pornografi af Simon Stephens Oversat af KarenMaria Bille 1
Dette stykke kan opføres med et hvilket som helst antal skuespillere. Det kan opføres i hvilken som helst rækkefølge. Jeg skal fatte mig i korthed og gå lige til sagen, for det er altsammen sagt før af langt mere veltalende mennesker end mig. Vores ord gør imidlertid ikke noget indtryk på jer, derfor vil jeg tale til jer på et sprog I kan forstå. Vores ord er døde indtil vi giver dem liv med vores blod. Billeder af helvede. De er stumme. Det du skal gøre er at stå på sikker afstand bag den gule linie. Billeder af helvede. De er stumme. 2
7. Jeg vågner og jeg tror han er ved at drukne. Jeg kan høre lyden af ham i hans tremmeseng. Vejrtrækningen er anspændt og han gisper. Jeg går ind på hans værelse. Står der. Knoglerne er lige så små som fingre. Han er ikke ved at drukne. Selvfølgelig er han ikke ved at drukne, han er i sikkerhed. Det er lørdag morgen. Han sover endnu. Jeg ser på brystet der hæver og sænker sig. Det ville kun kræve en lille smule kræfter fra en voksens arm at knuse knoglene i hans brystkasse. Min kærlighed til ham er så stor at mit hjerte svulmer. Jeg kan mærke at det svulmer. Som en ballon. Klokken er halv syv. Jeg går tilbage til soveværelset. Jeg kravler ind under dynen. Min mand Jonathan ligger på siden. Da jeg kommer ned i sengen igen lægger han sin arm ind over mig. Den er utrolig tung. Som om den var lavet af læder. Jeg venter på at min søn Lenny skal vågne. Det gør han. Nedenunder tænder jeg for radioen. Jeg sætter kedlen over. Jeg sætter Lenny i hans stol. Han er gnaven her til morgen. Jeg laver en kande med tre kopper Jamaican Blue Mountain kaffe. Og langsomt, metodisk sidder jeg og drikker alle tre kopper selv. Jeg lader Jonathan sove. Jeg kan ikke huske en eneste af de nyheder der var i radioen den dag. Kun en masse snak om en koncert der skal være. En mand taler om koncerten. Og jeg må tilstå, at jeg synes det lidt uklart hvad formålet med den er. Men han er lidenskabeligt optaget af hele foretagenet. Og sangerens lidenskab og Lennys surmuleri, de bitte små hvinelyde han laver og smagen af kaffe og følelsen af bordfladens træ gør, opdager jeg, til min overraskelse, at tårerne løber ned over mit ansigt og falder ned på den avis som drengen, en eller anden dreng, jeg tror det er en 3
dreng, i det mindste tror jeg det er en dreng der er kommet med den, må være kommet med den på et eller andet tidspunkt her til morgen. Om eftermiddagen går jeg ud og handler og i mit hoved er jeg allerede ved at forberede mig på den næste uges arbejde. Jeg skubber Lenny i hans klapvogn. Han har en af de der trehjulede klapvogne. Den har en utrolig affjedring. Det gør den velegnet til bylivet. Jeg køber mig et par sandaler, de er lyserøde og de har en forgyldt rem med en lille lysrød blomst på. Jeg tror koncerten kører i alle butikkerne. Der er den fyr jeg godt kan lide. Han synger sangen om at se på stjernene. Look at the stars, see how they shine for you. Måske er dagen i dag den vigtigste dag der nogensinde har været. Og det her er den største triumf for menneskets organisationsevne vi nogensinde har været vidne til. Og alle skulle slåes til ridder af en eller anden slags. Der skulle være en eller anden slags orden man kunne give alle de her mennesker. Selv dem der sælger is. De skulle have issælgernes orden. Fordi de forstår vigtigheden af at sælge is på et strategisk afgørende tidspunkt. Jeg gad se Dronningen slå de drenge der sælger is i Hyde Park i dag til riddere. Hun behøvede ikke engang at bevæge sig ret langt fra sit hjem. Hun kunne cykle. Det ville tage hende fem minutter. Den her dag er oppe på det betydningsniveau. Jeg skubber ham så længe at han til sidst falder i søvn. Det bumper op og ned. Jeg har lyst til at gå hjem. Jeg kunne stikke syd om Euston Road. Jeg kunne smutte igennem Bloomsbury. Sådan en dag som i dag skulle man smutte igennem Bloomsbury i et par nye sommersandaler, der er som skabt til stranden, på en lørdag. Jeg gør det ikke. Jeg begynder at gå. Og så tager jeg bussen fra Holborn. Og jeg kommer hjem og Jonathan er der ikke. Han burde være der. Han burde være hjemme. Jeg har ikke nogen anelse om hvor han er. Jeg prøver at lade være med at tænke på det. Huset 4
er mere stille uden ham. Hvor har du været? Hvor har du været? Hvad for nogle butikker? Hvad lavede du? Hvad lavede du der? Hvad har du købt? Hvad er det du skal male? Jeg vil vide hvad du skal bruge maling til. Jeg vil vide hvad det er du vil male. Jeg vil vide hvor du har været. Kan du lide mine sandaler? Jeg har købt et par sandaler kan du lide dem? Jeg har købt dem til stranden. Til sommer. Søndag er Jonathans dag med Lenny. Han tager ham med hen at købe aviser. Jeg sover længe. Men Lenny begynder at græde når Jonathan giver ham skoene på. Han giver ham skoene forkert på. Hans sokker klumper sammen om fødderne. Han giver ham hans små sokker på uden at trække dem ordenligt op og de klumper fuldstændig sammen så skoene er ubehagelige og han begynder at græde. Jeg siger til mig selv jeg står ikke op for at hjælpe ham. Jeg står ikke op for at hjælpe ham. Jeg står ikke op for at hjælpe ham. De går. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal lave i dag. Jeg sidder stille op til en halv time af gangen. Jeg ved ikke hvor han går hen med ham. Han er forblæst da han kommer tilbage. Forblæst og nusset og Lenny er pylret men lykkelig. Når Jonathans hår er sådan. Når hans hår er helt pjusket og man kan mærke, at han har været ude fordi hans kinder er helt lyserøde. Jeg ser på ham og der er noget ved ham som får mig til at smile. Da Lenny er lagt i seng spiser vi aftensmad foran fjernsynet. Jeg ville ønske Jonathan ville røre ved mig. At han ville række ud og røre ved mig. Bare lægge sin hånd på min nakke og stryge mig over håret. At han ville gøre det nu. Lige nu. Lige her og nu. Jeg afleverer Lenny hos Julia og han hviner af fryd. Undergrunden er fuld af mennesker og de har næsten alle sammen ipods nu. Jeg kan ikke huske hvornår det begyndte. 5
Jeg er på vej til arbejde. Trifordrapporten er næsten færdig. Den er næsten klar. Når den er klar. Hvis vi gør det rigtigt. Hvis David gør det rigtigt så er konsekvenserne for virksomheden, ja de er enorme. Vi var faktisk nødt til at underskrive en kontrakt der forbød os at tale selv med vores ægtefæller om hvad vi var i gang med. Det er en juridisk bindende kontrakt. Rygtet vil at Catigar Jones arbejder med noget beslægtet. Men David mener de er måneder bagud i forhold til vores arbejde. Deres R&D er mangelfuld. R&D er nøglen til den slags. David smiler ikke til mig. Han siger ikke god morgen. Han spørger ikke til Lenny. Eller hvordan min weekend har været. Han spørger om jeg føler mig klar. Det her er en stor uge. Jeg holder min frokostpause på Russell Square. Det eneste jeg efterhånden spiser er HoiSin ruller med and. Jeg ringer til Julia. Lenny har det godt. Alt er godt. Jonathan ringer ikke. Sidst på eftermiddagen er der en mand der tager sin skjorte af og begynder at lave armbøjninger på pladsen. På vej hjem ser jeg på ham. Jeg ser på musklerne langs hans ryggrad. Jeg ser på sveden der strømmer fra hans nakke. Hjemme føler jeg mig meget fristet til at forklare Jonathan alt om Trifordrapporten. At fortælle ham om karakteren af den rapport i alle detaljer. Forklare ham det helt minutiøst. Opfordre ham til at sælge oplysningerne til Catigar Jones. Han ser nyheder. Der har været endnu en bilbombe på et marked i Bagdad. Der er altid en bilbombe på et marked i Bagdad. Jeg ser ikke med. Jeg prøver at læse mit blad. Jeg vil hellere se Sex & The City. Der er Sex & The City. Kan vi ikke godt se Sex & The City? Jeg har lyst til at flyve til et andet kontinent. Jeg har lyst til at tage Lenny med på en flyvetur til et andet kontinent. Jeg kan lide billedskærmene, kortene i lommerne på sæderne foran en. De giver en mulighed for at følge flyruten. De giver en mulighed for at se hvor stor verden er. De giver en mulighed for at forestille sig de forskellige krigszoner man flyver over. Man flyver 6
over krigszoner. Man flyver over Irak. Man flyver over Iran. Man flyver over Afghanistan. Og Turkmenistan. Og Kazakhstan. Og Tetjenien. På ens flyveture til andre kontinenter. På ens vej på ferie. Med de sandaler man har købt med en forgyldt rem og en lyserød plastikblomst. Når Lenny sover stikker han rumpen i vejret. Han sover på knæene. Han vikler selv dynen om sig. Han sveder helt vildt. Det er mandag nat og jeg står op igen og står ud af sengen for at checke at der ikke er noget galt. Jonathan lægger ikke mærke til at jeg er væk. Jeg lægger mig på gulvet ved siden af tremmesengen. Ser hvordan han trækker vejret. Falder i søvn på gulvet. Jeg går tilbage i seng ved femtiden og kan ikke sove. Hvad skulle han købe maling til? Hvor gik han hen for at købe maling? Om morgenen kan jeg ikke afkode de forskellige nyheder i radioen. Jonathan kommer nedenunder i et jakkesæt og han er så ren. Hans hår er rent. Og hans hud. Han har barberet sig. Han snupper en banan og løber ud af døren. Fryseren trænger til at blive afrimet. Der har sat sig isskorper på alting. Det tager lidt tid at åbne skuffen og hakke isterningerne løs. De laver altid den samme lyd, når man dumper dem ned i glasset. Og whiskyen opløser rimfrosten. Min hånd ryster. Klokken er 8 om morgenen. Det er tirsdag. Det er fandme en utrolig følelse. Det lykkes mig at få en gratisavis. Jeg kan godt lide tegneserierne i gratisaviserne. Og fotografierne af popstjernerne der marcherer. Allesammen. Hundrevis af popstjerner vandrer hundredevis af kilometer. Tværs over det østlige Skotlands marker. Politikerne har en enorm respekt for popstjerner der vandrer hundredevis af kilometer over marker i øst Skotland. De får lys i øjnene når de ser en. Der er tooghalvfjers ulæste beskeder i min inbox. De handler næsten alle sammen om Trifordrapporten. David siger at han ikke har sovet. Han har lavet en korrektur. To korrekturer faktisk. Han blev 7
færdig med den første korrektur ved 8.30tiden. Han gik ud og spiste noget kinesisk mad og i stedet for at gå hjem bagefter, kom han tilbage og arbejdede hele natten på yderligere en korrektur. Det bliver til to korrekturer på en nat. Korrekturen er den centrale fase fortæller han mig. Korrektur og R&D er de centrale faser i enhver rapport. Han beder mig om at printe en kopi af konklusionen ud. Jeg printer den ud på det forkerte papir. Jeg printer den ud på fotopapir. Der er fotopapir i maskinen og jeg ser ikke efter og han råber af mig. Er jeg klar over, hvad jeg har gjort? Er jeg klar over hvor meget vanskeligere det er at makulere fotopapir? Hvorfor så jeg ikke efter? Tænkte jeg mig ikke om? Tænker jeg ikke? Tænker jeg mig for helvede aldrig om? Om eftermiddagen er det som om David har været et eller andet sted henne at få et brusebad. Måske har han været henne at svømme i frokostpausen og taget et brusebad efter svømmeturen. Han taler ikke til mig. Jeg siger undskyld til ham. Han siger ok. Ser du. Det er sådan at den her rapport betyder noget for nogle af os og for nogle af os betyder den tydeligvis ikke så meget. Han spørger mig hvor længe jeg bliver i dag. Jeg fortæller ham at jeg bliver ved til klokken ni. Måske ti. Han tror ikke han bliver ved så længe. Han bliver nødt til at sove siger han. Hans arbejde er gjort. Han tager afsted klokken halv syv. Jonathan henter Lenny hos Julia i aften fordi jeg skal arbejde til sent med rapporten. Jeg har det for mig selv. Jeg har kontoret for mig selv. Jeg gennemgår rapporten en gang til. Jeg regner tallene efter. Jeg dobbeltchecker statistikkerne. Jeg keder mig helt ubeskriveligt. David har et billede af sig selv på sit skrivebord. Det overrasker mig. Jeg kigger på Yahoo efter vittigheder. Der er nogle billeder af Sebastian Coe der forbereder sig til morgendagens pressemøde i Tokyo. Der står at de allesammen vil have jakker på i samme farve. Jeg tager rapporten fra Davids skrivebord. Klokken er halv ti om aftenen. Det er tirsdag aften. Der er ikke andre på kontoret. Måske er der ikke andre i hele bygningen. Måske er der ikke andre i hele byen. Jeg tænder for kopimaskinen. Den varmer op. Vent venligst. Jeg lægger siderne en efter en med front mod glasset. Jeg går hen til faxen. Jeg finder nummeret på Catigar Jones. Fax/Start. Nu. 8
Ved middagstid næste dag går jeg hen for at se hvad der er sket. Og på BBCs hjemmeside står der London. I omkring tre minutter kan jeg ikke tro mine egne øjne. Jeg bliver nødt til at se efter igen og igen og igen. Griner du eller græder du? Hvad? Jeg spurgte om du griner eller græder? Jeg tager ikke ind om torsdagen. De vil ikke have at jeg kommer ind om torsdagen. Jeg var den eneste på kontoret tirsdag aften. Jeg vil ikke tage Lenny hen til Julia i dag. Jeg tager ham op og bærer ham hen i sengen til mig. Jeg kilder ham på maven. Jeg laver pruttelyde på hans mave. Hvad skulle han bruge maling til? Jeg tør ikke spørge ham hvor han holder sine frokostpauser. Hvem han ringer til i frokostpausen? Jeg kan mærke hans ribben under maven og han klukker af grin og når han griner sparker han op i luften med benene. Jeg ser ham ind i øjnene og han ser lige på mig. Som om han ved jeg var den eneste på kontoret tirsdag aften og det synes han er helt utrolig morsomt. Radioen er tændt. En eller anden ringer ind til et lytterprogram. Han er lige blevet vækket af en af sine venner der ringede til ham lige syd for Russell Square. Der er en bus på Russell Square sagde han. Billeder af helvede. De er stumme. 9
10
6. Jeg er ikke født her. De fortæller mig at jeg er født her, det er ikke sandt. Hvad fanden snakker du om, Jason, hva'? Hvad fanden mener du? Jeg er italiener, jeg er halvt italiensk. Hvordan kan jeg være halvt italiensk, hvis jeg er født lige her? Min mor og far bor her. De bor i det her hus. De har et værelse. Min søster er treogtyve. Hun har et værelse. Jeg har et værelse. I mine øjne er de fuldstændig ens. De har præcis den samme hud og præcis den samme ansigtsform. Og præcis samme frisure. Deres tøj er præcis det samme. Det meste af tiden kan jeg slet ikke kende forskel på dem. Far kommer hjem. Mor ser fjernsyn. Hvad har du lavet? Hvad har du? Mens jeg har været på arbejde hele dagen? Hvad har du lavet? Jeg har gjort huset rent. Huset. Jeg har gjort det rent. Har du? Nogen skal jo gøre det. Det ser sgu' da ikke satans rent ud. Hvad for noget? Jeg siger det ser sgu' ikke satans rent ud. Hver dag. Jeg kan ikke engang lide dem. 11
Jeg opfører mig ikke ligesom dem. I skulle have set min søster i skolen. Og jeg begynder og de fortæller mig allesammen at de har undervist min søster. Det tror jeg på. Hvabehar Jason? Jeg sagde det tror jeg fandme på. Nogen gange går jeg ind på hendes værelse og lægger mig under hendes seng. En gang kom hun ind. Hun vidste ikke jeg var der. Hun gik rundt. Hun tog noget op af en skuffe. Lukkede skuffen. Forlod værelset. Mit hjerte bankede så højt at jeg kunne mærke blodtrykket i mine ører. Jeg kravlede ud fra under sengen. Jeg gik hen til den skuffe som hun havde åbnet. Lod min hånd løbe gennem hendes tøj. Jeg tog en læbestift op. Det var en mat, lyserød læbestift. Jeg tog den op til næsen. Lugtede til den. Jeg åbnede den. Slikkede lidt på den. Jeg tog noget på. Jeg forberedte mig på en måde. Jeg forberedte mig på mange måder. Første gang jeg så hende i skolen lagde jeg ikke rigtig mærke til hende. Det er ret sjovt. Hvis man sagde til mig, den første gang du så hende i skolen lagde du ikke mærke til hende. Eller første gang du ser hende lægger du ikke mærke til hende. Så ville jeg se på dig jeg ville se på dig som om du Jeg kan ikke lide den. Skolen. Det er ikke nogen god skole. Man skal ikke tro dem der siger at den ikke er værre end så mange andre skoler. Det er nemlig løgn. Og løgne er der nok af her i verden, synes jeg. Reglerne her er de sindssyges regler. 12
Du må ikke gå i venstre side. Du må ikke tygge tyggegymmi. Du må ikke drikke vand på gangene. Du må ikke gå på toilettet. Du skal stoppe skjorten ned i bukserne. Du må ikke stå op. Undtagen når der er samling. Og så må du ikke sidde ned. Nogensinde. Lærerne står foran klassen og de kan ikke styre den. De står der. Deres blik flakser først den ene vej og så den anden. Deres arme plejler rundt. De har ikke styr på deres blik. De har ikke styr på deres arme for slet ikke at snakke om Vil du være sød at hold mund? Jeg bad dig om at holde mund. Jeg vil ikke sige det en gang til. Jeg tæller til fem og hvis du ikke holder mund. En. To. Tre. Fire. Fem. De dage hun har en grå nederdel på er det som om alting ligepludselig går op i en højere enhed. Har du nogensinde haft sådan en dag? Jeg fandt ud af at hendes navn var Lisa. Jeg skrev det ned. Jeg stilede efter en afgangseksamen i programmering. Jeg går ikke ud fra at jeg får den mulighed nu. Der er noget galt med den her verden. Altså når man ser hvor meget magt Pakistanerne har. Og hvor mange penge de tjener. Der er sorte i London og de har kødøkser. De slår dig simpelthen ihjel. Ude ved Goresbrook er der sigøjnere. De stjæler ens cykel. Man kører forbi dem på sin cykel og så stopper de en og de siger stå af den cykel. Giv den til os. Giv os din 13
telefon. Giv os dine træningssko. Forestil dig at du har nogle flotte træningssko. Forestil dig at du har sparet op eller at din mor har sparet op og købt dig et par flotte træningssko. De tager dem bare. Det synes jeg ikke er i orden. Kom ikke her og sig at du synes det er i orden det er det nemlig ikke. Og de hvide. De hvide her i nabolaget står tilbage uden noget arbejde. Kvinderne har tøj på der dybest set kun tjener et formål. Jeg tilhører den ariske race. Jeg kommer ikke nogen steder fra. Sådan har det ikke altid været. Hvorfor tror du det er blevet sådan? Jeg spørger hende. Hvorfor tror du det er blevet sådan? Hun smiler til mig på en måde som jeg sværger jeg aldrig har set noget menneske gøre før og hun siger Det ved jeg ikke, Jason, fortæl mig det. Jeg går langs Heathway og først ser jeg kun den ene af dem. Han kommer hen imod mig. Hvad så Jason? Skubber mig. Skubber rundt med mig. Og før jeg ved af det er der kommet en anden op bag ved mig. Du trådte mig over tæerne. Nej jeg gjorde ej. Du trådte mig for helvede over tæerne din fucking bøssenar. Det var ikke meningen. Det var et uheld. Jeg Står du og siger jeg lyver? Står du og siger han lyver Jason? Du skal ikke kalde ham løgner. Der er en tredie. Jeg ville smadre ham hvis jeg var dig. En af dem har vist en skruetrækker. Jeg løber tværs over Heathway ind i indkøbscenteret der. Jeg vender mig ikke om for at se hvor de er. Der er et gelænder langs Heathway og det bremser mig og de fanger mig. 14
Og de vælter mig om på jorden. Og en af dem tramper mig i ansigtet. Han holder mit ansigt nede med sin fod. Den anden presser en skruetrækker mod min kind. Du er latterlig din fucking fede bøsserøv. Du er død. Du skal ikke kalde mig løgner. Hold kæft hvor er du død. Nej. Nej. Lad være. Lad være. Nej. Nej. Hvad er der sket med dit ansigt? Jeg har blod i ansigtet. På min trøje. På fortorvet. Jeg går ind på toilettene i indkøbscenteret og vasker det af. Jeg siger ikke noget til min mor. Jeg siger ikke noget til min far. Jeg siger ikke noget til min søster. Jeg spiser aftensmad som om der ingenting er sket. Engang var jeg selv ude om det. Jeg plejede virkelig at kæfte op i skolen. Jeg kunne være rigtig ondskabsfuld overfor andre. Jeg kunne sige nogle rigtig ondskabsfulde ting om de andres mødre. Det gør jeg ikke længere. Engang skete der sådan noget for mig hele tiden. Jeg er ikke længere selv ude om det. Jeg har eksperimenteret med de forskellige måder man kan ryge en cigaret på. Man kan ryge en cigaret sådan her. Eller man kan ryge en cigaret sådan her. Man kan tænde en tændstik sådan her. Eller sådan her. Eller sådan her. Hvis man ryger pot, som er et andet navn for marijuana, så skal man sikkert ryge det sådan her. Lisa ryger Marlboro light. Ja hvad fanden skulle hun ellers ryge. Jeg går nedenunder og min søster ser Coldplay. De synger den der sang om at se på 15
stjernerne. Jeg har lyst til at smadre fjernsynet. Nogle gange får man bare lyst til at smadre noget. Sparke hans tænder ind. Hvornår er Snoop Dog på? Halv fem. Skal du se ham? Skal du se ham? Skal du se Snoop Dog? Hun svarer ikke. Jeg går. Jeg har fundet Lisas navn i telefonbogen. Jeg har fundet hendes adresse i telefonbogen. Man skulle ikke tro det var så nemt vel? Jeg går hen til hendes hus. Jeg står udenfor hendes hus. Der er ikke nogen. Ingen hjemme. Ingen går ind. Ingen kommer ud. Der er en pub på hjørnet af den vej hvor hun bor og de har tændt for koncerten mens jeg venter. Madonna har en nigger med på scenen. Are you ready London? Are you ready to start a revolution? Are you ready to change history? Jeg kommer tilbage næste dag og huset er stadig tomt. Det kan være hun er taget på weekend. Det kan være hun er på familiebesøg eller sådan noget. Jeg ryger en cigaret mens jeg venter. Jeg har altid en 10styks i foret på min jakke. Efter et stykke tid går jeg helt hen til hendes vinduer. Gad vide hvad for et af værelserne der er hendes soveværelse. Jeg kan kun se værelset ud mod gaden. Jeg forestiller mig hende i værelset ud mod gaden. Se fjernsyn. Med gardinerne trukket for. Jeg kunne komme forbi. Se fjernsyn sammen med hende. Frøken. Ja Jason? Hvordan har du det i dag? Jeg har det fint tak og hvordan har du det Jason? Godt nok. Så du Live 8? Jeg gik til og fra. Synes du det var godt? 16
Ja jeg gjorde. Hvem kunne du bedst lide? Det ved jeg ikke. Synes du Snoop Dog var god? Ham så jeg ikke. Tror du vi får Olympiaden Frøken? Det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror Paris får den. Det er også bedst, tror du ikke? Det ved jeg ikke. Det tror jeg. Det er bedre at Paris får den end London. London stinker, synes jeg. Synes du ikke Frøken? Synes du ikke London stinker? Jeg synes her stinker. Jeg synes her stinker af døde mennesker. Mandag aften. Jeg kommer hjem. Jeg tror far er begyndt at slå mor. Jeg er ikke sikker. Der er blå mærker i hendes ansigt. Jeg spørger hende. Hun siger at nu skal jeg ikke være fjollet. Tirsdag morgen. Lisa har en rød bluse og en grå nederdel på. Sidst på dagen har hendes hår løsnet sig. Hun spørger mig om hun må komme fordi. Jeg lader hende slippe forbi. Hun er uhøflig overfor mig. Jeg synes hun er uhøflig overfor mig. Hvorfor er hun uhøflig overfor mig i dag? Hvorfor er hun pludselig uhøflig overfor mig? Og senere begynder hun at snakke med matematiklæreren. Jeg får lyst til at skære hans hals over. Næste dag. Næste matematiktime. Det her er latterligt. Jeg vil ikke holde op med at snakke. Han sender mig udenfor døren. Jeg nægter at gå. Du kan ikke tvinge mig. Du kan ikke tvinge mig til at gå. Du må ikke røre mig. Hvis du rører mig går jeg til politiet. Hvis du så meget som rører mig går jeg til politiet. 17
Er du vild med Frøken Watson? Ved du hvor hun bor? Hun bor på Parsloes Avenue ikke også? Har du besøgt hende der? Jeg kunne købe en kniv. Det ville ikke være svært. Jeg kunne købe en pistol. Jeg kunne drikke mig totalt standerstiv og gå ud og købe mig en pistol. Hvordan har du fundet ud af hvor jeg bor? Jason det her er ikke sjovt. Det står i telefonbogen Frøken. Det er ikke særlig svært. Vil du have en cigaret? Hvad laver du her? Jeg sidder her bare. Vil du være sød at gå? Frøken du tog fejl af det med Olympiaden. Hvad gjorde jeg? Jeg har fandme svært ved at tro det. De må være sindssyge allesammen. Så du dem? Synes du ikke de er sindssyge? Synes du ikke Lord Sebastian Coe er sindssyg Frøken? Og David Beckham. Jason vil du være sød at fjerne dig fra mit hus? Hvor var du henne i weekenden? Du var ikke hjemme hele weekenden. Var du bortrejst i weekenden? Jason vil du øjeblikkelig forlade min bopæl? Eller hvad så? Hvis du ikke forlader min bopæl øjeblikkeligt, så garanterer jeg dig at jeg tilkalder politiet. Er du bange for at miste dit job? Om jeg er hvad? For lærere og elever burde faktisk ikke forelske sig i hinanden. Jeg skulle nu nok passe på dig. Hvis du gjorde. Jason hvad i alverdens riger og lande er det du snakker om? Det giver en sydende lyd. Nogle gange med et askebæger eller en mur eller sådan noget bliver man nødt til at presse og presse cigaretten. Sådan er det ikke denne her gang. Lad mig udtrykke det sådan. Nu. Efter alt hvad der er sket. Jeg ville grave hendes kusse ud 18
med en gaffel. Jeg ville skrabe hendes bryster af. Jeg ville tvinge et stoleben op i hendes røv til endetarmen blødte. Jeg ville gøre det. Hvis jeg var nødt til det ville jeg gøre alt det. Du skal ikke tro jeg ikke ville for det ville jeg. På vej hen ad Oxlow Lane er der den her fyr. Han glor på mig som om han har set et eller andet i mit blik. Han er fuld. Jeg synes fulde folk er det værste. Jeg kunne ikke finde ud af om han ville slå mig eller sparke mig eller hvad. Han så på mig som om han genkendte et eller andet. Og så begyndte han at smile. Jeg kommer hjem og jeg går op på mit værelse og jeg lægger en CD på. Jeg kan ikke glemme den der sydende lyd. Det skulle ikke have givet den der sydende lyd. Det kom helt bag på mig. Jeg har lyst til en tur i rutschebanen. Det er lige hvad jeg har lyst til nu. At tage til Chessington eller Alton Towers og køre med rutschebane. Jeg kan høre mor og far nedenunder. Jeg går ikke derned. Jeg går ind på min søsters værelse. Jeg lægger mig ned under hendes seng. Telefonen ringer. Vær sød ikke at tage den. Vær sød ikke at tage den. Vær sød ikke at tage den. Jeg går i seng klokken otte. Jeg ser ikke engang særlig meget fjernsyn. I fremtiden vil folk se på mig og de vil vide at jeg havde ret i det hele. I fremtiden vil folk gøre som jeg siger. Jeg vil være en slags Führer. Tror du jeg laver sjov? Tror du jeg siger det her for sjov? Jeg ser fjernsyn med min søster hele formiddagen. Hun kommer tilbage fra stationen. Hun kan ikke komme på arbejde. Billederne er fra overvågningskameraerne der er helt tæt på. De skifter hver 30. sekund. Jeg ser på dem. Jeg har en fornemmelse af at der vil ske et eller andet. Journalisterne taler og taler men billederne skifter kun hver 30. sekund eller sådan. Jeg tænker på hvordan det er dernede. Jeg tænker på hvordan det lugter. Jeg tænker på rotterne. 19
Det er så varmt i dag at jeg er nødt til at trække gardinerne for så solen ikke reflekteres i fjernsynsskærmen. Jeg ville ønske hun var med Undergrunden. Lisa. Jeg ville ønske Lisa skulle på efteruddannelseskursus og tilfældigvis befandt sig på et tog på vej mod centrum da en ung mand med rygsæk steg ombord. Den måde billederne bevæger sig på, tror jeg, man kalder hypnotiserende. Jeg ser på min søster Griner du eller græder du? Hvad? Griner du eller græder du? Billeder af helvede. De er stumme. 20
5. Har du cigaretter? Undskyld? Har du en cigaret jeg kan få? Selvfølgelig. Her. Må jeg tage hele pakken? Hvad? Må jeg få din pakke cigaretter? Nej, nu må du Be'be'. Hvor længe bliver du? Længe nok. Tag det roligt. Helt ærligt. Jeg tager det roligt. Du ser godt ud. Tak. Du har tabt dig. 21
En lille smule, ja. Du ligner en million. En million? Men her trænger til at blive gjort rent. Det ved jeg godt. Hvor skal jeg sove? Her. Du kan slå sofaen ud. Må jeg ikke sove inde hos dig? Åh hold kæft. Du kan sove på sofaen. Sæt noget musik på. Hvad for noget musik vil du høre? Det bestemmer du. Har du set mor og far? I sidste måned. Jeg besøgte dem. Hvordan har de det? 22
De er i topform. Far er begyndt at jogge. Mor shopper som besat. Hendes kollektion af besynderlige husholdningsmaskiner er i eksplosiv vækst. Du godeste. Ja. Har du tænkt dig at besøge dem? Måske. Måske ikke. Måske skal jeg noget andet. Har du noget sprut? Nej. Så skaf noget. Alkoholiker. Nu. *** Skal jeg fortælle dig hvad jeg synes er allerbedst? Det sker hver gang. Og det tager altid kegler. Man ser dem tale om dem de har mistet. Måske er deres barn blevet bortført. Eller de har mistet en de elsker i et terrorangreb. Eller som følge af en naturkatastofe. Eller bare, du ved, som følge af, af, af, af Tilværelsen i al almindelighed. Af tilværelsen i al almindelighed. Præcis. Og de gør det altid. De taler sådan helt normalt. De taler med stor værdighed og som regel er de, er de, er det som om de er Lykkelige? Lykkelige, ja. Men så rammer mindet om den de har mistet, om deres barn eller deres elskede 23
eller deres kollega dem med et slag. Og deres stemmer nægter at lystre og de kan ikke fortsætte. Tårerne strømmer op i øjnene. Og hvad gør vi. Vi stirrer på dem. I ca. tyve sekunder stirrer vi på dem og så bliver der klippet. Hver gang. Det er blevet en kliché. Det er en af vor tids største bedrifter. Bliver du aldrig træt? Og jeg elsker den måde bestemte udtryk er blevet til intellektuelle trylleformularer. En slags sproglig Samarin. Sproget bliver brugt til at sløre folks tankegang. Båtnakkekultur. Drikke sig i hegnet. Hvad tror du det lort betyder? Hvad fanden betyder det dybest set? Vi er ved at miste enhver form for præcision. Eller akkuratesse. Vi er ved at miste enhver form for sprog. Og samtidig er vi blevet berøvet nogle af vores grundlæggende rettigheder og grundlæggende privileger. Så som? De simple glæder. Så som? Den simple glæde ved at give sin kæreste nogle tæsk. Den følelse man bliver grebet af når man forulemper sit eget barn. Trangen til at røre ved de fysisk handicappede. Eller brandsårsofrene. Eller de invaliderede. Den instinktive afsky man gribes af. Hvad? Hvad har jeg sagt? 24
*** Hvordan har du sovet? Jeg har sovet utrolig godt. Jeg har sovet enorm dybt. Jeg har ikke haft en eneste drøm. Jeg lukkede mine øjne. Åbnede dem igen. Der var gået otte timer. Det var fantastisk. Vil du have noget morgenmad? Ja, det ville være dejligt. Hvad vil du have? Det aner jeg ikke. Overrask mig. Du ser ud som om du har sovet godt. Hvad for noget? Du ser udhvilet ud. Tak. Du ser smadder godt ud. Tak. Det er virkelig skønt at se dig. Ja, i lige måde. Du var godt oppe at køre i aftes. Men alligevel. 25
Hvad har du lyst til at lave i dag. Gå ud. Hvor har du lyst til at gå hen? *** Hun gjorde rent på St. Pancras, på stationen. Det her er hundrede år siden. Så opdagede hun at hun var gravid og flyttede ind her. Hun brugte alle sine penge på at få et værelse. Hun kastede sig ud fra trapperne. Hele vejen ned i hallen. Jeg har aldrig set hende. Folk taler hele tiden om hende. Det er derfor de har sat et gelænder op. Hvordan fandt du ud af at du kunne komme ind? Jeg var stædig. Det er utroligt. Folk påstår at de har set romerske soldater marchere gennem kælderen. Og at der er en mand på værelse 10. Hvem er det? Der er en mand som lusker rundt oppe i et af værelserne. Værelse 10. Når man kommer derop stikker han af. Jeg har set ham. Det er der rigtig mange der har. Stak han af fra dig? 26