Årsberetning april 2011 - marts 2012
Alle årets tal ser fine ud En gennemgang af tilmeldingsstatistikkerne samt et overblik over antallet af tapninger i 2011 viser, at Bloddonorerne i Danmark har præsteret præcist det, der var målet for året. Antallet af donorer er kun faldet med tre tusinde fra 227.949 i 2010 til 224.173 i 2011. Faldet kan dog tilskrives en oprydning af bloddonordatabaserne i landets regioner. Dermed vurderer organisationen, at antallet af reelle donorer er stabilt. Der er i løbet af 2011 kommet 25.647 nye donorer, hvilket svarer til en årlig udskiftning af donorkorpset på i alt 11 procent. Dette ligger helt på linje med tidligere år. Der blev tappet 313.620 portioner blod, hvilket er et fald fra de 340.130 portioner, som blev tappet i løbet af 2010. Det er glædeligt, at antallet af tapninger falder, da det viser, at sygehusene er blevet bedre til at spare på blodet. Det er godt, da blod skal doseres på samme vilkår som alle andre typer medicin og kun anvendes, når der er brug for det. Hvis sygehusene fortsætter med at spare på blodet, og Bloddonorerne i Danmark samtidig kan fastholde donorkorpsets størrelse, vil Danmark alt i alt være meget godt rustet til fremtiden, hvor blodforbruget jfr. alle beregninger vil stige meget kraftigt, fordi der bliver flere ældre. Årets gang hos Bloddonorerne i Danmark 1/3 af befolkningen er mulige bloddonorer Landskontoret har i 2011 foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om bloddonation blandt 1007 ikke-donorer. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af befolkningen er indstillet på at blive bloddonor, at halvdelen ikke kan, samt at 20 procent er bange for nåle. Her er det interessant at kigge nærmere på den en tredjedel af befolkningen, som er mulige bloddonorer. Gruppen af mulige bloddonorer har primært deres viden om bloddonation fra familie/venner, kollegaer samt medierne. Undersøgelsen viser, hvor stor betydning omgangskredsen har for udbredelsen af budskabet om bloddonation. Afstanden til tappestedet står som et vigtigt argument for de mulige bloddonorer. Deres primære motivation til at blive bloddonor er: Hvis der var tapning på min arbejdsplads, mit studie eller i nærheden. Det skal være nemt at blive tappet, hvilket også afspejles i spørgsmålet om transporttid, hvor en tredjedel af de mulige bloddonorer er villig til maksimalt at bruge op til 15 minutter på transporttid til tappestedet. Der ligger en stor opgave i forhold til at fortælle om det årlige behov for 25.000 nye bloddonorer, sådan at flest muligt kender behovet. Svarerne viser, at størstedelen tror, at der mangler færre donorer end som så, eller slet ikke har en idé om det årlige behov. Ved spørgsmålet om hvor stort behovet er om året, giver 18 af de 1007 adspurgte et svar der ligger mellem 20.000-30.000 nye bloddonorer årligt (godtages som rigtigt svar), alt imens 66 personer giver et svar der ligger fra 40.000 og op efter. De resterende 923 svarer enten ved ikke eller afgiver et svar der ligger fra 15.000 eller under. I videnbanken på bloddonor.dk/viden findes en præsentation af undersøgelsen (se under landskomité). Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er perioden 22. 27. september 2011 i alt gennemført 1007 CAWI-interview (webbaserede spørgeskemaundersøgelse) med danskere i alderen 17-66 år, som ikke er, eller har været bloddonor. side 2 af 9
Rotary-klubber giver 200.000 kroner til projekt i Litauen 13. januar 2012 afholdt Rotary-klubberne i Næstved Nytårskoncert. Her indsamlede rotarianerne 200.000 kroner, som skal gå til at støtte de litauiske bloddonorers største ønske om at få en bus, som gør det muligt at udbrede tapningen i Litauen endnu mere. Bloddonorerne i Danmark takker for den flotte donation. Under spisningen underholdte flere solister med sang og til afslutning var der en time med appetitvækkere fra forskellige operaer. De blev fremført af Christina Falk Nielsen og Erlend Tyrmi, som blev akkompagneret af Ulrich Stærk på flygel. Koncerten er blevet til, fordi Christina Falk Nielsen foreslog at lave nogle vampyroperaer, og denne idéudviklede sig til en fin aften i Næstved med et flot resultat, som måske kan gentages andre steder i landet. Landskontoret hører gerne om Rotary-klubber eller andre velgørende organisationer, som kunne være interesserede i at støtte op om, at der bliver indkøbt en bus til bloddonation i Litauen. Kontakt generalsekretær Jesper Villumsen på jesper@bloddonor.dk eller 61 66 88 78. Lokale pressemeddelelser Landskontoret hjælper korpsene med pressemateriale, som er let at tilpasse til lokale forhold. Mange historier har både en national og en lokal vinkel. En god historie som fx at 56 pct. af de nye donorer er under 25 år er både interessant nationalt, men landskontoret udsendte også en lokal pressemeddelelse, som korpsene let kan tilpasse til deres lokale forhold med de relevante tal. Det bidrager til at øge synligheden lokalt. Basiskurser for informatører Den 7. januar 2012 blev 19 nye informatører budt velkommen til Basiskursus på Rigshospitalet, hvor de kunne tilegne sig viden om Bloddonorerne i Danmark, de mest basale karantæneregler og hverveteknikker. Derudover fik de også en tur rundt i blodbankens laboratorium på Rigshospitalet. Under kurset kunne informatørerne også hilse på deres lokale repræsentanter fra Bloddonorernes Ungdomskomité, hvoraf 7 medlemmer deltog. Det var i øvrigt første gang, at medlemmerne fra Ungdomskomitéen var tovholdere på at arrangere og afholde basiskursus for informatører. Massiv satsning på udsendte sundhedskort Fra 1. august og til midt-september 2011 fik alle, der flyttede eller skiftede navn en reminder om blod og bloddonation, når de modtog deres nye gule sundhedskort (sygesikringsbevis). Årsagen var, at der netop i denne periode er mange flytninger, og derfor skulle de flyttende mindes om, at de skal melde flytning til blodbanken. Det var også en opfordring til ikkedonorer om at melde sig som donorer. Bloddonorerne i Danmark har aldrig prøvet et sådant tiltag før, men de 200.000 flyers der blev sendt ud sammen med sundshedskortene gav 723 nye donorer. Samtidig har tiltaget også betydet en stigning i antallet af besøgende på hjemmesiden. side 3 af 9
International Bloddonordag 2011 På International Bloddonordag den 14. juni blev alle verdens donorer hyldet. Begivenheden blev også fejret i Danmark, hvor Bloddonorernes Ungdomskomité kom med en opfordring til alle på dagen LØB MED OPMÆRKSOMHEDEN. Opfordringen gik ud på at få så mange som muligt til at gå i rødt tøj den 14. juni for at markere, at de støtter op om bloddonorbevægelsen. De unge fik fremstillet en A3-plakat samt flyers. Bloddonorerne i Danmark har fået fremstillet krus med påtrykte mangefarvede dråber. Disse krus uddelte blodbankerne på den internationale bloddonor dag. Ideen bag kruset var, at donor skulle tage sit krus med på sin arbejdsplads og således få snakken i gang i kaffepausen om dét at være bloddonor. Der blev uddelt omkring 3000 krus. Korpsene kan nu købe krus med et lidt andet tryk på siden fra landskontoret. Strategi og introduktionsmateriale i videnbank på nettet Landskomitéen vedtog på deres møde i maj 2011 en ny strategiplan, der løber frem mod 2015. Meningen er, at der løbende i videnbanken skal publiceres nyheder om status for arbejder, men også om tiltag, som kan hjælpe korpsene med at løse de opgaver, som de får i forbindelse med strategien. Landskontoret har også udarbejdet en introduktion til nye bestyrelsesmedlemmer, så man let og elegant kan få lidt mere at vide om, hvad det frivillige arbejde i organisationen dækker over. Introduktionen forklarer kort bloddonorsagens historie, tillidshverv i bestyrelserne, om møderne, der skal holdes, og selvfølgelig om de hvervninger og arrangementer, som korpsene planlægger og udfører. Begge dokumenter samt mange andre ting kan findes og læses i videnbanken: bloddonor.dk/viden. Blodig hæderspris til aktive fødder Søndag den 19. juni 2011 modtog løbeklubben Sparta Bloddonorernes Hæderspris for deres aktive indsats med at fremhæve blod og bloddonation i det forgangne år. Fra indstillingen lyder det: Sparta har været en rigtig god samarbejdspartner for GivBlod i København, og det ser ud til, at dette samarbejde vil fortsætte. Foreningen har i forbindelse med stort set alle løb inviteret GivBlod til at komme og sætte en stand op gratis, og der har også været specielle rabatter til donorer, som har deltaget i diverse løb. Dertil kommer, at Sparta også har hjulpet til i forbindelse af trykning af en info-brochure, som blev lagt ved i alle gaveposerne i forbindelse med Kvindeløbet 2011. Forretningsudvalget for Bloddonorerne i Danmark har vurderet mange indstillinger til dette års Hæderspris, men valget faldt på Sparta, da det netop er samarbejder, som det mellem GivBlod og Sparta, der skal fokuseres på, for at kunne bibeholde antallet af bloddonorer i Danmark i fremtiden. side 4 af 9
Donor Nyt I beretningsperioden udkom fem numre af Donor Nyt til alle landets ca. 230.000 donorer. I april 2011 var Donor Nyt 98 på trapperne, indeholdende blandt andet to artikler om behandling af brandsår, en artikel om karantæne i områder med vestnilfeber samt en artikel om ændrede regler ved tapning, når donor lider af allergi. I juni 2011 kunne man i Donor Nyt 99 læse om hvilke sygdomme, man screener for ved hælprøver af nyfødte. Man kunne også læse om den sjældne sygdom tyrosinæmi samt møde Christian, der på grund af sin sygdom har modtaget mange blodtransfusioner. Der var gode råd til forholdsregler man kan tage, når man rejser i udlandet og endeligt kunne læserne følge blodbussen i Vestjylland. Donor Nyt 100 ramte de danske postkasser i september 2011 og bød på artikler om blodbankernes udvikling de sidste 40 år, der blandt andet er gået fra sterile genbrugsflasker til de blodposer af plastik, som man bruger i dag. Bladet rundede også en gennemgang af Donor Nyt gennem fire årtier. Endelig indeholdt bladet et interview med en donor, der har givet blod i ikke mindre end 42 år. Donor Nyt 101 udkom i december måned 2011, og indeholdt en artikel om Tanja, der på grund af en bilulykke kom så slemt til skade, at hun modtog blod fra 150 donorer i alt. Man kunne i bladet orientere sig om ændringer i gældende karantæneregler, og en artikel handlede om akutlægehelikopteren i Midtsjælland, der ved at spare tid, er med til at spare liv. I marts 2012 udkom Donor Nyt med et interview med den tidligere skatteminister Peter Christensen, der som teenager på grund af cancer og deraf følgende kemoterapi, fik et stort behov for blod. Bladet indeholdt en historie om, at mange donorer mangler jern samt en artikel om det stigende behov for afresedonorer. Til sidst kunne man i bladet læse omkring bloddonorernes store undersøgelse, der viste hvorfor nogle ikke er bloddonorer samt hvad der skal til, for at de bliver det. Donor Nyt udkommer normalt fire gange om året. Bloddonorernes Æresdiplom Nogle af landets donorer er særdeles vedholdende. Således også i det forgangne år (fra april 2011 til marts 2012), hvor 11 donorer modtog Bloddonorernes Æresdiplom. Dette diplom er underskrevet af formanden for Bloddonorerne i Danmark og gives til donorer, der har givet blod 150 gange. Efterfølgende får donorernes også et brev fra Bloddonorernes protektor, Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Når et korps/blodbank får kendskab til en donor, der nærmer sig dette jubilæum hører landskontoret gerne om det i så god tid som muligt, så der kan blive lavet et diplom samt en advisering af hoffet. side 5 af 9
Organisationen Bloddonorerne i Danmark Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: 10 donorkorps Ca. 23.000 donorer* 13 donorkorps Ca. 55.000 donorer* 21 donorkorps Ca. 51.000 donorer* 14 donorkorps Ca. 23.000 donorer* 7 donorkorps Ca. 72.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for BU + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (BU) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsføringsudvalg Internationalt udvalg Forretningsudvalg (2 fra Landsmøde hver region + 1 læge) Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) *Tal fra 2011 De lokale bloddonorkorps I Danmark er der 65 donorkorps. Det er et korps mindre end året før, da korpset i Terndrup er sammenlagt med Ålborg, indtil at der evt. kommer en ny bestyrelse. Det lokale donorkorps arbejder for at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Alle landets cirka 230.000 donorer hører til et lokalt korps. Korpsenes formål er at sikre, at der til enhver tid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Donorkorpsene får deres midler fra de fem regioner, som udbetaler et beløb per tapning. Disse penge går til rekruttering, information og donormotivation. Derudover går der også et fast beløb til landsorganisationen, som står for driften af landskontoret. De fem regionsbestyrelser De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Opgaverne er at forhandle med regionen og blodbankerne, at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionale hvervekampagner. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomitéen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med 7 medlemmer fra hver region. Herudover deltager formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, to blodbanklæger og tre repræsentanter fra henholdsvis Sct. Georgs Gilderne, Dansk Røde Kors og Fællesrådet for de Danske Spejderkorps. Medlemmer af landskomitéen pr. 31. marts 2012 Albert Lykking (Fællesrådet for de Danske Spejderkorps), Ane-Marie Ridder (Køge), Anni Olesen (Hjørring), Bente Graversen (Aalborg), Birgit Rasmussen (Nykøbing F.), Bjarne Sørensen (Vejle), Christian Wilken-Jensen (Slagelse-Korsør-Skælskør- Sorø), Erik Engelbrecht Pedersen (Århus), Erik Lønne Nøjsen (Haderslev), Eva Ströh (Bloddonorernes Ungdomskomité), Grethe Stjernholm Jakobsen (Esbjerg), Hans Henrik Christiansen (Frederikshavn), Hans Hvas (Odsherred), Helge Jacobsen (Haderslev), Ib Ketelsen (Odense), Ingrid Eriksen (Bornholm), Jan Østergaard (Thisted), Jens Chr. Thorsen (Assens), Joan Kann (Næstved), Jutta Helles (Dansk Røde Kors), Jytte Frederiksen (Mariagerfjord), Jørgen Jakobsen (Sct. Georgs Gilderne), Jørgen Nielsen (Vejle), Knud Rasmussen (Nykøbing M.), Lisbeth Buus Lerche (Ringkøbing), Lisbeth van het Erve (Storkøbenhavn), Martin Svenningsen (Viborg), Mette Møller-Larsen (Århus), Mogens Bo Knudsen (Aalborg), Morten Bagge Hansen (DSKI), Morten Fevre (Helsingør), Niels Esmann (Silkeborg), Niels Grunnet (DSKI), Per Thaulow (Holbæk), Poul Erik Herner Petersen (Storkøbenhavn), Poul Henning Olesen (Århus), Svend Berthelsen (Roskilde), Søren Gregersen (Øresund), Søren Jørgensen (Nordkysten), Søren Withen (Frederikssund), Ulla Boye Larsen (Horsens). Landskomitéen takker alle landskomité-medlemmer (nuværende som forhenværende) for deres arbejde for donorsagen. side 6 af 9
Landsorganisationen De 65 lokale donorkorps er alle tilsluttet Bloddonorerne i Danmark. Det er nødvendigt for at leve op til Blodforsyningsloven og loven om Patientforsikring. Dermed er alle donorer behørigt dækkede, hvis uheldet er ude. Landsorganisationen støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale, varetager donorernes interesser og repræsenterer de danske donorer internationalt. Forskningsfonden Bloddonorernes Forskningsfond giver hvert eller hvert andet år økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har væsentlig betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til sygdomsbekæmpende formål. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til blodtypeserologisk forskning og andre former for undersøgelses- og forsøgsvirksomhed. I 2011 besluttede bestyrelsen for Bloddonorernes Forskningsfond at uddele 64.454 kroner til fire forskningsprojekter. Afdelingslæge Klaus Rieneck fik støtte til et projekt, der blandt andet skal klarlægge det molekylære grundlag for Vel blodtypen. Vel blodtypen er baseret på et ukendt antigen. Det kan i dag være vanskeligt at finde blod til en Vel negativ patient med anti Vel antistoffer. Læge og phd-stud Martin Hylletoft Sillesen fik støtte til et projekt, der skal undersøge koagulationsændringer ved traumatisk hjerneskade og kritisk blødning. Det er tidligere vist, at resultater fra lignende projekter har resulteret i forbedrede behandlingsmuligheder for de svært tilskadekommende patienter. 1. reservelæge Trine Stissing fik støtte til at undersøge betydningen af trombocyt autoantistoffer hos patienter med leversvigt. Det vil kunne gøre, at i fremtiden vil det være muligt at behandle patienter med medicin, der kan fjerne skadelige antistoffer. Phdstud. Sebastian Kotzé fik støtte til et projekt, der skal udvikle en model til at forudsige udviklingen af blodmangel og alvorlige blodsygdomme. Målet er at gøre det muligt at identificere donorer, som kunne have gavn af jerntiskud eller yderundersøgelse for jernmangel. Legatmodtagerne er inviteret den 12. maj 2012, hvor de fik lejlighed til at give Bloddonorernes Landskomité et indblik i deres forskning. Sikringsfondens virksomhed Sikringsfonden er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Bloddonorerne i Danmark føler sig forpligtet til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille: Kun en skade for hver cirka 3.000 tapninger. Fonden har i 2011 modtaget 106 skadesanmeldelser fra donorer, der har fået gener efter en tapning. Dette antal ligger lavere end tidligere år. Langt den overvejende del er allerede afsluttet uden bemærkninger. De fleste gener er forbigående eller fortager sig efter behandling, men det er utroligt vigtigt, at enhver skadet donor kommer til undersøgelse og i behandling. Skadesanmeldelserne behandles først af landskontoret, som undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor og bistår dernæst donor ved videresendelse til Patientforsikringen og i sjældne tilfælde klage til Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt og kommer i behandling. De fleste af donorskaderne er kortvarige ildebefindender, stikskader eller mindre blødninger og hævelser, der læges hurtigt. Men enkelte skader er så alvorlige, at donor får livsvarigt men. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor. side 7 af 9 Internationalt samarbejde Bloddonorerne i Danmark er tilsluttet den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, der blandt andet arbejder for, at al blodgivning i Europa skal være frivillig, ubetalt og anonym, hvilket ikke er tilfældet i dag. Danmark støtter også udviklingen af frivillige donororganisationer i andre lande, og arbejder gennem verdensorganisationen med at påvirke internationale regler om blodforsyning i blandt andet WHO, EU og Europarådet. Sikringsfonden har i 2011 modtaget 106 skadesanmeldelser.
Komitéer og udvalg Bloddonorernes Forretningsudvalg varetager BiD s løbende forretninger. Udvalget er sammensat af to personer fra hver region samt en læge udpeget af DSKI. Udvalget havde i 2011-2012 følgende medlemmer: Poul Erik H. Petersen (formand, Hovedstaden) Bente Graversen (næstformand, Nordjylland) Lisbeth van het Erve (Hovedstaden) Christian Wilken-Jensen (Sjælland) Hans Hvas (Sjælland) Martin Svenningsen (Midtjylland) Helge Jacobsen (Syddanmark) Mette Møller-Larsen (Midtjylland) Ib Ketelsen (Syddanmark) Jan Østergaard (Nordjylland) Morten Bagge Hansen (DSKI) Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer i andre lande. I beretningsåret bestod udvalget af følgende medlemmer: Mette Møller-Larsen (formand) Jørgen Jakobsen Iben Justine Hansen Martin Svenningsen Mikkel Dybtved Andersen Markedsføringsudvalget har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD og skal desuden kontinuerligt opdatere samt videreudvikle BiD s agitationsmateriale såsom pjecer, plakater og lignende. I perioden 2011-2012 var medlemmerne: Niels Esmann (formand) Christian Wilken-Jensen Jesper Villumsen Malou Rode Lisbeth Buus Lerche Bloddonorernes Ungdomskomité skal skabe større forbindelse mellem de enkelte korps og de unge informatører, hverve donorer i samarbejde med de lokale korps, på eget initiativ fremme social kontakt mellem informatørerne, være med til at sikre uddannelse af informatørerne i samarbejde med landskontoret samt sikre en fødekæde i organisationen. Ungdomskomitéen har /har haft følgende medlemmer: Eva Ströh (Hovedstaden) - formand Michael Esmann (Nordjylland) - næstformand - afgået Anders Bjerge (Sjælland) Christina Reffs (Sjælland) - afgået Dennis Schnedler (Hovedstaden) Sofie Linnemann (Hovedstaden) - afgået Iben Justine Hansen (Hovedstaden) - afgået Michela Korsholm (Midtjylland) Rolf Nordentoft (Midtjylland) Tine Voight (Syddanmark) Trine Kehlet (Syddanmark) Rie Andreasen (Nordjylland) - afgået Brian Lindemann (Nordjylland) Charlotte Pedersen (Nordjylland) - afgået side 8 af 9
Donor Nyts redaktion består af både frivillige, som gerne vil fremme donorsagen samt ansatte fra landskontoret. Bladet udsendes til samtlige donorer fire gange om året. Jesper Villumsen, ansv. Redaktør (ansat) Ellen Taaning (lægefaglig konsulent) Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Malou Rode (ansat) Michael Bach Ipsen Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen (ansat) Stine Mandrup Lund Landskontoret Landskontorets medarbejderstab bestod med udgangen af marts 2012 af: Jesper Villumsen, Mette Julin, Malou Rode, Elsebeth Krag Jensen, Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen, Marianne Krogh Bønlykke og Birthe Ditmann. I beretningsperioden har også Marco De Angelis, Ann-Katrine Myrup Andersen og Mette Skovmand Juul deltaget i kontorets daglige arbejde.