1 RefleX - At skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion - den vigtige samtale mellem unge og betydningsfulde voksne en undersøgelse et metodeudviklingsprojekt med en række refleksions/samtale-værktøjer en refleksions-håndbog Formålet er at ruste voksne (forældre/ bedsteforældre, præsten) til at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion og samtale herom med unge (konfirmand-aldersgruppen). Baggrund I anordningen for dåbsoplæring står der, at konfirmationsforberedelsen skal foregå i samarbejde med forældrene 1 Hvordan kan forældre inddrages i dette samarbejde på en positiv og konstruktiv måde? Mødet med konfirmandforældre er et af de naturlige tilknytningspunkter mellem folkekirken og den brede del af befolkningen. Hvordan kan dette møde kvalificeres, så der snakkes om mere end blot hvor mange gæste-rumper der kan sidde på bænken til konfirmationen, og om der må fotograferes? I CUR s religionspædagogiske arbejde oplever vi til stadighed, at en af de største udfordringer består i at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion med unge/ konfirmandaldersgruppen. Tidligere undersøgelser viser, at to ud af tre konfirmander sjældent eller aldrig snakker om religiøse emner med forældrene i hjemmet 2. Selv om konfirmationsforberedelsen står på ugeskemaet, igangsættes samtalen ikke på trods af at religionspædagogisk forskning viser, at tro udvikles i dialog. 3 Spørgsmålet er da: Hvordan kan voksne blive betydningsfulde refleksionspartnere for unge? De betydningsfulde voksne Forældregruppen står famlende over for opgaven om den gode eksistentielle og religiøse samtale, da de som udgangspunkt har det religiøse område langt ned på den opdragelsesmæssige dagsorden 4 og selv mangler sprog og kundskaber til at indgå i et religiøst refleksions rum. Præster, der selv er uddannet i en monologisk tradition, giver udtryk for, at de ikke er klædt på til den dialogiske udfordring med konfirmanderne. I forbindelse med et landsdækkende religionspædagogisk metodeudviklingsprojekt, som CUR aktuelt arbejder på, fortæller en præst, at hun midt i en øvelse med konfirmander, opdager, at 20 ud af 22 konfirmander var kommet, fordi de troede på Gud og gerne ville sætte ord på deres tro, men præsten aner ikke, hvordan hun konkret kan møde denne forventning! Når unge nævner bedsteforældre som den anden bedste samtalepartner i deres ungdomsliv, ville det være værd at undersøge, om denne alders gruppe i højere grad kunne spille sig banen i de unges liv og være med til at skabe rum for den religiøse og eksistentielle samtale? 1 Anordning om konfirmation. Anordning nr. 744 af 1989. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=72207 2 Munksgaard og Østergaard (2008) Mere end blot forberedelsen til en fest, CUR Center for Ungdomsstudier og Religionspædaogik 3 Birkedahl,Erling (2008) Erfaringsbasert didaktik, Platform for planutvikling i trosopplæring for ungdom et refleksionsnotat IKON 4 forældre udelader tro/religiøs dannelse af opdragelsen (Rapporten Børneliv ifølge danskerne udarbejdet af Mandag Morgen og TrygFonden, 2012)
Hvad vil vi? I en tid, hvor man skal navigere i tværreligiøse sammenhænge og skal kunne optræde som religiøst myndige individer i en globaliseret sammenhænge er det vigtigt bl.a. at understøtte den religiøse dannelses proces ved at skabe rum for den eksistentielle og religiøse refleksion. Hvordan kan betydningsfulde voksne inddrages i denne refleksion, så unge kan sætte ord på, hvad de tror på? 2 Den tyske religionspædagogiske forsker Friedrich Schweitzers skriver i sin bog Barnets ret til religion: - Voksne, som ikke selv råder over færdige svar, er ikke et problem for den religiøse opdragelse problematisk er derimod voksne, som ikke har nogen spørgsmål, og som heller ikke vil eller kan høre børn/unges spørgsmål. 5 Med dette som inspiration og med afsæt i et års metodeudviklingsprojekt med tre forskellige voksensegmenter, vil vi gerne afprøve en række refleksions- og samtaleværktøjer med unge og voksne - for derefter at samle erfaringerne i en håndbog med voksne som målgruppe. Hvordan gør vi det? - en tretrinsraket Ved at arbejde ud fra en tretrinsraket vil vi forsøge at afprøve en række refleksions og samtaleopgaver, som kan skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Med udgangspunkt i tre forskellige voksen-segmenter (konfirmandforældre, præster og bedsteforældre) vil vi indsamle og analysere de refleksioner og erfaringer, der gøres undervejs - for til sidst at formidle dem il en håndbog til voksne, der har en intention om at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Projektet kan derfor siges at være et metodeudviklingsprojekt, hvor vi i praksis vil benytte os af en række forskellige arbejdsmetoder: Kvantitative undersøgelser, kvalitative interviews og refleksionsskemaer. De tre trin forløber over et år fra maj 2013 maj 2014 1. trin: Undersøgelse: Først vil vi undersøge konfirmanders og voksensegmenternes erfaringer og forventninger til en eksistentiel dialog (500 konfirmander, 500 konfirmandforældre, 10 præster og 20 bedsteforældre) Ved hjælp af et spørgeskema i aug./sept. vil vi forsøge at skabe et overblik over udgangspunkt, tendenser og erfaringer indtil videre. Igen i slutningen af forløbet (april/maj) vil vi ved hjælp af spørgeskema følge op på dette. 2. trin: Metodeudviklingsprojekt: Dernæst vil vi igennem et års metodeudvikling afprøve en række refleksions- og samtaleopgaver blandt de tre forskellige voksensegmenter. Undervejs indsamles og analyseres på erfaringerne fra opgaverne. 3. trin: En håndbog Til sidst samler vi erfaringerne og refleksionerne i en håndbog til voksne, der gerne vil skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Fra vore øvrige ungdomsstudier oplever vi, at efterspørgslen efter dialog og refleksionsværktøjer er voksende ikke kun hos præster og konfirmandforældre, men også hos efterskolelærere og de kirkelige ungdomsledere (KFUM og K, spejderne og FDF). De aktiviteter, der igangsættes, foregår ofte uafhængigt af et eksistentielt og religiøst refleksionsrum. 43 pct. af unge i FDF angiver i den forbindelse, at deres ledere sjældent eller aldrig sætter ord på, hvad de tror på 6. 5 Schweitzer Friedrich, (2005) Barnets ret til religion 6 En undersøgelse af tro og spiritualitet blandt unge i FDF, 2011, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik.
Output Håndbogen er målrettet forskellige voksengrupper, som gerne vil være betydningsfulde i de unges liv ved at være med til skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Håndbogen vil indeholde konkrete ideer til at skabe refleksionsrum og den gode samtale idéer som er afprøvede, og som vil blive eksemplificeret med cases og refleksioner fra metodeudviklingen. 3 Målgruppen for håndbogen: - Almindelige mainstream - konfirmandforældre, der ikke nødvendigvis har en kirkelig funderet eller akademisk tilgang til samtalen, men som gerne vil støtte op om at skabe rum for en eksistentiel og religiøs refleksion i hverdagslivet. - Præster, der søger konkrete værktøjer til at konfirmander kan sætte ord på, hvad de tror på også udenfor og efter konfirmandstuen. - Bedsteforældre, der gerne vil bidrage med at skabe rum for eksistentiel og religiøs refleksion og være med til at modellere den gode samtale med deres teenage børnebørn. - Og andre grupper af voksne, f.eks. kirkelige ungdomsledere som gerne vil være med til at skabe et refleksionsrum i det kirkelige ungdomsarbejde, efterskolelærere En håndbog med så bred en modtagergruppe kræver en høj kvalitet både i forhold til sprog, kommunikation og særlig layout. Derfor er bogens produktionsomkostninger en betydelig post på budgettet. Hvem står bag? Kirsten Grube, Cand.scient.soc., sociolog og projektleder på CUR Søren Østergaard, ph.d. samfundsvidenskab og teologi, ungdomsforsker og leder af CUR Suzette Munksgaard, MA i teologi og kristendomsformidling med unge, efterskolelærer og medarbejder på CUR CUR (Center for Ungdomsstudier) er et udviklings- og forskningscenter, der dels arbejder med undersøgelser inden for ungdomskultur, værdier og frivillighed, dels beskæftiger sig med pædagogisk, religionspædagogisk og organisatorisk udviklingsarbejde. CUR holder foredrag, oplæg og kurser både inden for og uden for det kirkelige felt. Inden for det kirkelige felt medvirker vi på præsternes efteruddannelseskurser, stifts-og provstikurser, inspirationsaftener for kirkelige børne-og ungdomsledere, Y s Men og foredrag for teenagere og forældre. I året i 2012-13 har vi foreløbig aftaler om foredrag til 50 konfirmandforældreaftener på landsplan. Læs mere om CUR på www.cur.nu. Samarbejdende organisation: Areopagos har valgt at indgå i projektet som samarbejdspartner. Areopagos er en kirkelig organisation, som har til formål at dele evangeliet i en multireligiøs verden. Tilgangen er, den kristne tro og praksis bliver præsenteret på en troværdig og relevant måde. Areopagos har kontorer i Danmark, Norge og Kina. Projektet er desuden støttet økonomisk af Folkekirkens Udviklingsfond.
4 Tidsplan 1. Periode: maj juli 2013 forberedelse 2. Periode: aug. okt.2013: intro og opstart 3. Periode: nov. 2013 feb. 2014: metodeudvikling 4. Periode: marts 2014 maj 2014: sidste empiriindsamling og håndbogsproduktion 1. Periode: maj juli 2013: Forberedelser Forberedende arbejde 1.+ 2. segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre Kontakt og samarbejdsaftaler med 10 sogne, aftaler om konfirmandforældreaftener Udarbejdelse af spørgeskemaer til konfirmander, forældre, præster og bedsteforældre Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandforældre Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til hjemmeopgave til konfirmander Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandstuen 3. Segment: Bedsteforældre Kontakt og aftale med 20 bedsteforældre til teenagere Udvikling af 5 dialog/refleksionsværktøjer og tilhørende erfaringsskemaer 2. Periode Aug. Okt. 2013 - intro/opstart 1.+2 segment: Konfirmander, præster og konfirmandforældre Konfirmandforældre-aftener m. feltundersøgelse Indsamling af 1.runde konfirmandforældre -spørgeskema 5 dialog- og refleksionsværktøjer præsenteres for konfirmandforældre Interview med konfirmandforældre 3. segment: Bedsteforældre Kontakt med 20 bedsteforældre Præsentation af 5 dialog/refleksionsværktøjer 3.periode okt. 2013 feb. 2014: indsamling af empiri 1.+ 2. segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre 5 dialog/refleksionsværktøjer til konfirmandstuen 5 hjemme-dialog/refleksionsopgaver til konfirmanderne - gives via præsterne refleksionsskemaer fra præster 3. segment: bedsteforældre Opfølgning på 20 bedsteforældre Indsamling af erfaringsskemaer + bearbejdning Interview 4. periode marts maj 2014: Sidste indsamling af empiri, bearbejdning og håndbogsproduktion 1.+2. segment: konfirmander, præster og konfirmandforældre 2.runde af konfirmandforældre spørgeskemaer (marts - inden konfirmationerne) Bearbejdning og sammenligning med 1. runde Interview med konfirmandforældre 3. segment: bedsteforældre opfølgning på 20 bedsteforældre erfaringsskemaer indsamles og bearbejdes Håndbogsproduktion målgruppe: Voksne, der gerne vil være med til at skabe et rum for eksistentiel og religiøs refleksion. Bogen udgives på forlaget Ungdomsanalyse.nu/Areopagos.