Fra de gamle protokoller 1961 til 1966 Den fortsatte opsummering af foreningens opståen og virke gælder de næste 6 år. Opsummeringen er sket ved gennemlæsning af protokollen det går fra omtale af elfiskeri den 17. december 1961 til protokollens sidst refererede bestyrelsesmøde den 16. august 1966. Mine bemærkninger og kommentarer er skrevet i kursiv. Hilmar Jensen 1
På bestyrelsesmødet den 16. januar 1962 optages Evan Munkholm som medlem. Evan udnævnes senere i 2005 til æresmedlem efter mange års indsats til gavn for foreningen. Se Evans mange bidrag om foreningslivet i Fortællinger fra åen, eller hans blinkfremstilling i Tip der duer. Senere på året bliver Børge Vestergaard optaget, også han bliver senere æresmedlem, Børge var i foreningen meget kendt for sine indlæg i NL-fiskeren og verseskriveri. En del af dem er også med i Fortællinger fra åen. Bestyrelsen var på dette tidspunkt. Formand Lykke Madsen Kasserer Ahrens Jensen Næstformand Ernst E. Kai Hein-Sørensen T. Stokport Lars Thomsen Carl Eriksen På Generalforsamlingen i 1962 indledte formanden beretningen med at omtale det fine fiskeri der havde været både i åen og ved kysterne. Der havde været bemærkelsesværdigt store fisk med den største på 11,5 kg. fanget af Ivan Gramskow Nielsen (dette er stadigvæk den største fisk fanget af foreningens medlemmer i Lindenborg Å) Formanden omtaler også at der stadigvæk er brodne kar der tager undermålsfisk med hjem i store mængder. Der blev også foretaget bestandsanalyse, og den var meget fin. Gennem flere år er det forsøgt med elfiskeri efter gedder. Der er flere beretninger om de besværligheder der er forbundet med dette fiskeri, og i alle tilfældene er de endt resultatløse. Der er megen omtale af at der er gedder i åen, men de fanges ikke. Foreningen forsøger nu af få ændret på reglerne for betaling af åskæringen. De vil have byerne til at betale en større del af udgifterne. Efter forgæves henvendelse til Amtet forsøger man nu via et folketingsmedlem at få gjort noget ved sagen. Om det er denne henvendelse vides ikke, men der er nu en lovændring på vej sådan at det bliver amterne, stat og kommune der skal stå for udgifterne. Her omtales også for første gang 2 meter bræmmer langs åerne med fri færdsel for offentligheden. Der er ikke tiltro til at et sådant forslag kan vedtages med henvisning til Grundloven. Foreningen båd har gennemgået en større renovering. Der er blandt andet kommet en ny motor i som man har fået helt gratis. Den har tidligere sat i en kommunal vejtromle. Der er kommet nye aksler i, så der er i alt ofret 13.000,- kr. på båden. En brugt båd ville koste 40-50.000,- kr. Hvis ikke der var mødt stor velvillighed fra folk der var foreningen venlig stemt var reparationen beløbet sig til mere end det dobbelte, bliver der påpeget. Foreningen har på baggrund af et forslag fra et medlem om at frede Grønlænderne i forårsmånederne forelagt dette for Magister Knud Larsen. Han skriver til foreningen at han ikke finder en fredning hensigtsmæssig, og at der heller ikke ved mærkningsforsøg kan findes baggrund for at indføre en fredning. Mærkningen tyder på at Grønlænderne går op i det først det bedste vandløb når kulden sætter ind. Der er derfor ikke tale om fisk der søger hjem. Medlemmer som ikke havde lukket nogle hegn efter sig og optrådt provokerende, var årsag til at noget fiskevand var blevet sagt op. Foreningen erhverver et stykke fiskevand ovenfor hovedvej 10. Dette fiskevand fredes sådan at der ikke må fiske på det, det er en strækning som foreningen elfisker på. Foreningen har i udstrakt grad brugt lokale håndværkere til at få lavet forskellige arbejder med gangbrædder og reparation af hytter. Det er nu blevet så besværligt at dette arbejde må overtages af foreningens medlemmer. 2
Foreningen tager initiativ til at regulativet ikke kun skal omfatte strækningen fra jernbanebroerne til fjorden, men hele åen med tilløb. Senere opgives tanken da det kan betyde at der slet ikke bliver noget regulativ tilbage for åen. Siden 1954 har der som slutning på beretningen lydt en opfordring til at de forælder der ønsker sønner optaget i foreningen inden jul skal henvende sig (at piger godt vil fiske var åbenbart et ukendt fænomen selv om foreningen fra dens start har haft kvindelige medlemmer) H. V. Børgesen for tilladelse til at skrive om foreningen i Fiskespalten i Aalborg Stiftstidende mod at manuskriptet bliver forelagt bestyrelsen først. Skriverierne må have hjulpet for formanden giver i hvert fald dem skylden for at der ikke har foregået noget ulovligt fiskeri efter småfisk. Af medlem Lokomotivfører Rønnebæk bliver det foranlediget at foreningen køber 69 sveller af 4,- kr. pr. stk. I juli måned 1963 rammes åen af en stor olieforurening. Heldigvis forårsager den ingen fiskedød. Det viser sig at det er Fjernvarmeværket i Støvring der er skurken. Efter oprensning af renden bliver båden nu sendt på værft til tjæring og eftersyn. Dette vil fremover ske hvert år. Bestyrelsen undrer sig over at der kun er taget et par tyvfiskere. På generalforsamlingen i 1963 bliver det oplyst at der er opsagt ikke så lidt fiskevand. Det tyder efter formandens bemærkninger på at lodsejerne har sluttet sig sammen. Vi kunne sige ja eller nej. Nogle steder kunne man forhandle sig tilrette, men andre steder måtte man give sig og betale mere end man ønskede for fiskevandet. Der bliver også omtale at der enkelte steder bliver tale om at dele fiskevandet med andre. Blandt de klager som forhandlerne møder, er manglende lukning af hegn, korn der var trådt ned, parkering der var foregået på en nysået mark, affald på de aftalte parkeringspladser, elektriske hegn der er trykket ned og at der bliver taget hunde med ved åen. Et sted havde medlemmer da der ikke var lagt gangbrædder ud fyldt en grøft med sten for at kunne komme over. Formanden omtaler også ønske om ændring af fredningstiderne. Særligt omtaler han en formand fra en anden forening der mener at der skal være en fredning for ferskvand fra 1. oktober til 1. april, formanden konstatere at vedkommende forening da også har fået ny formand. Samtidig konstaterer han også Vi danner jo ikke en fiskeriforening, foretager yngelpleje osv. for at forbyde fiskeri Foreningen vil gå imod forslaget med alle kræfter. På generalforsamlingen bakker formanden kraftigt op om Danmarks Sportsfiskerforbunds bestræbelser på at få indført et fisketegn. Der udbringes et rungende leve for forbundet. Generalforsamlingen vedtager at frede åen fra Den skæve bro til fjorden i tiden 15. marts til 15. maj. Fredningen er kun gældende når der er sat fisk ud. Foreningen mister fiskeretten på Røgerens stykke da huset er solgt. På generalforsamlingen i 1964 omtaler formanden forsøgene på at få Amtet til at forestå oprensningen af renden til fjorden. På en fremsendt ansøgning svares der kun nej uden at det begrundes. Amtsvandinspektøren oplyser under en besigtigelse af forholdene at uanset hvad der ansøges amtet om vil svaret fortsat være nej. Problemerne med at fastholde fiskeretten fortsætter, der er mistet fiskevand og mere er muligvis på vej. Ved Storvorde var problemerne forårsaget af nedtrådte hegn og fordi parkeringspladserne lignede en slagmark. Omkring Skørping var problemerne forårsaget af, at et af medlemmerne ville jage et par fiskere væk der ikke var medlem af foreningen, og det blev til et større skænderi hvor der også blev involveret lodsejere. De fremmede fiskere havde tilladelse fra lodsejere til at fiske. 3
Uden for beretningen ønskede formanden en tilkendegivelse af om vi skulle arbejde for at bevare fiskeretten, og dermed muligvis være nødt til at forhøje kontingentet, eller vi skulle bevare det nuværende prisniveau. Forsamlingen vedtog at bevare fiskeretten. En omtal af en ny ferskvandsfiskerilov har bragt sindene i kog, da den ville forbyde ormefiskeri, og fiskeri med fisk eller stykker af fisk som agn, endvidere skulle skrabefiskeri forbydes. Protesterne må have været høje, for senere bliver det oplyst at forbuddet mod ormefiskeri og mod fisk som agn, var totalt faldet til jorden, hvorimod skrabefiskeriet blev forbudt. Der bliver indført fredning i ferskvand fra 1. november til udgangen af februar. Foreningen vil søge dispensation for denne fredning. Afslag bliver senere givet. Samtidig sendes en protest til Danmarks Sportsfiskerforbund, da de på trods af tilsagn ikke har støttet vor dispensationsansøgning. Nedfaldsfisk bliver totalt fredet. Der bliver stillet forslag om at udsætte stalling i åen. Dette undersøges, men da det vil medføre at de sultne stallinger efter endt gydning vil tage for sig af den spæde yngel bliver der ikke noget ud af dette. Stallingens tidligere beskyttelse bliver af samme årsag fjernet ved en lovrevision i 1951, der har været store problemer med at stallingen åd ynglen i Gudenå. Foreningen opnår kontrakt på fiskeretten hos Chr. Rasks efterfølger og hos Hørup Nielsen modsat Røgeren. Den 28. marts 1965 er der indløbet meddelelse om en forurening ved Gudumlund, efterfølgende afblæses alarmen der er ikke tale om nogen forurening. Å- og kantskæringen er et stadig tilbageværende problem. 1964 forsøger foreningen at få fuldmagt hos lodsejerne til at køre videre med sagen i lodsejernes navn. For første gang i mange år er der ingen anmeldelse foretaget af tyvfiskere. Dog har en del medlemmer fisket på det fredede stykke oven for hovedvej 10. De har endda slået telt op og både børn og voksne fiskede. Foreningen mister et stykke fiskevand ved Volsted på grund af en for høj pris. Det er første gang at for høj pris nævnes som årsag til mistet fiskevand. Der blev stillet forslag om at opsige fiskeretten ved Øster Hornum Sø, dette forslag blev nedstemt. Foreningen forespørger Knud Larsen om muligheden for udsætning af ørreder i Øster Hornum Sø. Der er kommet svar med dettes indhold beskrives ikke. Foreningen bevilliger til Limfjordens Ørredfond 1,- kr. pr. medlem. 4
Budget Første budget i denne protokol er for året 1955 Indtægt: Kassebeholdning 4.927,- Kontingent 16.200,- Indskud 1.000,- Salg af nøgler m.m. 150,- 22.352,- Udgift: Leje af fiskevand 10.000,- Yngel og sættefisk 2.000,- Oprensning renden 500,- Fiskeriopsyn 400,- Kantskæring af åen 140,- Båd, olie, rep. 600,- Huse og gangbrædder 600,- Forsikring 320,- Danmarks Sportsfiskerforbund 1.800,- Naturfredningsforeningen 50,- Regulativforeningen 200,- Generalforsamling 1.800,- Møder og film 600,- Kontorhold 400,- Porto og telefon 500,- Tryksager 200,- Blomster m.m. 200,- Formue 2.042,- 22.352,- Sidste budget i denne protokol er for året 1966 Indtægter Kontingent 43.000,- Indskud 4.000,- Andre indtægter 800,- 47.800,- Udgifter Leje af fiskevand 19.000,- Yngelpleje 7.000,- Båden 800,- Huse og gangbrædder 1.500,- Fiskeriopsyn 500,- Generalforsamling. 6.000,- Bestyrelsesmøder 500,- Danmarks Sportsfiskerforbund 8.000,- Kontorudgifter, papir, tryksager og porto 1.500,- Jubilæumsfonden 1.000,- Diverse 800,- Underskud gaveaften 400,- Overskud 800,- 47.800,- 5
Udsætning af yngel og sættefisk Årstal Antal yngel Antal sættefisk Bemærkninger 1962 4.200 Heraf 1.800 på ca. 35 centimeter 1963 2.500 1964 6.050 12.750 Kendte medlemstal, kontingenter og indskud 1958 400 medlemmer Kontingent 1961 Kontingent 1963-75,- kr. - Indskud 100,- kr. - 100,- kr. 6