Årsberetning april marts 2016

Transkript

1 Årsberetning april marts 2016 Landsmøde 2015 Landsmødet blev denne gang afholdt på Hotel Scandic Sydhavnen i København. Dagen før lagde hotellet også hus til, da BiD var arrangør af det 8. IFBDO-seminar - en international konference for bloddonororganisationer og blodbankpersonale.

2 Årets tal - kort fortalt I 2015 blev donorer tilmeldt på bloddonor.dk. Vi ved, at der også er mange, der tilmelder sig direkte i blodbankerne, så vi er godt i gang med at sikre fremtidens bloddonorer. De unge er stærkt repræsenteret blandt tilmeldingerne, hvor godt 53 procent er under 25 år. Tappetallene for 2015 viser, at blodforbruget i Danmark endnu en gang er faldende. Der var tapninger, hvilket er det laveste antal siden Forbruget af fuldblod bliver altså ved med at falde. Derimod er der stadig stigende behov for plasma, og det vil komme til fylde mere de kommende år. Der er brug for omkring 80 ton plasma om året. 20 ton skal komme fra plasmaferese. Derfor står vi i de kommende år over for nye udfordringer sammen med blodbankerne. Forbruget af røde blodlegemer falder på de danske hospitaler. Det betyder færre poser med fuldblod. Det betyder dog også, at mængden af plasma falder. Behovet for plasma stiger imidlertid med et par procent om året. Derfor vil de danske blodbanker foretage plasmaferesetapninger. Der er brug for omkring 80 ton plasma om året. 20 ton skal komme fra plasmaferese. Ny strategi og plasma På LK-mødet i maj 2015 startede vi arbejdet på en ny strategi. Overlæge Morten Bagge fra Rigshospitalet holdt et spændende foredrag om fremtidens blodforbrug. Dette var afsæt til et gruppearbejde, som gav anledning til mange overvejelser, særligt om BiDs struktur passer til fremtidens udfordringer med et faldende blodforbrug. FU arbejdede videre med konklusionerne og formulerede et udkast til strategi i efteråret Dette udkast blev sendt til alle formænd for korpsene og i foråret 2016 diskuteret på alle regionsmøder. Flere af strategiens mål er fremhævelse af udfordringer, som bør håndteres, sådan at det er op til regions- og korpsbestyrelser, hvordan de vælger at løse udfordringerne. Landsformanden eller næstformanden deltog på hvert af de fem regionsmøder og kunne lytte bidragene fra de lokale repræsentanter. Det gav anledning til nogle mindre ændring,er som blev forelagt for LK på mødet i maj 2016 (uden for beretningsåret) sammen med vedtagelsen af strategien. Forsyning af plasma til medicin kom højt på BiDs dagsorden. Plasmaet som ikke blev brugt til patientbehandling kunne tidligere dække behovet for plasma til medicin, det kan det ikke længere, og derfor har blodbanken indført målrettet plasmaferesetapninger for at kunne dække behovet for plasma til medicin. Donorerne har bidraget meget positivt til denne omstilling og intet sted har mangel på donorer gjort, at blodbankerne ikke kan levere. Blodbankerne leverede meget flot over plasmaferesetapningerne i løbet af Forretningsudvalget følger udviklingen af plasmatapninger tæt, da vi ved, at det har stor interesse og vigtighed for BiDs korpsbestyrelser. side 2 af 10

3 Landsmøde i København Lørdag den 3. oktober afholdt BiD landsmøde i København, og det blev en dag fyldt med fagligt input om bloddonation, hvor både fortid, nutid og fremtid blev vendt. Der var internationale indlæg fra bl.a. blodbanken i Australien, den internationale forening af bloddonororganisationer og WHO. Desuden var der et større indlæg om plasma, hvor bl.a. perspektiverne for fremtiden blev gennemgået samt en workshop om emnet. Internationalt seminar Landsmødet fandt sted dagen efter IFBDO-seminaret, der er en international konference for bloddonororganisationer, hvor BiD denne gang stod for arrangementet. IFBDO-seminaret bød på forskellige oplæg om relevante emner inden for bloddonation. Der var oplæg fra Det Danske Bloddonorstudie, verdenssundhedsorganisationen WHO og European Blood Alliance, EBA, der er en sammenslutning af nonprofit blodbanker. Der blev også sat fokus på selvforsyningen af plasma i et europæisk perspektiv. Derudover var der bl.a. et foredrag om besvimelse i forbindelse med bloddonation. Videoer giver nye donorer BiD har i beretningsåret lagt en række videoer ud på vores Facebook-profil. De 14 videoer har samlet haft over visninger og en rækkevidde på godt brugere. De mest sete videoer resulterede i, at antallet af nytilmeldte donorer mere end tredoblede i dagene efter, de var blevet postet. I december gik BiD i luften med et nyt tilmeldingsmodul til stamcelledonorer på bloddonor.dk. Og det har allerede vist sig at være et vellykket tiltag. Siden da er det nemlig væltet ind med tilmeldinger. I dagene efter at decemberudgaven af Donor Nyt landede i donorernes postkasser fik vi i gennemsnit 100 stamcelledonortilmeldinger om dagen. I dette nummer havde vi nemlig sat fokus på knoglemarv og stamceller, og det fik mange donorer til at tage skridtet og melde sig som stamcelledonorer. I februar 2016 satte vi en video på Facebook om stamcelledonation, hvilket mere end 10-doblede tilmeldingerne i forhold til det normale antal. side 3 af 10

4 Undersøgelse blandt ikke-donorer BiD har lavet en undersøgelse af, hvorfor nogle personer ikke donerer blod. Undersøgelsen bestod af et digitalt spørgeskema, som analyseinstituttet YouGov sendte ud til et nationalt repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år, som ikke er bloddonorer. Tallene viser bl.a., at den største svargruppe, 46,7 procent, foretrækker kampagner/reklamer, der indeholder praktisk information om bloddonation. Folk vil have konkret info, som er til at tage at føle på, så hvis vi vil nå igennem til folk og gøre et indtryk med vores kampagner, er det især den vej, vi skal gå. Den andenstørste svargruppe på 42,3 procent foretrækker kampagner i form af historier, der fortæller om folk, der har overlevet pga. blod. Det er altså vigtigt, at vi fortsætter med at bringe personlige historier, der viser, at man gør en forskel ved at give blod. På spørgsmålet Hvor har du hørt om bloddonorsagen?, svarede lidt over halvdelen 50,88 procent Fra en bloddonor i familien/blandt venner, hvilket gjorde denne svargruppe til den største, mens 40,7 procent havde hørt om donorsagen gennem medierne. De tal viser os, at det især er bloddonorer i familien, blandt venner eller kolleger, som finformerer om bloddonorsagen. Bloddonorer er altså nogle af de bedste til at rekruttere, fordi de kommer igennem med deres budskab. Undersøgelsen havde også fokus på blodbankernes åbningstider, Det er ikke alle, der har mulighed for at gå i arbejdstiden for at give blod, og det fornemmer man også i deltagernes svar, hvor weekender, eftermiddage og aftener er de foretrukne tidspunkter at give blod. Problemet med at donere blod om morgenen eller midt på dagen ville sandsynligvis ikke være så stort, hvis flere kunne blive tappet på arbejdspladsen. I undersøgelsen spurgte vi nemlig, hvad der kunne motivere til at blive bloddonorer. Den største motivationsfaktor er Hvis der var tapning på min arbejdsplads, mit studie eller i nærheden. side 4 af 10

5 Mange aktiviteter for unge informatører I beretningsperioden har Ungdomskomitéen afholdt et Basiskursus på Skejby Sygehus ved Aarhus i september med 11 deltagere og tilsvarende på Rigshospitalet i København i februar med 9 deltagere. Basiskurserne afholdes for at byde velkommen til nye unge informatører, give dem indsigt i vores organisation, introducere dem til at hverve og informere om sagen og vise dem blodbanken bag facaden. Det er Ungdomskomitéens medlemmer, som står for de forskellige oplæg på dagen og de nye frivillige sætter stor pris på at møde hinanden og deres regionale koordinator (UK). I efteråret mødtes 14 unge, fortrinsvis medlemmer af Ungdomskomitéen, til en kursusweekend med oplæg fra firmaet Ingerfair, som er eksperter ud i frivillighed og afholder mange kurser om emnet. Kurset blev finansiereret af penge fra Tipsmidlerne og var en stor succes. De unge repræsenterede alle fem regioner og er vendt hjem med masser af inspiration og ideer, som skal arbejdes ind i deres frivillige arbejde som unge-koordinatorer eller tovholdere i hver region. Det er nærmest blevet en tradition at en del af de unge frivillige mødes til Træf i starten af marts på vandrerhjemmet i Fredericia. I år var der 31 deltagere medlemmer af Ungdomskomitéen og andre organisatorisk interesserede unge. Også Træffet var finansiereret af penge fra Tipsmidlerne. Oplæg på Træffet var en patienthistorie fra en ung pige med cystisk fibrose, dobbelt lungetransplanteret, som også havde modtaget en del blod ifm. sine operationer. Eftermiddagen blev brugt på workshop om frivillighed, hvor nogle af de unge, som dels havde deltaget i den internationale ungdomskonference sidste år med fokus på frivillige og også deltaget i kursusweekenden med Ingerfairs oplæg om frivillighed, havde samlet og forberedt gruppearbejder og diskussion om hvem vi er som frivillige, hvad vi ønsker, og hvordan vi bruger denne interesse. I 2015 meldte 54 nye frivillige sig til at være informatører og i 2016 har foreløbig 15 meldt sig. Der er derfor god grund til at bruge informatørerne i arbejdet med at hverve nye bloddonorer og synliggøre sagen. side 5 af 10

6 4 X Donor Nyt for sidste gang Tre gange Donor Nyt i 2015/16 Geo, Eva og Martin var på forsiden af de tre udgaver af Donor Nyt, der er udkommet i beretningsåret. Nr. 115 havde fokus på forskning inden for blod. Magasinet indeholdt beskrivelser af projekter, der har fået støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond samt banebrydende forskning fra Det Danske Bloddonorstudie. I det samme nr. fortalte stand-up komikeren Geo om, hvordan han er kommet gennem flere voldsomme kræftforløb. Nr. 116 handlede om de frivillige i BiDs organisation. Der var portrætter af fire ildsjæle fra hver sit donorkorps, bl.a. Eva Strøh Mejer fra Helsingør. Der var også en artikel om 6-årige Julie, der er afhængig af bloddonorernes indsats året rundt. Fra forskningsfron- ten fortalte vi om et projekt, der viser, at det er arveligt at være bloddonor. Nr. 117 var et temanr. om stamcelledonation. Nadia fortæller i magasinet, hvordan en knoglemarvstransplantation har reddet hendes liv. Der var desuden et midteropslag om knoglemarv og stamceller. Derudover fortalte iværksætteren Martin Thorborg, hvorfor han mener, at det er vigtigt at tilmelde sig som bloddonor. Nr. 117 blev det sidste nr. under navnet Donor Nyt. Den 20. maj landede magasinet Bloddonor i donorernes postkasser. Magasinet vil fremover udkomme to gange om året med et sidetal på 32. Bloddonor.dk gik i luften I april gik Bloddonorerne i Danmark i luften med en ny hjemmeside, der gør det nemt og overskueligt at booke tappetid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. Siden er gjort enkel og brugervenlig, så besøgende nemt og hurtigt finder, hvad de søger efter: Sidens indhold er adskilt i donorrelateret information og foreningsrelateret information, så brugeren ikke farer vild i materialet på hjemmesiden. På stort set alle donorsider er der CTAknapper (Call-to-Action), som fører til de hyppigst anvendte menuer bliv bloddonor, bestil tid, karantæneregler og tappesteder. CTA-knapperne er store og fremhævede i både form og farve, og de opfordrer den besøgende til handling. Kortet med tappesteder er implementeret i Google Maps. Det betyder, at donoren kan søge på et hvilket som helst område eller adresse og finde de tappesteder, der ligger i nærheden. For at have så lidt administration som muligt, henviser vi donorerne til webbookingmodulerne, så de ikke bare ser blodbankernes åbningstider, men også om der er en ledig tappetid. Bloddonorernes årsberetning april marts 2016 side 6 af 10

7 Sikringsfondens virksomhed Bloddonorernes Sikringsfond er et supplement til de offentlige erstatningsordninger. Fonden giver hurtig økonomisk hjælp og vejledning, når en donor er kommet til skade. Bloddonorerne i Danmark føler sig forpligtet til at informere om, at der er en risiko for uheld ved tapning, men at den er meget lille: Kun en skade for hver cirka tapninger. De fleste af donorskaderne er kortvarig ildebefindende, stikskader og lign. I de tilfælde er det vigtigt, at Sikringsfonden kan bistå den uheldige donor. Fonden har i 2015 modtaget 134 skadesanmeldelser fordelt på 108 stikskader og 26 vasovagale; besvimelse, kvalme og lignende. Dette antal er lidt over gennemsnittet for de seneste år. Langt den overvejende del er allerede afsluttet uden bemærkninger. Siden sidste periode har der været en håndfuld sager med 5% mén og et par stykker med under 5% mén. Skadesanmeldelser behandles først af landskontoret, der undersøger behovet for omgående økonomisk hjælp til donor og bistår dernæst donor ved videresendelse til Patienterstatningen og i sjældne tilfælde klage til Patientskadeankenævnet. Men det er fortsat blodbankerne, som har ansvaret for, at donor bliver undersøgt og kommer i behandling. Landsorganisationen De 61 lokale donorkorps er alle tilsluttet Bloddonorerne i Danmark. Landsorganisationen støtter korpsene med vejledning og informationsmateriale, varetager donorernes interesser og repræsenterer de danske donorer internationalt. Landsorganisationen udgiver Donor Nyt og står bag hjemmesiden bloddonor.dk samt fælles indkøb af gaver og hvervemateriale. Internationalt samarbejde Bloddonorerne i Danmark er tilsluttet den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer, der bla. arbejder for, at al blodgivning i Europa skal være frivillig, ubetalt og anonym. Danmark støtter også udviklingen af frivillige donororganisationer i andre lande og arbejder gennem verdensorganisationen med at påvirke internationale regler om blodforsyning i bl.a. WHO, EU og Europarådet. side 7 af 10

8 Organisationen Nordjylland: Midtjylland: Syddanmark: Sjælland: Hovedstaden: 10 donorkorps 13 donorkorps * 21 donorkorps 11 donorkorps 6 donorkorps vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for UK + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (UK) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsføringsudvalg Internationalt udvalg Forretningsudvalg (2 fra Landsmøde hver region + 1 læge) Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) Tal fra 2015 De lokale bloddonorkorps I Danmark er der 61 donorkorps. Det lokale donorkorps arbejder for at skaffe frivillige donorer og varetager donorernes interesser. Alle landets cirka donorer hører til et lokalt korps. Korpsenes formål er at sikre, at der til enhver tid er den nødvendige forsyning af blod til patientbehandlingen overalt i Danmark. Donorkorpset ledes af en ulønnet bestyrelse på mindst fem medlemmer. Donorkorpsene får deres midler fra de fem regioner, som udbetaler et beløb per tapning. Disse penge går til rekruttering, information og donormotivation. Derudover går der også et fast beløb til landsorganisationen, som står for driften af landskontoret. De fem regionsbestyrelser De lokale bloddonorkorps i en region arbejder sammen i en regionsbestyrelse. Opgaverne er at forhandle med regionen og blodbankerne, at varetage korpsenes fælles interesser samt iværksætte regionale hvervekampagner. Landskomitéen Den øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark er landskomiteen, hvor der sidder 41 personer fra hele landet. De lokale donorkorps er repræsenteret med syv medlemmer fra hver region. Herudover deltager formanden for Bloddonorernes Ungdomskomité, to blodbanklæger og tre repræsentanter fra henholdsvis Sct. Georgs Gilderne, Røde Kors og en repræsentant for Spejderne i Danmark. Medlemmer af landskomitéen per 31. marts 2016 Ulla Bøye Larsen (Horsens), Eva Strøh Mejer (Helsingør), Erik Helmer Pedersen (Hillerød), Lissi Capion (Frederikssund) Mogens Bo Knudsen (Aalborg), Poul Erik H. Petersen (Storkøbenhavn), Jørgen Jakobsen (Sct. Georgs Gilderne), Svend Luther (De Danske Spejdere), Jesper Poulsen (Næstved), Lisbeth Pérez (Ringsted), Peter Jordhøj (Nyborg), Lasse Nielsen (Bloddonorernes Ungdomskomité), Henrik Jørgensen (Kolding), Niels Zoëga (Kolding), Jesper Thestrup (Aarhus), Palle Jespersen (Esbjerg), Henning Wils (Randers), Hans Henrik Christiansen (Frederikshavn), Anni Olesen (Hjørring), Per Marcussen (Køge), Tine Voight (Odense), Svend Berthelsen (Roskilde), Niels Esmann (Silkeborg), Bjarne Sørensen (Vejle), Janus Boye (Aarhus), Steen Grønnegaard (Bornholm), Lisbeth van het Erve (Storkøbenhavn), Bente Graversen (Aalborg), Jytte Frederiksen (Mariagerfjord), Lennart Dahlrot (Øresund), Birgit Rasmussen (Nykøbing F), Knud Rasmussen (Morsø), Connie L. Petersen (Odsherred), Morten Bagge Hansen (DSKI*), Christian Erikstrup (DSKI*), Lisbeth Buus Lerche (Ringkøbing), Bent Peter Andresen (Røde Kors), Christian Wilken-Jensen (Storebælt), Jan Østergaard (Thisted), Lene Helmersson (Skive), Lars Alsted (Aabenraa). Vi takker alle medlemmer i korpsene for deres indsats. *Dansk Selskab for Klinisk Immunologi side 8 af 10

9 Komitéer og udvalg Bloddonorernes Forretningsudvalg varetager BiD s løbende forretninger. Udvalget er sammensat af to personer fra hver region samt en læge udpeget af DSKI*. Udvalget havde i følgende medlemmer: Poul Erik H. Petersen (landsformand, Hovedstaden) Janus Boye (Midtjylland) Bente Graversen (næstformand, Nordjylland) Palle Jespersen (Syddanmark) Lisbeth van het Erve (Hovedstaden) Ulla Bøye Larsen (Midtjylland) Christian Wilken-Jensen (Sjælland) Jan Østergaard (Nordjylland) Henrik Vendelbo Jørgensen (Syddanmark) Morten Bagge Hansen (DSKI*) Jesper Poulsen (Sjælland) Christian Erikstrup (DSKI* suppleant) * Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Donor Nyt Donor Nyts redaktion består af ansatte fra landskontoret og enkelte læger, der bliver brugt som konsulenter. Redaktionen bestod i beretningsåret af: Jesper Villumsen, ansv. redaktør (ansat) Karin Magnussen (lægefaglig konsulent) Svend Erik Hove Jacobsen (lægefaglig konsulent) Tanya Møller Christiansen (ansat) Tom Erik Kampman (ansat) Malou Rode (ansat) side 9 af 10

10 Bloddonorernes Ungdomskomité skal skabe større forbindelse mellem de enkelte korps og de unge informatører, hverve donorer i samarbejde med de lokale korps, på eget initiativ fremme social kontakt mellem informatørerne, være med til at sikre uddannelse af informatørerne i samarbejde med landskontoret samt sikre en fødekæde i organisationen. Ungdomskomitéen har følgende medlemmer: Lasse Klein Nielsen - formand Neelam Umar - næstformand Ida Aagaard (Sjælland) Thomas True (Sjælland) Sofie Linnemann (Hovedstaden) Nikolaj Mattson (Hovedstaden) Ann Praëm (Midtjylland) Benjamin Christensen (Midtjylland) Eva Stenkjær (Syddanmark) Sarah Friis Jensen (Syddanmark) Tenna Voight (Syddanmark) Morten Mandrup Harders (Nordjylland) Ledig plads (Nordjylland) Det Internationale Udvalg arbejder blandt andet med varetagelse af Bloddonorernes interesser over for Europaråd, WHO og EU samt med at styrke frivillig ubetalt bloddonorvirksomhed og frivillige bloddonororganisationer i andre lande. Markedsføringsudvalget har til formål at fastlægge den landsdækkende markedsføringsstrategi for BiD og skal desuden kontinuerligt opdatere samt videreudvikle BiD smateriale som pjecer, plakater og lignende. I perioden var medlemmerne: I beretningsåret bestod udvalget af følgende medlemmer: Poul Erik H. Petersen (formand) Jørgen Jakobsen Karin Magnussen Anna Toft Niels Esmann (formand) Christian Wilken-Jensen Lisbeth Buus Lerche Tine Voight Dennis Jørgensen Lasse Klein Nielsen Landskontoret Landskontorets medarbejderstab bestod ved udgangen af marts 2016 af: Jesper Villumsen, Mette Julin, Malou Rode, Elsebeth Krag-Jensen, Tom Erik Kampman, Jette Hoberg og Tanya Møller Christiansen. Tine Voight og Mette Lisby har desuden været projektansatte. I beretningsperioden har Tilde Kronborg Haar og Yusuf Gürbüz været praktikanter i deres studieforløb. side 10 af 10