Nr. 4 December 2010 Brand & Sikring Brandsikkerhed på højt niveau De passer på Danmarks hukommelse Verdens største brandtest af skibsdør Virksomheder får gratis hjælp til innovation
Brand & Sikring 4 20 Nr. 4-8. årgang December 2010 Udkommer: 4 gange årligt Oplag: ca. 7.000 eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Foto: DBI Flemming Schiller M.fl. Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S jh@techmedia.dk, Tlf. 43 24 26 66 Produktion og layout TechMedia A/S, 2600 Glostrup Tryk KLS Grafisk Hus, Hvidovre Udgiver Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk ISSN 1603-0893 Bestil Brand & Sikring det koster kun nogle få klik Får du dit eget eksemplar af Brand & Sikring? Du kan helt gratis bestille DBI s fagblad via internettet på www.dbi-net.dk. Klik dig frem via fanebladet Info og Bladet Brand & Sikring. Her kan du vælge, om du vil have bladet tilsendt i trykt udgave, eller om du vil modtage pdf-udgaven pr. e-mail. Brand & Sikring udkommer fire gange om året. Indhold 11 17 4 Brandsikkerhed på højt niveau 10 CFPA Brandteknisk diplomuddannelse 11 De passer på Danmarks hukommelse 17 Verdens største brandtest af skibsdør 20 Virksomheder kan få gratis hjælp til innovation 22 Nu skal der udvikles intelligente krystalkugler 23 Ny tilskudsordning til virksomheders innovation 24 Sikring skal give kunden en økonomisk fordel 26 Når der er hul i brandsikringen 27 Fem anbefalinger om mekanisk brandventilation fra to mastere 28 Brændevin satte gang i brandværn 29 Kort nyt om brand og sikring 31 Branche- og produktnyt 32 Nyt om navne 33 Leverandørregister 24 Forsiden: 27 Der bygges stadigt større passagerfærger og krydstogtskibe, som kræver stadigt større branddøre. Den hidtil største skibsdør, som er brandklassificeret på grundlag af en fuldskala brandprøvning, blev testet på DBI s brandlaboratorium. Læs s.17-19. 26 2 22 22 28
Ruko Panikbeslag Godkendt personsikkerhed i 1. klasse - Opfylder DS/EN 1125:2001 standarder for panikbeslag - Panikbeslag til ethvert formål - Maksimal plads i åbningen - Vandret beslag, der åbner døren ved let tryk, uanset hvordan det rammes Læs mere om Ruko Panikbeslag på www.ruko.dk eller kontakt din lokale Ruko forhandler. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions
Brandsikkerhed på højt niveau Et omfattende vandteknisk logistiksystem er centralt for brandsikringen af JYSKkoncernens fuldautomatiske kæmpelager i Østjylland Man fristes til at sige, at det er jysk, så det klodser. Når man fra E45 drejer fra ved afkørsel 57 syd for Horsens og kører mod vest, dukker de op efter få minutter. Tre enorme byggeklodser, solidt plantet midt på en mark. Øverst på den ene af klodserne forkynder et velkendt logo, at det her er JYSK. Vi er ved dynekoncernens nye højlager og distributionscenter på Lars Larsensvej 10 i Uldum. At adressen er udstyret med et husnummer forekommer overflødigt på den blinde industrivej, hvor det knap en halv kilometer lange lagerkompleks med sine tre 40 meter høje lagerbygninger er den altdominerende virksomhed. Teknisk chef hos JYSK, Martin Rask, tager imod og viser Brand & Sikrings udsendte rundt i det imposante byggeri. Én stor lagermaskine - Egentlig er de tre højlagre ikke rigtige bygninger, forklarer han: Der er tale om en konstruktion af bærende lagerreoler, som er beklædt med stålprofiler. Sammen med de lavere, forbindende haller danner Der er 1,43 millioner m 3 at brandsikre i JYSK s distributionscenter og højlagerkompleks ved Uldum. Første del af højlageret blev taget i brug i efteråret 2008, og anlægget var fuldt operationelt i slutningen af 2009. de, hvad man kan kalde én stor automatisk lagermaskine, som samler og distribuerer JYSK s produkter til butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien. I den ene ende af systemet fyldes der varer ind fra de mange containere, som køres hertil fra Aarhus Havn, hvortil der løbende ankommer skibsladninger fra Fjernøsten med varer til JYSK. I den anden ende af systemet leveres færdigpakkede butikspaller til lagerkompleksets lastbilsluser, hvorfra varerne afhentes og bringes ud til de enkelte butikker. Inden for i hallerne, kører det i bogstaveligste forstand på skinner. Døgnet rundt kører de førerløse pallevogne rundt med varer i et tre kilometer langt banesystem. Varerne bringes og hentes til og fra lagerreolerne, som betjenes af 33 hurtigtkørende automatkraner, der på ren robotvis transporterer varer op og ned fra hylder døgnet rundt. Ud over de tre 40-meters-højlagre omfatter lageret to kun 14 meter høje miniload-lagre til småvarer. Hele det komplicerede logistiksystem styres og overvåges fra et centralt kommandocenter, som indtil videre drives af anlæggets leverandør, det tyske logistikfirma SSI Schäfer. Martin Rask i kontrolcentralen, som er placeret i en separat bygning bag lagerkomplekset. Her har man blandt andet overblik over operationsplaner samt de forskellige automatiske brandsikringssystemer og andre tekniske anlæg. Brand i 11 dage Som teknisk chef har Martin Rask ansvaret for brandsikkerheden i det 1,43 millioner m 3 store byggeri, som er fyldt med dyner, puder, linned, møbler, madrasser og alle de andre varer, som vi kender fra JYSK-butikkerne. 4
Nøglebokse- & system: Mekanisk & Elektronisk FORSIKRINGSGODKENDT Markedets bredeste program af nøglerør & bokse FORSIKRINGSGODKENDT Anvendende markedets eneste godkendte nøglesystem med komplet adgangskontrol & nøgleudløb Ingen omlægninger - Ingen ledninger - Ingen risiko - Komplet viden www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733
Et automatiseret skinnesystem søger for, at paller med varer havner de rigtige steder. - Ja, det er i høj grad et brændbart oplag, jeg har med at gøre, medgiver Martin Rask: Hvis det brænder, og ilden får fat, vil det i en enkelt højlagerblok kunne brænde uafbrudt i 11 dage, oplyser han. Men det kan ikke forstyrre nattesøvnen for den 38-årige tekniske chef, som har gennemført den brandtekniske CFPA diplomuddannelse hos DBI. Han kender både brandstrategien og sikkerhedssystemerne helt til bunds i det komplekse projekt, hvis brandtekniske dimensionering er udført af DBI på grundlag af de funktionsbaserede brandkrav. Martin Rask, der er uddannet elektriker, startede hos JYSK et stykke tid før, byggeriet blev taget i brug i efteråret 2008, og fungerede indtil åbningen som projektleder for byggeriet. Han har tidligere været vedligeholdelsesleder hos Arla Foods og produktionsleder hos Siemens Windpower. 75.000 sprinklerhoveder Brandsikkerheden i det automatiserede lagerkompleks er baseret på et tæt samspil mellem automatiske brandsikringssystemer, manuelle slukningssystemer, lagerautomatik, bygningskonstruktioner, det lokale beredskab og virksomhedens egen beredskabsorganisation. Blandt andet er det fuldsprinklede byggeri sikret med 1.500 branddetektorer og 75.000 sprinklerhoveder, som er fordelt på fem sprinklercentraler. Selv om Martin Rask er den brandsikkerhedsmæssige nøgleperson på stedet, er han ikke uundværlig i en kritisk situation. Alarmerings- og brandsituationer er indøvet grundigt sammen med brandvæsenerne i Tørring og Hedensted, som hører under Vejle Brandvæsen. - Det er vigtigt, at brandfolkene kender lageret og de særlige indsatforhold, der er her. Derfor er det også fast procedure, at alle nye brandfolk på de to stationer kommer en tur forbi her, når de starter, så de kan sætte sig ind i forholdene, fortæller han. Martin Rask er desuden chef for virksomhedens eget seks mand store beredskab, JYSK Beredskab, som altid har én på vagt. De er alle uddannede hjælperøgdykkere og træner jævnligt sammen med brandvæsenet, når de er på besøg. De interne beredskabsfolk træner ligeledes redning og evakuering fra højlagerkranerne fire gange om året og bliver desuden brugt som brandvagter, når der skal udføres varmt arbejde. Action cards For yderligere at sikre, at alt fungerer i en alarmsituation har Martin Rask udarbejdet et sæt af beskrivelser, såkaldte action cards, som nøje forklarer en række vigtige tekniske forhold og procedurer i forbindelse med beredskabsplanen. Blandt andet er der instrukser om vandforsyning og betjening af udstyret til køling og slukning. Beskrivelserne retter sig både til brandvæsenet, interne medarbejdere og til eksterne hjælpere fra skadeservicefirmaerne ISS og SSG, der tilkaldes som led i beredskabsplanen. De instruktive action cards er tilgængelige såvel online som i printet version i JYSK s kontrolcentral og ved siden af det aktuelle udstyr, som skal betjenes. Beskrivelserne er forsynet med illustrationer og fotos, som Automatkran i aktion mellem højlagerhylderne. klart og tydeligt viser, hvad der skal foretages de enkelte steder. Slukningsindsats fra lagerkraner Det automatiske brandalarmanlæg omfatter et konventionelt ABA-anlæg i hele byggeriet og et fintfølende aspirationssystem i alle elektriske styresystemer samt i de nederste seks meter af lagrene. Brandalarmsystemet taler sammen med det automatiske lagersystem, som har en særlig beredskabsfunktion. Når alarmen går og sprinklersystemet aktiveres i fx et af højlagrene, stopper al lageraktivitet i det pågældende lager, og brandportene lukker. De syv automatkraner henter hver en brandkurv, som køres ud til hver sin dør. Herefter afbrydes al elektricitet i området. Når brandfolkene ankommer, tjekker de i kontrolcentralen, hvor der er detekteret brand, hvorefter de vælger to automatkraner med brandkurve, som de vil bruge til indsatsen, der så vidt muligt gennemføres fra to sider. De to brandkurve pakkes med mobilt højtryksslukningsudstyr to FireExpressslukningsanlæg, som altid står klar i en bygning uden for lageret. 6
Fremtidens brand- og røgsikring TROX leverer brand- og røgspjæld (BRS), der opfylder kravene i DS428-3, test efter EN1366-2, klassificering efter EN13501-3. FK-K90 Flexibel og konkurrencedygtig serie af komponenter for overvågning / røgdetektering udgør sammen med TROX brandspjæld, et komplet system for brand- og røgsikring af bygninger, som opfylder DS428-3. KSUB Overvågningsterminal Ugedrift test, natdrift 2 spjældgrupper 4 spjæld 2 detektorgrupper FKRS-EU SUSB Overvågningsterminal Realtime, natdrift og røggasstyring 2 spjældgrupper 4 spjæld 2 detektorgrupper Kan udvides ubegrænset med tillægsmodul SUSB-E KSUB KSUA Overvågningsterminal Realtime, natdrift, røggasstyring og tvangsåbning 64 spjældgrupper (128 spjæld) 64 detektorgrupper Netværk: BUS RS 485 / Modbus / TCP/IP Kontakt os for yderligere information SUSB The art of handling air KSUA TROX Danmark A/S, Nivå Telefon 4914 6633 Telefax 4914 6677 e-mail trox@trox.dk www.trox.dk Åbyhøj Telefon 8625 1911 Esbjerg Telefon 7513 6511
Denne idylliske sø indgår som vandreservoir til forsyning af vandkanoner mv. Et kig ind i sprinklercentralen til et af højlagrene. Det samlede anlæg omfatter fem sprinklercentraler, som betjener 75.000 sprinklerhoveder. Da strømmen til kranerne er afbrudt, er der etableret et system af mobile kabler, der kobles til kranerne, som herefter kan bringe brandfolkene hen til det sted, hvor branden skal bekæmpes. Med i kurven er stedkendte hjælperøgdykkere fra det interne JYSK Beredskab. Dyse til overrisling i mellemgang. Køling med vandkanoner Hvis slukningen ved hjælp af sprinklerne og slukningsudstyret skulle mislykkes, sættes der nu massivt ind med vandkøling af nabobygningerne. Det sker blandt andet ved hjælp af et system af udendørs vandkanoner med faste vandkanoner på taget af højlagrene og mobile vandkanoner på terræn. Desuden kan brandvæsenet aktivere et overrislingsanlæg i de mellemgange, som forbinder højlagrene. Fra JYSK s kontrolrum kan man følge temperaturudviklingen på væggene, og når temperaturen når over 100 o C, kan indsatslederen vælge at aktivere overrislingen. Samtidig vil brandvæsenet indefra sætte sine egne strålerør ind mod brandportene, der fører ud til forbindelsesbygningen. Filosofien bag denne indsats er naturligvis at hindre branden i at brede sig. På dette stadium vil det brændende højlager være umuligt at slukke, hvorfor indsatsen nu koncentreres om at hindre branden i at brede sig. For at sikre nabobygningerne er højlagrene konstrueret, så de ved en nedbrænding vil kollapse indad. Da det er beregnet, at brand i et af kæmpelagrene med indholdet af madrasser, møbler, sengetøj osv. vil vare i 11 dage, stilles der krav om enorme vandmængder til køling. Mange vandhaner at dreje på For at kunne levere de nødvendige mængder vand har JYSK etableret Danmarks mest krævende vandforsyningssystem til brandbekæmpelse. Ud over tankene til sprinkleranlæggene omfatter systemet et vandreservoir i form af en kunstig sø med vandindtag i frostfri dybde, fire kraftige grundvandspumper, 1000 meter A-slange, som kan kobles til det nærliggende Uldum vandværk samt en aftale med Beredskabsstyrelsen, som med tankvogne henter vand i Gudenåen til at genopfylde Mobile FireExpress højtryksanlæg til brandvæsenets slukningsindsats i højlagrene. 8
søen, efterhånden som vandet slipper op under en brand. I alt skal der kunne produceres 220 m 3 vand i timen uafbrudt i de 11 dage, en brand kan vare. Herunder er det vigtigt, at indsatsledelsen løbende overvejer, hvilke vandhaner der skal drejes på, så vandressourcerne udnyttes optimalt De tre højlagerblokke er 40 meter høje og dækker hver et areal på 7.800 m 2. I tilfælde af en storbrand i et af lagrene indsættes kraftige vandkanoner, som køler nabobygninger både fra terræn og fra højlagrenes tage. Vandkanonerne bemandes af indsatsmandskab fra Beredskabsstyrelsen, som kommer op på tagene ad de udvendige trapper, mens vandet føres til tagtop gennem faste stigrør. Uddannelsen hjalp - Min CFPA brandtekniske diplomuddannelse har haft stor betydning for den brandmæssige del af mit arbejde, fortæller Martin Rask og uddyber: Jeg har et meget tæt samarbejde med de lokale brandmyndigheder, og med uddannelsen er jeg blevet klædt på til bedre at kunne kommunikere og samarbejde med dem, hvilket er med til at skabe optimale brandsikkerhedsmæssige Fra et af de to pumpehuse, hvis kraftige grundvandspumer er med til at sikre vandforsyningen til vandkanoner og overrislingsanlæg. EffEktiv brandbekæmpelse Sem-Safe systemet giver optimal beskyttelse samtidig med at være miljøvenligt, ufarligt for brugere og med langt mindre påvirkning af bygninger og interiør end traditionelle systemer. Resultatet er væsentligt lavere omkostninger i systemets levetid, færre og mindre skader på udstyr og mindre nedetid i produktionen i alle forretningskritiske applikationer, og dermed et væsentligt forbedret forhold mellem pris og udbytte. det unikke højtryks-vandtågesystem fra Danfoss Semco www.danfoss-semco.com 9
forhold. Konkret har jeg gennem uddannelsen især fået forbedret min viden om flugtvejsforhold og om de tekniske forskrifter. Kun få blinde alarmer Et system med 75.000 sprinklerhoveder og 1.500 detektorer: det må vel give en del blinde alarmer? - Nej, det har ikke været mange, forklarer Martin Rask, der husker nogle få tilfælde med tekniske fejl og en defekt kran, der ramte et sprinklerhoved. Desuden var der en person, som udløste en alarm, da han røg på toilettet. - Vi udarbejder naturligvis rapporter om disse tilfælde, så vi kan lære af fejlene og undgå noget lignende fremover, slutter Martin Rask, som bruger omkring 25 timer om ugen på at tjekke og kontrollere brand- og alarmforhold på Lars Larsensvej 10 i Uldum. Fra højskole til højlager Martin Rask har sit eget udrykningskøretøj med blåt blink. Som teknisk chef og beredskabsansvarlig skal han kunne komme hurtigt omkring på matriklen, som med sine 330.000 m 2 ville kunne rumme 48 fodboldbaner. Det firhjulede ATV-køretøj har sin faste plads foran JYSK s hovedindgang, hvor det står udrustet med 60 meter C-slange, strålerør samt pulver- og CO2-slukker. JYSK har et tilsvarende køretøj med samme udstyr, men indregistreret som traktor, så det kan benyttes til udlægning af slanger. Uldum, der har ca. 1.300 indbyggere, ligger i området mellem Vejle, Horsens og Tørring. Indtil kommunalreformen var byen en del af den tidligere Tørring-Uldum kommune, men indgår nu i Hedensted kommune. Hidtil har byen især været kendt for sin højskole, som har fungeret uafbrudt siden Danmark fik folkestyre i 1849. Dermed er den Danmarks og verdens - længst fungerende folkehøjskole. Men fremover vil den lille by måske især være kendt for sit højlager? CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z 10 CFPA Brandteknisk diplomuddannelse er et unikt uddannelsesforløb for medarbejdere, som har brug for at få et indblik i alt, hvad der er væsentligt at vide for at kunne styre brandsikkerheden i virksom- I 2010 har følgende gennemført CFPA Brandteknisk diplomuddannelse og bestået den tilhørende eksamen: Jesper Nielsen (Jesper Nielsen), Martin Rask (Jysk A/S), Mikael Hoffmann Nielsen (Kommunekemi A/S), Flemming Schannong Hansen (Hoffmann A/S), Åge Vestergaard (DBI), Jens Baatrup (Midtjysk Forsikring), Poul Rask Jensen (Protecta A/S), Rasmus Wernlund (Aalborg Universitet), Kaspar Busk (Aalborg Universitet), Per Lund Larsen (Imprex Brandsikring A/S), Brian Schiøtt (GK Ventilationsgruppen A/S), Katrine Birchløv (Silkeborg Kommune) og Anders Jensen (Randers Kommune). heder og institutioner mv. Ud over til virksomheders brandsikringsansvarlige henvender uddannelsen sig til forsikringsfolk, byggeteknikere og rådgivere mfl., som har med brandsikring at gøre i deres daglige arbejde. Uddannelsen er bygget op af den europæiske brandsikkerhedsorganisation CFPA Europe, som udsteder organisationens bredt anerkendte diplom til alle deltagere, som består den tilhørende eksamen. Siden 1997 har DBI stået for uddannelsen i Danmark, hvor den gennemføres i et forløb, som er specielt tilpasset danske forhold og regler. Indtil videre har DBI udstedt i alt 131 diplomer til deltagere, som har gennemført hele forløbet og bestået eksamenen. CFPA-uddannelsen omfatter fem kursusmoduler, hvoraf fire er af tre dages varighed, mens et enkelt varer to dage. For 2011 er der planlagt et uddannelsesforløb, som starter den 18. januar og afsluttes den 5. maj 2011. På uddannelsen gennemgås alle væsentlige forhold i forbindelse med bygningers og virksomheders brandsikkerhed, herunder brandteori, lovgivning, bygningers brandsikkerhed, personsikkerhed, brandstrategi, automatiske brandsikringsanlæg, brandbekæmpelse, tekniske forskrifter, risikovurdering, brandteknisk dimensionering, forsikring og beredskabsplanlægning. Læs mere om uddannelsen på DBI s hjemmeside dbi-net.dk.
De passer på Danmarks hukommelse To eksaminerede sikringsledere står vagt om landets historiske dokumentation Der hviler et tungt ansvar på Jan Pedersens og Per Reichgrübers skuldre. Som nøglepersoner i Rigsarkivets driftsorganisation varetager de en række af de daglige opgaver, der skal sikre, at kongerigets største og vigtigste dokumentsamling bliver bevaret for eftertiden. Rigsarkivet tager vare på kongeog centralmagtens dokumenter, fra gamle 1100-tals pergamenter til vore dages elektroniske sagsakter. Omfanget af Rigsarkivets opmagasinerede arkivalier opgøres ikke i antal hyldemeter, men i antallet af hyldekilometer. Foreløbig er hylder med en samlet længde på 230 kilometer fyldt op med dokumenter, og det er en samling, som vokser dag for dag. Selv om størstedelen af materialet ligger på magasiner uden for den gamle del af Rigsarkivet, befinder der sig stadig en central samling af historiske dokumenter i de århundredgamle bygninger på Slotsholmen i København, hvor de sikringsmæssige opgaver således også gælder den inventar- og bygningsmæssige kulturarv. Klædt på med uddannelse Sikring og sikkerhed er forståeligt nok en højt prioriteret funktion for Rigsarkivet, der sammen med Landsarkiverne udgør den væsentligste del af Statens Arkiver. Det er også grunden til, at Jan Pedersen og Per Reichgrüber for nylig gennemførte uddannelsen som Eksamineret Sikringsleder hos DBI. Dermed er de nu blevet bedre klædt på til at kunne varetage deres daglige sikringsfunktioner. Brand & Sikring besøgte for nylig Rigsarkivet for at høre nærmere om de opgaver, som de to eksaminerede sikringsledere er med til at løse. - Generelt tager vi os af de daglige drifts- og kontrolopgaver i bygningerne. På brand- og sikringsområdet drejer det sig blandt andet om at sikre adgangskontrollen og holde øje med, at de automatiske Rigsarkivets nuværende hovedbygning med Christiansborgs tårn i baggrunden. Bygningen, der er fra 1673, var oprindelig kongeligt bibliotek og kunstkammer. Efter en periode med trange kår i Geheimearkivet (og andre bygninger på Slotsholmen) rykkede Rigsarkivet ind i bygningen i 1908-10. Geheimearkivet med den store gavlkvist ses bag den lyse bygning helt til højre i billedet. branddetekterings-, brandsluknings- og indbrudsalarmanlæg er i orden, fortæller Per Reichgrüber. - Statens Arkiver har indgået en aftale med Det Kongelige Bibliotek, som overordnet står for at overvåge og drive de automatiske sikringsanlæg og brandsikringsanlæg, men i det daglige er det os, der tager sig Rigsarkivet - en del af Statens Arkiver Rigsarkivet er en del af Statens Arkiver, som også omfatter de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet, Dansk Data Arkiv og Filmningscenteret som mikrofilmer og digitaliserer arkivalier. Rigsarkivet indsamler arkivalier fra alle centrale danske myndigheder, blandt andet fra ministerier, styrelser og forsvaret. Desuden indsamles andet arkivmateriale, som har væsentlig almenkulturel og samfundsmæssig betydning. Rigsarkivet går som kongens arkiv tilbage til middelalderen. I middelalderen var det et mobilt arkiv, som pr. hestevogn og skib fulgte med kongen og hans følge, når de af fx fejlalarmer og andre løbende driftsforhold og -problemer, supplerer Jan Pedersen. Gamle bygninger og moderne magasiner Selv om de to har næsten ensartede jobfunktioner, er deres daglige arbejdspladser vidt forskellige. rejste rundt i landet og regerede. Siden fik arkiverne en mere stationær placering på nogle kongelige slotte, fra 1582 på Københavns Slot, indtil Geheimearkivbygningen på Slotsholmen blev opført i 1720-21. Denne bygning benyttes stadig af Rigsarkivet, som i 1908-10 desuden overtog nabobygningen, det tidligere kongelige kunstkammer og bibliotek. Siden 1982 har hovedparten af arkivalierne været opbevaret på et fjernmagasin i Glostrup. Nu er man i gang med at overføre arkivalierne til Statens Arkivers nye magasinkompleks på Kalvebod Brygge i København. 11
Det emmer af historie i alle kroge af det gamle Rigsarkiv. Jan Pedersen fremviser her stedet, hvor Guldhornene blev stjålet i 1802, da Det kongelige Kunstkammer havde sine samlinger her. Jan har sit daglige arbejde i det gamle Rigsarkiv på Slotsholmen i København, hvor han med titel af sektionskoordinator indgår i driftsog serviceenheden. Både historisk og politisk er arbejdsstedet i de gamle bygninger fra 1600- og 1700-tallet et spændende brændpunkt. Fra vinduerne i den ene side af bygningerne er det udsigt til Christiansborg og Folketingets hovedtrappe, mens man fra den anden side kigger ned på den idylliske bibliotekshave med sø og springvand. Stedet, som i gamle dage var krigshavn, omkranses desuden af Det Kongelige Bibliotek samt Chr. IV-byggerierne Tøjhuset og Proviantgården. For Per er de daglige omgivelser diametralt modsatte. Han holder til i Statens Arkivers nye, topmoderne magasinbyggeri ved den tidligere godsbanegård på Kalvebod Brygge, hvor han med titel af vagtmester er drifts- og sikringsansvarlig. Her er man i øjeblikket ved at samle Rigsarkivets og Landsarkivet for Sjællands gigantiske samlinger fra fjernlagre i Glostrup og på Avedøre Holme. Fælles for de to medarbejdere er deres arbejdsmæssige engagement og deres interesse for Rigsarkivet. De har sat sig godt ind i den samfundsmæssige baggrund for deres arbejdsplads og afslører et bredt kendskab til Rigsarkivets historie. - Vi har ansvaret for uvurderlige kulturskatte og uerstatteligt forskningsmateriale, og det skal helst opbevares på en måde, så det kan holde til evig tid. Det betyder blandt andet, at det skal beskyttes mod brand, tyveri, hærværk og vandskader mv., ligesom det skal opbevares i en optimal atmosfære med hensyn til lys, varme, fugt og luftforurening, forklarer Jan Pedersen. Begge medarbejderne har ansvaret for de automatiske adgangskontrolanlæg (ADK-anlæg) i deres respektive bygningsområder. De står således for at udstede adgangskort samt tildele tids- og områdemæssige rettigheder til personale, håndværkere og besøgende i øvrigt, så der er styr på hvem, der må komme hvor og hvornår i de forskellige områder. Fejlmelding fra et brandskab Mens vi taler, bliver Jan Pedersen tilkaldt af en alarm via sin mobiltelefon. Han får besked om, at et brandkontrolskab melder fejl og haster af sted for at afhjælpe problemet. Da han vender tilbage, forklarer han, at alarmen skyldtes tryktab i en trykflaske, der indgår i det automatiske rumslukningsanlæg, som brandsikrer arkiverne i den gamle del af Rigsarkivet. Han har meldt problemet til anlægsleverandøren, som vil sende en servicetekniker for at udbedre fejlen. Jan forklarer, at der er tale om et såkaldt Sinorix-anlæg fra Siemens, som udløser en blanding af vand og kvælstof (nitrogen), hvis der opstår brand i arkiverne. Han viser ned i kælderetagen, hvor der er installeret 160 trykflasker med de to slukningsmedier. Fra centralanlægget føres rør med dyser rundt i alle det gamle Rigsarkivs arkivrum, hvor der desuden er installeret detektorer, som aktiverer anlægget, hvis der opstår brand. Vand og kvælstof arbejder sammen Ved aktivering fungerer kvælstoffet som drivmiddel for vandet, der blandes med kvælstoffet og med et tryk på op til 60 bar føres ud til det arkivafsnit, hvor branden er detekteret. Her spredes den kvælstofholdige vandtåge, som har vist sig velegnet til at brandbeskytte følsomt arkiv- og biblioteksmateriale. Kvælstoffet sænker iltniveauet til omkring 12 procent, så ilden Rigsarkivet er en gammel institution men man bruger den nyeste brand- og sikringsteknologi for at sikre historien. Det automatiske Sinorix-slukningsanlæg, som brandsikrer de gamle arkivrum, forsynes med vand og kvælstof fra 160 trykbeholdere. kvæles, hvorefter vandstøvet sænker temperaturen og lægger sig som en tynd vandhinde over materialerne, hvilket forhindrer, at gløder i papirerne får branden til at blusse op igen. Vandmængden er så begrænset, at der ikke vil opstå væsentlige vandskader på papirerne. Et computerstyret system sørger sideløbende for, at der åbnes vinduer til trykaflastning, når anlægget udløses. - Systemet blev testet grundigt, inden det blev valgt til Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek. Sikringschef Claus Friis fra Det Kongelige Bibliotek Et blik gennem nogle af arkivrummene i det gamle Rigsarkiv. I loftet ses Sinorixanlæggets dyser. 12
Rigsarkivet i orkanens øje Sikring og brandsikkerhed har ikke altid været i top omkring de gamle Rigsarkivbygninger på Slotsholmen i København. Christiansborg, som er bygningsmæssigt forbundet med Rigsarkivets bygninger, brændte i både 1794 og 1884, dog uden at Rigsarkivet blev berørt. Christian den fjerdes to bygninger, Tøjhuset, og Provianthuset, der danner sidefløje til Rigsarkivet, har ligeledes været udsat for store brande, uden at ilden nåede Rigsarkivets samlinger. Senest i 1992, da Provianthuset brændte, lykkedes det kun lige at stoppe ilden, før den nåede Geheimearkivet Rigsarkivets første rigtige arkivbygning. I det daværende Rigsarkivs nabobygning, som dengang var kongeligt bibliotek og kunstkammer, men i dag er Rigsarkiv, blev der i 1802 begået et alvorligt, historisk tyveri. Guldsmeden Niels Heydenreich brød ind og stjal de nationale klenodier, Guldhornene, som han efterfølgende smeltede om til falske mønter, skospænder og smykker. Overalt i det gamle rigsarkiv støder man på interessante rariteter. Disse arkivskabe på Rigsarkivets tidligere læsesal er i dag ude af drift, men tilsvarende egetræsskabe er blevet brugt til opbevaring af rigets dokumenter gennem århundreder og fungerede som kongemagtens mobile arkiv, der fulgte kongen rundt i landet. Mange genkender måske skabene, som blev brugt i forbindelse med TV2 s julekalender om nissen Pyrus og rigsarkivar Bertramsen. Sidstnævnte kæmpede blandt andet for at sikre det gamle rigsarkiv mod at blive nedlagt og afløst af computere. Det lykkedes naturligvis for Jesper Kleins Bertramsen at redde det gamle papirarkiv i den gamle rigsarkivbygning. Virkelighedens rigsarkivar er dog nu i fuld gang med at flytte hele molevitten til det nye stormagasin på Kalvebod Brygge, hvor hele rigsarkivet efterhånden vil blive samlet. Bertramsens kamp har dog ikke været helt forgæves, idet bevaring af papirer fortsat vil være den dominerende opgave, selv om opbevaringen af digitale og andre elektroniske medier får stigende betydning. samlede prøver af arkivmateriale, som blev udsat for realistiske brandog slukningsforsøg i Siemens testanlæg, fortæller Jan Pedersen. Evakueringsorganisation Jan Pedersen og Per Reichgrüber har også ansvaret for de interne brandsikkerhedsorganisationer, som har opgaver i forbindelse med evakueringssituationer på de to adresser. Det betyder, at de pågældende kolleger skal holdes ajour med de gældende brand- og evakueringsplaner, ligesom de skal gennemgå relevante kurser i brandbekæmpelse og førstehjælp. Derudover har de to eksaminerede sikringsledere ansvar for, at håndildslukningsudstyret er i orden og på plads, samt at gældende krav, DBI vejledninger og retningslinjer Der er nok af værdier at sikre i det gamle Rigsarkiv: personer, bygninger, interiører og dokumenter. overholdes. Endelig skal de sørge for, at gå daglige runderinger, hvor det tjekkes, at alt er i orden. Med deres sikringslederuddannelse føler de begge, at de er blevet bedre i stand til at varetage deres sikringsmæssige opgaver. Ny viden gav hurtigt bonus Allerede på sin første arbejdsdag efter afslutningen af sikringslederuddannelsen fik Jan Pedersen brug for noget af det, han havde lært. - Vores administration skulle bruge et nyt dataskab, og jeg blev præsenteret for det skab, de havde i kikkerten. Men jeg kunne hurtigt se, at det pågældende skab ikke levede op til det sikkerhedsniveau, der var behov for, og på baggrund af mine oplysninger valgte administrationen i stedet en model, som 14
kunne yde den nødvendige sikring, fortæller han. Sikring af 370 hyldekilometer Mens Jan Pedersens arbejde også omfatter sikring af de historiske rammer, handler det for Per Reichgrüber om kontrol og styring af moderne teknologiske systemer, som skal sikre enorme dokumentmængder i det nye magasinbyggeri på Kalvebod Brygge. Det topmoderne magasin blev indviet i september 2009 og er dimensioneret til at rumme 370 hyldekilometer arkivmateriale, placeret i et system af kompakte, op til 13 meter høje rullereoler. Specielle gaffeltrucks, der kan nå op til de øverste hylder, arbejder for tiden med at fylde hylderne op med materiale fra blandt andet Rigsarkivets hidtidige hovedmagasin i Glostrup. Når dette arkivmateriale er overført, vil der være fyldte arkivkasser på 190 km reolhylde. Også i det nye magasinanlæg står Det Kongelige Bibliotek for overvågning af de automatiske sikringsinstallationer. Per Reichgrüber har driftsmæssige rettigheder til systemerne, og fra sin arbejdsplads kan han overvåge de forskellige sikringssystemer via store fladskærme på sit skrivebord. På den ene af skærmene har han overblik over de automatiske brandsikringssystemer, mens en anden skærm viser status for indbrudsalarmsystemerne. Brandalarmsystemet består af et ABA-anlæg med konventionelle branddetektorer, som er suppleret med fintfølende aspirationsanlæg i magasiner og serverrum. Sprink- Per Reichgrüber ved sin arbejdsplads, hvorfra han kan overvåge de avancerede sikringsog klimasystemer for 370 hyldekilometer. 15
Det nye magasinbyggeri (midt i billedet) ligger næsten helt skjult bag andre høje byggerier ved Kalvebod Brygge i København. Men det flade tag over mellembygningen (mellem den lange kontorbygning og de to store magasinblokke) er åbnet som fodgængerområde for offentligheden. (Foto: Statens Arkiver) leranlægget omfatter almindelige vådsprinklere i magasingangene, mens der i selve magasinerne er tørsprinklere af hensyn til risikoen for unødvendige vandskader. Serverummene er forsynet med Argonite rumslukningsanlæg. Sikringssystemerne består af automatiske indbrudsalarmanlæg (AIA-anlæg) samt tv-overvågningsanlæg. På en tredje skærm kan Per Reichgrüber holde øje med magasinernes klimastyring. Indsatsen for at beskytte de følsomme arkivmaterialer stopper nemlig ikke ved sikring mod brand, indbrud, vandskade osv. Papirernes og de elektroniske mediers holdbarhed er i høj grad afhængig af den atmosfære, de opbevares under, og derfor er det nye magasinbyggeri udstyret med et stort og avanceret klimaanlæg, som sørger for at styre temperaturer, luftfugtighed og luftkvalitet i øvrigt. Første fase klar i 2011 Overflytningen fra fjernlagrene, der startede i 2009, ventes afsluttet i midten af 2011. Men det er blot første fase i det planlagte bygnings- og moderniseringsprojekt. I anden fase er det planen, at også hele det gamle Rigsarkiv samt Landsarkivet for Sjælland skal samles i et nyt Rigsarkiv på Kalvebod Brygge. Dermed vil Rigsarkivet endeligt forlade de århundredgamle bygningsrammer på Slotsholmen. Til gengæld vil arkivmaterialet få endnu bedre muligheder for at kunne blive bevaret for eftertiden. Nyt magasin og nyt rigsarkiv Statens Arkivers nye magasin på Kalvebod Brygge i København skal i fremtiden rumme alle Rigsarkivets og Landsarkivet for Sjællands arkivalier. Materialet er i fuld gang med at blive overflyttet fra de hidtidige arkiver og magasiner. Det nye magasinkompleks består af to over 15 meter høje haller, som er forbundet med et kontorafsnit via en mellembygning. På taget af mellembygningen er der indrettet en spændende vandrehave, som er åben for offentligheden. Hallerne er opdelt med indre brandsektionsvægge i fire separate højlagermagasiner med 13 meter høje mobilreoler. Reolerne betjenes med hurtige smalgangs-pluktrucks. I mellembygningen er der indrettet separate magasiner med to-etages mobilreoler og ristegulve mellem etagerne. I kontorbygningens stueetage er der indrettet specialmagasiner samt en række kontorer og værksteder. Der er monteret udstyr til brandalarmering og sektionsvis sprinkling som udløses automatisk. For at eliminere risikoen for vandskader er systemet i de store lagerafsnit udført som tørsprinkleranlæg, som først får tilført vand, når det aktiveres. I de øvrige områder er der vådsprinklersystem. Magasinerne er indrettet med vægt på optimal sikkerhed og korrekt indeklima og opbevaringsmiljø. Magasinerne har plads til ca. 370 hyldekilometer arkivalier. Det nye magasinbyggeri ejes af det private selskab OPP Phil Arkiver A/S, der udlejer bygningerne til staten. Indflytningen af arkivalier til de nye magasiner påbegyndtes i efteråret 2009 og fortsætter ind i 2011. Flytningen omfatter ca. 200 hyldekilometer arkivalier svarende til næsten 7.000 tons papir, som flyttes fra fjernmagasiner i Glostrup og på Avedøre Holme. Næste fase, som endnu ikke er fastlagt, omfatter en endelig overføring og samling af alle funktioner fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland i et nyt Rigsarkiv på Kalvebod Brygge. Eksamineret Sikringsleder Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder er en modulopbygget diplomuddannelse, som giver deltagerne et solidt grundlag inden for områderne risikostyring, security, brandsikring og sikringsledelse. Uddannelsen henvender sig til medarbejdere med ansvar for sikringen i store og små virksomheder, offentlige virksomheder og organisationer. Deltagerne opnår kompetencer til at arbejde professionelt med alle aspekter af sikring og sikkerhed fra udarbejdelse af risikoprofil og sikkerhedspolitik til drift af virksomhedens sikkerhedsorganisation. Man får kendskab til lovgivningskrav, etablering af en sikkerhedspolitik, beredskabsplanlægning og sikkerhed i praksis som fx brandbekæmpelse. Uddannelsen har en samlet varighed af 18 arbejdsdage, fordelt på seks kursusmoduler. Uddannelsen afsluttes med en eksamen. Bestået eksamen giver ret til titlen Eksamineret Sikringsleder. Da uddannelsen er godkendt af Confederation of Fire Protection Association Europe opnår man samtidig et CFPA-diplom, som er anerkendt i 15 europæiske lande Der starter et nyt hold i februar 2011. Læs mere på www.dbi-net.dk. 16
Verdens største brandtest af skibsdør Større og større skibe kræver større og større faciliteter til brandprøvning Der bygges større og større passagerfærger og krydstogtskibe, samtidig med at rederierne konkurrerer om, at kunne tilbyde passagererne de mest åbne og indbydende miljøer om bord. Det har medført et behov for at kunne få udført maritime brandklassifikationsprøvninger af stadigt større dør- og glaspartier. Hos DBI, som er blandt Europas førende maritime brandlaboratorier, vurderede man på den baggrund, at der ville være et marked for brandprøvning af skibskomponenter, som var større end det, som både DBI og andre godkendte brandlaboratorier havde mulighed for med det normale udstyr. - Derfor besluttede vi at opbygge en ny og større prøvningsramme med stålindlæg, som opfyldte kravene til brandprøvning i henhold til de internationale maritime IMOregler. Rammen skulle have en størrelse, så vi udnyttede vores kombiovn med påmonteret overbygning optimalt. Det betød, at vi med det nye udstyr kunne tilbyde prøvninger af op til 4,48 meter høje skibskomponenter - mod tidligere 3,18 meter, fortæller Anne Billestrup fra DBI s prøvningsafdeling. Satsningen gav hurtigt bonus. Da den tyske ståldørsproducent Podszuck GmbH fra Kiel hørte om den nye facilitet hos DBI, bestilte firmaet en brandprøvning af en 3,9 Direktør Dieter Langhof, Podszuck GmbH, drøfter prøvningsforløbet med DBI s Anne Billestrup. meter høj og ca. 2,8 meter bred skibsport. Prøvningen blev gennemført i to omgange, da der var tale om en skydedør, som efter reglerne skal brandtestes fra begge sider. Første prøvning blev gennemført i foråret 2010, mens anden prøvning fandt sted i efteråret 2010. Største testede skibskomponent nogensinde - Det er første gang nogensinde, at en skibsdør af denne størrelse er blevet testet på et brandlaboratorium, fastslår direktøren for Podszuck GmbH, Dieter Langhof. Han tog til Danmark for at følge begge brandprøvningerne hos DBI sammen med sin søn, Lars Langhof, som også er med i det familieejede firma. Brandporten bestod begge 60 minutters-prøvningerne, der blev udført i henhold til IMO Resolution A.754(18). På den baggrund kunne porten klassificeres som en Class A-60 door og dermed ekspederes videre til certificeringsproceduren hos GL - Germanischer Lloyd i Hamborg. Brandprøvningen af den store skibsport er i gang. Peter Ibsen, Restaurantchef Hotel Føroyar er Færøernes største hotelkæde med 5 stjernede konferencefaciliteter, som den eneste på Færøerne. Vi har anvendt Group Planner siden august 2009 til at styre vagtplanen for vores mange ansatte i restauranterne. Group Planner har gjort hverdagen meget lettere for os, da det er meget nemt at anvende - vi kunne bruge programmet fra første dag uden undervisning www.gruppeplan.dk 17
Om baggrunden for at gennemføre dette arbejde fortæller Dieter Langhof: - Vi oplever hele tiden, at der efterspørges større og større døre og porte til passagerfærger, krydstogtskibe og offshoreinstallationer. Især på krydstogtskibene ønsker rederne at kunne tilbyde store, åbne og indbydende områder af hensyn til passagerernes komfort og oplevelse, for eksempel i forbindelse med restaurant- og butiksområder. Med de store, åbne områder bliver der behov for at etablere store branddøre og -porte, som lukker automatisk under en brand og hindrer, at branden spredes. En af DBI s teknikere udfører den såkaldte vatprøve, hvor bomuldsvat bliver holdt op på mulige kritiske steder. Hvis vattet antænder, består produktet ikke prøvningen. Dieter og Lars Langhof følger interesseret med i brandprøvningen. Opnår konkurrencefordel - Hidtil har vi kun kunnet levere brandklassificerede branddøre og -porte på op til 2,4 meter i højden, men vi har haft forespørgsler på porte på op til 3,5 meter. Brandporte i den størrelse er hidtil blevet godkendt på grundlag af individuelle vurderinger, baseret på dokumentation. Men med en certificering på baggrund af den seneste prøvning hos DBI vil vi, som de første på markedet, kunne tilbyde brandklassificerede porte på op til 3,9 meter i højden. Og det vil give os en konkurrencefordel, da kunderne slipper for en problematisk godkendelsesprocedure, forklarer Dieter Langhof. Direktøren er stolt over firmaets nye produkt, som, ud over størrelsen, har den fordel, at det produceres og leveres i to dele, som gør det transportvenligt. I den forbindelse har Podszuck udviklet en montageanordning, som gør det nemt at samle døren på stedet. Det var ikke mindst montagesamlingen, som påkaldte sig Lars og Dieter Langhofs interesse under prøvningen i DBI s prøvningshal, hvor også denne detalje beviste sin brandmodstandsdygtighed. Tilfreds kunde - Vi er meget tilfredse med vores samarbejde med DBI, hvor vi gennem de sidste 10 år har fået udført over 30 brandprøvninger af skibsdøre og -porte, fortæller Dieter Langhof og tilføjer: - Her er gode faciliteter, og vi har stor tillid til laboratoriets medarbejdere, som vi har lært at kende som meget kompetente samarbejdspartnere. Sidst, men ikke mindst, sætter vi pris på DBI s hurtige og fleksible betjening. DBI s arbejde slutter ikke med brandprøvningen af det enkelte produkt. Mindst en gang om året rejser en medarbejder til Kiel for at gen- Brandjalousier Safe 4000 brandjalousi er udført i stållameller 23x100 mm. Testet efter NEN 6069- tilsvarende klassifikation E 60. Safe 5000 brandjalousi er udført i stållameller 40x150 mm eller 60x150 mm. Testet efter EN 1634-1 - tilsvarende klassifikation EI 30 og EI 60. Mulighed for tilslutning til automatikanlæg, ABA- eller ABDL anlæg samt UPS nødstrømsanlæg m.v. Brandjalousierne er også velegnet til tyverisikring, og er blandt de sikreste på markedet for lettere brandsikring. Kontakt os på 70 26 21 40 eller oplev mere www.alux.dk. Vi sikrer tryghed og velvære 18
nemføre produkt- og kvalitetskontrol hos Podszuck GmbH. Herunder udtages materialeprøver, som skal brandprøves på DBI s brandlaboratorium i Hvidovre. Denne kontrol skal i første række dokumentere over for den amerikanske maritime godkendelsesmyndighed, U.S. Coast Guard, at de brandklassificerede produkter fortsat produceres, så de svarer til det grundlag, hvorpå de oprindelig er blevet brandprøvet. Ståldøre i alle størrelser Det tyske firma Podzuck GmbH fra Kiel producerer branddøre i stål til såvel landbaseret byggeri som til skibs- og offshorebyggeri. Firmaet, der er grundlagt i 1919, er en betydelig europæisk leverandør til især det maritime marked. Besøg fra Sydafrika DBI s laboratorium får jævnligt besøg af interesserede kunder, organisationer og myndighedspersoner fra både ind- og udland. Midt i september lagde en delegation fra Agrément South Africa og DS Certificering vejen forbi for at se nærmere på laboratoriet i Hvidovre. De delegerede fra Sydafrika var i Danmark i anledning af den årlige konference i WFTAO (World Federation of Technical Assessment Organisations), som i år afholdtes hos DS Certificering A/S, og havde i den forbindelse ønsket at besøge DBI. Under besøget drøftedes blandt andet praksis for godkendelse af byggeprodukter i Danmark og i Sydafrika. Billedet viser (fra venstre): Dan Bluhme (DBI), Kevin Bramwell (Agrément South Africa), Thomas Bruun (DS Certificering), Martin Frantzen (DS Certificering) og Joe Odhiambo (Agrément South Africa). 19
Virksomheder kan få gratis hjælp til innovation Innovationsagenter står klar til at rykke ud til små og mellemstore virksomheder Ifølge videnskabsminister Charlotte Sahl- Madsen kan innovationsagenterne hjælpe med at frigøre de store udviklings- og vækstpotentialer på, som mange mindre virksomheder rent faktisk rummer. (Foto: Martin Mydtskov Rønne) Mange af landets små og mellemstore virksomheder vil i den kommende tid kunne få et gratis innovationstjek af en teknologi- og innovationsekspert fra DBI eller et af de øvrige otte danske GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). Institutterne har dannet et korps af såkaldte innovationsagenter, som kvit og frit tilbyder at hjælpe virksomhederne med at afdække nye innovations- og vækstmuligheder. Innovationsagenten kan blandt andet rådgive om finansierings- og tilskudsmuligheder og skabe kontakt til universiteter, videncentre, innovationsnetværk og private rådgivere, som kan bidrage med ny viden til virksomheden. Virksomhederne skal opfylde nogle få kriterier for at kunne få et gratis innovationstjek blandt andet er det kun virksomheder med op til 250 medarbejdere, som kan benytte sig af ordningen. 50 millioner kroner sat af Videnskabsministeriet har bevilget 50 millioner kroner til ordningen, der har til formål at styrke virksomhedernes innovation med henblik på at skabe øget vækst. Vi skal have flere virksomheder med på innovationstoget, og det skal gå stærkt, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. - Den danske evne til innovation har stået i stampe sammenlignet med mange andre EU-lande. Derfor vil vi nu gøre en særlig indsats for at få flere virksomheder til at opsøge ny viden. Jeg er overbevist om, at innovationsagenternes opsøgende arbejde tæt på virksomhederne er den helt rigtige måde at få frigjort de store udviklings- og vækstpotentialer, som mange mindre virksomheder rent faktisk rummer, siger videnskabsministeren. Enestående chance for virksomhederne De ni GTS-institutter er gået sammen om at gennemføre ordningen på baggrund af et pilotforsøg, der har kørt i en periode. Målet er, at innovationsagenterne skal indgå aftaler om innovationstjek i mindst 1.000 virksomheder i løbet af de næste to et halvt år. Da ordningen både har en tidsmæssig og en økonomisk begrænsning, kan det anbefales, at interesserede virksomheder snarest muligt tager kontakt til DBI eller et af de andre GTS-institutter. I første omgang for at høre nærmere om ordningen og dens muligheder, i anden omgang for at aftale et besøg og et innovationstjek. - I DBI har vi tre innovationsagenter, som står klar til at rykke ud og hjælpe små og mellemstore virksomheder over hele landet, fortæller forsknings- og innovationskonsulent Anders C. Sørensen, DBI, som ser den nye ordning som en enestående chance for at skabe udvikling og vækst i virksomhederne. Det hjælper agenterne med - Vi kommer med nye øjne og ser på virksomhedens udviklingsmuligheder og innovationspotentiale Rittal The System. INDKAPSLING STRØMFORDELING KLIMATEKNIK Rittal_ImageAnzeige_IT_4c_426x64_daen.indd 1 20
Anders C. Sørensen er innovationsagent og arbejder til daglig som forsknings- og innovationskonsulent i DBI. Ivan Petersen er sikringsrådgiver og en af DBI s tre innovationsagenter. og hjælper med at skaffe adgang til den nyeste teknologiske viden, som er relevant for den aktuelle virksomhed. I kombination med virksomhedens egne ønsker og idéer vil det kunne føre til udvikling af nye produkter eller serviceydelser og dermed øge omsætningen, styrke konkurrenceevnen og forbedre bundlinjeresultatet, vurderer Anders Sørensen. Han forklarer, at innovationsagenter især fokuserer på følgende fire områder: - Teknologisk inspiration på strategisk innovativt niveau - Identificering af teknologidrevne udviklingsindsatser - Prioritering af identificerede udviklingsindsatser - Henvisning til relevante kompetencer og støttemuligheder mv. Erfaringerne fra de mere end 700 virksomheder, der har deltaget i pilotprojektet, viser, at innovationstjekket for over halvdelen af virk- somhederne har været startskuddet til et konkret innovationsforløb, der havde fokus på nye, værdiskabende løsninger. Der har da også vist sig stor interesse for den nye ordning lige fra starten, og DBI s innovationsagenter har allerede gennemført en række innovationstjek for små og mellemstore virksomheder. Innovationstjek Nærmere oplysninger og bestilling af et innovationstjek af en innovationsagent fra DBI: Kontakt Anders Sørensen på telefon 24 65 91 88 eller send en mail til: acs@dbi-net.dk, Man kan desuden læse mere om ordningen på: www.innovationstjek.dk. Globaliseringsmidler til virksomheder Parterne bag globaliseringsforhandlingerne i Folketinget har sikret, at viden kan komme ud at arbejde via det danske GTS-system. - De afsatte 62 mio. kr til GTS-systemet betyder, at vi kan sætte ekstra turbo bag vores indsats for at gøre viden tilgængelig for de mange små og mellemstore danske virksomheder. Det er en forudsætning for igen at få gang i væksten, siger direktør i GTS Godkendt Teknologisk Service, Ragnar Heldt Nielsen. Henrik Holm Jensen, der ligeledes er innovationsagent, arbejder til daglig hos DBI i Frederikshavn, hvor han underviser både på brand- og sikringskurser. GTS-nettet er en central spiller i det danske videnssystem og arbejder hver dag på at skabe flere innovative og konkurrencedygtige virksomheder. Faster better worldwide. IT-INFRASTRUKTUR SOFTWARE & SERVICE www.rittal.dk 21 18.08.2010 15:36:31
Nu skal der udvikles intelligente krystalkugler Kombination af teknologier skal skabe grundlag for detekteringssystemer, som kan forudsige brandulykker og kriminelle handlinger tidligere, end det hidtil har været muligt Det gælder om at være forudseende. Jo tidligere man kan forudse, at der vil opstå en brand eller blive begået en kriminel handling, jo bedre vil man kunne afværge ulykker og skader. Det er filosofien bag et nyt forsknings- og udviklingsprojekt, Intelligent Sikkerhed, som DBI har sat i gang. Projektet involverer blandt andet samarbejde mellem specialister fra DBI og universitetsmiljøer i Danmark og Tyskland. Finn Massesson - Vi mener, at der ligger et stort potentiale i bedre udnyttelse af den teknologi, som allerede er udviklet. Vi skal se på mulighederne for at integrere de forskellige brand- og sikringsteknologier og kombinere dem på nye, innovative måder, som optimerer deres anvendelsesmuligheder, fortæller Finn Massesson, DBI. Som projektleder for Intelligent Sikkerhed står han for at koordinere projektaktiviteterne, der indgår som en del af DBI s resultatkontrakt med Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Tidlig branddetektering Som eksempel på, hvordan sikringsteknologier kan arbejde sammen, nævner han anvendelse af overvågningskameraer i forbindelse med branddetektering. Allerede i dag udnytter man kameraer til at detek- tere ild og røg, men det er forventningen, at kamerateknologien kan udnyttes endnu bedre fx til at verificere usikre brandsignaler fra særligt fintfølende detektorer. På det område vil DBI blandt andet arbejde sammen med det tyske Universität Duisburg-Essen. Adfærd kan afsløre risici Et andet eksempel på nye muligheder inden for intelligent samordning af kendte teknologier er overvågning og adfærdsanalyse. Forskere fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet er førende med hensyn til udvikling af avancerede modeller til sammenligning af adfærd, optaget på overvågningskameraer. Teknikken har i flere tilfælde været anvendt med succes til opklaring af spektakulære forbrydelser. - Vi mener, at denne teknologi også har et forebyggende potentiale. Derfor har vi indgået en samarbejdsaftale med Retsmedicinsk Institut, hvorunder vi vil se på mulighederne for detektering af mistænkelig adfærd på steder, hvor der er særlig risiko for kriminalitet eller terror. Princippet vil være, at kameraregistrerede hændelser, som afviger fra det definerede normalmiljø, automatisk analyseres for deres risikopotentiale. For eksempel kan man forestille sig, at man på et kunstmuseum vil kunne detektere, når den samme personprofil registreres med en unormal hyppighed og evt. på en påfaldende måde i nærheden af et særlig værdifuldt kunstværk, forklarer Finn Massesson. Som led i denne del af projektet ansætter DBI en ph.d.-studerende, som universitetsmæssigt bliver knyttet til Retsmedicinsk Institut/ KU og DTU. Praktisk værktøj til projekterende Mulighederne for at kunne anvende den slags teknikker er næsten ubegrænsede, så vi har foreløbig valgt at se på tidlig detektering af to typer hændelser i to forskellige miljøer, nemlig branddetektering på plejehjem og tyveridetektering på museer, oplyser Finn Massesson. På baggrund af projektets resultater er det vores plan at udarbejde en retningslinje for projektering, installation, drift og vedligeholdelse af systemer til overvågning af brandtilløb og risikoindikerende menneskelig adfærd. Derudover vil vi udvikle et softwareværktøj til projektering af de forskellige løsninger til tidlig detektering. Målgruppen for den praktiske anvendelse af værktøjerne er i første række installations- og rådgivningsvirksomheder, som projekterer brandog sikringsløsninger. Det er projektets formål at skabe større sikkerhed i samfundet og for de specifikke brugere, samtidig med at danske rådgivere og installatører kan opnå konkurrencefordele ved hjælp af de udviklede løsninger og værktøjer. Projektet løber frem til slutningen af 2012. Nærmere oplysninger: Finn Massesson, fm@dbi-net.dk. 22