VANDLØB VED LOUISENDAL

Relaterede dokumenter
Forslag til regulering ansøgning om omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge

Sagsnr P

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Fastsættelse af vedligeholdelsesbestemmelser

Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN VRANGSTRUPVEJ 51, LB. NR.15

Sydvestjysk Sportsfiskerforening v/formand Jens Lygum Krogvej Esbjerg

Høring efter Vandløbsloven - omlægning af rørledning på ejendommen Kamillevej 8, Strands, 8420 Knebel

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Tilladelse til åbning af rørlagt vandløb og etablering af mindre sø

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4

FORUNDERSØGELSE RIN

Hvornår er et vandløb et vandløb

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Offentlig høring af forslag til delvis omlægning af det offentlige rørlagte vandløb Tilløb 4.1 til Vojens Bæk på matr.nr. 101 og 380 Maugstrup

Restaurering Faxe Å fra station

Godkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.

Vilkår 1. Op- og nedstrømsliggende lodsejere af drænledningen må ikke påvirkes negativt af anlægget i forhold til afledning af vand.

Offentliggørelse af regulering af rørlagt vandløb mellem Mosevej og Gl. Århusvej i Viborg

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej Svendborg 17. juli 2013

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Offentlig Høring. Reguleringsprojektet vedrører Tilløb C, E og D, hvor Tilløb C også modtager vand fra rørledningen Dejrup-Hennebjerg Grøft.

Detailprojekt Vådområde Kvong Mose September 2017

Projektbeskrivelse Skægs Mølle

Tilladelse efter vandløbsloven 37 til restaureringsprojekt af vandløbstrækning Langemade

Vordingborg Kommune, Land og Miljø, Vandløbsmyndigheden, Østergårdstræde 1A, 4772 Langebæk

Reguleringsprojekt vedr. afvandingsledning parallelt med Præstegårdsgrøften

Vejledning i hvilke vandløb der er omfattet af vandløbslovens 2

Holmegaarden ApS v/anders Wamsler-Jensen Holmevej Veksø

FORUNDERSØGELSE RIB Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring: Regulering af privat drænledning på Holmelunden i forbindelse med udstykning af matr.nr. 27q Gundsømagle By, Gundsømagle

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

ANSØGNING OM REGU- LERING SANDERUM BÆK

VÅDOMRÅDEPROJEKT VERNINGE MOSE

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å

Grundejerforeningen Lille Eng c/o Jens Borresen Lille Eng 1G 5700 Svendborg. 19. august 2013

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Ansøgning om reguleringsprojekt for Harrestrup Å i forbindelse med anlægning af Ballerup støjvold III

Bo Gundersen Lundevej Vejstrup

Transkript:

SKITSEPROJEKT: Natur og Miljø VANDLØB VED LOUISENDAL FÆLLEDVEJ 18, MARIAGER Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 06.02.11-K08-5-13 Ref.: Jens Peter Neergaard og Bjarke Jensen Direkte tlf. 97113623 jepne@mariagerfjord.dk Dato: 23.06.2016 Personlig henvendelse: Rådhuset i Arden Østergade 22 9510 Arden

1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Beskrivelse af eksisterende forhold... 3 4 Projektforslag... 5 5 Konsekvenser... 7 6 Økonomi... 7 7 Tidsplan... 7 8 Oversigt over berørte ejendomme... 8 9 Myndighedsbehandling... 8 10 Bilag... 8 Side 2 af 8

1 BAGGRUND Fælledvej 18 har tidligere fungeret som almen vandforsyning, men anlægget har været nedlagt i en årrække. Anlægget består af overfladenære kildevæld, der er ført i et system af brønde og afløbsledninger. Afløbssystemet blev omkring år 2000 af gl. Mariager Kommune suppleret med en ekstra PVC afløbsledning, da det gamle anlæg var delvist defekt. En del af vandet løber i dag til en nyere gravet grøft tilhørende ejendommen Fælledvej 16. Mariager Kommune forpligtede sig i den forbindelse til én årlig grødeskæring/vedligeholdelse af grøften. Grøften afvander delvist en mose der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. I dialog med den nuværende ejer af Fælledvej 16, René Bozzini, er der skitseret en mulig helhedsløsning for området. Løsningen er beskrevet i dette skitseprojekt og indebærer at Fælledvej 16 overtager et mindre kommunalt ejet areal, hvor det tidligere vandværk har været beliggende (Fælledvej 18). Samtidig etableres et nyt åbent og terrænnært vandløb på Fælledvej 16 s arealer, hvor vandet i rørsystemet afskæres så højt oppe som muligt. Vedligeholdelsen af hele systemet overgår herefter til ejeren af Fælledvej 16. Samtidig tildækkes den nyere grøft, da denne herefter ikke længere modtager vand fra det ovenfor omtalte kildevæld. Grøften afløses af en rørledning, der afleder drænvand der antagelig stammer fra Fælledvej 20. 2 FORMÅL Formålet med dette projekt er at genskabe en åben kildebæk i en dalsænkning på Fælledvej 16 samt at forbedre naturtilstanden i en mindre mose. Projektet sigter på at tilføre ejendommen Fælledvej 16 en højere herlighedsværdi, samtidig med at der skabes bedre forhold for områdets dyr og planter. 3 BESKRIVELSE AF EKSISTERENDE FORHOLD Det gamle rørsystem er blevet kortlagt af Kloakfirma Verner H. Kristiansen ApS. Se bilag 1. Vandet løber fra øst mod vest. Der findes et ældre og et nyere rørsystem parallelt med hinanden. Det ældre system består af betonrør og har 8 lokaliserede brønde indenfor projektarealet. De to nederste brønde i systemet (mod vest) har lokaliserede tilløb fra syd. Rørledningen løber nedstrøms til en tank på naboejendommen Fælledvej 20 og videre herfra til et åbent vandløb. Det nye PVC rørsystem (Ø160 mm) har afløb fra en samlebrønd på matr. nr. 48, og afløbet er beliggende 1,2 m over afløbet fra det ovenfor nævnte ældre betonrørsystem. Når det ældre rørsystem ikke kan videreføre vandet, stiger det i brønden indtil det løber i det nye rørsystem. Den nye PVC ledning har afløb til en nyere afløbsgrøft, der løber til en sø på ejendommen Fælledvej 16. Søen er opstemmet og løber videre i et naturligt vandløb nedstrøms Fælledvej 16. Søen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er endvidere et område lige sydøst for søen, der er registreret som 3 beskyttet mose, se bilag 2. På figur 1 ses arealerne i 1954. Her er ingen sø, men et forløb af brønde ned gennem de laveste partier i dalen, hvilket viser at de laveste dele af matr. nr. 16 q (Fælledvej 16) er drænet. På matrikel 48 (Fælledvej 18) i det sydøstlige hjørne ses en samling brønde fra Side 3 af 8

vandforsyningen. Figur 1, Flyfoto fra 1954 Figur 2, Flyfoto fra 1988/89 Side 4 af 8

I figur 2 er arealerne afbilledet i 1988/89. Her optræder søen første gang. Figur 3 viser arealer i 2012. Den nye afløbsgrøft ses tydeligt fra syd mod nord, med afløb til søen. Figur 3, Luftfoto fra 2012 De omkringliggende enge fremtræder afgræssede. I de laveste partier i engen kan der stedvis erkendes vådere partier, som formentlig stammer fra en dårligt vedligeholdt gammel drænledning (figur 1). 4 PROJEKTFORSLAG Forslaget tager udgangspunkt i en afskæring af rørledningerne i det gamle vandværksareal, helt oppe i det sydøstlige hjørne på matrikel 48. Her sættes en ny sandfangsbrønd, der forbindes med den gamle samlebrønd. Fra den nye sandfangsbrønd føres vandet nord-nordvest i en rørledning (Ø160 mm PVC) til den eksisterende brønd på matrikel nr. 16q. Den eksisterende brønd udskiftes til ny rensebrønd. Indløb i den nye brønd sættes så lavt, at rørledningen ikke risikerer trykskader fra landbrugskøretøjer i engen. Udløb sættes i terrænniveau. Omkring udløbet udlægges 20 cm tykt lag stenblanding for at sikre mod erosion lige omkring udløbet. I figur 4 er det nye vandløb vist som en mæandrerende gul streg. Selve vandløbet kan etableres på 2 måder. Der kan graves et terrænnært nyt forløb som følger konturerne i engen og hvor der udlægges gydegrus på hele eller dele af strækningen. Alternativt kan vandet gives frit løb, hvorved det efter nogen tid vil skabe sin egen naturlige slyngning (mæandrering). Det foreslås, at vandet i første omgang gives frit løb og at det herefter evalueres 1 og 2 år efter. Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for vandløbsmiljøet. Side 5 af 8

Det nye vandløb løber ned til søen, hvor søbrinken ved indløbet i fornødent omfang forstærkes med sten og grus for at modvirke brinkerosion. Figur 4, Forslag til nyt vandløb. Forslaget kan også ses i bilag 3 De gamle brønde i vandværksarealet på matr.nr. 48 bibeholdes. Terræn omkring brøndene bringes i niveau med det omgivende, evt. ved at tilføre jord. De nederste to brønde (mod vest) på matr. nr. 40 av bibeholdes, da der her er lokaliseret dræntilløb fra syd. Øvrige brønde på matr. nr. 40 av sløjfes ved at fjerne øverste brøndring og dæksel. Herefter dækkes til med jord. Der foretages en oprydning på matr. nr. 40av og 48, således at der ikke ligger betonrester tilbage. Eksisterende parallel PVC ledning opgraves og genbruges om muligt. Ellers bortskaffes den til godkendt aftagerplads. Den øverste brøndring samt dæksel fjernes på de 3 gamle brønde på matr. nr. 16 q. Brøndene opfyldes med ler eller et lignende materiale der stopper vandgennemstrømning. Der påfyldes jord til terrænniveau. Den gamle betonledning i engen bliver liggende. Side 6 af 8

5 KONSEKVENSER De afvandingsmæssige forhold opstrøms matrikel 40 av og 48 (det gamle vandværksareal) påvirkes ikke af projektet. Der etableres et nyt hurtigt strømmende terrænnært vandløb i de laveste partier af engen på matr. nr. 16 q, hvor vandløbet og engen i løbet af kort tid forventes at opnå en høj naturværdi med et artsrigt plante- og dyreliv. Vandløbet og en 10 m. bræmme på begge sider af det nye vandløb gives status som beskyttet natur. Det nye vandløb forventes at kunne henligge naturligt uden vedligeholdelse pga. det store fald i terrænet. En nyere grøft der forbinder matr. nr. 40 av og en sø på matr. nr. 16 q erstattes af en rørledning og dækkes til. Herved sikres den fortsatte afvanding af arealer syd for området. Ledningen er lukket gennem en beskyttet mose, for at fjerne grøftens dræning af mosen. Den sydligste del af matr. nr. 16 q bliver den fremtidige kørevej for ejeren til et mindre areal vest for grøften. 6 ØKONOMI Alle omkostninger i forbindelse med udførelse af projektet som beskrevet i denne rapport afholdes af Mariagerfjord Kommune. Der indhentes tilbud på udførelse når projektet er helt fastlagt. Det gamle vandværksareal (1.445 m 2 ) overdrages til Fælledvej 16. Efterfølgende vedligeholdelse påhviler lodsejeren, jf. bestemmelserne i vandløbsloven. Der påhviler efter gennemførelsen af projektet ikke nuværende eller kommende ejere af matr. nr. 40 av nogen form for forpligtelse til at vedligeholde resterne af det nedlagte Mariager Vandværk. 7 TIDSPLAN Tidsplanen er angivet som relativ, da den er afhængig af opstartsdato. Aktivitet Start uge Varighed uger Myndighedsbehandling 1 16 Indhentning af tilbud 17 5 Planlægningsbuffer 22 4 Anlægsarbejde 26 2 Side 7 af 8

Varighed i alt 28 uger 8 OVERSIGT OVER BERØRTE EJENDOMME Matrikelnr. Ejer 40av og 48, Mariager Markjorder Mariagerfjord Kommune, Ndr. Kajgade 1, 9500 Hobro 16q, Mariager Markjorder Rene Bozzini, Fælledvej 16, 9550 Mariager 40r, Mariager Markjorder PR INVEST 2005 ApS, Fælledvej 20, 9550 Mariager Figur 5, AAL-1642, berørte ejendomme 9 MYNDIGHEDSBEHANDLING Projektet kræver behandling efter naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven. Behandling efter vandløbsloven fordrer en VVM screening og en offentlig høring. Projektet kan ikke udføres før disse tilladelser foreligger. 10 BILAG Bilag 1: Oversigtstegning fra Kloakmester over eksisterende rørsystemer Bilag 2: Oversigtskort med beskyttet natur Bilag 3: Oversigtskort med planlagte tiltag Side 8 af 8