DE C E M B E R F E B RUAR KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #SNEFNUG #STJERNESTUND #ARRANGEMENTER #MENIGHEDSRÅDSVALG OG MEGET MERE

Relaterede dokumenter
KIRKEBLADENE I DANMARK J U N I - AUG U ST KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM:

Kirke og Sogne Nyt. Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn!

DE C E M B E R F E B RUAR KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #MIRAKEL OG UNDER #NYT FRA KIRKEGÅRDENE #ARRANGEMENTER OG MEGET MERE

KIRKEBLADENE I DANMARK DE C E M B E R F E B RUAR KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM:

M A R T S - M A J 2017 KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #GUD ÅNDER PÅ ØJET #STJERNESTUND #ARRANGEMENTER #SOGNEINDSAMLING #MENIGHEDSRÅDET OG MEGET MERE

DECE M B E R F E B RUAR KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #KIRKEKLOKKER #ARRANGEMENTER #KIRKEGÅRDENE #VISIONSAFTEN OG MEGET MERE

KIRKEBLADENE I DANMARK JUNI - AU G UST KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM:

J U N I - AUG U ST KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #KONFIRMATION2016 #ARRANGEMENTER #KIRKESANG #MENIGHEDSRÅDSVALG OG MEGET MERE

DECE M B E R F E B RUAR KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #VELSIGNELSE #ARRANGEMENTER #SOGNEAFTENER #SANG I KIRKEN OG MEGET MERE

JUNI - AU G UST 2014 KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #DET DUFTER... #ARRANGEMENTER #PILGRIMSVANDRING #FÆLLES GUDSTJENESTE OG MEGET MERE

KIRKEBLADENE I DANMARK SEP T E M B E R - N O VE M BE R KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM:

KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #HVOR BOR TROEN HENNE? #ARRANGEMENTER #FOREDRAG #KONFIRMATION #LITTERATURKREDS OG MEGET MERE

Kirke og Sogne Nyt HVOR MARKEN BØLGEDE NYS SOM GULD. Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKEBLADENE I DANMARK M A R T S - M A J 2019 KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM:

J U N I - AUG U ST KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #KONFIRMATION #NYT FRA KIRKEGÅRDENE #ARRANGEMENTER OG MEGET MERE

Bryndum og Vester Nebel kirker

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

juli august september

KIRKEBLADENE I DANMARK KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #AT KUNNE SE UNDERET #AKTIVITETER #STJERNESTUND #SOGNEHUS #LANDSINDSAMLING OG MEGET MERE

KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: SJØRRING THORSTED SKJOLDBORG KALLERUP #DEN NÅDIGE GUD #ARRANGEMENTER #SOGNEAFTENER #MUSIK I KIRKEN OG MEGET MERE

Kirke og Sogne Nyt. Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne

M A R T S - M A J KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #LIVSOPLYSENDE LITTERATUR #AKTIVITETER #PÅSKE #PINSE #SOGNEHUS #KONFIRMATION OG MEGET MERE

Dato kl i Skjoldborg Præstegård

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

JUNI - AU G UST KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #PINSE #SOGNEUDFLUGT #FRILUFTSGUDSTJENESTER #KONFIRMATION OG MEGET MERE

Vejlby Sogns Kirkeblad

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirke og Sogne Nyt. Kære Konfirmander! Første del: Anden del: Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Sædder Sogns Kirkeblad

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Kirke og Sogne Nyt. Hvor er du fantastisk, vor Herre og Gud! Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

2016 oktober november december

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

januar februar marts Indhold:

nyt 39. årgang Nr December - Januar - Februar

Tro og ritualer i Folkekirken

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Kirke og Sogne Nyt. Kirke på vej... Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kirkebladet INDHOLD. Sognekalenderen Nyttige adresser Gudstjenester FOR SKODBORG OG SKRAVE SOGNE

Guirlanden - hvad gør den på juletræet?

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Nyhedsbrev. august september oktober

Verninge Sogn. Advent årgang nr. 1. Renoveringen genoptaget,

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

Kirkebladet Nr årg. December Januar - Februar 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkebladet. Læs om. Ørsted Holbæk Udby Voer Estruplund. December 2015, januar og februar 2016 / Nr. 1 / 45. årgang. Glædesblus...s.

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

april maj juni Indhold:

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

nyt Velsignede juleønsker 43. årgang Nr December Januar Februar

Torslunde Sogn & Kirke

oktober november december

KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: SJØRRING THORSTED SKJOLDBORG KALLERUP #FASTETID #ARRANGEMENTER #KONFIRMATION #FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP OG MEGET MERE

På sporet af julen og Grundtvig

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

M A R T S - M A J 2016 KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #ALTERTAVLEN #ARRANGEMENTER #MUSIK OG SANG #SOGNEINDSAMLING #JUBILÆUM OG MEGET MERE

Nyhedsbrev. uge

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

Kirkebladet Nr årg. Juni - Juli - August 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Dato: onsdag, d. 14/ kl I Skjoldborg Præstegård. Blad nr. Menighedsrådsmøde i Sjørring- Thorsted Skjoldborg Kallerup Pastorat

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Kirke og Sogne Nyt. Advent de fire lys. Sjørring - Thorsted - Skjoldborg - Kallerup Sogne. Så bliver da tro, håb og kærlighed (1. Kor.

Lumby Sogns Nr årgang November - Februar 2006/07

K I R K E S I D E R N E

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Køng Svinø Kirkeblad

Tidslinje vedrørende menighedsrådsvalget den 8. november 2016

KIRKENYT AASTED-SKÆRUM-KVISSEL. December Januar Februar 2015/16

Valgoverblik valgforsamling

Foto: Claus Danielsen KIRKEBLAD. Bryndum Vester Nebel kirker

Transkript:

DE C E M B E R 20 1 6 - F E B RUAR 20 17 KIRKE OG SOGNENYT LÆS OM: #SNEFNUG #STJERNESTUND #ARRANGEMENTER #MENIGHEDSRÅDSVALG OG MEGET MERE SJØRRING KIRKE THORSTED KIRKE KALLERUP KIRKE SKJOLDBORG KIRKE SJØRRING THORSTED SKJOLDBORG KALLERUP

SNEFNUG Konfirmanderne arbejder med noget, vi kalder»kristuskransen«. Det er et materiale, som er lavet over en krans af perler, hvor hver perle skal minde os om noget særligt, den gyldne perle er»gudsperlen«, den hvide er dåbsperlen eller opstandelsesperlen, der er flere»stilhedsperler«, som handler om, hvor vigtigt det er at være stille og mærke noget til Gud. Når vi mærker os selv, kan vi også nogle gange lettere mærke noget til Guds nærvær. Der er også en sort perle, som minder os om alt det, der er mørkt og hårdt og ondt i vores liv samt døden selv. Ørkenperlen er sandfarvet, den handler om vort lives»ørkenvandringer«, de perioder, som kan være svære eller bare stillestående, håbløse, uendelige. Men her skal det handle om stilhedsperlen, om at falde til ro og mærke Guds nærvær. Guds nærvær kan være som et lille fnug, der svæver stille ind i vort sind, når vi sidder eller ligger stille og bare slapper af. Nu begynder december, måneden med forberedelsen af den store dejlige julefest. Ofte føler vi, at vi skal nå så meget, før det hele bliver rigtigt og godt nok, men det er vigtigt midt i forberedelserne også at give os selv lov til at mærke stilheden og det lille svævende fnug fra Gud, der daler ligeså stille ned til os. Det minder os om, at julen altid er noget, der kommer til os, ikke noget vi kan banke frem igennem al vor foretagsomhed. Det daler stille ned, ligesom engle eller englestøv. Står vi ude i et snevejr, kan vi mærke de små kølige fnug lande på vores pande eller hoved, de daler helt uden lyd og er som om de næsten ikke er tilstede. De fordufter ligeså let, som de er kommet, som et vindpust er de tørret væk, og det lille sne-under er ikke længere at se. Sådan er det også med Gud og fornemmelsen af Gud, man kunne sige, at sådan er det også med troen. Den daler stille ned til os, vi skal ikke arbejde den frem med møje og besvær, vi kan ikke stampe hverken troen eller den rigtige jul op af jorden, vi kan kun tage imod, når det lille julebarns fejring daler ned til os som en gave. En gave, vi får fra Gud, og som også som tradition er overrakt til 2 KIRKE OG SOGNENYT

SNEFNUG os fra vores forfædre og slægtninge, nogle af dem har vi mistet. Men vi husker stadig alle duftene: af stegen, sovsen, rødkålen, den festlige stemning, glæden ved at give og dansen om juletræet med alle de kære. Alle dem vi mistede og alle dem, vi har hos os. Vi danser på en måde i kæde juleaften med dem alle, for vi lever videre på det, som de gav os, fordi det oprindeligt er skænket os af Jesus Kristus selv, og det er blevet det, som vi holder vores jul på, som vi bygger hele vores år og alle vore højtider op på: jul, påske, pinse osv. Vi bærer det videre med os, og samtidig er det dèt, som bærer under os. Når vi forholder os trofast til julen med alt det vigtige, den giver os, så skænker også julen os en tro på ham, der gav sig selv til verden, for at vi skulle bygge videre på ham i den verden, vi elsker. Han elskede verden og gav os sin kærlighed. Derfor er julen en tid, hvor vi skænker kærlighed til hinanden, vi viser dem bl.a. i gaver, men i ligeså høj grad ved at vi ser hinanden og tænker på dem, der har det svært, sender gaver til de nødlidende i verden, sender godter til vor syge nabo, besøger dem, der trænger til besøg og skriver til alle dem, der trænger til en hilsen og en opmuntring. Nogle gange bliver det måske bare en vane, det er også en god vane! Men det er godt at vende tilbage til kilden og tænke det hele igennem igen fra den første jul og fra Guds første og største kærlighed, som han skænkede os, og som satte al kærlighed og hengivelse i gang i verden. Glædelig december! Anna-Marie Sloth SIDEN SIDST Siden sidst-rubrikken indeholder oplysninger om de kirkelige handlinger (dåb, vielser og begravelser), der har fundet sted i vore fire kirker. Sjørring Kirke: Døbte: Frederikke Bojer Immersen, Max Møller Gunnarsson. Viede: Marlene Elkjær Holm og Ryan Madsen. Thorsted Kirke: Døbt: Walther Bülow Pedersen. OM BARNEDÅB Den 2. januar 2008 kom der en ny Kgl. anordning for dåb fra Kirkeministeriet. I en tid, hvor mange landsbykirker kæmper for at styrke søndagshøjmessen, er det vigtigt at fremhæve 3. i anordningen, der siger:»dåben foretages i kirken ved sognets gudstjenester på søndage- og helligdage.«er der»særlige omstændigheder«omkring en dåb, kan der efter aftale med præsten foretages dåb på et andet tidspunkt. Jeg vil derfor understrege, at barnedåben ret beset bør placeres i sin rette sammenhæng dvs. til søndagsgudstjenesten, hvor man døbes til menighedens fællesskab med menigheden som vidner på dåben. Anna-Marie Sloth DECEMBER 2016-FEBRUAR 2017 3

STJERNESTUND I SKJOLDBORG KIRKE»Den store Moses«er en musical skrevet af Sigurd Barrett, hvor vi følger Den Store Moses og hans liv lige fra han som barn bliver gemt i en sivbåd for at undgå Kong Faraos barske soldater, hans heltebedrift med at befri sit folk, israelitterne, fra den onde kong Farao, og til hans møde med Gud på Sinaibjerget med de ti bud. Musicalen slutter med folkets ankomst til Jeriko, hvor de får murene til at falde med sangen»vi vil ind i Jeriko«. Musicalen blev i Skjoldborg Kirke opført af Skjoldborg-Stagstrup KFUM Spejdere, der stod for skuespillet. Nordvestjysk pigekors korskole samt pigekorets spirekor fra Sjørring, sang alle sangene og herigennem også fortællingen. Det hele blev bundet fint sammen af fortælleren, præst Anna- Marie Sloth, og hånddukken Snapper, der blev ført af Anne Mette Ulf. Musikken og akkompagnementet til sangene blev leveret af Sara Brogaard, Kristina Brogaard samt Annette Boch Pedersen. En dejlig stjernestund med over 100 besøgende, og efterfølgende 80 til spisning. Annette Boch Pedersen Torsdag den 13. oktober var der Stjernestund i Skjoldborg Kirke, hvor Nordvestjysk Pigekors korskole og Skjoldborg-Stagstrup Spejdere medvirkede. Stjernestund var denne gang bygget op omkring Sigurd Barrett s»den store Moses«. Det er en bibelmusical, hvor tøjdyret»snapper«er den nysgerrige spørger. Præsten fortalte historier til Snapper og publikum, og koret bidrog med flotte sange skrevet af Sigurd Barrett. Ulve fra Skjoldborg-Stagstrup Spejdere var klædt ud og kom frem, når præsten fortalte om bl.a. Kong Farao, Soldater, Moses og Moses mor. Der var også udveksling af stenstavlerne med de 10 bud imellem Moses og Gud. Børnegudstjenesten varede cirka 35 minutter, hvorefter meningsrådet inviterede på pasta og kødsovs på Skjoldborg Skole. Der var 102 fremmødte i kirken og efterfølgende 82 personer til spisning. Nordvestjysk pigekors korskole var under ledelse af Annette Boch Pedersen, som også leverede musikken til Stjernestund. Hilsen spejderlederne 4 KIRKE OG SOGNENYT

ARRANGEMENTER CAFÈ EFTERMIDDAG MED JULEHYGGE! Tirsdag den 6. december kl. 14.30 i Sjørring graverhus Alle er velkomne til julehygge, arrangeret af Jytte Winther og Betty Johnsen. KIRKEKONCERT Søndag den 11. december kl. 19.30 Julekoncert i Sjørring kirke med Sjørring-koret, ledet af Svend Ejler Gregersen. Efter korsang er der også fællessang. Alle er velkomne til en hyggelig aften i kirken. SOGNEAFTEN Onsdag den 25. januar kl. 19.00 Vores præstevikar, Anna-Marie Sloth, holder et lille foredrag, med overskriften: En periode i mit liv. Foredraget vil bl.a. handle om, hvordan vi kan komme videre, når vi mister en af de nærmeste, jeg har mistet en søn og et barnebarn. Vi kommer også til at synge sammen, og der bliver mulighed for at snakke sammen om emnet efter foredraget. JULE-FÆLLESSANG I KALLERUP KIRKE Onsdag den 21. december kl. 19.00 Vi synger sammen en times tid og nyder sammen den stemningsfulde aften op til jul. Annette Boch Pedersen arrangerer aftenen og spiller til, der bliver også mulighed for at foreslå salmer, man har længtes efter at synge lige siden sidste jul! Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe bagefter. MØDER PRÆSTESITUATIONEN KFUM OG KFUK S FAMILIEARBEJDE Tirsdag den 3. januar kl. 19.30 hos Lisbeth og Anders Hornstrup Tirsdag den 7. februar kl. 19.30 hos Kirsten og Holger Poulsen DANMISSION MISSION AFRIKA Onsdag den 7. december kl. 14.30 hos Bodil Heskjær, Næstrupvej 47. Onsdag den 4. januar kl. 14.30 hos Betty Johnsen, Dissinggade 9. Onsdag den 1. februar kl. 14.30 hos Lilian Linde, Frejasvej 20. Præstestillingen er nu genopslået og fristen for ansøgning udløber 7. november. Generelt er der få ansøgere til præstestillinger p.t., idet der i en periode er uddannet færre præster end mængden af præster, der pensioneres. Vi håber dog meget på, at den ene, som vi ønsker os, må dukke op i næste ansøgningsrunde. Kirsten Fonseca DECEMBER 2016-FEBRUAR 2017 5

BABYSALMESANG Babysalmesang handler om nærvær gennem sang, remser, dans og leg; hvor babyerne får brugt alle sanser. Når man synger for og med et barn formidles følelser af nærvær, af glæde og ømhed. Følelser der er et væsentligt grundlag for et barns udvikling. Her bruger mor/far sig selv som omdrejningspunkt for deres baby i ca. 40 min af og til afbrudt af en aktivitet som f.eks. sæbebobler hvor vi ser og lytter. Babysalmesang foregår i kirken; både for at blive»dus«med rummet, men også fordi kirkens rum giver ro og mulighed for forskellige klang-farver. Desuden er kirken et godt rum at synge i sangen får vinger! Babysalmesangen har et forløb over otte gange; så babyerne og mødrene når at blive kendte med sangene og formen. Babysalmesang er i Sjørring Kirke otte torsdage fra kl. 10.30-11.15, hvorefter vi hygger over en kop kaffe/the/vand sammen i ca. 15 min. Vi starter d. 19. januar. I vinterferien (uge 7) holder vi fri. Disse hold henvender sig til babyer imellem 2 mdr. og 7-8 mdr., og I må gerne medbringe et tæppe. Vi har lavet et loft på otte babyer men der er plads til lidt flere i Hundborg kirke. Efter salmesangen er der mulighed for lidt fælles hygge over en kop kaffe/ the og»ammestue-historier«:-) I er velkommen, også selvom I ikke bor i ovennævnte sogne; da dette er hold for hele Thisted provsti, og det koster ikke noget at deltage. Man kan tilmelde sig hos nedenstående eller den lokale præst også hvis man har spørgsmål. Mvh. Annette Boch Pedersen, organist i Tilsted og S-T-S-K kirker, mail: annetteboch@gmail.com - mobil: 2196 4448. 6 KIRKE OG SOGNENYT

MENIGHEDRÅDSVALGET 2016 Der kan nu sættes navne på medlemmerne af det nye menighedsråd for Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup Sogne. Da fristen for indlevering af kandidatlister udløb den 27. september 2016 kl. 19, var der indkommet i alt 4 lister - én liste for hvert sogn. Den 11. oktober 2016 kl. 19 udløb fristen for afhjælpning af mangler ved de indleverede kandidatlister, og for at stillere og kandidater skulle opfylde valgrets- og valgbarhedsbetingelserne. Da der herefter var netop én gyldig liste i hvert af sognene, aflystes afstemningen i alle fire sogne. Følgende kan herefter betragtes som valgte til det nye menighedsråd, der tiltræder 1. søndag i advent 2016: Sjørring Sogn Kirsten Inge Storgaard Humlum, Næstrupvej 42, 7700 Thisted Palle Holm, Trinvej 6, 7700 Thisted Karin Fenger Madsen, Voldgade 18, 7700 Thisted Lis Klostergaard, Todbølvej 36, 7700 Thisted Ole Heskjær, Skråvej 1, 7700 Thisted Thorsted Sogn Torben Ranneries, Søndre Thorstedvej 14, 7700 Thisted Thorsted Sogn er berettiget til to menighedsrådsmedlemmer; men kandidatlisten indeholdt kun eet navn. Skjoldborg Sogn Kirsten Dueholm Fonseca, Troldhøjvej 6, 7700 Thisted Kirsten Lundgren Thinggaard, Kallerupvej 5, 7700 Thisted Niels Henning Nielsen, Gadesvej 6, 7700 Thisted Lisbeth Hornstrup, Stakkedal 6, 7700 Thisted Kallerup Sogn Jytte Bøjlund Nielsen, Kallerupvadested 3, 7752 Snedsted Børge Frøkjær Hornstrup, Brendhøjvej 2, 7700 Thisted Fristen for at klage over valget udløb den 15. november 2016. Det nye menighedsråd afholder konstituerende møde senest den 26. november 2016 dagen før 1. søndag i advent. Det gamle menighedsråd, der nu takker af: Billede af nyt menighedsråd samt rådets konstituering bringes i næste kirkeblad. Oplysninger kan forinden findes på kirkernes opslagstavler samt på vores hjemmeside: www.stsk-kirker.dk DECEMBER 2016-FEBRUAR 2017 7

NYT FRA KIRKER OG KIRKEGÅRDE Onsdag den 17. august blev der afholdt kirkesyn ved pastoratets fire kirker. I kirkesynet deltog provsten, et par bygningskyndige konsulenter, medlemmer af pastoratsrådet og de to gravere. Generelt kan vi sige at vore kirker og kirkegårde har det godt, men selvfølgelig vil der til stadighed opstå problemer med huse, som har 8-900 år på bagen. Gad vide hvorledes vore egne boliger vil se ud om bare 100 år? Vi skal hele tiden være opmærksomme på revner i bygningsværkerne, ligesom tagkonstruktionerne også kræver opsyn. Kirkernes lofter er isolerede, men langs yderremmene kan der opstå begyndende råd. Vi skal derfor i de kommende år have tjekket og rengjort loftsrummene og lavet nye gangbroer. Et andet sted, hvor vi skal være opmærksomme, er kirkernes indeklima. Luftfugtighed og temperatur sætter dagsordenen for f.eks. borebiller, råd og svamp. Og ikke to kirker er jo ens. Men vore gravere er gode til at observere og registrere forandringer. Endelig er der kirkegårdene. Det er altid en fornøjelse at komme på de fire kirkegårde, og i de sidste fire år er digerne ved Sjørring og Thorsted kirker frilagt for vegetation, og snart bliver dele af diget ved Skjoldborg Kirke også rettet op, samtidig med at flere bevaringsværdige gravsteder omplaceres. Kirkesynet de næste tre år bliver uden deltagelse af provsten og hendes konsulent. Sådan er reglerne, men nu har vi fået gennemgået kirkerne grundigt og fået stukket linjerne ud for de kommende års arbejder. Thorsted Kirke Efter næsten 10 års»overvejelser, drøftelser og tilvejebringelse af tilladelser«står Thorsted Kirkes vestgavl endelig færdigrenoveret. Området hvor det gamle klokketårn stod er undersøgt af Nationalmuseet, hele muren er repareret og der er fyldt en endog større mængde cement ind i et hulrum i muren. Endelig er der opsat en vuggebom til kirkeklokken i klokkekammen. Så nu kan kirkeklokken igen ringe solen op og ned over Thorsted. Sidst det skete var i 2009. Projektet har kostet godt 500.000 kr. og forhåbentlig vil forbedringen betyde, at fugtigheden inde i kirken bliver mindre, så borebillerne forsvinder. For den høje luftfugtighed har rod i vandindtrængning i muren, men med murens renovering er det slut. Det er planen, men som tidligere nævnt, så lever disse gamle huse deres helt eget liv. I de kommende år vil der blive søgt midler til en større renovering af de resterende mure i Thorsted Kirke, for her er fugerne ved at falde ud, hvilket gør vandindtrængning mulig. Men vi er da nået et godt stykke af vejen ved gavlens udbedring. Jytte Nielsen 8 KIRKE OG SOGNENYT

NYT FRA KIRKER OG KIRKEGÅRDE Thorsted Kirke. DECEMBER 2016-FEBRUAR 2017 9

BØRNESIDEN R E B U S 2 1 n o Løsningen på denne rebus er noget rigtig træls vejr MINIQUIZ EN Hvad betød ordet idræt oprindelig? 1) Ungdom 2) Stjerne 3) Arbejde L 1 L SVAR: Arbejde MINISUDOKU Tallene 1-2-3-4 skal pusles ind, så der kun er en af hver i hver lodrette kolonne, vandrette række og kvadrat med fire felter. 10 KIRKE OG SOGNENYT

PRAKTISKE OPLYSNINGER Fødselsanmeldelse Fødselsanmeldelsen sker gennem jordemoderen. Er barnets forældre ugifte og ønsker de fælles forældremyndighed, indgives O/A-erklæringen via www.borger.dk til sognepræsten. Præsten ekspederer O/A-erklæringen, når registreringen er foretaget på www.borger.dk Dåb eller navngivelse Barnet skal have et navn, der anmeldes til præsten inden seks måneder efter barnets fødsel. Før dåb kontaktes præsten gerne i god tid. Vielse Man henvender sig til præsten og aftaler tidspunkt for vielsen og for en samtale mv. Dernæst henvender man sig til kommunens borgerservice for at få udfærdiget en prøvelsesattest. Her medbringes personlige attester/papirer. Navneændring Anmodning om navneændring kan ske til sognepræsten via: www.borger.dk Er din henvendelse om navngivning/navneændring ikke registreret inden for en uge, så kontakt præsten pr. telefon. Begravelse/bisættelse Dødsfald anmeldes til præsten senest to dage efter, dette sker ofte gennem bedemanden. Udpegning af gravsteder Henvendelse til graveren. På hjemmesiden www.personregistrering.dk kan man få nyttige oplysninger om hvilke papirer, der skal sendes til præsten ved førnævnte hændelser, og man kan udskrive de fleste blanketter til brug ved fødselsanmeldelse, navneændring og dødsfald. Som noget nyt kan man også, hvis man har digital signatur, sende en del blanketter elektronisk. Grundig orientering på hjemmesiden. Samtale/sjælesorg Præsten står til rådighed for personlige samtaler. Baggrunden for en samtale kan være menneskelige eller religiøse problemer, eller et ønske om at få snakket med et andet menneske om de tanker eller problemer man tumler med. Præsten har her som i andre sammenhænge tavshedspligt. Hjemmebesøg/ hjemmealtergang Man kan til enhver tid få besøg af præsten, og der behøver ikke være en bestemt anledning. Ønsker man besøg så kontakt præsten. Der er også mulighed for at komme til alters hjemme. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i søndagens gudstjeneste, kommer præsten gerne i hjemmet og holder altergang. Præstestillingen er vakant. Vedr. kirkelige handlinger rettes henvendelse til: Konstitueret præst Anna-Marie Sloth Træffes på telefon 9793 1061 / mobil: 2274 1552 Mail: ams@km.dk Mail: amsloth@mail.dk Attestudstedelse m.v.: Personregisterfører Annika Hove Mail: anho@km.dk Tlf. 9798 1405; træffes mandag-fredag 09.00-12.00 Hjemmeside: www.stsk-kirker.dk ADRESSER Skjoldborg og Kallerup Kirker: Graver: Svend Nielsen Langebeksvej 58, Skjoldborg. Tlf. 2176 3227 Organist: Annette Boch Pedersen Tlf. 9793 3940 Kirkesanger: Jørgen Røhrmann Tlf. 9793 6429 Sjørring-Thorsted Kirker: Graver: Morten Gregersen Tlf. 9797 1175 (træffes bedst 09.30-10.00, 12.00-12.30, eller på mobil 2014 1175). Graveren træffes normalt tirsdag-fredag på Sjørring kirkegård kl. 07.00-15.00. På Thorsted kirkegård onsdag mellem 10.00-12.00. Kirkesanger: Frede Skoust Tlf. 9797 1408 Sjørring-Thorsted-Skjoldborg- Kallerup Menighedsråd: Formand: Kirsten D. Fonseca Troldhøjvej 6, Skjoldborg Tlf. 2393 3790 Kirkeværge for Sjørring-Thorsted Kirker: Ejner Heskjær Næstrupvej 47, tlf. 9797 1231 Kirkeværge for Skjoldborg Kirke: Lisbeth Hornstrup Stakkedal 6, Skjoldborg, tlf. 3057 0488 Kirkeværge for Kallerup Kirke: Jytte Nielsen Kallerupvadested 3, tlf. 9793 4344 Kasserer: Niels Henning Nielsen Gadesvej 6, Skjoldborg, tlf. 9793 0610, mobil 2963 3466 DECEMBER 2016-FEBRUAR 2017 11

GUDSTJENESTER Sjørring Thorsted Skjoldborg Kallerup DECEMBER 04. 2. s. i advent 10.30 PHP - 09.00 HSK - 11. 3. s. i advent 19.30 1 AMS - - 10.30 AMS 18. 4.s.i advent 14.00 AMS - 10.30 AMS - 20. Skjoldborg Fribørnehave - - 09.00 AMS - 20. Sjørring Børnehave 10.00 AMS 21. Ind-/mellemskole Sjørring 10.00 AMS 21. Udskoling Sjørring 11.00 AMS 24. Juleaften 14.30 AMS 13.00 AMS 16.00 AMS 13.00 MA 25. Juledag 10.30 MA - - - 26. 2. juledag - - 10.30 AMS - JANUAR 01. Nytårsdag 14.00 AMS - 16.00 AMS - 08. 1.s.e.h.3k. 09.00 AMS - 10.30 AMS - 15. 2.s.e.h.3k. - 10.30 AMS - 09.00 AMS 22. 3.s.e.h.3k. - - 10.30 MA - 29. 4.s.e.h.3k. 10.30 AMS - 09.00 AMS - FEBRUAR 05. Sidste s.e.h.3k. 10.30 AMS - 09.00 AMS - 12. Septuagesima - 09.00 AMS - 10.30 AMS 19. Seksagesima 09.00 AMS - 10.30 AMS - 26. Fastelavn 13.00 AMS - 14.00 AMS - MARTS 05. 1.s.i fasten 10.30 AMS - 09.00 AMS - HSK = Helle Sommer Kjærgaard / MA = Mariann Amby / AMS = Anne-Marie Sloth / PHP = Poul Henning Poulsen AMS er gældende, så længe Anna-Marie Sloth er ansat. Når der kommer en ny præst er det ham eller hende, der tager over fra det tidspunkt, hvor vedkommende starter. 1 Julekoncert. KIRKE OG SOGNENYT Redigering: Sognepræsten Layout: Tilde Grafisk Tryk: Trykkeriet Friheden Deadline: Sidste frist for indlevering af stof til næste nummer (marts-maj 2017) er den 15. januar 2017. Materialet indsendes til: Kons. sognepræst Anna-Marie Sloth, ams@km.dk KIRKEBIL Der kører kirkebil til alle gudstjenester i pastoratet. Ring til Thisted Taxa, tlf. 9792 0422 ring venligst lørdag før kl. 12.00.