Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Cvr. nr. 24256081

Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Cvr. nr. 24256081 ÅRSRAPPORT 2010 139. regnskabsår

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Oplysninger om sparekassen 3 Ledelsespåtegning.. 5 Den uafhængige revisors påtegning 6 Ledelsesberetning.. 8 Resultatopgørelse 12 Balance.. 13 Egenkapitalbevægelser 14 Noter anvendt regnskabspraksis 15 Noter til resultatopgørelsen og balance 19 Noter øvrige oplysninger.. 25 Noter hoved- og nøgletal 29

OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Navn Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Vestersøvej 1, Søby 8543 Hornslet Tlf. 87 99 58 66. fax. 86 97 46 87 Hjemstedskommune: Syddjurs Kommune CVR nr. 24 25 60 81 Internet: www.lokalsparekassen.dk Repræsentantskab Mogens Andreasen, Søby Kirsten Bjerregaard, Søby Torben V. Blach, Hornslet Henning Brøgger, Ølst Lisbeth Clausen, Skørring Flemming Flindt, Knagstrup Jørgen Henningsen, Lime Anders Hjortshøj, Hornslet Kurt Jensen, Villendrup Rasmus Bach Jensen, Robdrup Anne Marie Knudsen, Skader Knud Erik Knudsen, Hornslet Anders Lange, Mørke Lars A. Laursen, Søby Otto Lund, Århus Karl Mikkelsen, Skæring Jan C. Mørck, Lime Line Eske Pedersen, Halling Aage Pedersen, Søby Anker Høgh Rasmussen, Rigstrup Helge K. Rasmussen, Skader Carsten Riis, Karlby Joan Roesgaard, Hornslet Per Sigersen, Hornslet Pia Kavle Sørensen, Uggelhuse Bent Therkildsen, Halling Jørn Therkildsen, Halling Side 3

OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen, formand Anders Hjortshøj, næstformand Torben V. Blach Jan C. Mørck Aage Pedersen Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Personale Edith Andersen, Voldum Susanne Andreasen, Ebeltoft Elsebeth Madsen, Hårup Hans Holst Sørensen, Ugelbølle Revision Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen 5 8960 Randers SØ Side 4

LEDELSESPÅTEGNING Vi har har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Endvidere er det vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pengeinstituttet kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Søby, den 9. marts 2011 Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Direktør Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen Anders Hjortshøj Aage Pedersen (formand) Torben V. Blach Jan C. Mørck Godkendt på sparekassens repræsentantskabsmøde, den / - 2011 Dirigent Side 5

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til repræsentantskabsmedlemmerne i Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Side 6

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overenstemmelse med årsregnskabet. Randers, den 9. marts 2011 Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Erik Møller statsautoriseret revisor Side 7

LEDELSESBERETNING Hovedaktivitet s hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og mindre erhvervskunder. Kunderne er primært baseret i lokalområdet. Usædvanlige forhold Der har i 2010 ikke været usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og måling af resultat og balanceposter m.v. Lov om finansiel stabilitet har tilmeldt sig den midlertidige ordning om finansiel stabilitet, som blev indført primo oktober 2008. Ordningens hovedelement er en midlertidig fuld sikring af alle sparekassens simple kreditorer indtil 1.oktober 2010. Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse opnåede i 2010 et positivt resultat før skat på 545 tkr., mod et resultat på 3.262 tkr. i 2009. Resultat er væsentlig påvirket af øgede nedskrivninger på udlån og garantier på tkr. 2.781. Kursreguleringen på værdipapirer er positiv med tkr. 1.833 for 2010 mod en positiv kursregulering i 2009 på tkr. 3.545. Vi forventede et årsresultat før nedskrivninger og kursreguleringer på tkr.1.500. Det realiserede resultat blev på tkr. 1.493 og svarer dermed til det forventede. Det primære resultat (resultat før kursreguleringer og nedskrivninger), er på t.kr. 1.555 mod tkr. 1.571 i 2009, hvorved nettorente- og gebyrindtægter er steget med 11 % til 8.529 tkr. mod 7.683 tkr. i 2009. De samlede omkostninger til personale og administration steg fra 5.599 tkr. i 2009 til 6.588 tkr. i 2010, en stigning på 17,7 %, primært som følge af stigende IT-udgifter samt udgifter i forbindelse med direktørskifte. Omkostningsstigningen svarer til det forventede og anses som acceptabelt. Årets nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt garantier blev på 2.781 tkr. mod 1.792 tkr. i 2009, herunder nedskrivning på garanti overfor Finansiel Stabilitet på tkr. 272. Balance Den samlede balance udgør 199.404 tkr. ultimo 2010, mod 182.405 tkr. ultimo 2009, svarende til en stigning på 9,3 %. Hovedårsagen er stigning i indlånsmassen. Udlån er steget fra 95.336 tkr. ultimo 2009 til 96.136 tkr. ultimo 2010. Den beskedne udlånsvækst skal ses i lyset af, at der er udvist en vis tilbageholdenhed i kraft af vores tilslutning til Bankpakke 1, som indeholder nogle begrænsninger i vores mulighed for udlånsvækst. Side 8

LEDELSESBERETNING Indlån er steget med 16.732 tkr. til 160.901 tkr. ultimo 2010, svarende til en stigning på 11,6 %. Udviklingen anses som absolut tilfredsstillende, idet sparekassen ikke har været ude i markedet og konkurrere på rentesatsen om indlånsmidlerne. Ophøret af "Bankpakke 1" pr. 30.09.2010 fik stort set ingen betydning for sparekassens indlån. Det samlede forretningsomfang (udlån, indlån og stillede garantier) er steget fra 274.901 tkr. ultimo 2009 til 282.595 tkr. ultimo 2010, svarende til en stigning på 2,89 %. Ultimo 2010 er den samlede egenkapital på 36.660 tkr. Kapitalforhold og solvens Basiskapitalen efter fradrag er opgjort til 35.602 tkr., mod 33.502 tkr. ultimo 2009. Basiskapitalen er påvirket af årets overskud. De risikovægtede poster er ultimo 2010 opgjort til 133.191 tkr., et fald på 8.940 tkr. fra ultimo 2009. s solvens udgør 26,7 % ultimo 2010, mod 23,6 % ultimo 2009. anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisici og basisindikatormetoden for opgørelse af de operationelle risici, ved opgørelse af de risikovægtede poster. Vi har vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for gradvis at indføre mere avancerede modeller. Sparekassen skal udover at opgøre sin solvens også opgøre sit individuelle solvensbehov. Sparekassen vurderer løbende sin metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. En beskrivelse af metoden til opgørelse af solvensbehovet samt de forudsætninger, der lægges til grund herfor er beskrevet i særskilt redegørelse på sparekassens hjemmeside www.lokalsparekassen.dk hvortil der henvises. Det er på den baggrund ledelsens vurdering, at solvensen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der påhviler pengeinstituttets aktivitet. Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til datoen for behandlingen og godkendelse af årsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Efter regnskabsårets afslutning har det statslige selskab Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken efter bankens konkurs. har ikke eksponeringer mod Amagerbanken i form af kreditfaciliteter, obligationer eller aktier i Amagerbanken. Side 9

LEDELSESBERETNING Derimod hæfter sparekassen i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab, som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasses seneste opgjorte andel af sektorens indeståelse overfor Garantifonden for Indskydere udgør 0,02 %. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. arbejder løbende med forbedring af metoder og datagrundlag for indregning og måling af udlån og andre tilgodehavender, og vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning for årsrapporten Forventet udvikling i 2011 Der forventes i 2011 et årsresultat før kursreguleringer, hensættelser og skat i størrelsesorden 1.700 tkr. Det samlede forretningsomfang forventes uændret. Videnressourcer s fremtidige udvikling er afhængig af, at der også fremover kan tiltrækkes den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til varetagelse af hovedaktiviteterne. Ledelseshverv Hverken direktion eller bestyrelsesmedlemmer i beklæder ledelseshverv i andre danske aktieselskaber. Forsknings- og udviklingsaktiviteter har ingen væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang. Særlige risici er eksponeret over for forskellige risici, hvoraf de væsentligste risici vedrører kreditrisici og markedsrisici. s risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser som er fastlagt af bestyrelsen, og formålet hermed er, at minimere de tab, som kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Den daglige styring af risici varetages af direktionen. For mere detaljerede oplysninger om sparekassens risici henvises til note 18. Side 10

LEDELSESBERETNING Kapitaldækningsregler / Basel II Som led i Basel II reglerne skal opfylde en række specificerede oplysningskrav om pengeinstituttets risici. Samtlige oplysninger i henhold til oplysningskravene, de såkaldte Søjle III krav, fremgår af vores hjemmeside www.lokalsparekassen.dk i en særskilt udarbejdet Risikorapport. Bestyrelsens forslag til resultatdisponering Bestyrelsen foreslår, at årets overskud overføres til reserver. Side 11

RESULTATOPGØRELSE Note 2010 2009 tkr. tkr. Renteindtægter..1 9.168 9.415 Renteudgifter. 2 2.462 3.501 NETTO RENTEINDTÆGTER 6.706 5.914 Udbytte af aktier mv.. 129 244 Gebyrer og provisionsindtægter. 3 1.776 1.601 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter. 82 76 NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER 8.529 7.683 Kursregulering.4 1.833 3.545 Andre driftindtægter. 34 3 Udgifter til personale og administration. 5 6.588 5.599 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver. 62 62 Andre driftsudgifter. 420 516 Nedskrivning på udlån tilgodehavender mv.. 6 2.781 1.792 RESULTAT FØR SKAT 545 3.262 Skat. 7 145 818 ÅRETS RESULTAT 400 2.444 Side 12

BALANCE AKTIVER Note 2010 2009 tkr. tkr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.. 774 742 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 8 30.340 11.354 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 9 96.136 95.336 Obligationer til dagsværdi 10 61.083 57.165 Aktier mv... 10 6.587 13.458 Immaterielle aktiver 11 37 55 Grunde og bygninger i alt 12 1.106 1.125 Domicilejendomme 1.106 1.125 Øvrige materielle aktiver 13 25 50 Udskudte skatteaktiver 14 218 363 Aktuelle skatteaktiver 350 173 Andre aktiver. 2.595 2.290 Periodeafgrænsningsposter 153 294 AKTIVER 199.404 182.405 PASSIVER Indlån og anden gæld 15 160.901 144.169 Andre passiver... 1.193 1.602 GÆLD. 162.094 145.771 Hensat til tab på garantier 650 374 HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT. 650 374 Opskrivningshenlæggelser 926 926 Reserver..... 35.734 35.334 EGENKAPITAL 36.660 36.260 PASSIVER 199.404 182.405 EVENTUALFORPLIGTELSER 19 Side 13

EGENKAPITALBEVÆGELSER Opskrivningshenlæggelser Reserver i alt tkr. tkr. tkr. Egenkapital primo 2009 926 32.890 33.816 Årets resultat 0 2.444 2.444 Egenkapital ultimo 2009 926 35.334 36.260 Årets resultat 0 400 400 Egenkapital ultimo 2010 926 35.734 36.660 2010 2009 tkr. tkr. Kernekapital 35.734 35.334 Fradrag i kernekapital 657 1.588 Kernekapital efter fradrag 35.078 33.746 Opskrivningshenlæggelser.. 926 926 Fradrag i basiskapital... 402 1.170 Basiskapital efter fradrag i alt 35.602 33.502 Vægtede poster 133.191 142.131 Kernekapitalprocent 26,3 23,7 Solvensprocent 26,7 23,6 Solvens- og kernekapitalprocenter er opgjort efter gældende lovgivning på opgørelsestidspunkterne. Side 14

NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. INDREGNING OG MÅLING Generelt om indregning og måling Alle indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger indregnes i takt med at de afholdes. Alle værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsel af beløb der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Dog indregnes visse poster direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris eller amortiseret kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til begivenheder, der fremkommer mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Regnskabsmæssige skøn Den regnskabsmæssige værdi af visse finansielle aktiver og passiver er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og værdiansættelse af ejendomme. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre, herunder særligt med at kvantificere risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, indregnes virkningen fremadrettet og på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Side 15

NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker der måles til dagsværdi omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Dagsværdien fastsættes sædvanligvis til nominel værdi. Udlån og andre tilgodehavender Udlån og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der ved første indregning måles til hovedstolen, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi, med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer mv. Udlån og andre tilgodehavender testes løbende for nedskrivningsbehov ud fra fastsatte objektive indikatorer for værdiforringelse, dels individuelt for alle signifikante udlån og lån der ikke kan indpasses i en gruppe, og dels gruppevis for grupper af udlån der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Såfremt uudnyttede tilsagte kreditter vurderes at have en kreditrisiko, indgår disse i ovennævnte test for nedskrivningsbehov. Nedskrivninger på uudnyttede tilsagte kreditter indregnes under hensatte forpligtelser. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Værdipapirer Obligationer, aktier og andre kapitalandele måles som hovedregel til dagsværdi. Dagsværdien fastsættes for børsnoterede værdipapirer til lukkekursen på balancedagen og for unoterede værdipapirer til tilnærmet dagsværdi beregnet ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Grunde og bygninger Grunde og bygninger måles ved første indregning til kostværdi, og måles efterfølgende til omvurderet værdi for domicilejendomme. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Side 16

NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Grunde og bygninger, fortsat Domicilejendomme omfatter ejendomme der anvendes i virksomhedens egen drift. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi og afskrivninger beregnes lineært over forventet brugstid, der andrager 25 år. Omvurdering af domicilejendomme foretages med tilstrækkelig hyppighed, således at den regnskabsmæssige værdi ikke adskiller sig væsentlig fra dagsværdien på balancetidspunktet. Omvurderet værdi fastsættes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder som anført i regnskabsbekendtgørelsen. Værdireguleringer som følge af ændringer i omvurderet værdi indregnes for opskrivninger over egenkapitalen, og for nedskrivninger der ikke kan indeholdes i tidligere års opskrivninger over resultatopgørelsen. Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmateriel måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Driftsmateriel. 4-5 år 0 % af kostpris Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgssum og nytteværdien. Periodeafgrænsningsposter og andre aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Andre aktiver omfatter hovedsaligt tilgodehavende rente- og provisionsindtægter der er indtjent inden balancedagen, men først afregnes i efterfølgende regnskabsår. Andre aktiver måles til dagsværdi. Finansielle forpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved gældspåtagelse til det modtagne provenu, hovedstolen med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Under periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger, der er indtægter vedrørende efterfølgende år. Side 17

NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Skatter Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalte acontoskatter. Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke monetære poster omregnes for aktiver der måles til kostpris til transaktionsdagens valutakurs og for aktiver der måles til dagsværdi til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er medtaget i henhold til bilag 6 til regnskabsbekendtgørelsen, og er defineret i vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter. Side 18

NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 1 Renteindtægter Kreditinstitutter og centralbanker 372 277 Udlån og andre tilgodehavender.. 6.996 7.053 Obligationer... 1.772 2.070 Øvrige renteindtægter. 28 15 Renteindtægter i alt 9.168 9.415 2 Renteudgifter Indlån og anden gæld. 2.462 3.500 Øvrige renteudgifter. 0 1 Renteudgifter i alt 2.462 3.501 3 Gebyrer og provisionsindtægter Værdiregulering 240 93 Betalingsformidling 182 138 Lånesagsgebyrer 345 78 Garantiprovision. 529 430 Øvrige gebyrer og provisioner. 480 862 Gebyrer og provisionsindtægter i alt 1.776 1.601 4 Kursreguleringer Obligationer.. 1.495 2.050 Aktier mv... 378 1.495 Valuta. -40 0 Kursreguleringer i alt 1.833 3.545 Side 19

NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 5 Udgifter til personale og administration Personaleudgifter: Lønninger.. 2.840 2.529 Pensioner.. 199 188 Udgifter til social sikring og afgifter mv.... 298 264 I alt 3.337 2.981 Øvrige administrationsomkostninger.. 3.251 2.618 Udgifter til personale og administration i alt 6.588 5.599 Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion:.. Direktion.. 1.116 850 Bestyrelse.. 98 93 I alt 1.214 943 Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede.. 5 5 Honorar til revisionsfirmaer Samlet honorar til den repræsentantskabsvalgte revision, der udfører 121 123 lovpligtig revision. Heraf vedrører andre ydelser end revision af årsrapporten.. 4 5 6 Nedskrivning på udlån og tilgodeh. m.v. i regnskabsåret Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb.. 2.404 1.353 Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår -32 0 Årets nedskrivninger.. 2.372 1.353 Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb.. 133 147 Årets nedskrivninger. 133 147 Side 20

NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 6 Hensættelser til tab på garantier Hensættelser henholdsvis værdiregulering i årets løb. 276 292 Årets nedskrivninger. 276 292 Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.. 2.781 1.792 Skat 7 Aktuel skat.. 0 0 Ændring i udskudt skat / skatteaktiver.. 145 726 Efterregulering af tidligere års beregnet skat.. 0 92 Skat i alt 145 818 Skatteafstemning Gældende skattesats..25,0 25,0 Permanente afvigelser..1,6 0,1 Effektiv skatteprocent 26,6 25,1 Side 21

NOTER TIL BALANCEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 8 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter.. 30.340 11.354 Tilgodehavender i alt 30.340 11.354 Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring. 30.340 11.354 Af ovenstående saldo hos kreditinstitutter er tkr. 1.798 deponeret til sikkerhed for de forpligtelser sparekassen måtte blive pålagt ved en eventuel udtrædelse af edb-samarbejdet Foreningen af Mindre Pengeinstitutter, der opererer under Bankernes EDB Central. 9 Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger.. 101.165 97.932 Nedskrivninger ultimo.. 5.029 2.596 Udlån og tilgodehavender ultimo 96.136 95.336 Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring.. 24.370 29.365 Til og med 3 måneder.. 6.776 10.375 Over 3 måneder og til og med 1 år.. 10.231 8.350 Over 1 år og til og med 5 år.. 30.572 28.758 Over 5 år.. 24.187 18.488 96.136 95.336 9 Delvis nedskrevne tilgodehavender Der er foretaget delvis nedskrivning på udlån og tilgodehavender Værdiansættelse før nedskrivning.. 10.357 8.081 Værdiansættelse efter nedskrivning.. 5.729 5.753 10 Værdipapirer Obligationer til dagsværdi.. 61.083 57.165 Aktier mv... 6.587 13.458 Værdipapirer i alt 67.670 70.623 Der kan klassificeres således Handelsbeholdning.. 63.243 58.803 Anlægsbeholdning.. 4.427 11.820 67.670 70.623 Side 22

NOTER TIL BALANCEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 11 Immaterielle aktiver Immaterielle aktiver Kostpris primo.. 102 102 Kostpris ultimo 102 102 Ned- og afskrivninger primo.. 47 28 Årets afskrivninger.. 18 19 Ned- og afskrivninger ultimo 65 47 Bogført værdi ultimo 37 55 12 Ejendomme Domicilejendomme Omvurderet værdi primo.. 1.125 1.144 Årets afskrivninger.. 19 19 Omvurderet værdi ultimo 1.106 1.125 Der har ikke medvirket ekstern vurderingsmand ved værdiansættelsen ultimo 13 Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmidler Kostpris primo.. 465 465 Kostpris ultimo 465 465 Ned- og afskrivninger primo.. 415 390 Årets afskrivninger.. 25 25 Ned- og afskrivninger ultimo 440 415 Bogført værdi ultimo 25 50 Side 23

NOTER TIL BALANCEN Note 2010 2009 tkr. tkr. 14 Udskudte skatteaktiver Arkiveret primo.. 363 0 Årets ændring i skatteaktiver.. -145 363 Arkiveret ultimo 218 363 Der vedrører følgende poster: Materielle anlægsaktiver.. 25 31 Skattemæssigt underskud. 193 332 218 363 15 Indlån og anden gæld Anfordring.. 54.345 42.667 Med opsigelsesvarsel 77.809 72.725 Særlige indlånsformer.. 28.747 28.777 Indlån og anden gæld i alt 160.901 144.169 Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring.. 54.345 42.667 Til og med 3 måneder.. 85.654 79.309 Over 3 måneder og til og med 1 år.. 1.356 2.267 Over 1 år og til og med 5 år.. 5.833 6.177 Over 5 år.. 13.713 13.749 160.901 144.169 Side 24

NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note 2010 2009 Procent Procent 16 Branchefordeling Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier Offentlige myndigheder..0 0 Erhverv, herunder: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.. 11 10 Industri og råstofindvinding.. 8 8 Energiforsyning.. 0 0 Bygge- og anlægsvirksomhed.. 7 8 Handel.. 6 9 Transport, hoteller og restauranter.. 4 5 Information og kommunikation.. 0 0 Finansiering og forsikring.. 4 1 Fast ejendom.. 1 4 Øvrige erhverv.. 2 2 Erhverv i alt.. 43 47 Private. 57 53 I alt 100 100 Akkumulerede nedskrivninger tkr. tkr. Individuelle nedskrivninger primo.. 2.328 979 Årets nedskrivninger.. 2.372 1.349 Tidligere nedskrevet nu endeligt tabt.. -72 0 Individuelle nedskrivninger ultimo 4.628 2.328 Gruppevise nedskrivninger primo.. 268 122 Årets nedskrivninger..133 146 Gruppevise nedskrivninger ultimo 401 268 Samlede nedskrivninger ultimo 5.029 2.596 Årets nedskrivningsprocent.. 2,0 1,9 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 4,0 1,4 Side 25

NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note 2010 2009 tkr. tkr. Hensatte forpligtelser Hensættelser til tab på kreditinstittuter primo.. 470 174 Årets hensættelser.. 272 296 Hensættelser til tab på kreditinstittuter ultimo..742 470 Heraf hensat til tab på garantier ultimo.. 650 374 17 Markedsrisici Valutarisici Mellemværende i fremmed valuta Aktiver i fremmed valuta.. 1.608 0 Valutaposition 1.608 0 Valutaposition i procent 4,6 0,0 Renterisici Beregnet renterisiko Renterisiko på værdipapirer.. 1.541 1.485 Renterisiko i alt 1.541 1.485 Renterisiko i procent 4,4 4,4 18 Finansielle risici - politikker for styring af risici Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. væsentlige risici vedrører væsentligst kreditrisici og markedsrisici. Herudover har sparekassen risici ved likviditet og øvrige operationelle. Sparekassens risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser som er fastlagt af sparekassens bestyrelse. Side 26

NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note Kreditrisiko 18 Sparekassens kreditpolitik fastlægger overordnet rammerne for udlån og sikkerhedsstillelser, herunder risikostyring. følger løbende alle signifikante udlån på individuel basis, og øvrige udlån via opståede objektive indikationer for værdiforringelse, der kan give problemer med engagementet. Den fastlagte politik på udlånsområdet foreskriver en spredning af udlån, således at engagementet med den enkelte kunde ikke kommer i nærheden af lovens begrænsninger. Sparekassen politik er at fordele engagementerne således, at man ikke løber specielle risici på enkelte engagementer. Markedsrisiko Sparekassens markedsrisiko består af risici vedrørende renter, valuta og aktier. Rammerne for markedsrisici, samt risici der opstår i forlængelse af ændringer i renter og kurser på værdipapirer overvåges løbende af direktionen, og der afrapporteres til bestyrelsen på bestyrelsesmøderne. På sparekassens værdipapirbeholdning søges risikoen holdt på et lavt niveau. Dette svarer nøje til den af bestyrelsen fastlagte politik på området, der løbende revurderes. Likviditetsrisiko Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Pengeinstituttet tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Operationel risiko Sparekassen har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. Der er udarbejdet nødplaner for it, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende itfaciliteter eller anden lignende krisesituation. Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden, er der udarbejdet skriftlige arbejdsgange. Herudover søger sparekassen i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. Det er sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. 19 Eventualforpligtelser 2010 2009 tkr. tkr. Stillede garantier mv. Finansgarantier 12.619 25.377 Tabsgarantier for realkreditudlån.. 6.263 4.669 Tinglysnings- og konverteringsgarantier.. 2.154 0 Øvrige garantier.. 4.522 5.350 I alt 25.558 35.396 Side 27

NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note 19 Andre eventualforpligtelser Sparekassen deltog i den danske statsgarantiordning. Garantien var 2 årig og gjaldte for de institutter der tilmeldte sig ordningen. For regnskabsåret 2010 er udgiftsført 420 tkr. Endvidere deltager sparekassen i en samlet kaution på 20 mia. kr. Der er i regnskabet hensat i alt 650 tkr. på garantien. Afgivne sikkerheder mv. Sparekassen har deponeret tkr. 1.718 hos Danske Andelskassers Bank A/S til sikkerhed for forpligtelser ved udtræden som medlem af Foreningen Bankernes EDB Central (BEC) 20 Nærtstående parter Bestemmende indflydelse Ingen interessenter har bestemmende indflydelse på Sparekassen for Søby-Skader-Halling Spareog Laanekasse. Øvrige nærtstående parter, som virksomheden har haft transaktioner med s nærtstående parter med væsentlig indflydelse omfatter sparekassens bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Direktion og bestyrelse Størrelse af lån, kautioner og garantier stillet for medlemmerne i sparekassen. 2010 2009 tkr. tkr. Direktion.. 0 50 Bestyrelse.. 7.289 5.336 Lån mv. til direktion og bestyrelse er givet på sparekassens normale markedsmæssige vilkår, med en rente i intervallet 6,50 % til 9,00 % Ledelseserhverv Ingen bestyrelsesmedlemmer eller direktion er bestyrelsesmedlemmer i Danske aktieselskaber. Side 28

NOTER HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal (i 1.000 kr.) Resultatopgørelse 2010 2009 2008 2007 2006 Netto rente- og gebyrindtægter... 8.529 7.683 7.003 6.450 6.620 Kursreguleringer...... 1.833 3.545-6.635 636 1.198 Andre driftindtægter.. 34 3 2 118 33 Udgifter til personale og administration..... 6.588 5.599 4.922 4.732 4.436 Afskrivninger på materielle aktiver... 62 62 62 67 81 Andre driftudgifter 420 516 197 108 172 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavende mv... 2.781 1.792-202 -239-578 Skat... 145 818-1.181 439 654 Årets resultat.. 400 2.444-3.428 2.097 3.086 Balance 2010 2009 2008 2007 2006 Udlån og tilgodehavender. 96.136 95.336 89.325 73.107 57.512 Egenkapital.... 36.660 36.260 33.816 37.244 35.147 Aktiver i alt. 199.404 182.405 175.425 188.221 181.306 Nøgletal Solvensprocent.... Kernekapitalprocent..... Egenkapitalforrentning før skat... Egenkapitalforrentning efter skat. Indtjening pr. omkostningskrone... Renterisiko.... Valutaposition... 2010 2009 2008 2007 2006 26,7 23,6 25,4 22,3 23,4 26,3 23,7 25,2 25,3 26,6 1,5 9,3-13,0 7,0 11,1 1,1 7,0-9,6 5,8 9,2 1,1 1,4 0,1 1,5 1,9 4,4 4,4 4,1 4,1 4,8 4,6 0,0 0,0 0,0 4,8 62,7 67,9 64,5 49,7 41,1 2,6 2,6 2,6 2,0 1,6 0,8 6,7 22,2 27,1 9,5 Udlån i forhold til indlån.... Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst.... Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet.. 352,9 244,0 268,8 338,2 393,2 Summen af store engagementer... 49,6 57,8 22,5 10,7 11,2 Årets nedskrivningsprocent.. 2,0 1,9-0,2-2,0-0,5 Side 29