe, 0 19 årige, samt aldersgruppen 55 59 år havde det højeste sygefravær i 2013. Side 10 af 36
2.7 Sygefravær i % fordelt på perioder, 2013 I fig. 2.7 fremgår sygefraværet fordelt på perioder i 2013. Det ses fx, at 10 % af sygefraværet i 2013 varede 1 dag, mens 18,5 % af sygefraværet var på 90 dage eller mere. Side 11 af 36
3. Arbejdsulykkesstatistik for OUH 3 Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø (ASA) registrerer og anmelder alle arbejdsulykker. De respektive arbejdsmiljøgrupper foretager opfølgning på arbejdsulykkerne. I forbindelse med arbejdsulykker på fælles arealer og arbejdsulykker, som er tværgående, er ASA tovholder på opfølgningsarbejdet. 3.1 Arbejdsulykker i alt I tabel 3.1 fremgår anmeldte arbejdsulykker for perioden 2011-2013 på OUH. I 2013 blev der registreret 735 arbejdsulykker mod henholdsvis 610 og 685 arbejdsulykker i 2011 og 2012. Fra 2012 til 2013 steg antallet af arbejdsulykker med 7,4 %. Fra 2011 til 2013 har der været en stigning i antallet af arbejdsulykker på 20,5 %. Stigningen i antallet af arbejdsulykker fra 2012 til 2013 skyldes især en stigning i skademåderne kanylestikskader, overbelastning af legemer/organer og vold fra patienter (se afsnit 3.3). 3 Statistikken omfatter arbejdsulykker, som er registreret inden den 13.2.2014 i SafetyNet. Side 12 af 36
3.2 Arbejdsulykker med og uden fravær Fra 2012 til 2013 er arbejdsulykker med fravær faldet med 7,8 %. I 2011 var der 121 mod 107 ulykker med fravær i 2013, hvilket svarer til et fald på 11,6 % for arbejdsulykker med fravær i hele perioden. Side 13 af 36
3.3 Arbejdsulykker fordelt på skademåde I figur 3.3 ses en top 10 over arbejdsulykker i 2013. I 2013 var der flest arbejdsulykker i forbindelse med kanylestik efterfulgt af ulykker, der omhandler overbelastning af legeme/organer 4 og vold fra patienter. Ovenstående skademåder er sammen med faldulykker steget meget i 2013 i forhold til 2012. Fx er kanylestikskader i 2013 steget med 13,3 % i forhold til 2012, mens vold fra patienter er steget med 87,5 %. I 2013 har der været et fald i arbejdsulykker som følge af forflytning. 4 Forstuvninger og lign. Side 14 af 36
3.4 Arbejdsulykker Sygedage fordelt på skademåde og perioder Det er svært at få et helt korrekt billede af, hvor mange sygedage, der er forbundet med arbejdsulykkerne, da det kræver, at sygefravær som følge af en arbejdsulykke registreres korrekt i Silkeborg Data. ASA minder jævnligt afdelinger om, hvilken kode 5 man skal anvende hertil og foretager også opfølgning på sygefravær via SafetyNet. Med udgangspunkt i de tilgængelige data i SafetyNet og Silkeborg Data er der lavet 2 tabeller, som dels viser sygefravær fordelt på skademåde og dels på perioder. Figur 3.4 viser antallet af sygedage fordelt på skademåde i 2013. 6 Det ses fx, at kategorien Overbelastning af legeme og organer er den skademåde, som har det største antal sygedage. Denne skademåde omfatter forstuvninger, forstrækninger og ledskred. 5 Sygefravær som følge af en arbejdsulykke registreres i Silkeborg Data(SD) med koden: 590 6 Data vedr. sygedage og skademåde er hentet i SafetyNet. I forhold til sygedage henter SafetyNet disse data i Silkeborg Data(SD). Side 15 af 36
I Fig. 3.4.1 ses antallet af sygedage 7 som følge af en arbejdsulykke fordelt på perioder i 2013 jf. Silkeborg Data. Det ses, at langt hovedparten af sygedagene er placeret i perioderne med langt sygefravær dvs. perioderne: 29-89 dage og >= 90 dage. 7 I SD blev der i 2013 registeret i alt 1.757 sygedage som følge af en arbejdsulykke. Side 16 af 36
3.5 Kanylestikskader Kanylestikskaderne udgør hvert år en stor procentandel af alle arbejdsulykker. I 2013 udgjorde stikskaderne knap 27 % af alle arbejdsulykker på OUH. Med henblik på at nedbringe antallet af stikskader besluttede FMU derfor, at der i efteråret 2012 skulle iværksætte en stikskadekampagne. I forbindelse med FMU s arbejdsmiljødrøftelse den 30. august 2012 besluttede man, at antallet af stikskader skulle reduceres med 25 % om året i 2013 og 2014 i forhold til 2012. Det enkelte LMU skal derfor drøfte og beslutte relevante indsatsområder og fastsætte decentrale måltal for reduktion af stikskader i afdelingerne. Aktiviteterne vil derfor også være meget forskellige, alt afhængig af om det er en afdeling med mange, få eller slet ingen stikskader. I forlængelse af stikskadekampagnen er der blev indkøbt et E-learningsprogram, som bliver tilgængeligt for afdelingerne i 1. halvår 2014. Det forventes, at programmet dels vil betyde, at der fortsat vil være stor fokus på stikskaderne og dels vil kunne medvirke til, at nedbringe antallet af stikskader. I fig. 3.5 fremgår antallet af ulykker som følge af kanylestik i perioden fra 2011 til 2013. I 2013 har der i forhold til 2012 været en stigning i stikskader på 13,3 %. Det ses, at antallet af kanylestikskader er steget fra 153 i 2011 til 196 i 2013 svarende til en stigning på 28,1 % i perioden. Det er svært at angive præcise årsager til stigningen i stikskaderne. På trods af kampagner og større fokus generelt på området er antallet af stikskader steget. Et bud kunne være, at man tidligere ikke fik anmeldt alle ulykker vedr. kanylestikskader, og at kampagnen og den større fokus har medført, at stikskaderne nu i højere grad anmeldes. Side 17 af 36
I tabel 3.5.1 ses antallet af kanylestikskader i 2012 og 2013 fordelt på afdelinger. I forhold til 2012 har 12 afdelinger i 2013 reduceret antallet af ulykker. I tabellen er afdelinger, som har reduceret stikskaderne i 2013 i forhold til 2012, markeret med grøn. Afdelinger, som er status quo, er markeret med gul, og afdelinger, hvor der i 2013 har været en stigning, er markeret med rød. Tabel 3.5.1: Kanylestikskader på afdelinger, OUH, 2012/2013 Afdeling 2012 2013 Kirurgisk Afdeling A 9 9 Afdeling for Klinisk Patologi 1 3 Afdeling S 4 4 Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi 8 11 Anæstesiologisk Intensiv Afdeling - Svendborg 2 6 Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V - Odense 12 17 Endokrinologisk Afdeling M 1 1 Fælles Akut Modtagelse (FAM) 13 14 Fælles Akut Modtagelse (FAM) - Svendborg 2 2 Geriatrisk Afdeling G 5 7 Geriatrisk Afdeling G - Svendborg 4 1 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D 14 6 H.C. Andersen Børnehospital 3 Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T 5 5 Hjertemedicinsk Afdeling B 10 6 Hudafdeling I 1 2 Hæmatologisk Afdeling X 3 8 Infektionsmedicinsk Afdeling Q 4 4 VITA 6 3 Klinisk Biokemisk Afdeling - Svendborg 2 3 Klinisk Immunologisk Afdeling 2 Kæbekirurgisk Afdeling K 2 Lungemedicinsk Afdeling J 4 2 Mammograficentret 1 Medicinsk Afdeling M - Svendborg 10 7 Neurokirurgisk Afdeling U 6 5 Neurologisk Afdeling N 3 8 Nuklearmedicinsk Afdeling 1 Nyremedicinsk Afdeling Y 6 13 Onkologisk Afdeling R 6 4 Ortopædkirurgisk Afdeling O 9 10 Plastikkirurgisk Afdeling Z 5 2 Radiologisk Afdeling 4 1 Radiologisk Afdeling - Svendborg 1 Rengøring & Patientservice 4 3 Reumatologisk Afdeling C 4 Sygehusapotek Fyn 3 9 Urinvejskirurgisk Afdeling L 3 3 Øjenafdeling E 2 2 Øre-, næse og halskirurgisk Afdeling F 1 2 I alt 173 196 Side 18 af 36
3.6 Arbejdsulykker fordelt på afdelinger, 2013 I fig. 3.6 og 3.6.1 ses de afdelinger, som i 2013 havde henholdsvis flest og færrest arbejdsulykker. I fig. 3.7 ses det fx, at R&P havde 52 ulykker, mens Anæstesiologisk Intensiv Afd. V, Odense havde 49 ulykker i 2013. Side 19 af 36
I fig. 3.6.1 ses de afdelinger, som i 2013 havde færrest ulykker. Det ses fx, at 4 afdelinger havde 1 arbejdsulykke i 2013. Side 20 af 36
3.7 Ulykkesfrekvens for OUH 8 Ulykkesfrekvensen beregnes pr. mio. arbejdstimer i forhold til antal arbejdsulykker med fravær. Ulykkesfrekvensen pr. mio. arbejdstimer er faldet fra 6,7 i 2012 til 6,0 i 2013. Faldet i ulykkesfrekvensen fra 2012 til 2013 skyldes et fald i antallet af ulykker med fravær. 8 Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af ulykker med fravær pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer (Arbejdstimer/bruttotimer fra SD). Side 21 af 36
3.8 Ulykkesfrekvens for afdelinger, Top 10, 2013 I nedenstående fig. 3.8 ses en top 10 liste for ulykkesfrekvensen på afdelingsniveau. 9 Det ses fx i fig. 3.8, at Afd. G, i 2013 havde den højeste ulykkesfrekvens på 30,2 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer. 9 Frekvensen viser antal ulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer. Side 22 af 36
3.9 Arbejdsulykker fordelt på personalegrupper, 2013 Fig. 3.9 viser en top 10 over antallet af arbejdsulykker fordelt på stillingskategorier. Det ses fx, at sygeplejerskerne i 2013 havde i alt 336 arbejdsulykker efterfulgt af Social og Sundhedsassistenter og Bioanalytikere med henholdsvis 72 og 52 arbejdsulykker. Side 23 af 36
4. APV Dette afsnit giver en oversigt over ArbejdsPladsVurderingerne (APV) 10 herunder psykisk APV 11. I IPL registrerer afdelingen løbende APV-problemstillinger og psykisk APV i form af handlingsplaner som opfølgning på MTU. (Se link vedr. psykisk APV i MTU: http://info.ouh.dk/wm440894) I henhold til OUH s Arbejdsmiljøpolitik skal alle arbejdsmiljøgrupper benytte IPL til registrering af APV. I slutningen af 2013 var der i alt 254 arbejdsmiljøgrupper på OUH. I 2013 var der 6 arbejdsmiljøgrupper, som endnu ikke brugte IPL-databasen til at registrere APV-problemstillinger, hvilket er væsentligt færre end i de foregående år. De arbejdsmiljøgrupper, som ikke anvender IPL, bliver løbende kontaktet af Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø (ASA) med tilbud om assistance. I forhold til psykisk APV er der på baggrund af MTU 2013 registreret knap 70 handleplaner i IPL vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Det er handleplaner, som de respektive LMU vil arbejde med i 2014. I nedenstående figur fremgår det, at der i IPL er registreret i alt 7.442 APV-problemstillinger medio marts 2014 på hele OUH. 10,7 % af APV-problemstillingerne findes i den røde kategori, hvilket betyder, at de er Identificeret men ikke Prioriteret eller Løst. Den gule kategori betyder, at problemstillingerne er Prioriteret. I alt er næsten 17 % af de registrerede problemstillinger Prioriteret, dvs. at der arbejdes med problemerne i de respektive afdelinger. Den lysegrønne kategori betyder, at problemstillingerne er Løst. I alt 69,45 % af alle registrerede problemstillinger er Løst. Fig. 4.1.: APV og problemstatus, OUH, marts 2014 10 APV-problemstillingerne er inkl. problemstillingerne i arkivet og er hentet i IPL i marts 2014. 11 Psykisk APV: Handlingsplaner vedr. psykisk arbejdsmiljø som på baggrund af MTU 2013 er registreret i IPL. Side 24 af 36
I Figur 4.2 ses APV-problemstillinger fordelt på problemtyper. Samlet står 4 forskellige APVproblemstillinger for ca. 2/3 af problemstillingerne. Det ses, at 26,7 % af alle APV-problemstillinger omhandler Ergonomi, 15,9 % vedrører lokaleindretning, 12,1 % omhandler Psykisk Arbejdsmiljø, mens 10,3 % af problemstillingerne vedrører Indeklima. Fig. 4.2: APV-problemstillinger fordelt på problemtyper, OUH, marts 2014 12 12 Den mørkegrønne kategori viser, at der er foretaget en opfølgning/kontrol af, om tiltagene har virket for den enkelte problemstilling. Denne kategori er ny og er ikke anvendt systematisk og benyttes meget lidt. Side 25 af 36
I fig. 4.3 har arbejdsmiljøgrupperne foretaget en økonomisk vurdering af APV-problemstillingerne. Det er fx. vurderet, at 79,7 % af APV-problemstillingerne er ukendte, mens det er vurderet, at der ikke vil være omkostninger ved 6,7 % af problemstillingerne. Fig. 4.3: APV-problemstillinger og omkostninger, OUH, marts 2014 Side 26 af 36
5. Personaleomsætning 13 I Figur 5 ses personaleomsætningen for 2012 og 2013, defineret ved en personaletilgang - og afgang 14. I 2013 har der i forhold til 2012 været en stigning i såvel personaletilgang - og afgang. 13 Data er hentet i SydLis den 3. april, 2014. 14 Personaletilgangen viser antal medarbejdere, som ansættes på OUH i forhold til antallet af medarbejdere ved periodens start. Personaleafgangen viser antal medarbejdere, der forlader OUH i forhold til antallet af medarbejdere ved periodens start. Side 27 af 36
6. Reaktioner fra Arbejdstilsynet, 2013 Nedenstående oversigt giver en kort status over påbud og afgørelser mv., som Arbejdstilsynet (AT) har truffet i 2013 på OUH. I IPL findes en detaljeret oversigt og beskrivelse af påbud og afgørelser mv. fra AT. Se link med oversigt over påbud m.m. fra AT: Påbud Tabel 6: Status på reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2013, OUH Afdeling Påbud Status Afdeling H Afdeling Z/Patienthotellet Påbud: Støj, uro og indeklima på kontor Påbud: Indeklima på kontor Afgørelse uden påbud: Udsugning på slibemaskine Frist 1. juli 2014 Frist 1. juli 2014 Løst inden for 14 dage Klinisk Genetisk Afdeling Påbud: Indeklima Frist 1. juli 2014 Afdeling S Rengøring & Patientservice Straks påbud: Ergonomi på sengestue Afgørelse uden påbud: Indeklima på kontor Afgørelse uden påbud: Ergonomi i Forhallen Løst med det samme Løst inden for 14 dage Løst inden for 14 dage Generelt vedrørende reaktioner fra AT: Strakspåbud: Et strakspåbud indebærer, at forholdene skal udbedres med det samme. Påbud: Påbud betyder, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Påbud kan gives både i det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Vejledning: Vejledning betyder, at virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse. Afgørelse uden påbud: Hvis en virksomhed bringer en overtrædelse i orden, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg, men inden påbuddet er sendt til virksomheden, kan Arbejdstilsynet ikke afgive et påbud. I denne situation vil virksomheden i stedet for modtage en afgørelse om, at der er konstateret en overtrædelse, da Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg. Virksomheden vil samtidig få at vide, at den ikke skal foretage sig yderligere, da forholdet er bragt i orden. Alle reaktioner fra AT kan ses i IPL: Se Påbud Side 28 af 36
7. ASA s initiativer i 2013 på arbejdsmiljøområdet I 2013 har Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø (ASA) iværksat en lang række initiativer som opfølgning på OUH s arbejdsmiljøpolitik. ASA har bl.a. gennemført følgende aktiviteter: Cafemøder for gravide Towerrun IPL - åben datastue Fokuseret sundhedsfremme, herunder netværksmøder for nøglepersoner i sundhedsfremme Netværksmøde for forflytningsinstruktører Netværksmøde for løfteinstruktører Åben datastue: RETOX, ArbejdsPladsBrugsanvisninger, Farlige Stoffer Halvårsmøder for Arbejdsmiljøgrupperne, tema vedr. Nudging Arbejdsmiljømesse Der blev i 2013 udbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelseskurser til medlemmerne i arbejdsmiljøorganisationen inden for følgende områder: Social kapital Konflikthåndtering Psykisk arbejdsmiljø og stress Sundhedsfremme Få styr på dit arbejdsmiljøarbejde på OUH ASA ajourfører løbende aktivitetsoversigt, som kan ses her: Oversigt Side 29 af 36
8. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH 8.1 Arbejdsmiljøhåndbogen Arbejdsmiljøhåndbogen beskriver organiseringen af og ansvaret for arbejdsmiljøet på OUH. Håndbogen giver bl.a. overblik over, hvilke opgaver der ligger hos arbejdsmiljøgrupperne, afdelingsledelserne og direktionen. Desuden kan man i håndbogen finde OUH s arbejdsmiljøpolitik og henvisninger til de øvrige retningslinjer, som er besluttet af FMU samt relevant lovgivning. Arbejdsmiljøhåndbogen er et skridt mod indførelsen af et egentligt arbejdsmiljøledelsessystem på OUH. 8.2 Arbejdsmiljøcertificering Som opfølgning på OUH s udviklingsplan og som et første skridt hen imod en arbejdsmiljøcertificering af OUH, blev der i 2013 planlagt et pilotprojekt med arbejdsmiljøcertificering af Sygehusapotek Fyn. Pilotprojektet på Sygehusapotek Fyn gennemføres sammen med ASA, som er tovholder for processen, plus et eksternt firma. Pilotprojektet blev igangsat ultimo 2013. Sygehusapotek Fyn forventes arbejdsmiljøcertificeret i løbet af 2014. 8.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker I 2013 blev det besluttet, at alle arbejdsmiljøgrupper skal registrere arbejdsulykkerne elektronisk. Det vil ske i systemet Safety Net. Den elektroniske registrering vil dels gøre det nemmere og hurtigere at registrere arbejdsulykker og samtidig give afdelingen og arbejdsmiljøgrupperne overblik over egne arbejdsulykker. ASA udsender i 2014 en plan for implementering og udrulning af den elektroniske registrering af arbejdsulykker. 8.4 Sundhedsfremme I 2013 blev der igangsat en 1-årig projektindsats i ASA, der handler om at integrere sundhedsfremme som en del af arbejdsmiljøarbejdet. Det sker som et led i at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Projektet er etableret i FMU og finansieret af midler fra arbejdsmiljøpuljen. Formålet med projektet er at benytte fysisk træning og andre sundhedsfremmende aktiviteter som led i en helhedsorienteret løsning af konkrete arbejdsmiljøudfordringer og problemstillinger. Målgruppen er afdelinger, afsnit eller funktionsområder, hvor der er et behov for og/eller et ønske om at arbejde sundhedsfremme og arbejdsmiljø sammen. Det kunne eksempelvis være et funktionsområde, hvor APV erne viser udfordringer i det fysiske arbejdsmiljø, og hvor medarbejderne samtidig har gener eller smerter i bestemte områder af kroppen. Det kan også være en afdeling, der har et ønske om at forbedre de fysiske forhold, som en generel indsats i forhold til at sænke sygefraværet. Projektet evalueres af FMU i løbet af 2014. Derudover er der etableret netværksmøder for nøglepersoner i sundhedsfremme. 8.5 Forflytningsinstruktører Forflytningsinstruktørerne er det lokale beredskab, som i samarbejde med afdelingsledelsen og arbejdsmiljøgrupperne løser udfordringer på det ergonomiske område inden for forflytning. Mere om organiseringen af det lokale forflytningsarbejde kan læses i Infonet. Side 30 af 36
8.6 Natarbejde I forbindelse med natarbejde har FMU godkendt retningslinjen Natarbejde på OUH. Formålet med retningslinjen er at udstikke en håndterbar ramme for tilrettelæggelsen af natarbejdet på OUH samt at videregive de anbefalinger, som et ekspertpanel har givet. Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø tilbyder fortsat mulighed for Helbredskontrol ved natarbejde, og medarbejderne opfordres til at benytte dette tilbud. Såfremt afdelingerne ønsker det, er det også muligt at drøfte problemstillinger ved natarbejde på et afdelingsmøde eller lignende med en Arbejdsmiljøkonsulent fra ASA. 8.7 Rådgivning for Ansatte I 2013 var der 273 henvendelser til psykologen i Rådgivning for Ansatte (RFA). 135 (54,4 %) af disse var overvejende arbejdsrelaterede, mens 113 (45,6 %) overvejende drejede sig om private årsager. 25 af de ansatte, der henvendte sig, modtog ikke rådgivning, da de selv valgte at aflyse mødet. Stort set alle faggrupper er repræsenteret ved henvendelse til RFA, og henvendelserne kommer fra mange forskellige afdelinger. Der har været 41 socialrådgiverhenvendelser i 2013 i RFA. I lighed med henvendelserne til psykolog har problemstillingerne ofte udgangspunkt i organisatoriske forandringer og hjemlige udfordringer af enhver art. Det er også forskellige faggrupper, der henvender sig til socialrådgiveren, og de ansatte kommer fra forskellige afdelinger. Side 31 af 36
9. Bilag Kontakt: Figuroversigt og datagrundlag for Arbejdsmiljøredegørelse 2013, OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Kontaktperson: Martin Søndergaard Tlf.: 51 64 43 70 E-mail: martin.soendergaard@rsyd.dk Eller: Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø: 6541 1744 Mail: ouh.asa@rsyd.dk Side 32 af 36
Bilag: Figuroversigt og datagrundlag for Arbejdsmiljøredegørelse 2013 Fig./tabel Kilde Bemærkninger vedr. data i figur/tabel Fig. 2.1:Samlet sygefravær i %, 2011-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.2: Kort og langtidssygefravær i %, 2011-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.3: Sygedage i gennemsnit pr. ansat, 2011-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.4: Afdelinger med højest sygefravær, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.4.1: Afdelinger med mindst sygefravær, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Silkeborg Data, 17. marts 2014 Silkeborg Data, 17. marts 2014 Silkeborg Data, 20. marts 2014 Silkeborg Data den 17. marts 2014 Silkeborg Data den 17. marts 2013 Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH Analysevariabel: Fravær i % År: 2011, 2012 & 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH, Sygdom i % og opdelt i kort og lang Analysevariabel: Fravær i % År: 2011, 2012 & 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Korttidssygefravær; Antal fraværsdage mindre end 29 sammenhængende dage Langtidssygefravær: Antal fraværsdage større end eller lig med 29 sammenhængende dage. Institution: Odense Universitetshospital (OD) SD Kundemodel 2: Sygedage/sygedage pr. ansat Analysevariabel: Fravær i % År: 2011, 2012 & 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Standardmodel i SD, hvorved ansatte i Forskningsadm.(OL) også er med i opgørelsen. Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH sygefravær Analysevariabel: Fravær i % År: 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH sygefravær Analysevariabel: Fravær i % År: 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Side 33 af 36
Fig. 2.5: Sygefravær fordelt på personalegrupper i 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.6: Sygefravær fordelt på aldersgrupper, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 2.7: Sygefravær i % fordelt på perioder, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.1.:Arbejdsulykker i alt, 2011-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.2: Arbejdsulykker med og uden fravær, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig.3.3: Arbejdsulykker fordelt på skademåde, top 10, 2013, OUH Odense Universitetshospital Fig. 3.4.: Sygedage ved arbejdsulykker fordelt på skademåde - top 10, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.4.1.: Sygedage ved arbejdsulykker fordelt på perioder, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Silkeborg Data,den 25. marts 2014 Silkeborg Data den 28. marts 2014 Silkeborg Data den 28. marts 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH, sygefravær fordelt på personalegrupper Analysevariabel: Fravær i % Stillingskodeniveau 2 År: 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH sygefravær - standard Analysevariabel: Fravær i % og alder År: 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet, Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Institution: Odense Universitetshospital (OD) Model: OUH sygefravær - standard Analysevariabel: Sygefravær i %, Kalenderdage, 1 dag, 2 dage, 3 dage, Dage 4-6, Dage 7-14 dage 15-28, Dage 28-89, >=90 dage År: 2013 Ansættelsestyper: Overenskomstansatte, Reglementsansat, Tjenestemandsansat. Ansættelsesform: Månedslønnet Sygefravær: Sygedage, Arb.sk., 56, Nedsat tid Arbejdsulykker i alt. Arbejdsulykker med og uden fravær. Ulykker fordelt på skademåde. Sygedage og arbejdsulykker. Arbejdsulykker fordelt på perioder Side 34 af 36
Fig. 3.5: Kanylestikskader, 2011-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.5.1: Kanylestikskader på afdelinger, 2012-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.6: Afdelinger med flest ulykker, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.6.1: Afdelinger med færrest arbejdsulykker, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.7: Ulykkesfrekvens 2012-2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.8: Ulykkesfrekvens på afdelingsniveau, Top 10, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 3.9: Arbejdsulykker fordelt på stilling, top 10, 2013, OUH, Odense Universitetshospital Fig. 4.1.: APV og problemstatus, OUH, marts 2014 Fig. 4.2: APVproblemstillinger fordelt på problemtyper, OUH, marts 2014 Fig. 4.3: APVproblemstillinger og omkostninger, OUH, marts 2014 Fig. 5.: Personaleomsætning, 2012 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 SafetyNet den 13. februar 2014 IPL, marts 2014 IPL, marts 2014 IPL, marts 2014 SydLIS d. 3. april 2014 Kanylestikskader på OUH. Kanylestikskader fordelt på afdelinger Afdelinger med flest ulykker Afdelinger med færrest ulykker Ulykkesfrekvensen viser, antal ulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer. Til beregning af ulykkesfrekvensen er analysevariablen Bruttotimer fra SD anvendt. Ulykkesfrekvensen viser, antal ulykker med fravær pr. mio. arbejdstimer. Til beregning af ulykkesfrekvensen er analysevariablen Bruttotimer fra SD anvendt. Arbejdsulykker fordelt på stilling. Data er fra IPL Data er fra IPL Data er fra IPL Personaleomsætning, afgang: Side 35 af 36
og 2013, OUH, Odense Universitetshospital Antal medarbejdere, der forlader en enhed i forhold til antallet af medarbejdere i enheden ved periodens start omregnet på månedsbasis. Der ses udelukkende på ekstern afgang i forhold til enheden, dvs. medarbejdere, som forlader enheden. Medarbejdere, som flytter indenfor enheden, tælles ikke med i afgang. Beregningen omfatter månedslønnede ordinært ansatte (reglementsansatte, overenskomstansatte og tjenestemænd), dvs. ekskl. elever, fleks- og skånejob, servicejob og ansættelses med løntilskud. Der ses både på medarbejdere, som er i løn og på orlov. Personaleomsætning, tilgang: Antal medarbejdere, der ansættes i en enhed i forhold til antallet af medarbejdere i enheden ved periodens start omregnet på månedsbasis. Der ses udelukkende på ekstern tilgang i forhold til enheden, dvs. medarbejdere, som ansættes i enheden. Medarbejdere som flytter indenfor enheden tælles ikke med i tilgang. Beregningen omfatter månedslønnede ordinært ansatte (reglementsansatte, overenskomstansatte og tjenestemænd), dvs. ekskl. elever, fleks- og skånejob, servicejob og ansættelses med løntilskud. Der ses både på medarbejdere i løn og på orlov. Tabel 6: Status på reaktioner fra Arbejdstilsynet i 2013, OUH Opgørelse fra ASA, april 2014 Side 36 af 36