06 DK Vejledning Gulvvarme
Dinesen om gulvvarme Oktober 2010 Gulvvarme under Dinesen gulve Side 3
Side 4
Indhold Gulvvarme under Dinesen gulve 6 Forudsætninger Fugt 6 Træets egenskaber 6 Varmebehov 7 Varmetab 8 Fremløbstemperatur og overfladetemperatur 8 Gulvvarmetyper Tung gulvvarme 9 Let gulvvarme 9 Elektrisk gulvvarme 9 Konstruktioner Gulvvarme i beton 10 Direkte på beton med varmeslanger 10 Gulvspånplade på beton med varmeslanger 10 Gulvvarme med varmefordelingsplader 11 Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder oven på strøer 11 Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder mellem strøer 12 Selvbærende varmefordelingsplader på strøer 12 Gulvvarmespånplade på strøer 13 Gulvvarmespånplade på beton 13 Thermisol varmegulvplader 14 Limning 14 Afprøvning, start og drift 15 Spørgsmål og svar om gulvvarme 16 Dinesen anbefaler 19 Rådgivning 20 Side 5
Gulvvarme under Dinesen gulve Gulvvarme har været anvendt under Dinesen gulve siden 1995 og er under de rette forudsætninger en helt uproblematisk løsning! I princippet er gulvvarme (vandbaseret) blot en plastslange, der er indbygget i gulvkonstruktionen. Ved at sende varmt vand gennem slangen opvarmes konstruktionen og dermed rummet. Afhængig af husets isolering kan gulvvarmen være den eneste varmekilde, eller der kan være behov for supplement i form af radiatorer, varmegenvinding eller brændeovn. Det kan sagtens lade sige gøre at have gulvvarme under massive gulve. For at gulvvarmen kan være eneste varmekilde, skal gulvets overflade kunne afgive mere varme end rummets samlede varmetab. I et nyt hus, der overholder bygningsreglementets isoleringskrav, er det ikke noget problem, men nedenstående punkter bør dog altid tages med i overvejelserne. Få foretaget en Energiramme - eller varmetabsberegning, så de rigtige forudsætninger er tilstede, specielt ved renovering og ældre huse. Forudsætninger Fugt Uanset om der er gulvvarme eller ej, så vil betonfugt være yderst skadeligt for det tørre trægulv. Det er særdeles vigtigt at betonen er udtørret, så den max. indeholder 85% RF. Er der støbt varmeslanger ind i betonen bør man starte gulvvarmen, når betonen efter 30 døgn er hærdet. Selv i den varmeste sommer skal gulvvarmen køre min. 1 måned inden gulvet lægges, og betonfugten skal altid måles inden lægning påbegyndes. Undlader man at sætte gulvvarmen i gang vil den sidste fugt først komme ud når fyringssæsonen starter, og det kan medføre store skader på gulvene. Der skal altid udlægges en fugtspærre oven på det tørre betongulv. Rumfugt: 35 65% RF Fugt i beton: Max. 85% RF Fugt i bjælkelag: Max. 10-12% Fugt i strøer: Max. 10-12% Fugt i spånplader: Max. 8-10% Fugtspærre: Minimum 0,20 mm PE-folie. Træets egenskaber Træ er et hygroskopisk materiale, der optager og afgiver fugt fra det omgivende rum. Ved levering er Dinesen gulve nedtørret til 8-10% træfugt, hvilket svarer til en relativ luftfugtighed mellem 40 og 50%. Falder luftfugtigheden vil træet afgive fugt og svinde i bredden, og derved opstår der svindrevner. Jo højere overfladetemperaturen bliver desto lavere bliver luftfugtigheden lige over gulvene og jo mere svinder træet. Man bør derfor tilstræbe, at luftfugtigheden ikke kommer under 35% RF. Der kommer om vinteren altid svindrevner mellem plankerne, og på dette tidspunkt har gulvet sit smukkeste udtryk. Side 6 I Forudsætninger
For at modvirke at den lave luftfugtighed skal udpine gulvene, kan de med fordel behandles med lud og olie. Materialets evne til at lede varmen kaldes varmeledningsevnen = λ (w/m k). For trægulve gælder at varmeledningsevnen afhænger af træets densitet (kg/m 3 ). Derfor vil Eg have en lidt bedre varmeledningsevne end Douglas: Eg: 0,17 Douglas: 0,13 Et materiales isolans eller varmemodstand udregnes ud fra materialets tykkelse delt med dets varmeledningsevne. Isolansen et altså et udtryk for isoleringsevnen og kaldes normalt R. R = tykkelsen/varmeledningsevnen. Eksempler på isolans: 28 mm Douglas: 0,028/0,13 = 0,22 35 mm Douglas: 0,035/0,13 = 0,27 30 mm Eg: 0,030/0,17 = 0,18 Som det kan ses af ovenstående eksempler vil et tykkere gulv isolere bedre end et tyndere gulv. Derfor kan det være nødvendigt at køre med en højere fremløbstemperatur for at opnå en passende overfladetemperatur. Betydningen for energiforbruget er meget minimal. Forskellen i energiforbruget mellem et klinkegulv og et massivt 28 mm gulv vil maksimalt andrage 5-10%. Og forskellen mellem et 28 mm og et 35 mm douglas gulv er højest nogle få procent. Hæves fremløbstemperaturen fra 30 til 45 C stiger varmeforbruget kun med 6%. Varmebehov Ved projektering af boliger ønsker man at kunne sikre en rumtemperatur i en normal vinter på 20-21 C. Isoleringskravene er gennem tiderne steget meget, og det afspejles i husets energiforbrug. Varmeforbruget i nyere huse vil være 35-45 W/m 2, medens det i ældre huse kan være 45-75 W/m 2. Man bør derfor få lavet en beregning af bygningens faktiske varmebehov. Et trægulvs overfladetemperatur må aldrig overstige 27 C, og overfladen kan derfor max. afgive 75 W/m 2. Overfladetemperaturen i et velisoleret hus vil typisk skulle ligge 2 grader over den ønskede rumtemperatur. Jo ringere husets isolering er, desto højere skal overfladetemperaturen nødvendigvis være. Forudsætninger I Side 7
Varmetab Hvis huset ikke er isoleret tilstrækkeligt, kan der forekomme dage, hvor den ønskede rumtemperatur ikke kan opnås alene med gulvvarmen. Der er et stort varmetab gennem gulve, vægge, lofter og vinduer. Bygningsreglementet opstiller krav til isoleringsevnen, den såkaldte U-værdi, og disse krav skal overholdes. U-værdien for terrændæk med gulvvarme må ikke overstige 0,12. Det kræver en isolering med min. 250 mm polystyren. U-værdien for varmetabet gennem fundamentet, må med gulvvarme ikke overstige 0,15. Netop varmetabet gennem fundamentet har stor betydning for varmeforbruget. Vær desuden opmærksom på kuldebroer og utætheder. Bygningsreglementet opgiver ligeledes U-værdier for ydervægge, lofter, vinduer, yderdøre etc. Varmetabet gennem vinduerne er uanset rudetype langt større end tabet gennem væggene, og vinduesarealet vil derfor have stor indflydelse på det samlede varmetab. Vær opmærksom på at vinduernes placering i forhold til verdenshjørner, åbne marker eller havet kan give et endnu større varmetab, ligesom kuldenedfald fra ruderne kan være af stort omfang. Dette bør imødekommes med konvektorer langs de vinduer, der går til gulv. Konvektorerne kan desuden bruges til at give hurtig varme til rummet, og da konvektorristene kan laves i samme træsort som gulvet, vil de let kunne tilføre rummet en smuk arkitektonisk løsning. Antallet af ydervægge i et rum har stor betydning for varmetabet. Jo flere ydervægge desto større varmetab. Vær særlig opmærksom på små tilbygninger med 3 ydervægge og evt. store vinduespartier, da også størrelsen af den varmeafgivende gulvoverflade har betydning for rummets opvarmning. Arealet reduceres af f.eks. køkkenelementer og skabe. Tæpper, måtter og løbere begrænser desuden varmeafgivelsen, samtidig med at temperaturen under tæppet kan overstige de 27 C. Små rum kan derfor være sværere at varme op end store rum. Rum med stor loftshøjde eller åbent til kip kan også have større varmetab. Fremløbstemperatur og overfladetemperatur Fremløbstemperaturen afhænger af effektbehovet og den valgte gulvbelægning. Normalt vil fremløbstemperaturen ligge mellem 30 og 45 C, og bør ikke overstige 50 C. Fremløbstemperaturen har kun beskeden indflydelse på varmeforbruget. Hæves temperaturen fra 30 C til 45 C stiger varmeforbruget kun med 6%, da det er temperaturforskellen mellem fremløbsvandet og returvandet, der betyder noget for varmeforbruget. Det er kun ubetydeligt dyrere at opvarme et tykt plankegulv end et tyndt lamelgulv, men det kræver en højere fremløbstemperatur, at sikre den nødvendige overfladetemperatur. Trægulvets overfladetemperatur må ikke overstige 27 C, da højere temperaturer kan være ødelæggende for gulvet. Rumtemperaturen styres af termostater i de enkelte rum. Termostaterne åbner eller lukker for varmetilførslen for at regulere for overskudsvarme fra f.eks. personer, solindfald, belysning m.m. De placeres på indervægge 1,5 m over gulvet, og skal placeres, så de ikke påvirkes af solindfald. Rumtermostater kan enten fås med ledning eller som trådløse. Side 8 I Forudsætninger
Gulvvarmetyper Gulvvarme er normalt vandbaseret og man skelner her mellem tung gulvvarme med varmeslanger i beton og let gulvvarme med varmeslanger i varmefordelingsplader. I sjældnere tilfælde anvendes elektrisk gulvvarme. Tung gulvvarme Tung gulvvarme er gulvvarmeslanger nedstøbt i beton, hvor det er betonen der fordeler varmen til hele gulvoverfladen. Betonen har en god varmeledningsevne, men det store problem er at betonen akkumulerer en meget stor mængde varme, og derfor reagerer meget trægt. Når der sker en ændring af varmetilførslen i kraft af solindfald eller mange gæster, så vil betonen stadig være varm længe efter termostaten har lukket for varmetilførslen. Når behovet for varme opstår igen vil opvarmningsperioden også være relativt lang, da den store betonmasse skal varmes op inden varmen når op til trægulvet. Derfor vil rumtemperaturen med tung gulvvarme ikke være så nem at styre, som med let gulvvarme. Fordelen ved metoden er dog at gulvopbygningen er simpel, og at gulvvarmen kan bruges til udtørring af betongulvet. Den tunge gulvvarme laves af murer og vvs-installatør. Let gulvvarme Let gulvvarme er opbygget med varmefordelingsplader i aluminium, hvor varmeslangerne er placeret i nogle bukkede spor. Varmefordelingspladerne ligger lige under trægulvet, og da aluminium leder varme utroligt godt, fordeles varmen hurtigt ud under hele gulvoverfladen. Aluminium reagerer hurtigt på ændringer i varmebehovet, og derfor føles rumtemperaturen mere konstant og behagelig end i den tunge gulvvarme. Opbygningen er lidt mere kompliceret, men giver samtidigt et mere behageligt gulv at gå på, da undergulvet oftest er en strøkonstruktion. Den lette gulvvarme laves af tømrer og vvs-installatør. Elektrisk gulvvarme Elektrisk gulvvarme opbygges typisk med varmekabler udlagt i en strøkonstruktion. Som med de øvrige gulvvarmetyper må overfladetemperaturen på 27 C ikke overskrides. Udbredelsen af elektrisk gulvvarme er ikke så stor, hvilket først og fremmest skyldes prisen på el. I et sommerhus er elektrisk gulvvarme næppe anbefalelsesværdigt, med mindre man lader gulvvarmen sikre huset en grundvarme, og så tager de sidste grader med radiatorer. Gulvvarme bør i fyringssæsonen køre konstant, og derfor er elektrisk gulvvarme ikke egnet til opstart via mobiltelefon, når man er på vej til sommerhuset. Den elektriske gulvvarme laves af tømrer og elektriker. Gulvvarmetyper I Side 9
Konstruktioner Gulvvarme i beton Gulvvarmeslangerne er bundet fast til et armeringsnet og indstøbt i et 10 cm tykt betonlag oven på isoleringen. Opbygningen er simpel, og stiller blot krav til en tæt fastgørelse af varmeslangerne til nettet og at betongulvets overflade er jævnt afrettet og højest afviger 2 mm målt under 2 meter retskinne. Betonfugten må ikke overstige 85% RF, og isoleringen skal laves iht. Bygningsreglementet. Direkte på beton med varmeslanger Oven på betonen udlægges en fugtspærre af min. 0,20 mm PE-folie med min. 20 cm sammentapede overlæg. Fugtspærren må ikke kunne perforeres af ujævnheder i betonen. Herover udlægges grå gulvpap (500 gr/m²) eller lignende trinlydsdæmpende lag. Gulvplankerne fastgøres direkte til betonen med en spunskrue og en dübel. Det er vigtigt at plankerne trykkes godt ned til underlaget. Ulempen ved denne lægningsmetode er at gulvet bliver relativt hårdt at gå på, og at der er større risiko for at plankerne krummer. Desuden kræver den direkte fastgørelse, at man har helt styr på slangernes placering, så der ikke skrues ned i dem. Skruning i beton er mere tidskrævende end andre fastgørelser. Gulvplanke Gulvpap Fugtspærre Beton Varmeslange Figur 1 Gulvspånplade på beton med varmeslanger Oven på betonen udlægges en fugtspærre af min. 0,20 mm PE-folie med min. 20 cm sammentapede overlæg. Fugtspærren må ikke kunne perforeres af ujævnheder i betonen. Der udlægges en 22 mm gulvspånplade over hele gulvarealet. Spånpladerne lægges på tværs af rummet, så gulvplankerne kan lægges på langs. Herover udlægges grå gulvpap (500 gr/m²) eller lignende trinlydsdæmpende lag. Plankerne skrues fast enten fordækt eller oppefra med propper. Fordelen er, at fastgørelsen er meget nem. Grundet det tykkere lag træ skal fremløbstemperaturen hæves lidt, men det har kun beskeden indflydelse på varmeforbruget. Denne løsning er en effektiv adskillelse mellem beton og trækonstruktionen. Gulvplanke Gulvpap Gulvspånplade Fugtspærre Beton Varmeslange Figur 2 Side 10 I Konstruktioner
Gulvvarme med varmefordelingsplader Gulvvarme på varmefordelingsplader er helt klart den bedste løsning. Dels får man den hurtigst reagerende gulvvarmekonstruktion, men man får også et gulv, der er lidt mere behageligt at gå på. Ganske vist koster denne løsning lidt mere, men de komfortmæssige fordele bør veje tungest. Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder oven på strøer Plankerne skal have samme retning som strøerne. Gulvplanker bør altid lægges i husets længderetning. Derfor kræver denne løsning, at strøerne lægges i husets længderetning, så forskallingsbrædderne kan lægges på tværs af disse. Strøerne lægges med en afstand på ca. 60 cm, og der isoleres imellem dem. Herover udlægges et lag af høvlede 21 x 100 / 28 x 120 mm forskallingsbrædder med en afstand på ca. 30 mm, så der er plads til varmefordelingspladernes spor. Varmefordelingspladerne udlægges og sømmes i den ene side. Efter montering af varmeslangerne udlægges gulvpap, og gulvbrædderne skrues fast i forskallingsbrædderne. Vær opmærksom på slangernes placering. Gulvplanke Gulvpap Varmefordelingsplade Forskallingsbræt Varmeslange Strø Fugtspærre Beton Figur 3 Konstruktioner I Side 11
Varmefordelingsplader på forskallingsbrædder mellem strøer Gulvplankerne skal lægges på tværs af strøerne. Denne udgave kan bruges i et bjælkelag eller i et nyt strølag med en afstand på c/c 60 cm. Der isoleres mellem strøerne/bjælkerne. Med en afstand på 60 cm fastgøres min. 45 x 45 mm høvlede lægter/lister mellem bjælkerne/strøerne. De nedsænkes, så forskallingsbræddernes overside får samme niveau som strøernes/bjælkernes. Et lag af høvlede 21/28 x 120/95 mm forskallingsbrædder udlægges med en afstand på ca. 30-50 mm, så der er plads til varmefordelingspladernes spor. Varmefordelingspladerne udlægges og sømmes i den ene side. Efter montering af varmeslangerne udlægges gulvpap (500 gr/m²), og gulvplankerne skrues fast i bjælkerne/strøerne. Vær opmærksom på slangernes placering. Figur 4 Gulvplanke Varmefordelingsplade Gulvpap Varmeslange Forskallingsbræt Lægte/liste Bjælke/strø Isolering Fugtspærre Beton Selvbærende varmefordelingsplader på strøer Strøerne udlægges med en afstand på c/c 60 cm og der isoleres mellem dem. De selvbærende varmefordelingsplader lægges direkte på strøerne og sømmes fast til disse gennem de tværgående stålbånd. Efter montering af varmeslanger udlægges gulvpap (500 gr/m²), og gulvplankerne lægges på tværs af strøerne og skrues fast i disse. Figur 5 Gulvplanke Gulvpap Varmefordelingsplade Varmefordelingsplade Varmeslange Bjælke/strø Isolering Fugtspærre Beton Side 12 I Konstruktioner
Gulvvarmespånplade på strøer Oven på et isoleret strølag med en afstand på c/c max 60 cm kan der udlægges en 22 mm gulvvarmespånplade. Der er i spånpladen fræset spor beregnet til varmefordelingsplader og 16 eller 17 mm varmeslanger. Der udlægges gulvpap (500 gr/m²), og gulvplankerne skrues fast i spånpladen. Vær opmærksom på slangernes placering. Gulvplanke Gulvpap Varmefordelingsplade Varmeslange Gulvvarmespånplade Bjælke/strø Fugtspærre Beton Figur 6 Gulvvarmespånplade på beton På det tørre og rette betongulv udlægges en 22 mm gulvvarmespånplade oven på en min. 0,20 mm fugtspærre med 20 cm sammentapede overlæg. Der udlægges grå gulvpap (500 gr/m²), og gulvplankerne skrues fast i spånpladen. Vær opmærksom på slangernes placering. Figur 7 Gulvplanke Gulvpap Varmefordelingsplade Varmeslange Gulvvarmespånplade Fugtspærre Beton Konstruktioner I Side 13
Thermisol varmegulvplader Thermisol har et gulvvarmesystem, hvor man med polystyren opbygger et isoleringslag direkte på det afrettede sandlag. Der lægges min. 25 cm polystyren. Herpå udlægges fugtspærre og et strølag af 50 x 50 mm strøer pr. 60 cm. I mellem strøerne udlægges først et lag 25 mm polystyren og derefter 25 mm Thermisol varmegulvplader. Efter montering af varmeslangerne udlægges gulvpap (500 gr/m²), og gulvplankerne skrues fast i strøerne. Gulvplanke Gulvpap Strø Varmegulvplade Varmeslange Polystyrenplade Fugtspærre Polystyrenplade Afrettet sand Figur 8 Limning Denne vejledning omhandler limning af Dinesen Douglas og Ege planker i hele eller faldende længder, i max 500 mm plankebredde. Plankebredder større end 300 mm skal på bagsiden - under hver nederste notlæbe fases med ca 5 mm skrå limfas, så limen ikke presses op i fer- & not samlinger ved limning. Limning skal ikke kombineres med anden fastgørelse og plankerne skal kun fastgøres til underlaget ved limning. Bemærk at Gulvplanker aldrig må limes på langsiderne. Luftfugtigheden bør være mellem 35 og 65 % RF, og bør om vinteren ikke overstige 50 % RF. Temperaturen bør ligge mellem 18 og 25º C. Plankerne kan normalt lægges med det samme og skal ikke akklimatiseres i rummet. Om vinteren bør plankerne dog ligge i rummet 1 2 døgn før lægning. Der anvendes Sika AcouBond System med Sika-Layer 03 måtte og SikaBond T52 FC lim. Følg nøje Sika anvisninger for bla: 1. Klimatiske forhold for lim 2. Type, planhed, vedhæftning/primning samt fugtindhold af underlag 3. Anvendelse af værktøjer Side 14 I Limning
4. Tørretider for evt. spartelmasse, primer, fugemasse, m.m. 5. Hærdetid/monteringstid for lim 6. Forhold for gulve med gulvvarme Følg herudover andre anvisninger i Dinesen vejledninger. For alle underlag skal Sika krav om fugt/restporefugt overholdes. For underlag af beton/cement må restporefugten ikke overstige 85% RF og skal der anvendes Sika Primer MB fugtspærre. For underlag af anhydrit må restporefugten ikke overstige 65% RF og der må ikke anvendes Sika Primer MB fugtspærre. For yderligere info kontaktes Sika. Ved undergulve af beton/cement, anhydrit med indstøbte varmeslanger skal gulvvarmen have været afprøvet i min 1 måned før limning. For limning på andre underlag af fx spånplade, fibergips, keramiske fliser, m.m. kontaktes Sika. Ved gulve med gulvvarme skal gulvvarmen have været slukket i mindst 24 timer før limning. Gulvvarmen må tidligst startes langsomt op 7 døgn efter afslutning af limning. For at sikre et tilstrækkeligt pressetryk over hele gulvfladen og når limning fx stoppes til fyraften, skal plankerne belastes med ca. 8 10 kg sandsække, spande med sand, o.l. Jævnt fordelt anvendes ca. 1 belastning per m2 gulv indtil limen er hærdet. Det er specielt nødvendigt ved gulvets kanter og de sidst lagte rækker. Gulvet må ikke betrædes før limen er hærdet, normalt først efter mindst 24 timer. Afslibning og overfladebehandling må tidligst udføres 48 timer efter afslutning af limning. Afprøvning, start og drift Det er vigtigt at vvs-installatøren har trykprøvet anlæggets tæthed, har tjekket at slangerne passer med rumangivelsen, og at termostaterne virker. Endvidere skal der til brugeren udleveres en brugsanvisning, og der skal gives en grundig instruktion i anlæggets drift. Gulvvarmen skal startes langsomt op. Den første uge må fremløbstemperaturen ikke overskride 25 C, og derefter kan den hæves med max. 5 C hver anden dag, indtil den nødvendige overfladetemperatur er nået. Hæves fremløbstemperaturen for hurtigt, vil plankerne krumme for meget. Man vælger ofte at lade gulvvarmeanlægget køre året rundt, da det jo er styret af rumtermostater, og derfor kun bruger varme, når termostatens indstillingspunkt nås. Afprøvning, start og drift I Side 15
Spørgsmål og svar om gulvvarme Kommer der flere sprækker, revner og skader af lignende karakter med gulvvarme? Hvis luftfugtigheden holdes mellem 30 og 60% RF vil gulvvarmen ikke give anledning til revner m.v. Hvis gulvets overfladetemperatur overstiger 27 C vil dette bringe luftfugtigheden under 30%, hvilket vil kunne udpine træet og danne sprækker. Lav luftfugtighed og mangelfuld vedligeholdelse kan give sprækker og smårevner. Bliver svindrevnerne større med gulvvarme? Træ vil altid søge at finde en ligevægtsfugtighed betinget af den omgivende luft. Dinesen gulve er nedtørret til 8-10%, og vil uanset om der er gulvvarme eller ej svinde om vinteren, hvor luftfugtigheden er lav. Med en rumfugt mellem 40 og 45% RF vil træet indstille sig på 8% træfugt. Falder luftfugtigheden til 30% RF, vil træet indstille sig på 6% og vil dermed svinde. Gulvvarmen vil ikke i sig selv give større svindrevner. Jo højere overfladetemperatur - desto større svindrevner. Forvent at plankerne i gennemsnit svinder med ca. 1% af bredden. Vil plankerne krumme mere med gulvvarme? Gulvplanker vil med årstidsvariationerne få en lille krumning. Det er træets natur og opstår uanset gulvvarme eller ej, og har ingen betydning. Større krumninger opstår kun, hvis der er fugtproblemer i huset, eller byggefugten ikke har været fjernet inden lægning af gulvplankerne. Knirker gulvet mere med gulvvarme? Hvis anbefalingerne til temperatur og luftfugtighed overholdes, vil gulvene ikke knirke på grund af gulvvarmen. Knirkelyde opstår oftest grundet for våde strøer, for stor strøafstand eller for dårlig opklodsning. Store udsving i temperatur eller luftfugtighed kan dog medføre, at enkelte planker forbigående knirker lidt. Kræver gulvvarme større afstand mellem væg og gulv? Afstanden til vægge, rørgennemføringer m.v. skal give plads til de udvidelser, der vil opstå, når træet om sommeren optager fugt, og dermed bliver bredere. Udvidelsen er uafhængig af gulvvarmen, og da skal man blot overholde de anbefalede 10-15 mm. Spørgsmål og svar om gulvvarme I Side 16
Kan gulvene lægges flydende/svømmende? Nej, Dinesen gulve skal altid skrues fast til underlaget og må aldrig limes på langsiderne. Hvorfor må overfladetemperaturen ikke overstige 27 C? Temperatur over 27 C vil ikke være behagelig. Når temperaturen overstiger 27 C vil luftfugtigheden kunne blive lavere end 30% RF, hvilket vil udtørre træet med risiko for sprækker og ridser. Hvis ellers huset er tilstrækkeligt isoleret, vil det aldrig blive nødvendigt med så høj en temperatur. Kan man opnå en tilstrækkelig høj rumtemperatur gennem tykke massive gulvplanker? Man kan sagtens opnå en rumtemperatur på ca. 20 C. Det kræver naturligvis at huset er isoleret iht. Bygningsreglementet, og at øvrige råd og vejledninger i Dinesen Gulvvarmevejledning er fulgt. I ældre huse med mangelfuld isolering vil det dog oftest være nødvendigt med supplerende varmekilde. Er energiforbruget højere med massive gulve end med 15 mm lamelgulve? Da træ har en isolerende virkning, er der et varmetab op gennem konstruktionen. Det betyder, at jo tykkere et lag varmen skal igennem desto større bliver varmetabet. Det vil derfor kræve en højere fremløbstemperatur under et tykt gulv for at opnå samme overfladetemperatur som på et tyndere gulv. Det er dog ikke ensbetydende med at energiforbruget bliver væsentligt større. Bliver energiforbruget højere når fremløbstemperaturen hæves? Når vandet første gang skal varmes op til 45 C i stedet for 35 C, koster det lidt mere energi, men under den efterfølgende drift spiller det ingen rolle. Det skyldes at energiforbruget udelukkende afhænger af temperaturforskellen på fremløbsvand og returvand. Skal gulvvarmen køre om sommeren? Da gulvvarmen er styret af en rumtermostat, vil der kun blive åbnet for varmen, hvis der er behov for det. Derfor er der næppe nogen større udgift forbundet med at lade gulvvarmen køre. Hvis betongulvet er mangelfuldt isoleret, vil man uden gulvvarme kunne risikere en opfugtning af betonen om sommeren, og det vil kunne skade gulvet. Hvis konstruktionen derimod opfylder betingelserne, vil man kunne lukke for varmen. Man skal dog være opmærksom på, at gulvvarmen ved opstart igen skal startes etapevis over nogle dage. Side 17 I Spørgsmål og svar om gulvvarme
Hvorfor må der ikke være luft mellem trægulvet og gulvvarmen? Luft er en meget ringe varmeleder, og derfor må der ikke være luft mellem gulvvarmen og trægulvet. Af samme årsag skal der altid lægges gulvpap (500 gr./m²) oven på varmefordelingspladerne. Luft under gulvplankerne kan bevirke at en tilstrækkelig overfladetemperatur ikke kan opnås. Desuden kan luften under gulvplankerne blive ekstremt tør, hvilket kan udpine gulvene med skader til følge. Hvorfor er det vigtigt at gulvvarmen startes rigtigt op? Træet skal have lov til langsomt at vænne sig til temperaturændringerne. Går det for hurtigt med at starte varmen op, vil træet kunne krumme. Det gælder både ved første opstart efter lægning og ved senere opstart ved fyringssæsonens begyndelse. Hvorfor anbefaler I lud og olie som overfladebehandling? Luden åbner træets porer, så olien bedre trænger ned. Olien lægger sig som en hinde i træets overflade, hvorved man lettere undgår en udpining af træets overflade. Kan lud og sæbe ikke bruges? Det kan det godt, men det kræver en større opmærksomhed på gulvets velbefindende og generelt en hyppigere vask. Med sæbe får man lettere små udtørringsrevner i træets overflade. Hvad betyder rumtemperaturen for energiforbruget? Hvis rumtemperaturen kan sænkes fra 22 C til 21 C, kan der spares ca. 10% i varmeforbrug. Spørgsmål og svar om gulvvarme I Side 18
Dinesen anbefaler Anvend let gulvvarme med varmefordelingsplader. Det giver den korteste reaktionstid og den letteste styring. Huset skal opfylde Bygningsreglementets krav om U-værdier. Lav konvektorer foran vinduer der går til gulv. Start altid gulvvarmen langsomt op. Side 19 I Dinesen anbefaler
Rådgivning Har De behov for yderligere råd eller vejledning er de velkommen til at kontakte Dinesen Gulve på telefon +45 7455 2140, hvor De også kan bestille og købe produkterne i Dinesens plejeserie til trægulve. Dinesen Klovtoftevej 2, Jels DK-6630 Rødding T +45 7455 2140 info@dinesen.com www.dinesen.com Henvisninger Bygningsreglementet Erhvervs- & Byggestyrelsen www.ebst.dk Vandbaseret gulvvarme Uponor www.uponor.dk Tlf. 4345 3797 Thermisol www.thermisol.dk Tlf. 7674 1611 Elektrisk gulvvarme Devi www.devi.dk Tlf. 7585 8585 Dinesen vejledninger 01 Læggevejledning for Douglas gulve i hele længder 02 Læggevejledning for Douglas gulve i faldende længder 03 Læggevejledning for Egetræsgulve i faldende længder 04 Fugtvejledning 05 Grundbehandling og pleje 06 Gulvvarme Instruktionsvideoer (slibning, grundbehandling, vask og pleje) video.dinesen.com Dinesen vejledninger tager udgangspunkt i dansk regelsæt, hvorfor der tages forbehold for nationale regler. Vi præciserer, at vi alene kan rådgive om vores eget produkt, således at rådgivning herudover er udenfor vores ydelse. Andre bygningsdele og produkter kræver en sådan viden og indsigt, at der skal søges rådgivning hos en fagmand. Vi tager forbehold for trykfejl. Rådgivning I Side 20