1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet.

1 Fæste- og skifteprotokoller på Internettet. Slægten Langkilde stammer fra gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds Hrd., Svendborg Amt. I stamtavlen over slægten Langkilde fra 1947, angives følgende: Rasmus Hansen, dbt. 1681 i Espe K, begr. 1748 på Lunde Kgd, Fæster af gården Langkilde i Lunde sogn, Sunds herred, Svendborg amt. gift 1706 m. Maren Pedersdatter, f.? begr. 1749 på Lunde Kgd. Hun var enke efter gårdens forrige fæster, Laurits Søfrensen (Lars Sørensen). Børn: Lars Ramussen Langkilde, dbt. 1706 i Lunde K, Hans Rasmussen Langkilde, dbt. i Lunde K, Birthe Rasmusdatter Langkilde, dbt. 1715 Lunde K. Jeg vil gerne finde ud af, hvornår Maren og Lars blev gift, samt hvor mange børn, hun fik i sine to ægteskaber. Desuden kunne det være dejligt at finde ud af, hvor hun var født samt hvor Lars Sørensen var født. Lunde kirkebog begynder i 1678, den første bog 1678-1730 er for begge sogne i pastoratet, nemlig Stenstrup og Lunde. Indtil folio 130 findes indførsler for Stenstrup, på fol. en indholdsfortegnelse for sidste del af bogen, som er for Lunde sogn. Der mangle en del vielser i bogen, men ellers er den pænt ført. Præsten har dog ikke anført alder ved begravelserne i bogen 1731-1792. Jeg begynder med at finde begravelserne: 03.08.1706: da var Laurids Sørensøen i Langkild begrafuet. 29.06.1748: var Rasmus Hansen af Langkilde begravet. 07.02.1749: var Hans Langkildis Moder begravet. Læg mærke til, at ved hendes begravelse nævnes ikke Rasmus Hansens enkes navn. Hun begraves som sin søns moder. Indførslen viser også, at det var sønnen Hans, der overtog gården eller i hvert fald havde moderen boende. Læg også mærke til, at Hans Rasmussen nu kaldes for Hans Langkilde. Stednavnet er ved at blive et tilnavn eller slægtsnavn. Sønnen Lars overtog ikke gården, for han flyttede til Svendborg, hvor han blev handelsmand. Hans Rasmussens og Marens vielse findes ikke indført i Lunde kirkebog. Men det må være sådan, at Lars Sørensen kun har haft to koner, idet hans første kone begraves i 1692: 05.09.1692: da var Laurids Søfrensens Kone Anne Rasmusdatter af Langkild begrafuet. Der ses ikke flere begravelser for koner til Lars Sørensen eller Rasmus Hansen. Derfor konkluderer jeg, at den kone, som Lars må have giftet sig med kort efter Anne Rasmusdatters død i 1692, må være den kvinde, der 1705-06 bliver gift med Rasmus Hansen og som begraves som Hans Langkildes moder i 1749. Marens vielse i ca. 1692 og i ca. 1705 findes ikke i Lunde kirkebog. Vielsen 1705 vil jeg regne med, at vi aldrig kan finde, fordi det var i det sogn, hvor bruden boede, at vielsen skulle finde sted, og Maren er jo allerede enke og derfor bosiddende på Langkilde, hvorfor vielsen i 1705 må have fundet sted i Lunde kirke. Den ses ikke indført under hverken Stenstrup eller lunde. Der er heller ingen vielse i Stenstrup-Lunde kirkebog i 1692ff. for Lars Sørensen af Langkilde. Ulrich Alster Klug 2008. 1

Hvor mon Lars og Maren så er blevet gift? Vivi Fæsters kildeindtastninger På Vivi Fæster hjemmeside findes registre til og ekstrakter af en del fynske kilder. Siden er: www.vivif.dk. Der findes nogle registre en del fæsteprotokoller og til en del skifteprotokoller og afskrift af en del kirkebøger. Desværre hverken til Espes eller Stenstrup-Lundes kirkebøger. Lad os prøve kirkebøgerne først, så klik på Kirkebøger ude til venstre, så får du en liste over de afskrevne kirkebøger. De ligger som PDFs, der åbnes med Adobe Reader, der kan hentes gratis på Internettet. Man kan simpelthen satse på, at vi kan finde vielsen i en af de afskrevne kirkebøger, og så er det jo bare at gå derudaf, systematisk. Vi kan vist roligt springe de jyske sognes afskrifter over. Der er også den lidt mere systematiske metode, som dog kræver, at man kan kæmpe sig gennem det gotiske i den i øvrigt ret dårligt scannede kirkebog fra Stenstrup-Lunde. Jeg kan nemlig begynde med at finde alle børn af Lars Sørensen og Maren Pedersdatter. Jeg kan finde tre i Lunde kirkebog: 1695: Søren Laursen, 1695 d. 23. Juni da var Lars Søfrensens søn Søfren af Langkild Kristnet, hans Faddere var: Peder Jensen i Lunde, Samuel Rytter i. (i Lunde sogn, for han får døbt børn i samme KB), Sl. Jeppe Pedersens Søn Rasmus Ipsen i St [= Stenstrup], Laurits Andersens datter Anna Lauritzdatter i St. Rasmus H.søns Kone, Lund, Christen.s Kone bar hannem til Daaben. 1697: Jens Laursen, 15.09.1797, da var Lauritz Søfrensens Søn Jens af Langkild krestnet. Hans Faddere var: Anders Rasmussen af Guldtved, Peder Jensen i Lunde, Jørgen Andersen i Høye, Anders Hansens Kone i Lunde, Rasmus Jensens Kone i Høye, Erich Jensens datter Karen, Chresten Skofriders Kone bar hannem til Daaben. 1701: Dorthe Laursdatter. 22.12.1701: Da var Lauritz Søfrensens Datter Dorthea af Langkilde, Kresnit, hendis Faddere vare: Erich Hansen i Bobierrg. Peder Jensen i Lunde, Peder Knudsen i Lunde, Christen Jørgensens Pige i Høye, Anders Hansens Kone i Lunde, Christen Sørensens Kone i Gialdbierg bar hinde til Daaben. Alle stednavne findes i Stenstrup-Lunde pastorat, på nær Gultved, som åbenbart ligger i et andet pastorat. Du kan benytte Vivis fine Stednavneregister, og her ses det, at Gultved ligger i Kværndrup sogn. Mit kvalificerede gæt vil derfor være, at Maren Pedersdatter kommer fra Kværndrup sogn. På listen over kirkebøger på Vivis side findes heldigvis Kværndrups kirkebog 1657-1709. Der en lakune (mangel eller hul) fra 1709 til 1753, men jeg skal heldigvis bruge tiden før 1709. Jeg har taget et højreklik på linket til Kværndrup kirkebog 1657-1709 og valgt Åbn i nyt vindue. Så vil PDFen fylde hele vinduets bredde: Det er et dokument på 57 sider. Først kommer døbte, så viede og sidst begravede. Øverst finder du en søgefunktion. Den lille kasse, hvori står Find. Hvis du skriver noget i kassen og taster Enter, så søger den og finder den første forekomst af det, du har skrevet i feltet. Desuden kommer Find foregående og Find næste frem. Så ser det sådan ud: Ulrich Alster Klug 2008. 2

Jeg vil ikke kæmpe med de mange stavemåder for Lars og Laurids, så jeg vil søge på stednavnet, Da Langkilde i gammel tid kaldtes for Langkild, vil jeg bare skrive Langk, så finder Adobe Reader alle forekomster af Langk. Først finder den alle de gange, hvor Lars Sørensen og hans kone fra Langkilde har stået fadder, nemlig til: 13.01.1695: Smeden i Trunderups søn Jesper, 20.01.1695: til Rasmus Rasmussen i Gultvedholms søn Peder, 01.01.1696: til Rasmus Pedersens i Egeskov søn Hans, 05.02.1696: til Hans Sørensens barn i Qverndrup: Dorthe, 19.04.1696: til Niels Andersens i Tronderup: Anders. 18.01.1704: til Rasmus Pedersens i Gultved: Rasmus. 25.03.1704: til Peder Hansens i Tronderup: Knud. 1707: Johan Hendrichsens søn, Hendrik, som Lars Langkildes Hustru bar. Dernæst finder den en trolovelse og en vielse: 1692: Dend 14. Decemb. trolovede Lars Søvrensen i Langkilde med Maren Andersdatter i??. 1693: Dend 14. Februar, copulerede Lars Søvrensen af Langkilde med Maren Andersdatter af??tved. Læg mærke til, at Vivi (eller en anden person) har haft svært ved at læse stednavnet, som Maren kommer fra. Jeg finder kirkebogen for Kværndrup på AO og her er først trolovelsen, derefter vielsen: Nå man nu har en idé om, at der skal stå Gultved, og man søger i de tilgængelige forskrifter og bogstaveksempler, så kan der kun stå Gultved. Det overraskende er imidlertid, at bruden kaldes Maren Andersdatter og ikke Maren Pedersdatter. Der må være en graverende fejl i stamtavlerne over slægten Langkilde. Lars Sørensens første vielse kan jeg ikke finde i Kværndrup KB, så måske er han gift i Lunde med Anne Rasmusdatter. Men I Kværndrup Kb kan vi faktisk finde Maren Andersdatter døbt. Eftersom Maren får sit sidste, kendte barn i 1715, er hun højst ca. 45 i 1715, dvs. født efter 1670, og eftersom hun er blevet gift i 1692 er hun mindt 15 år i 1692, dvs. født senest 1677. Jeg søger på Maren og derefter på Marn under døbte, idet jeg koncentrerer mig om perioden 1670 til 1677. Der er kun én Maren Andersdatter i hele den relevante periode, nemlig: 10.08.1673 døbes Anders Rasmussen i G. [= Gultved], en Datter Op Nafet Marn. Og det passer jo perfekt. Selv ved undersøgelse af, om hun har en yngre lillesøster af samme navn, hvad der ville indikere, at Maren fra 1673 skulle være død, viser det sig, at Anders Rasmussen ikke har andre døtre ved navn Maren. Han får i alt disse børn: 10.08.1673: Marn, 13.09.1674: Rasmus, begravet 1674, 07.01.1677: Peder, begravet 1677, 09.06.1679: Hans, 09.03.1681: Johanne, 20.01.1684: Peder, 20.06.1686: Anne, 21.04.1689: Dorothe, begr. 22.05.1696 gl. 5 ½ Aar. Han står fadder fra 1693 til 1702. Der er flere Anders Rasmussen Ved gennemsyn viser det sig, at der må leve mindst tre Anders Rasmussen samtidigt, nemlig vores Anders Rasmussen i Gultved, der får børn 1673-1689. Han står fadder 1694 1695 1697 1700 1702 og 1706. Det skal bemærkes, at første dåb, hvor der i Kværndrup KB nævnes faddere, sker 16.05.1692. 11.10.1706 begraves Anders Rasmussen i Gultved, hans moder. Navn og alder mangler. Anders Rasmussen i Egeskov, der er fadder 1693, og begraves december 1702, gl. 76 år., altså født 1626. Sikkert foregåendes mand. hvis hustru Anne Rasmusdatter begraves 07.01.1693, 75 år gl. (altså født 1618). Dette par blev gift 22.07.1660 som Anders Rasmussen og Anne Rasmusdatter. Da der ingen børn ses døbt af dette par, og da hun må have været alt for gammel til at føde børnene Ulrich Alster Klug 2008. 3

fra 1673-1689, konkluderer jeg, at dette par var barnløst. Det passer med, at han 05.03.1693 troloves med Karen Pedersdatter. gift 28.05. Børn med Karen Pedersdatter: 05.12.1694: døbt sønnen Peder af Egeskov, 28.02.1697: døbt sønnen Anders af Egeskov, 13.03.1699: kast jord på Anders Rasmussens liden søn Rasmus af Egeskov. Anders Rasmussen, gift 28.07.1707 med Karen Rasmusdatter i Egeskov. Anders Rasmussen i Egeskov, En Anders Rasmussen, der Vores Anders Rasmussens dåb må ligge før 1657. Han må være mindst 20 år, da han får det første barn i 1673 og må derfor være født før 1653. 1.1 Skifterne På Vivi Fæsters (www.vivif.dk) og Lotte Brændegård Hvids (www.virgo-fyn.dk) hjemmesider findes registre og ekstrakter af bl.a. fynske skifter. 1.1.1 Find relevant skifteret Men hvilke godser er relevante for hhv. Langkilde i Lunde sogn, og Gultved og Trunderup i Kværndrup sogn? Dette kan undersøges på: www.familysearch.org. Vælg sådan: Library => Library Catalog, så får du denne side: Place = Stednavn, her skriver du navnet på en hovedstad, en forstad til en hovedstad, en købstad eller et sogn. Part of = Del af, her skriver du evt. landets navn, f.eks. Denmark eller Danmark. Jeg udfylder med Lunde og får denne liste: Jeg vælger Denmark, Svendborg, Lunde, og får: Hvor jeg vælger Probate Records, som er skifter: Vælg Place Search (søgning på stednavn): Sunds herreds provsti er den gejstlige skifteprotokol indtil 1807 for gejstligt ansatte samt muligvis for fæstere under provstiet. Hvor der står gods, handler det om et gods, der har haft jord i sognet. Der er to søgefelter: Man er nødt til at gå alle linkene igennem for at se, hvilke steder i Lunde sogn, som godserne har haft jord. Ulrich Alster Klug 2008. 4

Det viser sig, at Ørbæklunde er det gods, som Langkilde har hørt under. Der står på FS, at skifteprotokollerne begynder i 1614, men på www.daisy.sa.dk står der, at de først begynder 1768. For Gultved Egeskov Slot og Krumstrup relevante, mens for Trunderup er Egeskov Slot relevant. På hjemmesiderne er der ekstrakt til: Egeskov Slot 1691-1824 og Ørbæklunde 1768-1850. Det svarer til skifteprotokollernes begyndelse og frem for disse godser. For Krumstrup Gods findes ved LAO skifteprotokol 1726-1817. 1.1.2 Egeskov skifteprotokol 1691-1770 Jeg åbner skifteprotokollen, og ligesom før kan jeg søge ved hjælp af den indbyggede søgefuntkion. Jeg søger på Langk og får to resultater, nemlig: Et skifte i 1704 efter Hans Sørensen, afholdt prot. II fol. 52, d. 19.03.1704, Enken hedder Anna Hansdatter, hendes værge er Mads Knudsen i Vandmosehus. Børnene er: Anna Hansdatter, 12 år gl., hendes værge er Laurits Sørensen i Langkilde, og Dorthe Hansdatter, 8 Aar, hendes værger er Christen Sørensen i Galdbjerg. I kirkebogen for Kværndrup kan Hans findes begravet under 22.01.1704, gl. 41 år. Han er gift i Kværndrup kirke d. 16.08.1692 m. Anna Hansdatter. Hun er døbt 29.09.1667 i Kværndrup kirke som datter af Hans Jørgensen. D. 15.06.1704 gifter hun sig 2den. gang i Kværndrup kirke m. Niels Ibsen. Her er Lars Sørensen i Langkilde værge for datteren af en mand, der sandsynligvis er hans broder. De hedder i hvert fald begge Sørensen. Jeg finder et andet skifte, nemlig: Afdøde: Søren Laursen i Trunderup, II 129b, d. 29.10.1706. (begravelsen mangler i KB). Enke: Birgitte Hansdatter, værge: Niels Hansen i Trunderup (han er nok hendes broder). Arvinger, børnene: 1. Niels Sørensen i Trunderup, har føstet gården, 2. Christen Sørensen i Galdbjerg (i Gudme sogn), 3. Jacob Sørensen i Trunderup, 4. Lars Sørensen, er død, boede i Langkilde, hans børn: a. Søren Laursen, b. Jens Laursen, c. Anne Larsdatter, d. Dorthe Laursdatter, deres formynder: Farbroderen Christen Sørensen. 5. Hans Sørensen, er død, boede i Kværndrup, hans børn: a. Anne Hansdatter, b. Dorthe Hansdatter, Formynder: Farbroderen Niels Sørensen. Og se bare: Nu er det bevist, at Hans Sørensen og Lars Sørensen er brødre. Desuden kan vi se, at sønnen Lars Sørensen, som arver efter sin fader Søren Larsen og vores Lars Sørensen i Langkilde er den samme person, for både tidspunkt og stednavn passer OG de tre børn, jeg fandt i Lunde kirkebog er også nævnt her. Der er dog en datter mere, som jeg ikke fandt, fordi kirkebogen er svær at læse. Jeg finder dog intet på Maren Andersdatter og hendes familie. Men det er jo sådan, at hvis forældrene kun efterlod sig myndige børn, eller de var gået på aftægt eller var meget fattige, så der intet var at arve, så blev der ikke afholdt skifte ved skifteretten. Først i 1793 indføres pligt for skifteretterne til at føre dødsanmeldelsesprotokoller. Ulrich Alster Klug 2008. 5

1.2 Fæsteprotokollerne Fæsteprotokollerne for Egeskov gods begynder i 1691, og 1691-1790 findes sandelig også på Vivis hjemmeside. Registeret er ud arbejdet alfabetisk efter fornavn på den nye fæster: Navn er navnet på den tiltrædende fæster, Hvorfra angiver oplysning om fødested, hvis dette er oplyst i fæstebrevet, Fæstested og hartkorn oplyser stedet, som manden fæster. H = Hus, G = Gaard, og hartkornet er udtryk for skattebetalingen. Jo større jordtilliggende og jo bedre jord, jo større hartkorn. Dato dato og år for fæstebrevet, Forrige fæster her ser du, hvem den nye fæster overtog fæstet efter. Det er tit fader, stedfader eller svigerfader. Opladt betyder, at manden har overladt gården, idet han går på aftægt, eller måske bare flytter. Jeg søger på Anders Ras og finder af interessant disse to: Den sidste fra 1713 drejer sig om et hus i Trunderup. Umiddelbart ser den ikke relevant ud, men hvis vi sammenligner med vore Anders Rasmussener fra kirkebogen, Ulrich Alster Klug 2008. 6