SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Ryttergårdsvej 16 3520 Farum 190-008391-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, fjernvarme Udgift, fjernvarme 318 MWh Fjernvarme 226.474 kr/år Periode, fjernvarme 01. januar 2007-31. december 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Hulmursisolering Total 26.177 kr. 160.000 kr. 6 år 37 MWh Fjernvarme 26.177 kr.
SIDE 2 AF 14 Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 2 Efterisolering af brugsvandsrør i lejlighederne samt enkelte rør og pumpen i varmecentralen Total 7 MWh Fjernvarme 5.280 kr. 5.280 kr. 30.000 kr. 6 år 3 Efterisolering af brugsvandsrør i loftsrummet Total 4.026 kr. 30.000 kr. 7 år 6 MWh Fjernvarme 4.026 kr. 4 Indregulering af centralvarmesystem samt ny pumpe Total 8.764 kr. 30.000 kr. 3 år 2 MWh Fjernvarme 2.348 kwh el 4.068 kr. 4.696 kr. 5 Isolering af centralvarmepumpe i kld. Total 499 kr. 600 kr. 1 år 1 MWh Fjernvarme 499 kr. Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: 40.484 kr./år Samlet elbesparelse: 4.696 kr./år
SIDE 3 AF 14 Investeringsbehov: 250.600 kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 45.180 kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Kommentarer til energimærkningen Ejendommen er opført i gule mursten i 1965 i 4 etager. Ejendommen anvendes til beboelse. Alle lejlighederne er ejerlejligheder. Ejendommen har i den ene ende en trappeopgang med store glaspartier ud mod vejen. Fra trappeopgangen på bygningens østside kan man komme til lejlighederne via en altangang i hver etage. På den anden side, den vestlige side modsat altangangene, er der altaner for hver lejlighed. Der er desuden altaner i gavlen ved trappeopgangen mod syd. Hele bygningen undtagen kælderen regnes opvarmet. Trappeopgangen regner vi opvarmet indtil kælderniveauet. Vaskerirummet og det rum der ligger ved siden af vaskerirummet, er dog opvarmet, da der er radiatorer i begge rum. ---------------- Sammenfatning - punktvis: Der er følgende forslag: - Forslag 1 om at hulmursisolere de murede ydervægge - Forslag 2 om at isolere brugsvandsrør i lejlighederne samt enkelte rør og pumpen i varmecentralen - Forslag 3 om at efterisolere brugsvandsrør beliggende i loftsrummet - Forslag 4 om at indregulere centralvarmesystemet og udskifte centralvarme-cirkulationspumpen D
SIDE 4 AF 14 - Forslag 5 om at isolere uisolerede komponenter og centralvarmepumpen i varmecentralen Der er følgende forslag ved renovering af bygningen: - Etablering af termostatventiler på gulvvarmen i badeværelserne - Udskiftning af vinduer i lejlighederne, i opgangen og i de opvarmede kælderrum med energiruder forsynet med ventilationsriste - Udskiftning af gamle altandøre - Efterisolering af de eksisterende ventilationsåbninger med ca. 50 mm mineraluld afsluttet med hård plade ----------------- Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter 1. januar 2008. - Beregningsprogram BuildDesk expert 3.3.2. Der er ikke i beregningerne medregnet varmetab ved linietab ved fundamenter m.v. Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: Snit og facadeudsnit. P2197 Kælderplan P2197-1 Stueplan P2197-2 1. sals plan P2197-3 2. sals plan P2197-4 3. sals plan P2197-5 Facadeopstalt, Øst. P2197-6 Snit og gavle P2197-8 Altanfacader og snit fra 1962. Situationsplan fra 1982. BBR-udskriften anfører at der er et bebygget areal på 525 m2, og kælderarealet er anført til 525 m2. Bygningsarealet er på 2100 m2. Vi har opgjort det opvarmede areal til 2096,8 m2 inklusive de to opvarmede rum i kælderen. Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Det beregnede varmeforbrug er ca. 14 % større end det oplyste. Afvigelsen ligger inde for hvad der betragtes som acceptabelt for denne type beregninger. Energikonsulentens bygningsgennemgang
SIDE 5 AF 14 Bygningsdele Loft og tag Taget er udført med eternitskifer opbygget som valmtag. Loftet er isoleret med 200 mm isolering. Der er etableret nogle gangbroer, så man ikke træder på isoleringen (i modsætning til de andre bygninger hvor isoleringen er ødelagt). Ydervægge Ydervæggene er udført med teglmur på 30-47 cm. Brystningerne under vinduespartierne på altangangene er udført som 30 cm hule mure. Gavle og en del af vest- og østsiden er udført i 35 cm tegl. Der er dog også enkelte små partier hvor væggen er 47 cm. Der er ingen isolering i væggen fra opførelsestidspunktet, ifølge tegningen og ifølge varmesynsrapporten fra 1982. Vi kan ikke se nogen tegn på at der senere skulle være efterisoleret. Da bygningen blev opført i 1965, var det et krav i bygningsreglementet at tunge ydervægge i bygninger på over to etager ikke måtte have højere U-værdi end 1,1 W/(m2 x gr. C). Dette kunne man opnå ved at bygge væggene som 36 cm hulmure med massive sten i formuren og mangehulssten i bagmuren. Vi har brugt U-værdi på 1,1 for alle ydervæggene - som var kravet på byggetidspunktet. Vi anbefaler at man efterisolerer alle de hule mure ved indblæsning med mineraluld. Vi anbefaler dog at man får foretaget en undersøgelse af om muren er isoleret, inden man entrerer med en entreprenør om arbejdet. Der er lette vægge i forbindelse med vinduespartierne på begge sider af bygningen.
SIDE 6 AF 14 Ved altangangen er der lette vægge mellem vinduerne. De lette vægge er dels opbygget som lemme der kan åbnes til det fri, dels som 230 mm gasbetonplader overdækket med en træbeklædning. Vi anbefaler at man på længere sigt efterisolerer de lette lemme med 50 mm mineraluld afsluttet med en hård plade. De lette vægge ved altanerne i vest og syd er isoleret med 100 mm mineraluld ved opførelsestidspunktet. Brystningerne her er udført med 230 mm gasbeton. Altandøren er "forskudt ind i bygningen". Til siderne for altandøren er der to typer vægge. På den ene side er væggene udført med 230 mm gasbeton. På den anden side er væggene udført med 150 mm gasbeton. Forslag 1: Hulmursisolering Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt termoruder. Opgangen har dog døre og facaderuder med 1 lags glas. Vinduer i kælderen er med 1 lags glasruder. På vestsiden var dørene oprindeligt forsynet med isolerede fyldninger under glaspartiet. Isoleringstykkelsen skulle ifølge tegningerne være 6 cm. Nogle af dørene er senere udskiftet til døre med fuldt glasparti forsynet med energirude. Vi regner dog generelt med at dørene er "som oprindeligt". De gamle døre er opbygget med jernrammer, og det giver kuldebroer på grund af materialets dårlige varmeisolerende egenskaber. På længere sigt anbefaler vi at man skifter dørene til nye døre med bedre isolerende egenskaber. Indgangsdørene ved altangangene er udført som simple trædøre uden noget glasparti. Vi har ikke nogen oplysninger om om der er isolering i disse døre. Vi antager at der ikke er isolering i dørene.
SIDE 7 AF 14 Gulv og terrændæk Gulve er udført af beton afsluttet med et trægulv på strøer. Tegningerne viser at gulvene er isoleret med 50 mm mineraluld mod kælderen. Kælder (inkl. fundamenter) Ydervægge i kælderen er udført med 35 cm beton. De teglvægge, der er mod det fri, er udført med 30 cm hulmur. Skillevægge i kælderen er udført i to tykkelser, 23 cm beton og 35 cm beton. Kældergulvet er udført med 10 cm beton med et pudslag på 2 cm. Ventilation Ventilation (naturlig og mekanisk) I både køkkenet, soveværelset og kammeret er der en uisoleret oplukkelig trælåge man kan bruge til naturlig ventilation. Toiletter har aftræk til det fri ved naturlig ventilation. Vi regner med et naturligt luftskifte fra utætheder i klimaskærmen på 0,3 l/(s x m2) for bygningen. Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Ejendommen er forsynet med fjernvarme via vekslere. Der er etableret trykdifferensregulator på anlægget til styring af trykket fra fjernvarmeværket. Der er et stk pladevarmeveksler til forsyning af radiatoranlægget. Vekslertypen er ikke angivet nogle steder. Ved besigtigelsen var veksleren afbrudt.
SIDE 8 AF 14 Veksleren er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Varmt brugsvand Vandvarmer Det varme vand tilberedes i to gennemstrømningsvekslere. Der er kun reguleringsventil på den ene, primære veksler. Den anden veksler har på primærsiden gennemstrømning af både returløbet fra brugsvandsveksleren og fra centralvarmeveksleren. På sekundærsiden af denne veksler tilfører man det kolde vand. Vekslerne er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Fremløbstemperaturen er på 55 C, cirkulationstemperaturen var på 40 C. Varmtvandsrør Det varme vand fordeles oppefra med fordelingsledninger som går ned til køkkenerne og badeværelserne som ligger ved siden af hinanden. Isoleringen af rørene er generelt 20 mm, dog 10 mm på de mindste dimensioner af rørene. Vi anbefaler at man efterisolerer rørene på loftet så man kommer op på 50 mm. Cirkulationspumpen og rørene omkring cirkulationspumpen er ikke isoleret. Vi anbefaler at pumpen og rørene omkring pumpen bliver isoleret. Varmtvandsrørene i lejlighederne er ikke isoleret. Vi anbefaler at disse rør bliver isoleret. Forslag 2: Forslag 3: Efterisolering af brugsvandsrør i lejlighederne samt enkelte rør og pumpen i varmecentralen Efterisolering af brugsvandsrør i loftsrummet Cirkulationspumpe
SIDE 9 AF 14 Cirkulationspumpe for det varme vand er Grundfos type UPS 25-60 B 180 på 70 W. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Cirkulationspumpe er Smedegaard fra 1992 type el-vario 6-125-4 class F på 635 W. Pumpen er med 4 trin. Pumpen er i drift i fyringssæson. Pumpen anbefales udskiftet til en moderne elektronisk styret pumpe. Da varmesystemet er et et-strengsanlæg, skal vandmængden være konstant. Alligevel er det en fordel med en elektronisk styret pumpe fordi man kan indregulere vandmængden bedre og man får et lavere elforbrug. Varmerør Varmesystemet er et et-strengssystem med øvre fordeling. Der er gulvvarme i badeværelserne. Vi vurderer at de dimensionerende temperaturer for varmesystemet er 80/60 C. Ved besigtigelsen (udetemperatur ca. 20 C) var fremløbstemperaturen 25 C (der var lukket for varmen). I de gamle ELO-rapporter står der at fremløbstemperaturen generelt var høj, og så længe fremløbstemperaturen er høj, er der tilsyneladende ingen problemer med at få tilstrækkeligt med varme frem til alle radiatorer i ejendommen. På stigstrengene er der ingen brugbare ventiler til indstilling/fordeling af vandmængderne. Vi anbefaler at der monteres strengreguleringsventiler og foretages indregulering af hele det varmefordelende system. Ved indregulering af varmeanlægget tvinges vandet (og dermed varmen) også ud i de fjerneste afkroge af rørsystemet ved at strengreguleringsventilerne på stigstrengene tættest på varmecentralen lukkes mest i.
SIDE 10 AF 14 Vi vurderer at der skal etableres ca. 25 stk. ventiler. Udover at forbedre komforten vil indregulering af varmeanlægget også medføre en varme- og el-besparelse hvis fremløbstemperaturen og pumpeydelsen efterfølgende bliver reduceret. Desuden vil man få en bedre afkøling af fjernvarmen. Vi har regnet på hvor stor afkølingen af fjernvarmen var i 2007, og ud fra de oplyste forbrugstal er den gennemsnitlige afkøling på 28,4 gr. C. Fjernvarmeværket kræver en afkøling på minimum 30 gr. C, og det betyder at man betaler en strafafgift for den manglende afkøling. Strafafgiften er på 4,3 kr. pr. MWh pr. grads manglende afkøling af fjernvarmen. Man skal således betale en strafafgift på 4,3 x 1,25 x 318 x (30-28,4) = 2.700 kr./år. Denne strafafgift må man forvente falder bort hvis man får indreguleret varmesystemet. Varmerør i teknikcentral er isoleret med 50 mm isolering. Der mangler dog isolering af enkelte ventiler og af centralvarmepumpen. Vi anbefaler at man isolerer disse steder. Isoleringen af rørene i øvrigt er generelt 20 mm, dog 10 mm på de mindste dimensioner af rørene. Forslag 4: Forslag 5: Automatik Indregulering af centralvarmesystem samt ny pumpe Isolering af centralvarmepumpe i kld. Termostatventiler Der er installeret en klimastat type KC 9053 fra 1998 som regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Fra de tidligere ELO-rapporter kan vi se at Clorius varmeautomatikken var indstillet til varmekurve 2,0 og med en krumning på 1,55. Ved udetemperaturen 7 C var fremløbstemperaturen på 57 C.
SIDE 11 AF 14 Clorius skulle have foretaget ovennævnte "standardindstilling". Fremløbstemperaturen (varmekurven) er for høj i forhold til det optimale. Vi anbefaler derfor at automatikkens indstillinger optimeres så de kommer til at passe bedre til bygningens behov. Først når der monteres strengreguleringsventiler og varmeanlægget bliver indreguleret, vil det være muligt at foretage en helt optimal indstilling af automatikken. Der er termostatventiler på alle radiatorer, men ikke på gulvarmen. Natsænkning Der er ingen natsænkning af temperaturen i bygningen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår 1965 År for væsentlig renovering 0 Opvarmningsform Fjernvarme Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR 2.088 Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal 2.097 Anvendelse ifølge BBR areal Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne)
SIDE 12 AF 14 Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 712,50 kr. pr. MWh Fjernvarme Fast afgift på varme: El: 37.700 kr./år 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Typisk lejlighed på 75 m2 75 8.100 kr. Hvad er energimærkning
SIDE 13 AF 14 Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby Telefon: 7215 7700
SIDE 14 AF 14 E-mail: kme@force.dk Energikonsulent nr.: 103114 Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 14. juli 2008 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.