1.2. Alle Tjenester leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til:

Relaterede dokumenter
1.2 Alle Tjenester leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til:

ALMINDELIGE VILKÅR OG BETINGELSER

EasyParks Datapolitik

V I L K Å R O G B E T I N G E L S E R

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

, ( Virksomheden ) salg og levering

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

Salgs- og Leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Betingelser for brugere

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Mobilize Me ApS. Salgs- og Leveringsbetingelser til erhvervskunder, kommuner, offentlige og private institutioner.

2.1. Priser og indhold for Leverandørens Abonnement findes på Sitet.

FORRETNINGSBETINGELSER FOR LEVERING AF YDELSER PR

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

MobilePeople Solutions A/S

Databehandleraftale ISS

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Concept Data a/s CVR nr Almindelige salgs- og leveringsbetingelser:

Forretningsbetingelser for erhvervsdrivendes brug af Specialistuddannelse.dk

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Lunar Way Business Privatlivspolitik

EasyParks Persondatapolitik

Forretningsbetingelser for levering af ydelser pr

Generelle vilkår og databehandleraftale

Abonnementsvilkår for Workpilot

VELKOMMEN TIL CLUB MOJO

forsøg på misbrug. Hvis vi spærrer adgangen, får virksomheden besked hurtigst muligt.

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

Abonnementsvilkår. 1 Anvendelse. 2 Aftalegrundlag. 3 Abonnementets varighed og fakturering. 4 Abonnementets omfang og anvendelse

Samhandelsbetingelser

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Super Total Service ApS Opdateret 29/

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

Salgs- og leveringsbetingelser

Priser for MobilePay Subscriptions (som kan findes på MobilePay.dk) Afsnit A Generelle betingelser og vilkår

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

1.1 Nedenstående udtryk, der anvendes i disse handelsbetingelser, har følgende betydning, medmindre andet fremgår af den konkrete sammenhæng:

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

B E T I N G E L S E R F O R M O D T A G E L S E A F K U N D E R S B E T A L I N- G E R V I A D A N S K E N E T B E T A L I N G

IP Client Brugeraftale

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

Forretningsbetingelser

BILAG 5 DATABEHANDLERAFTALE

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

Om denne hjemmeside. Om denne hjemmeside og persondatapolitik. Denne hjemmeside er ejet af: Pfizer ApS.

[Firma navn] [Adresse] [Postnummer] [Land] [CVR-nr.] [Navn på kontaktperson] [ ] [Phone number] PSUPPORT.DK ApS. Plantagevej 51, 3460 Birkerød.

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Den Dataansvarlige og Databehandleren benævnes herefter samlet "Parter" og hver for sig "Part".

Salgs- og leveringsbetingelser

FORRETNINGSBETINGELSER OPLEVO 1. ANVENDELSESOMRÅDE

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

Gahrn-Jensen har to fysiske butikker der sælger tøj til kvinder. Gahrn-Jensen har ydermere stor webshop.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Bilag 1: Programmets Medlemsbetingelser

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

! Databehandleraftale

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver )

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

VILKÅR FOR BRUG AF FITBIT PAY

Licensbetingelser for Acadre

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade Klippinge.

Bilag A Databehandleraftale pr

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken.

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

Aftale omkring behandling af persondata.

Generelt... 3 Kundens forpligtelser... 3 SkabelonDesigns forpligtelser... 3 Priser... 3 Betalingsvilkår... 4 Betaling udenfor normal arbejdstid og

personoplysninger er: Galerie Mikael Andersen 1260 København K CVR: personoplysninger?

Kunden kan navigere rundt på appen uden at afgive ordre, uden at registrere oplysninger om sig selv og uden at forpligte sig til nogen form for køb.

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

Der tillægges ikke et gebyr for korttransaktioner jf. gældende lovgivning.

KONTRAKT. mellem. Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø CVR.nr.: (i det følgende kaldet leverandøren)

Kunden kan bevilges lån på mellem kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Forretningsbetingelser - Trade conditions

BETINGELSER FOR BETALINGSAFTALE FOR PASSAGE OVER FJORDFORBINDELSEN FREDERIKSSUND

Forretningsbetingelser

Forhandlerkontrakt. DK Hostmasters vilkår for Registrator i henhold til domænelovens 13, stk. 3

MIDGAARD EVENT ApS INDLEDENDE BESTEMMELSER

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

KGH S ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER FOR TJENESTER

Disse forretningsbetingelser gælder for alle CERTA s opdrag, medmindre andet er aftalt med klienten.

Rammeaftalebilag 5 - Databehandleraftale

Software udvikling & Web udvikling

1) Generelt På baggrund af nuværende aftale gives klinikken adgang til data der forefindes på ClinicCare s servere. Dvs.:

Handelsbetingelser Gældende per 01/

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Databehandlingsvilkår - vilkår for behandling af personoplysninger på vegne af en dataansvarlig kunde

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

DATABEHANDLERAFTALE Bilag til handelsaftale mellem Shopstart ApS (Databehandleren) og køber af webhotel tjeneste (Dataansvarlig)

Transkript:

EASYPARK ALMINDELIGE BETINGELSER OG VILKÅR FOR PRIVATKUNDER Gældende fra 16. December 2016 1. Anvendelse 1.1. Disse almindelige betingelser og vilkår (de Almindelige Betingelser og Vilkår ) gælder for leveringen af Tjenester fra EasyPark A/S, CVR nr. 26454484, Jægersborg Allé 16, 3. th, DK-2920 Charlottenlund ( EasyPark ), til privatpersoner (forbrugere) ( Kunden ) i Danmark. 1.2. Alle Tjenester leveres i henhold til gældende lovgivning og i henhold til: eventuelle individuelt aftalte betingelser og vilkår, og disse Almindelige Betingelser og Vilkår. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem ovenstående bestemmelser, har de prioritet i ovenstående rækkefølge. 1.3. Tjenesterne henvender sig til privatpersoner over 18 år. 1.4. Punkt 19 indeholder særlige bestemmelser om anvendelsen af EasyParks tjenester i udlandet. 1.5. Ved ansøgning om registrering hos EasyPark (se punkt 3.2), accepterer Kunden at være underlagt disse Almindelige Betingelser og Vilkår. Der bliver indgået en bindende aftale ( Aftalen ), når EasyPark har bekræftet Kundens registrering, og Kunden får adgang til EasyParks Tjenester. Disse Almindelige Betingelser og Vilkår udgør en del af Aftalen mellem EasyPark og Kunden. 2. Definitioner 2.1. I disse Almindelige Betingelser og Vilkår og i forbindelse med Tjenesterne gælder følgende definitioner: App betyder EasyParks mobiltelefonapplikation; EasyPark-Kort betyder det kort, som EasyPark udsteder til Kunden, og som anvendes på Parkeringspladser, forudsat at den pågældende Parkeringsudbyder accepterer sådanne kort; EasyPark-System har den betydning, der er angivet i punkt 3.1.1, hvilket vil sige EasyParks elektroniske system for moderne parkering og Tillægsydelser, som Kunden opnår adgang til via IVR-tjenesten, SMStjenesten, App en og/eller via Hjemmesiden; D-2209249-v2D-2209249-v1

! 2 Hjemmeside betyder EasyParks hjemmeside www.easypark.dk. IVR-tjenesten betyder EasyParks interaktive servicecentral; Ladetjeneste har den betydning, der er angivet i punkt 3.1.1; Parkeringstjeneste har den betydning, der er angivet i punkt 3.1.1; Parkeringsplads har den betydning, er er angivet i punkt 4.2.1; Parkeringsvejledningstjeneste har den betydning, der er angivet i punkt 3.1.1; Part og Parterne betyder EasyPark og/eller Kunden; Partner betyder partnere, som EasyPark samarbejder med (dog ikke Parkeringsudbydere); Parkeringsudbyder betyder enhver parkeringsudbyder, som EasyPark samarbejder med; SMS-tjeneste betyder EasyParks SMS-tjeneste; og Tjeneste(r) har den betydning der er angivet i punkt 3.1.1. 2.2. Der kan være angivet definitioner andre steder i disse Almindelige Betingelser og Vilkår. 3. Almindelige Betingelser og Vilkår for Tjenesterne 3.1. Generelt 3.1.1. EasyPark tilbyder et elektronisk system for moderne parkering ( EasyPark-Systemet ), hvorved EasyPark, i samarbejde med Parkeringsudbydere og andre Partnere, giver Kunden mulighed for at administrere parkeringen af sine køretøjer ( Parkeringstjenesten ) og adgang til tillægsydelser (hver for sig en Tillægsydelse ), såsom opladning af elektriske køretøjer ( Ladetjenesten ), modtagelse af parkeringsvejledning ( Parkeringsvejledningstjenesten ) og øvrige funktioner. Parkeringstjenesten og Tillægsydelserne samt de til enhver tid øvrige tjenester leveret af EasyPark kaldes samlet for Tjenesterne. 3.1.2. For en detaljeret beskrivelse af Tjenesterne henvises til de til enhver tid angivne informationer på Hjemmesiden. 3.1.3. EasyPark tilbyder et udvalg af produktpakker (hver for sig en Produktpakke ), herunder Parkeringstjenesten og Tillægsydelser. Indhold og priser og eventuelle særlige betingelser for Produktpakkerne vil til enhver tid være angivet på Hjemmesiden.

! 3 3.2. Adgang til Tjenesterne, registrering af oplysninger, osv. 3.2.1. En forudsætning for, at Kunden kan få adgang til Tjenesterne er, at Kunden registreres som bruger hos EasyPark. EasyPark forbeholder sig ret til at afvise en ansøgning om registrering. 3.2.2. Ansøgning om registrering foretages via Hjemmesiden, App en, telefon, SMS eller på anden vis, som EasyPark til enhver tid måtte acceptere. Ved ansøgning om registrering skal Kunden vælge en Produktpakke samt registrere nærmere påkrævede personlige oplysninger, herunder et gyldigt telefonnummer,e-mailadresse samt registreringsnummer på mindst et køretøj. Derudover skal Kunden vælge en betalingsmetode, der accepteres af EasyPark, og registrere et betalingskort eller afgive øvrige relevante oplysninger for den valgte betalingsmetode. 3.2.3. Når registreringen er godkendt, får Kunden en ikke-eksklusiv og uoverdragelig ret, som er tidsbegrænset, og som ikke kan underlicenseres, til at anvende EasyPark-Systemet og dermed Tjenesterne i overensstemmelse med den valgte Produktpakke og App en, hvis relevant. Retten til at anvende EasyPark-Systemet og App en, hvis relevant, gælder så længe Aftalen er i kraft, og så længe Kunden har en aktiv brugerkonto samt overholder sine forpligtelser i henhold til Aftalen (herunder disse Almindelige Betingelser og Vilkår). 3.2.4. Når registreringen er godkendt, modtager Kunden en adgangskode, som skal bruges sammen med Kundens telefonnummer og/eller e- mailadresse ( Login-oplysningerne ). Login-oplysningerne giver Kunden mulighed for, blandt andet, at logge på Kundens personlige sider på Hjemmesiden ( Mine Sider ) og på App en. 3.2.5. Visse Tjenester kræver, at Kunden bruger App en og tillader funktionen Lokalitet og/eller Tillad meddelelser på mobiltelefonen eller andre tekniske løsninger, hvilke til enhver tid er godkendt af EasyPark. 3.3. Kundens forpligtelser og ansvar 3.3.1. Kunden er ansvarlig for, at de afgivne oplysninger vedrørende Kunden er korrekte, og at de relevante køretøjer til enhver tid er korrekt registrerede hos EasyPark. Efter godkendelse af registreringen skal Kunden logge på Mine Sider for at bekræfte, at de registrerede oplysninger er korrekte. EasyPark er under ingen omstændigheder ansvarlig for fejlregistreringer, uanset registreringsmetode. 3.3.2. Kunden er ansvarlig for at sikre, at betalingskortet registreret hos EasyPark, eller en eventuel anden valgt betalingsmetode, er gyldigt, ikke er blokeret, og at der er tilstrækkelig dækning på den tilknyttede konto.

! 4 Ved udløb af et registreret betalingskort skal Kunden give EasyPark oplysninger (f.eks. ved en opdatering i App en eller på Mine Sider eller ved henvendelse til EasyParks kundeservice) om et nyt betalingskort. Oplysningen om nyt betalingskort skal gives senest ved udgangen af den kalendermåned, der går forud for den kalendermåned, hvor det registrerede betalingskort udløber. 3.3.3. Kunden er ansvarlig for, at Login-oplysningerne opbevares og anvendes sikkert og forsvarligt og ikke videregives eller på anden måde gøres tilgængelig for uautoriserede personer. 3.3.4. Kunden skal straks informere EasyPark i overensstemmelse med de på Hjemmesiden angive instrukser (f.eks. ved en opdatering i App en eller på Mine Sider eller ved henvendelse til EasyParks kundeservice), såfremt: Kunden har grund til at tro, at en uautoriseret person har fået adgang eller kendskab til Login-oplysningerne; Kunden mister eller får stjålet sit EasyPark-Kort; registrerede oplysninger om Kunden er blevet ændret eller bør opdateres; eller et registreret køretøj er blevet solgt, midlertidigt afmeldt eller på anden vis ikke vil blive anvendt i forbindelse med Tjenesterne, således at EasyPark kan tage de nødvendige forholdsregler, såsom at blokere Login-oplysningerne, EasyPark-Kortet og/eller Kundens brugerkonto eller opdatere Kundens registrerede oplysninger. Kunden skal ligeledes holde EasyPark underrettet om eventuelle øvrige forhold af betydning for Aftalen og/eller leveringen af Tjenesterne. 3.3.5. I tillæg til det, der er angivet i Aftalen, skal Kunden overholde eventuelle instrukser, som EasyPark til enhver tid måtte give. 3.3.6. Kunden er ansvarlig for at sikre, at mobiltelefon eller andet teknisk udstyr anvendt af Kunden fungerer korrekt og til enhver tid er kompatibelt med EasyPark-Systemet, Tjenesterne og App en. Kunden er ligeledes ansvarlig for at sikre, at App en til enhver tid er opdateret. De til enhver tid gældende funktionskrav til EasyPark-Systemet, Tjenesterne og App en kan indhentes på Hjemmesiden. 4. Særlige betingelser og vilkår for Parkeringstjenesten 4.1. Generelt 4.1.1. Ved brug af Parkeringstjenesten kan Kunden på afstand meddele den pågældende Parkeringsudbyder om, hvornår parkering påbegyndes, den foreløbige parkeringstid og hvornår parkering ophører, samt om nødvendigt forlænge parkeringstiden.

!5 4.1.2. Parkeringstjenesten kan blandt andet anvendes til beboerparkering eller i områder, hvor der kræves parkeringstilladelse, såfremt den pågældende Parkeringsudbyder accepterer det. I tilfælde hvor Parkeringstjenesten anvendes til beboerparkering, eller hvor der kræves parkeringstilladelse, skal Kunden, i tillæg til EasyParks mærkat (se punkt 4.2.4), indhente en tilladelse udstedt af den kommune, hvor Kunden bor. Kunden er ansvarlig for indhentelsen af den pågældende tilladelse til parkering. Ved anvendelse af Parkeringstjenesten til beboerparkering, eller hvor der kræves parkeringstilladelse, kan Kunden alene meddele Parkeringsudbyderen en fast parkeringsperiode, som ikke kan afsluttes tidligere end angivet. 4.1.3. Som led i Parkeringstjenesten overtager EasyPark Parkeringsudbyderens krav mod Kunden for betaling af den pågældende parkeringsafgift (inklusive moms) fastsat på baggrund af Parkeringsudbyderens gældende takster ( Parkeringsafgiften ) i forbindelse med, at Kunden afslutter en parkering, eller alternativt starter en fast parkeringstid gennem Parkeringstjenesten (se punkt 7). 4.1.4. EasyPark tilbyder visse Tillægsydelser og funktioner (heraf nogle mod ekstrabetaling afhængig af Produktpakken) i forbindelse med Parkeringstjenesten. Eksempelvis kan Kunden vælge at modtage en påmindelse fra EasyPark (f.eks. via SMS) på et givent tidspunkt, før en foreløbig eller fastsat parkeringsperiode udløber, eller, forudsat at Kunden anvender App en, modtage en push-besked, såfremt Kunden forlader Parkeringspladsen uden først at have afsluttet parkeringen. Kunden er til enhver tid ansvarlig for at afslutte en parkering, som er startet via Parkeringstjenesten, uanset om Kunden har valgt at modtage en påmindelse eller push-besked. 4.2. Betingelser for anvendelse 4.2.1. Parkeringstjenesten kan alene anvendes på parkeringspladser og i parkeringsområder/-zoner (hver for sig en Parkeringsplads ), som: (i) (ii) til enhver tid står på listen Her dækker EasyPark på Hjemmesiden, og har p-automater med EasyParks mærkater, eller på anden vis bærer EasyParks mærker, der angiver, at EasyPark samarbejder med Parkeringsudbyderen på den pågældende Parkeringsplads. 4.2.2. Når Parkeringstjenesten anvendes, skal Kunden påbegynde en parkering ved at aktivere enten App en; IVR-Tjenesten; SMS-Tjenesten; Mine Sider; eller EasyPark-Kortet, forudsat at den pågældende Parkeringsudbyder accepterer EasyPark-Kortet.

!6 For at sikre, at parkering er påbegyndt på korrekt vis, skal Kunden undersøge, at en bekræftelse på påbegyndt parkering er modtaget via App en, såfremt App en anvendes; IVR-/SMS-bekræftelse, såfremt IVR-Tjenesten anvendes; SMS, såfremt SMS-Tjenesten anvendes; Mine Sider, såfremt Mine Sider anvendes; eller registrering af EasyPark-Kortet på korrekt vis, såfremt et sådant kort anvendes. 4.2.3. Ved anvendelsen af Parkeringstjenesten, og såfremt Kunden påbegynder parkering på anden vis end ved anvendelse af EasyPark-Kortet, skal Kunden i forbindelse hermed angive det parkerede køretøjs registreringsnummer samt områdekoden på den pågældende Parkeringsplads. Såfremt Kunden anvender App ens lokalitetsfunktion, skal Kunden sikre, at den foreslåede områdekode svarer til områdekoden på den pågældende Parkeringsplads, som er angivet på eller i nærheden af Parkeringspladsens p-automater. Kunden er ansvarlig for angivelse af den korrekte områdekode. EasyPark påtager sig intet ansvar i forbindelse med forkert angivne områdekoder (se punkt 11.2a). 4.2.4. Ved anvendelse af Parkeringstjenesten skal Kunden have et godkendt EasyPark-mærkat eller andet tegn på forruden på den parkerede bil, der angiver, at EasyParks Parkeringstjeneste anvendes. Kunden kan downloade og printe et EasyPark-mærkat via Hjemmesiden. Ved anvendelse af Parkeringstjenesten til beboerparkering eller, hvor der kræves parkeringstilladelse, skal Kunden altid have en parkeringstilladelse i forruden på det parkerede køretøj. 4.2.5. EasyPark gemmer oplysninger om parkeringer foretaget af Kunden på Mine Sider, og sådanne oplysninger gemmes som udgangspunkt i mindst 12 måneder. 4.3. Kundens forpligtelser og ansvar 4.3.1. Kunden er til enhver tid forpligtet til at overholde gældende love og regler samt de regler, der til enhver tid er fastlagt af den pågældende Parkeringsudbyder, eller som på anden vis er gældende i relation til Parkeringspladsen, hvor Kunden parkerer sit køretøj. 4.3.2. Kunden er ansvarlig for, at parkering påbegyndes korrekt ved angivelse af det parkerede køretøjs registreringsnummer og områdekoden på den pågældende Parkeringsplads (undtagen når et EasyPark-Kort anvendes). Kunden er ansvarlig for at sikre, at områdekoden angivet af Kunden er korrekt, også selvom områdekoden foreslås i App ens lokalitetsfunktion. 4.3.3. Kunden er ansvarlig for at sikre, at en påbegyndt parkering afsluttes. Såfremt Kunden ikke angiver en foreløbig sluttid eller en total

! 7 parkeringstid, når parkering påbegyndes, er Kunden ansvarlig for at afslutte parkeringen manuelt. 4.3.4. Såfremt Parkeringstjenesten ikke er tilgængelig eller er ude af drift, når Kunden skal parkere, eller mens Kunden parkerer (f.eks. af grunde der kan henføres til telefonen, mobiltelefonen eller andet teknisk udstyr anvendt af Kunden, eller på grund af fejl, afbrydelse eller forsinkelse af telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk), er Kunden ansvarlig for, at der foretages betaling til Parkeringsudbyderen på anden vis og som angivet af Parkeringsudbyderen (eksempelvis ved betaling i den pågældende p-automat). 4.3.5. Kunden er ansvarlig for betaling af eventuelle parkeringsbøder eller - afgifter for ukorrekt parkering (som meddeles eller indkræves i forbindelse med parkeringsovertrædelser). Enhver parkeringsovertrædelse er en sag mellem Kunden og den pågældende Parkeringsudbyder eller politiet. EasyPark forbliver neutral i sådanne tvister. EasyPark kan dog efter eget skøn fremkomme med oplysninger til de stridende parter. 5. Særlige betingelser og vilkår for Ladetjenesten 5.1. Generelt 5.1.1. Ved brug af Ladetjenesten kan Kunden på afstand give den pågældende Parkeringsudbyder meddelelse om, at opladning af et parkeret køretøj påbegyndes, den foreløbige ladetid og afslutning af opladning og om nødvendigt forlænge ladetiden. 5.1.2. Betingelser og vilkår for Parkeringstjenesten angivet i punkt 4, gælder med de nødvendige tilpasninger ligeledes for Ladetjenesten, hvorved påbegyndt og endt parkering skal erstattes med påbegyndt og gennemført opladning. 5.1.3. EasyPark gemmer oplysninger om opladning foretaget af Kunden på Mine Sider, og sådanne oplysninger gemmes som udgangspunkt i mindst 12 måneder. 5.1.4. Som led i Ladetjenesten overtager EasyPark Partnerens eller Parkeringsudbyderens krav mod Kunden for betaling af den pågældende ladeafgift (inklusive moms), som er fastsat på baggrund af den pågældende Partners eller Parkeringsudbyders gældende takster ( Ladeafgiften ), i forbindelse med, at Kunden afslutter en opladning foretaget via Ladetjenesten (se punkt 7). 5.1.5. EasyPark påtager sig intet ansvar for ladestationen anvendt af Kunden til Ladetjenesten ( Ladestationen ). EasyPark yder ikke teknisk support i forbindelse med Ladestationen. Kunden henvises i stedet til den pågældende Partner eller Parkeringsudbyder. 5.2. Kundens forpligtelser og ansvar

! 8 5.2.1. Kunden er til enhver tid forpligtet til at overholde gældende love og regler samt de regler, der til enhver tid er fastlagt af den pågældende Partner eller Parkeringsudbyder eller som på anden vis er gældende i relation til Kundens opladning af køretøjet. 5.2.2. Såfremt Ladetjenesten ikke er tilgængelig eller er ude af drift, når Kunden skal oplade, eller mens Kunden oplader (f.eks. af grunde der kan henføres til telefonen, mobiltelefonen eller andet teknisk udstyr anvendt af Kunden, eller på grund af fejl, afbrydelse eller forsinkelse af telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk), er Kunden ansvarlig for, at der foretages betaling til den pågældende Partner eller Parkeringsudbyder på anden vis og som angivet af Partneren eller Parkeringsudbyderen. 5.2.3. Kunden er ansvarlig for skader forårsaget af Kunden, Kundens køretøj eller anden ejendom i forbindelse med opladningen af Kundens køretøj. 6. Særlige betingelser og vilkår for Parkeringsvejledningstjenesten 6.1. Gennem Parkeringsvejledningstjenesten kan Kunden modtage forslag til Parkeringspladser og/eller Ladestationer tæt på Kunden ved brug af App ens lokalitetsfunktion eller andre tekniske løsninger godkendt af EasyPark, og som er kompatible med Parkeringsvejledningstjenesten. 6.2. Parkeringsvejledningstjenesten kræver, at Kunden bruger App en og tillader funktionen vis lokalitet og/eller tillad notifikationer på mobiltelefonen eller andre tekniske løsninger, som til enhver tid er godkendt af EasyPark. 6.3. EasyPark påtager sig intet ansvar for, at lokalitetsfunktionen i App en korrekt indikerer, om der er ledige Parkeringspladser/Ladestationer tæt på Kundens placering, eller om Kunden på korrekt vis guides hen til en sådan Parkeringsplads/Ladestation. Derudover påtager EasyPark sig intet ansvar for, at Parkeringspladsen/Ladestationen, som Kunden guides hen til, er tilgængelig, når Kunden kommer frem. 7. Meddelelse om overdragelse af krav 7.1. Kunden meddeles hermed om, at EasyPark vil overtage den pågældende Parkeringsudbyders krav på Kunden for betaling af Parkeringsafgift umiddelbart efter, at Kunden (i) har afsluttet parkeringen, som blev påbegyndt via Parkeringstjenesten, eller, (ii) alternativt påbegynder en fast parkeringsperiode via Parkeringstjenesten; og/eller den pågældende Partners eller Parkeringsudbyders krav på Kunden om betaling af Ladeafgift umiddelbart efter, at Kunden

!9 har gennemført en opladning, som blev påbegyndt via Ladetjenesten. Kunden meddeles hermed, at Kunden alene kan betale EasyPark med frigørende virkning (og ikke den pågældende Partner og/eller Parkeringsudbyder). 7.2. Kunden meddeles via Mine Sider, App en, e-mail og/eller SMS om, at kravet om betaling af Parkeringsafgift og/eller Ladeafgift er opstået, og at EasyPark har overtaget dette krav fra den pågældende Partner og/eller Parkeringsudbyder. 8. Priser og afgifter 8.1. Priser og afgifter for Produktpakker, Tillægsydelser og øvrige, yderligere funktioner er angivet i EasyParks til enhver tid gældende prisliste, som findes på Hjemmesiden. Alle priser og afgifter er inklusive moms. Eventuelle Parkeringsafgifter og Ladeudgifter er ikke inkluderet i EasyParks priser og afgifter. 8.2. EasyParks prissætningsmodel for Produktpakker består af et engangsbeløb, når registrering er godkendt, og/eller, afhængig af hvilken Produktpakke Kunden vælger (som primært bestemmes ud fra Kundens parkeringsbehov), af (i) en månedlig fast afgift, (ii) en procentmæssig tillægsafgift til den pågældende Parkerings-/Ladeafgift samt en afgift pr. anvendelse af Tillægsydelserne, dvs. ingen fast månedlig afgift, eller (iii) en kombination af en procentmæssig tillægsafgift til den pågældende Parkerings-/Ladeafgift, en afgift pr. anvendelse af Tillægsydelser og en fast månedlig afgift. Der opkræves særskilt afgift for Tillægsydelser (såsom Parkeringsvejledningstjenesten) og øvrige yderligere notifikationer og funktioner, som ikke er inkluderet i den pågældende Produktpakke. 8.3. Tillægsydelser, som er inkluderet i Produktpakkerne, eller eventuelle nye tjenester, kan i fremtiden blive pålagt særskilte afgifter. 8.4. Uanset punkt 20, forbeholder EasyPark sig ret til at ændre priser og afgifter. Sådanne ændringer træder tidligst i kraft 44 dage efter, at Kunden er blevet informeret om sådanne ændringer. 9. Betalingsbetingelser osv. 9.1. Betalinger foretages enten ved træk på det af Kunden registrerede betalingskort eller ved en anden betalingsmetode, der til enhver tid er godkendt af EasyPark. Kunden vælger og godkender betalingsmetoden i forbindelse med ansøgning om registrering. For oplysninger vedrørende yderligere betalingsbetingelser gældende for hver betalingsmetode henvises til den pågældende udbyder af betalingsservicen. 9.2. Den faste månedlige afgift betales månedligt forud og kan ikke refunderes. Øvrige priser og afgifter (undtagen som angivet i punkt 9.3)

!10 opkræves i henhold til betalingsmetoden valgt af Kunden efter påbegyndt og endt anvendelse af den pågældende Tjeneste. Kunden godkender hermed sådanne opkrævninger. 9.3. Eventuelle Parkeringsafgifter og Ladeafgifter (herunder EasyParks eventuelle procentmæssige tillægsafgift i henhold til den af Kunden valgte Produktpakke) opkræves efter, at EasyPark har overtaget det pågældende krav vedrørende Parkeringsafgift og/eller Ladeafgift fra den pågældende Partner eller Parkeringsudbyder. 9.4. Såfremt betaling ikke sker rettidigt, er EasyPark berettiget til at opkræve et rentetillæg i henhold til 4 i den danske rentelov (Lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 med senere ændringer), fra forfaldsdatoen og indtil fuld betaling sker. EasyPark er berettiget til godtgørelse for omkostninger i forbindelse inddrivelsen af skyldige beløb (såsom for påmindelser i forbindelse med for sen betaling eller inkasso). 10. Adgang til EasyPark-Systemet, immaterielle rettigheder osv. 10.1. EasyPark-systemet er generelt tilgængeligt 24 timer i døgnet, dog med undtagelse af planlagte afbrydelser til opgraderinger, ændringer og vedligeholdelse. Kunden accepterer, at software aldrig kan testes i alle mulige situationer, og at afvigelser fra den aftalte funktionalitet samt at uforudsete fejl og afbrydelser kan opstå. EasyPark forbeholder sig ret til at opdatere EasyPark-Systemet med nye funktioner eller på anden vis ændre det, eksempelvis for at tilpasse det til ny teknologi, nye sikkerhedsstandarder eller nye administrative procedurer. EasyPark påtager sig intet ansvar for eventuelle skader eller tab i forbindelse med manglende adgang til EasyPark-Systemet, at EasyPark-Systemet er ude af drift eller indeholder fejl. 10.2. Alle ophavsrettigheder (herunder rettigheder til computerprogrammer, kildekoder, objektkoder og algoritmer) og øvrige immaterielle rettigheder (herunder varemærker og patentrettigheder) vedrørende EasyPark- Systemet og dets indhold, ejes eller licenseres af EasyPark eller dets leverandører og partnere. Ingen af disse rettigheder overdrages til Kunden i medfør af denne Aftale. Det er ikke tilladt at anvende EasyPark- Systemet eller dets indhold til kommercielle formål. Kunden har ikke ret til at kopiere, distribuere, sælge, offentliggøre, overdrage, udlåne, underlicensere, ændre eller på anden vis råde over softwaren indeholdt i EasyPark-Systemet. Kunden har ikke ret til at foretage reverse engineering, dekompilering, demontering eller på anden vis forsøge at få adgang til software kildekoden. 10.3. Kunden skal sikre, at alle oplysninger og al data, som overføres til EasyPark-Systemet, er fri for skadelige elementer, kildekoder eller malware (såsom virus, orm og trojanske heste). Kunden er ansvarlig for, at oplysninger, som Kunden uploader til Mine Sider eller gør tilgængelig via App en, ikke krænker tredjemands immaterielle rettigheder eller på anden vis strider mod love, regler eller andres rettigheder.

! 11 10.4. EasyPark anvender sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af data. Medmindre EasyPark har handlet uagtsomt, er EasyPark ikke ansvarlig for, at eventuelle data bliver gjort tilgængelige for tredjemand. 11. EasyParks erstatningsansvar 11.1. EasyParks samlede erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige et beløb svarende til EUR 5.000 (fem tusinde euro), med mindre EasyPark har handlet forsætligt eller har udvist grov uagtsomhed. 11.2. EasyPark er ikke erstatningsansvarlig for skader eller tab, som Kunden har pådraget sig som følge af: a) Kundens fejl eller uagtsomhed, herunder hvis Kunden ikke på korrekt vis har påbegyndt eller afsluttet en Tjeneste (uanset om Kunden har valgt at modtage en påmindelse eller en pushmeddelelse fra EasyPark), hvis Kunden har angivet en forkert områdekode i forhold til en Parkeringsplads ved påbegyndelsen af en parkering (uanset om Kunden har angivet en sådan områdekode manuelt, eller denne er foreslået via lokalitetsfunktionen i App en); b) at Kunden ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til denne Aftale eller på anden vis ikke har fulgt EasyParks instrukser; c) at Kunden har parkeret sit køretøj i strid med gældende love, regler og/eller regler angivet af den pågældende Parkeringsudbyder, eller som på anden vis er gældende for Parkeringspladsen, hvor Kunden parkerer sit køretøj; d) fejl eller utilstrækkelig funktionalitet på Kundens telefon, mobiltelefon eller andet teknisk udstyr (såsom at udstyret er slukket eller batteriet er løbet tør for strøm); e) sammenbrud, afbrydelse eller forsinkelser på telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk, eller telekommunikationsoperatørens handlinger eller udeladelser, som påvirker Tjenestens funktionalitet eller tilgængelighed; f) fejl eller defekt i en teknisk funktion, som angiver prisen for den pågældende Parkeringsafgift eller Ladeafgift; g) at Tjenesten er blevet afbrudt af EasyPark på grund af forhold, der viser sig at være forkerte, men som EasyPark havde grund til at tro var korrekte på tidspunktet for afbrydelsen, og som retfærdiggjorde afbrydelsen; h) afbrydelser eller utilstrækkelig adgang til en eller flere Tjenester, som EasyPark ikke med rimelighed havde kunnet forudse; i) at en Ladestation ikke fungerer korrekt;

! 12 j) at en Parkeringsplads/Ladestation foreslået af EasyPark ikke er ledig, når Kunden ankommer dertil; k) at Kunden har mistet eller fået stjålet sit EasyPark-Kort, uden at Kunden har oplyst EasyPark herom, eller på anden vis har været udsat for uautoriseret brug; l) uautoriseret brug af Login-oplysninger og/eller Tjenester; eller m) force majeure (se punkt 16). 11.3. EasyPark er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for indirekte skader såsom eksempelvis driftstab. EasyPark er ikke erstatningsansvarlig i relation til Kundens forhold til eventuelle tredjeparter. 12. Kundens erstatningsansvar 12.1. Kunden skal holde EasyPark skadesløs for erstatningskrav eller tab som følge af Kundens fejl eller uagtsomhed, Kundens manglende opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til denne Aftale eller på anden vis manglende overholdelse af EasyParks instrukser. 12.2. Kunden skal ligeledes holde EasyPark skadesløs for krav fra tredjeparter, som er en direkte eller indirekte følge af Kundens anvendelse af en Tjeneste. 13. Klageadgang 13.1. I tilfælde af mangelfuld Tjeneste eller forkert opkrævning, skal Kunden straks og senest 60 dage efter ydelsen af den pågældende Tjeneste blev leveret eller efter, at Kunden konstaterede eller burde have konstateret den pågældende forkerte opkrævning, indsende en skriftlig klage til EasyParks kundeservice. Klagen skal klart angive manglen eller fejlen. Kunden skal yde rimelig assistance til EasyPark i forbindelse med eventuelle undersøgelser i forbindelse med klagen. 13.2. Klager over forkert opkrævede Parkeringsafgifter behandles og afgøres i samråd med den pågældende Parkeringsudbyder eller Partner. I tilfælde af at en sådan klage godkendes, skal EasyPark straks kompensere Kunden for det pågældende beløb. Såfremt klagen afvises, skal EasyPark meddele Kunden udfaldet af behandlingen af klagen og begrunde afgørelsen. 14. Løbetid, førtidig opsigelse osv. 14.1. Denne Aftale er gyldig fra EasyParks godkendelse af Kundens registrering (se punkt 1.4) og indtil den opsiges i overensstemmelse med vilkårene i Aftalen eller indtil andet skriftligt aftales. 14.2. Såfremt Kunden har valgt en Produktpakke uden fast månedlig afgift, kan Kunden opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning. Såfremt Kunden har

! 13 valgt en Produktpakke med en fast månedlig afgift (helt eller delvist), kan Kunden opsige Aftalen til udgangen af den efter opsigelsen følgende kalendermåned. 14.3. EasyPark er berettiget til straks at suspendere Kundens adgang til Tjenesterne, annullere Kundens brugerkonto og/eller opsige Aftalen med øjeblikkelig virkning, såfremt a) Kunden væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til denne Aftale; b) Kunden ikke opfylder, eller der er rimelig grund til at antage, at Kunden ikke vil opfylde sine betalingsforpligtelser i forhold til EasyPark, eller ikke har et gyldigt betalingskort eller anden betalingsmetode registreret gennem EasyPark; c) Kunden, efter EasyParks rimelige vurdering, kan forventes at blive betalingsudygtig; d) Kunden anvender EasyPark-Systemet eller en Tjeneste i strid med Aftalen eller som på anden vis er til skade for eller påvirker EasyPark eller eventuelle tredjeparter negativt; e) Kunden gentagne gange har parkeret sit køretøj i strid med gældende love, regler og/eller regler angivet af den pågældende Parkeringsudbyder; f) Kunden har afgivet forkerte, mangelfulde eller vildledende oplysninger, eller g) EasyPark, på baggrund af en overordnet vurdering, finder det sandsynligt, at Kunden kan være involveret i eller indblandet i kriminelle aktiviteter. 14.4. Såfremt Kunden har valgt en Produktpakke, som Kunden helt eller delvist betaler en fast månedlig afgift for, er det Kundens ansvar at opsige Aftalen, når Kundens registrerede køretøj bliver solgt, bliver midlertidigt afmeldt eller på anden vis ikke vil blive anvendt. EasyPark er ikke ansvarlig for at kontrollere, om et køretøj registreret af Kunden, ikke er blevet midlertidigt afmeldt. 14.5. Opsigelse af Aftalen skal ske skriftligt til info@easypark.dk eller via formularen på Hjemmesiden: https://easypark.dk/support/ kundeservice/ 14.6. Opsigelse af Aftalen (uanset grund) påvirker ikke de rettigheder og/eller forpligtelser, som en Part har pådraget sig overfor den anden Part forud for datoen for opsigelsen af Aftalen. 15. Fortrydelsesret

! 14 I henhold til den danske forbrugeraftalelov (Lov nr. 1457 af 17. december 2013), har Kunden ret til at fortryde indgåelsen af Aftalen ved meddelelse herom til EasyParks kundeservice inden for 14 dage efter godkendelse af registreringen. 16. Force majeure EasyPark er ikke ansvarlig eller erstatningsansvarlig for nedbrud eller forsinkelser i gennemførelsen af betingelserne i denne Aftale som følge af forhold, som er uden for EasyParks rimelige kontrol, herunder, men ikke begrænset til, brand, oversvømmelse og andre naturkatastrofer, krigshandlinger, terrorangreb, arbejdskonflikter, nedbrud, afbrydelser eller forsinkelser i telefon, internet eller andre kommunikationsnetværk, restriktioner i den normale trafik, ulykke, eksplosion, uroligheder, og lovgivnings- eller myndighedstiltag. 17. Fortrolighed Ingen af Parterne må videregive fortrolige oplysninger vedrørende den anden Part uden den anden Parts samtykke. Kunden accepterer dog, at EasyPark deler oplysninger vedrørende Tjenesterne og deres anvendelse med Parkeringsudbydere og Partnere for at overholde sine forpligtelser i forhold til dem. Derudover accepterer Kunden, at EasyPark rapporterer eventuelt misbrug af Tjenesterne, ulovlige aktiviteter, ulovlig eller upassende adfærd og/eller mistanke herom til politiet eller andre kompetente myndigheder. 18. Behandling af personoplysninger osv. 18.1. Personoplysninger behandles og håndteres i henhold til den danske persondatalov (Lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer) og anden gældende lovgivning omkring beskyttelsen af den personlige integritet (herunder eventuel anden lovgivning implementeret i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 95 /46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger). EasyPark skal for så vidt angår personoplysninger, som EasyPark behandler, overholde sine forpligtelser i henhold til persondatalovgivningen, uanset om EasyPark agerer som dataansvarlig eller såfremt EasyPark på anden vis agerer som databehandler. 18.2. Som dataansvarlig registrerer og behandler EasyPark personoplysninger vedrørende Kunden, herunder Kundens navn, adresse, cpr-nummer (betinget af Kundens udtrykkelige samtykke), e-mail, mobilnummer, bilens indregistreringsnummer og transaktionsoplysninger. Personoplysninger, som kan blive behandlet, består primært af oplysninger, som Kunden, direkte eller indirekte, afgiver til EasyPark i forbindelse med registreringen og brugen af EasyParks Tjenester. 18.3. EasyPark behandler Kundens personoplysninger til administrative formål i forbindelse med Tjenesterne, til opfyldelse af EasyParks forpligtelser

! 15 efter gældende regler, til at fremsende informationer og tilbud til Kunden (f.eks. via App, e-mail eller SMS), til at udvikle og analysere Tjenesterne og tilbudene som tilbydes eller kan tilbydes af EasyPark, til gennemførelse af markeds- og kundeanalyser og som beskrevet i EasyParks datapolitik, som findes via dette link: http://easypark.dk/wp-content/uploads/ 2016/11/EasyPark-Privacy-Policy-Danmark.pdf ( Datapolitikken ). Såfremt Kunden har givet sin tilladelse eller EasyPark på andet grundlag måtte rette henvendelse til Kunden i markedsføringsøjemed, vil EasyPark også behandle Kundens oplysninger til sådanne formål. 18.4. EasyPark kan sende tilbud til Kunden via App, e-mail, SMS eller på anden vis, forudsat at Kunden har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Markedsføring rettet direkte mod Kunden skal overholde et sådan samtykke, gældende lovgivning, regler, etiske regler og retningslinjer. 18.5. EasyPark kan dele Kundens personoplysninger med selskaber i EasyParks koncern eller med selskaber, som EasyPark samarbejder med, i forbindelse med ovenstående formål, både inden for og uden for EU. Såfremt og i det omfang EasyPark lagrer Kundens personoplysninger, skal sådanne oplysninger til enhver tid være lagret hos EasyPark eller hos selskaber i samme koncern som EasyPark. 18.6. Tjenesterne indeholder sporingsfunktioner, som eksempelvis sporing af Kundens placering. For at kunne yde en sådan placerings-baseret service, indsamler, behandler og deler EasyPark Kundens placering, herunder Kundens mobiltelefons geografiske placering (her og nu), i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning og Datapolitikken. 18.7. Med Kundens samtykke kan EasyPark anvende personoplysninger, placering og øvrige informationer til de formål og på den måde, det er angivet heri og behandle sådanne oplysninger som beskrevet i Datapolitikken. Ligeledes kan EasyPark og EasyParks samarbejdspartnere sende tilbud til Kunden med Kundens samtykke. Kunden vil blive bedt om at give et sådant samtykke i forbindelse med ansøgning om registrering hos EasyPark. Såfremt Kunden ikke giver et sådant samtykke, kan dette påvirke EasyParks Tjenesteydelser negativt. Såfremt Kunden giver samtykke til sådan direkte markedsføring, kan Kunden til enhver tid meddele EasyParks kundeservice at han/hun ikke længere ønsker at modtage direkte markedsføring. 18.8. Enhver fysisk person har efter anmodning herom ret til at modtage oplysninger om behandlingen af dennes personoplysninger uden beregning én gang hvert halve år. EasyPark retter oplysninger, som Kunden giver meddelelse om er ukorrekte eller som EasyPark selv finder er ukorrekte. 18.9. EasyPark anvender cookies. En cookie er en tekstfil, som gør det muligt at identificere Kundens computer, mobiltelefon eller andet teknisk udstyr. EasyPark anvender cookies til de formål, der er beskrevet i Datapolitikken. Ved ansøgning om registrering hos EasyPark accepterer Kunden, at der lagres cookies på Kundens computer, mobiltelefon eller

!16 andet teknisk udstyr i overensstemmelse med de formål, der er angivet i Datapolitikken. Kunden kan vælge ikke at tillade cookies, men dette vil forringe funktionaliteten af EasyParks Tjenester. 18.10. EasyParks kundeservice besvarer spørgsmål vedrørende EasyParks behandling af personoplysninger. 19. EasyPark i udlandet 19.1. EasyPark er en del af en koncern (hvert selkab i koncernen benævnes et EP Selskab ) som leverer tjenester, der i det væsentlige svarer til de Tjenester, som leveres af EasyPark (herefter EP Tjenesterne ), i de lande (med undtagelse af Australien) som til enhver tid er oplistet på www.easyparkgroup.com (hver af disse lande benævnes et EP Land ). Besøg www.easyparkgroup.com for informationer om steder i et EP Land, hvor EP Tjenesterne kan benyttes. 19.2. Hvis Kunden besøger et andet EP Land (det vil sige et andet land end Danmark), kan Kunden bruge EP Tjenesterne, forudsat at Kunden accepterer det lokale EP Selskabs relevante generelle betingelser. 19.3. EP Tjenesterne leveres af det lokale EP Selskab, og når Kunden bruger EP Tjenesterne, er denne kunde hos det lokale EP Selskab. Ved brug af EP Tjenesterne betaler Kunden dog til EasyPark (og ikke det lokale EP Selskab). 20. Ændringer, overdragelse osv. 20.1. EasyPark forbeholder sig ret til at ændre disse Almindelige Betingelser og Vilkår. Såfremt dette sker, skal EasyPark straks oplyse Kunden herom og gøre en ny version af de Almindelige Betingelser og Vilkår tilgængelig for Kunden. Såfremt Kunden herefter fortsætter med at anvende Tjenesterne, anses Kunden for at have accepteret disse ændringer. 20.2. De til enhver tid gældende Almindelige Betingelser og Vilkår findes på Hjemmesiden. 20.3. EasyPark er berettiget til, helt eller delvist, at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden Kundens forudgående samtykke. Derudover er EasyPark berettiget til at anvende underleverandører til opfyldelsen af sine forpligtelser i henhold til denne Aftale. 20.4. Kunden er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen uden EasyParks forudgående samtykke. 21. Øvrige bestemmelser 21.1. Denne Aftale udgør det fulde aftalegrundlag mellem Parterne for så vidt angår de forhold, som Aftalen vedrører.

! 17 21.2. Parterne er enige om, at såfremt en bestemmelse i Aftalen findes at være ugyldig eller uden retskraft, skal en sådan bestemmelse og de øvrige betingeler og vilkår i Aftalen gælde i det omfang det er tilladt. 21.3. Disse Almindelige Betingelser og Vilkår (samt eventuelle øvrige betingelser og vilkår, som udgør en del af Aftalen) er udarbejdet på forskellige sprog, hvor den danske version udgør den originale sprogversion. Parterne accepterer, at i tilfælde af uoverensstemmelser mellem denne version og den danske version af de Almindelige Betingelser og Vilkår, skal den danske version have forrang. 22. Lovvalg og tvister 22.1. Denne Aftale er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret. 22.2. Enhver tvist, uenighed eller ethvert krav opstået på grundlag af eller i forbindelse med denne Aftale, eller enhver misligholdelse, opsigelse eller ugyldighed heraf, skal som udgangspunkt løses ved frivillig aftale mellem Parterne. Såfremt Parterne ikke kan nå til en aftale, kan tvisten, på Kundens anmodning, blive behandlet af Center for Klageløsning og eventuelt Forbrugerklagenævnet. En tvist kan også blive behandlet af de danske domstole med byretten som første instans. 22.3. Dette punkt 22 skal være gældende efter ophøret eller udløbet af denne Aftale. 23. Kundeservice EasyParks kundeservice besvarer spørgsmål vedrørende Aftalen og de Tjenester, som udbydes af EasyPark. Telefon: +45 70 22 12 08 E-mailadresse: info@easypark.dk * * *