Energirigtig renovering Svenskehuset Se hvor svenskehuset med fordel kan energirenoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en højere ejendomsværdi
Kælder De følgende forslag har fået en karakter op til 6 stjerner alt efter hvor store energibesparelser der kan forventes i forhold til investeringen. Hvad er et svenskehus? Efter den russiske bombning af Bornholm i 1945 forærede den svenske stat 275 træhuse til Bornholm. Husene blev opført i samlede områder i udkanten af Rønne og Nexø. De blev naturligt kaldt svenskehuse og udgør i dag meget smukke og attraktive kvarterer. Husene er pålagt en række servitutter, der skal værne om det unikke arkitektoniske udtryk. Der blev opført 2 grundtyper, nemlig bungalower med lav rejsning og kælder, og 1½ plans huse også med kælder. Svenskehuse er set med dagens standarder dårligt isolerede, men med de rigtige energiforbedringer er det muligt at reducere energiforbruget markant. Kældre må ifølge lovgivningen ikke anvendes som opholdsrum/soveværelser, men gerne til andre formål, f.eks. værksted, badeværelse og kontor. Hvis kælderen er opvarmet, er der et stort varmetab, som det fremgår af termografibilledet. Der er typisk et let isolerende lag af høvlspåner i etageadskillelsen mellem stue og kælder etage. Her er det oplagt at overveje yderligere indblæsning af isoleringsgranulat, især hvis kælderen slet ikke opvarmes. Generelt må det frarådes at isolere gulve og vægge i kældre indefra, da det kan medføre alvorlige fugt- og skimmelproblemer. Det skyldes, at det er særdeles vanskeligt at udføre konstruktionerne, så de er tilstrækkeligt fugtsikre. En god måde at isolere kældervæggene på, er at udføre arbejdet udefra. Husk det nødvendige omfangsdræn som vist på principskitsen. Som isolering anvendes ofte polystyren eller mineraluld. Servitutterne, der skal værne om det arkitektoniske udtryk, medfører at det kun er blevet tilladt at isolere med ca. 30 mm på den synlige del af kældervæggen, der er over terræn. For at mindske fugtbelastning af vægge og gulv er det vigtigt, at tagnedløbsbrønde er intakte og jævnligt oprenses. Der er i forvejen drænrør under kælder gulv, og disse bør forbindes med nyt omfangsdræn. Ved isolering af kælderydervægge med 100 mm er den årlige besparelse ca. 60 kwh pr. kvadratmeter boligareal under jorden. Hvis der ønskes indvendig isolering, kan det udføres med en mineralsk isoleringsplade som f.eks. produktet Ytong Multipor. 3 cm isolering og puds Betonvæg Fyldsand/jord Fugtbeskyttelse Udvendig isolering Skærver/dræn Varmeforbrug Varmeforbruget pr. kvadratmeter opvarmet areal er højt, når man sammenligner med gennemsnitstal for hele den danske boligmasse. Som svenskehusejer er man måske ikke opmærksom på dette, og det skyldes typisk, at man ikke opvarmer alle rum, har billig fjernvarme og måske fyrer i en brændeovn. Derfor oplever de fleste svenskehusejere varmeudgifterne som overkommelige. BR krav Mål Normal Svensk hus Serie1 0 50 50 100 100 150 150 200 200 Sammenlignes svenskehusets energiforbrug med et landsgennemsnitligt normalforbrug, ses det, at svenskehuset typisk bruger 25 pct. mere. Tager man udgangspunkt i de mål for energiforbruget, som lovgivningen i dag stiller i forbindel se med renovering, kan man se, at man bør stræbe efter en halvering af varmeforbruget i forhold til svenskehusets udgangspunkt. Varmetab Varmetabet gennem husets forskellige bygningsdele, (gulv, ydervægge, tag, vinduer og døre) der også kaldes for klimaskærmen, fordeler sig som vist på ovenstående grafik. Illustrationen viser, hvor varmen typisk forsvinder hen for henholdsvis 1½-planshuset og huse af bunga lowtypen. Som det fremgår af grafikken, er tabet størst gennem ydervægge og herefter via lofter og skråvægge. Dermed er det også her, de store gevinster kan opnås ved at energirenovere. Utætheder kan give et betydeligt varmetab, når opvarmet luft siver gennem sprækker og revner. Noget man typisk registrerer, når det blæser om vinteren. Tætning er derfor en vigtig del af en energirenovering. 1 1/2 plan Vinduer og døre 10% Gulv mod kælder 9% Vandret loft 30% Gulv mod kælder 7% Bungalow Vinduer og døre 12% Let ydervæg 51% Hanebånd og skråvæg 36% Let ydervæg 45% Varm betonkældervæg Kælderskakt Illustration: Snit i kældervæg Gulve Hvis kælderen opvarmes, og man påtænker en gulvrenovering, f.eks. i forbindelse med etablering af et badeværelse, bør beton og jord fjernes og erstattes af en ny gulvkonstruktion med speciel hård gulvisolering. Herpå støbes et betonlag, evt. med gulvvarmeslanger. Husk at genetablere evt. dræn under gulvet. Side 2 Side 3
Ydervægge TAGRUM 4,7 cm Ydervægge er opført med trækassetter Udvendigt er der 22 mm brædder med vindpap på bløde plade og træskelet med 40 mm luftfyldt hulrum, bløde plader og igen 22 mm brædder beklædt med 12 mm bløde plader. Kassetterne er opdelt, så luften står relativt stille, men ikke så stille som i isoleringsmaterialer, hvor luftmolekylerne har så små bevægelser, at energitransmission er minimal. Som det fremgår af termografifotoet, er der et stort varmetab. Blandt andet ses varmestråling fra søm tydeligt. Varme søm i facade En udvendig isolering er ikke mulig under hensyntagen til det arkitektoniske udtryk, og derfor er indvendig isolering den eneste mulige løsning. Hulrummet kan om ønsket isoleres ved at indblæse granulat indefra, f.eks. Perlite, der er fugtstabilt og ikke brandbart. Besparelsen er på 17 kwh pr kvadratmeter vægflade der efterisoleres, det vil sige relativt begrænset i forhold til indsatsen. I bungalowtypen kan hulrummet være udfyldt med en træfiberisoleringsplade. Udfordringen med indvendig isolering er at undgå fugtophobning inde i ydervæggen. Dette er en risiko, hvis varm fugtig indeluft om vinteren siver ud gennem ydervæggen, hvor den på vejen afkøles, og dermed kan afsætte fugt i isoleringen. Således kan der potentielt opstå råd og skimmel. Arbejdes der med traditionel isolering, f.eks. mineraluld, løses problemet ved at etablere en dampspærre, typisk bestående af et plastmateriale mod den varme side, det vil sige på indersiden. Ved brug af de såkaldte alternative isoleringsmaterialer som papir-træfiber er det ikke nødvendigt at bruge en egentlig dampspærre. Man kan i stedet vælge at etablere en dampbremse, som danner en lufttæt overflade mod den varme side, f.eks. af OSB-træfiberplader, hvor samlingerne tætnes. Ved brug af denne løsning skal det ifølge byggeforskrifter sikres, at den varme side af konstruktionen er 5 gange tættere end ved den kolde. Eksempel på isoleringsmetode uden dampspærre På ydervæggene fjernes tapet og tæt maling (måske nemmest at fjerne den bløde plade), og der monteres 1 lag gipsplade som brandsikring. Der monteres et traditionelt skelet, som beklædes med f.eks. OSB-træfiberplader jf. forklaring ovenfor. I pladerne borer isolatøren mindre huller og indblæser cellulose-granulat i hulrummet, der brandteknisk er klasse B godkendt. Installationer føres synligt på væggene. Ved indblæsning af Perlite, der brandteknisk klassificeres som klasse A, kan brandgipspladen undlades. På OSB pladen monteres vandrette reglar med 1/3 del tyndere isolering end ved 1 lag.mellem reglarne kan evt. el- og vandbårne installationer placeres. Herefter 1 lag fibergips eller 2 lag alm. gips. Beregnet besparelse Med i alt 150 mm indvendig merisolering (lampda 0,040) spares ca. 35 kwh pr kvadratmeter overflade, og der opnås en U-værdi, der svarer til kravene i det gælden de bygningsreglement på 0,20 W/m2*K. U-værdi før er ca. 0,7 Gennemskåret ydervæg W/m2*K. Hermed er varmetabet reduceret med 70 pct. i forhold til udgangspunktet. Generelt På grund af de tinglyste bevaringsdeklara tioner er bygningreglementets isoleringskrav lempet jf. kapitel 7.4.1. Men det anbefales alligevel at efterisolere mindst til isoleringskravene ved ombygning mv. jf. kapitel 7.4.2. I tagrum er der typisk isoleret med omkring 10 cm spåner, men skråvægge er flere steder uden spåner. Ved 1 plan bungalowtypen kan tagrum efterisoleres ved indblæsning af f.eks. 2-300 mm cellulosegranulat. Der spares ca. 25 kwh pr kvadratmeter loftsoverflade, og der opnås en U-værdi på 0,15 W/m2K. Hermed er varmetabet reduceret med 70 pct. i forhold til udgangspunktet. Se i øvrigt afsnittet om brandsikring. Før indblæsning skal gangbroen løftes, og der skal etableres en forhøjning omkring loftlem. Hvis loftlemmen ikke er tæt og isoleret, anbefales det at montere en ny præisoleret tæt loftlem med stige. Endvidere skal det sikres, at der er tilstrækkelig ventilation i tagrummet. For at undgå fugtskader og for at holde isoleringsværdien må der ikke ligge indbo på isoleringen. For både bungalow og 1½-plans typen er den originale tagpap under teglene oftest udslidt. Ved bungalowtypen kan der anvendes en traditionel, kraftig undertagspap. Ved 1½-plans typen skal der monteres et åndbart/diffusionsåbent undertag for at sikre at evt. fugt kan fordampe eller diffundere ud til det fri. Herefter kan skråvægge efterfyldes med cellulosegranulat, brandklasse B. Der opnås en U-værdi på ca. 0,20 W/m2K og spares 30-40 kwh pr kvadratmeteroverflade. Ligeledes kan 1 1/2 plans hus efterisoleret med træfibergranulat Træfiberisoleret bungalow hanebåndsloftet merisoleres ned til U-værdi på 0,15 W/m2K med udgangspunkt i ovenstående fremgangsmåde. Etageadskillelser Der er høvlspåner af varierende tykkelse i etage adskillelse mod kælder og mod 1. sal, men man kan med fordel efterfylde hulrummet ved indblæsning af cellulosegranulat. Uisoleret skråvæg og spåner på hanebåndsloft Lægter 22 mm tagbrædder Diffusionsåbent undertag 25 mm lister 15,0 cm Indblæst isolering 25 mm forskalling 12 mm træfiberplade 13 mm ny gipsplade Dette vil medføre mindre varmetab ned mod kælder, op mod skunk og ud mod facader. Endvidere dæmpes lyd mellem etagerne. 5,1 cm Illustration: Snit i tag Brandsikring Brandteknisk er bløde plader ikke klassificerede, og der skal derfor monteres 1 eller 2 lag gips som brandsikring, alt efter isoleringsproduktets brandklassifikation. Side 4 Side 5
VINDUER VARMERØR Dårligt isolerede varmerør i uopvarmede kældre medfører et unødvendigt varmetab. Rørene bør isoleres med kraftige rørskåle, især hvor rørene ligger i uopvarmede områder. I tag- og skunkrum anbefales det eventuelt at omlægge varmerør, så de føres frem i opvarmede rum eller under isoleringen. Besparelse op til 150 kwh/m/år. 20 meter rør svarer til, at der årligt kan spares 3.000 kwh. Investering De originale vinduer er med koblede rammer og 1+1 lag glas. Vinduerne er udført i kernetræ og er normalt i meget høj kvalitet, og det er ofte synd at udskifte dem. Det anbefales i stedet at erstatte det inderste lag forsatsglas med 1 lags hardcoatede energiglas. Hermed ændres rudernes energitab fra -125 kwh/m2 (U 2,36) til -65 kwh/m2 (U 1,73) og der spares 60 kwh/m2 eller næsten 50 %. Kuldenedfald vil samtidigt blive minimeret, fordi overfladetemperaturen bliver markant højere, og det giver klart en bedre komfort. Samtidig anbefales det at eftergå tætningslister og vridere, så vinduerne bliver helt tætte. Hvis der ikke er plads til en tætningsliste, kan der monteres en liste på karmen med en formonteret tætningsliste, og således kan vinduet fortsat lukkes uden problemer. Generelt bør en vinduesrenovering altid overvejes, og udskiftning med lavenergivinduer anbefales kun, hvis de originale vinduer er særdeles nedbrudte. YDERDØRE Den dobbelte yderdør kan forsynes med nye tætningslister. Opvarmes kælderen, anbefales det at isolere døren indefra med nogle centimeter isolering samt egnet plade, f.eks. af materialet MDF. Ellers udskiftes døren med en ny, tæt og isoleret udgave under hensyntagen til servitutterne og det arkitektoniske udtryk. Radon Radon er en kræftfremkaldende gasart, der stiger op fra jorden og utætte gulve og revner kan medføre en risiko for farlig stråling. Det anbefales at få målt radonniveauet. Ved forhøjet radon over 100Bq/m3 eller i forbindelse med renovering af gulve anbefales derfor at sikre tætte, radonsikrede gulvkonstruktioner. Yderligere indsatsområder Det varme brugsvand bør være max. 50C målt ved hanen. Toiletter kan udskiftes med modeller, der anvender 2/4 liter skyl. Udskiftes halogenspots med LED, spares ca. 75 % af elforbruget til belysning. Vælg induktionskomfur frem for elkomfur. Ved at købe en A++ fryser/ køleskab kan opnås en besparelse på cirka 200 KWh/ år./enhed. Hvis der er varmeveksler, kan cirkulationspumpen udskiftes med en trykstyret sparepumpe. Der kan i mange tilfælde spares ca. 350 kwh/år el på at udskifte husets cirkulationspumpe. Der er fjernvarmeforsyning til alle svenskehuse, og dette har medført at skorstenen med flere kanaler ikke længere opvarmes af oliekaminen, og at den har mistet sin oprindelige termiske evne til at flytte luft og holde f.eks. tagrum tørre. Vær derfor opmærksom på, at der skal sikres anden ventilering af kældre og tagrum. Rådgivning Har du evner og lyst, kan du selv udføre efterisolering mv. Men udføres arbejdet ikke håndværks- og fugtteknisk korrekt, kan det medføre følgeskader og udgifter til genopretning, og derfor anbefales det at indhente nødvendig byggerådgivning før arbejdet udføres, særligt ved svenskehuse. Du kan få uvildig energivejledning hos Energitjenesten på telefon 70 33 37 77 eller få mere information via faktaark og Byggeriets Energiforum på www.energitjenesten.dk Endvidere anbefales det at tage kontakt til byggekonsulenter med rådgivningsansvar, samt velrenommerede byggefirmaer. Hvis du har friværdi i din ejendom og vil låne typisk mere end kr. 100.000, kan du optage et realkreditlån med lav rente. Ved en rente på 4-5 % koster det ca. kr. 500 pr. måned eller kr. 6.000 pr. år at låne kr. 100.000. Spares der energi for kr. 6.000, bør investeringen på de kr. 100.000 udføres, især hvis der samtidig opnås større komfort og salgsprisen på ejendommen stiger. Bankerne er ofte positive med udlån til projekter, der sparer energi, fordi kundens samlede udgifter ikke forøges. Faktaark om isolering, vinduer, varmeanlæg, gulve osv. Findes bl.a. på: www.energitjenesten.dk Udarbejdet af Johan Lorentzen, 36 98 68 30. Side 6 Side 7
www.energitjenesten.dk Tlf. 70 333 777 Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens sekretariat ligger i Århus. ET Svenskehusbrochure 011112