50 spørgsmål til designationskoderne. TEMPERATUR 1. Hvad er en designationskode? En række af tal og bogstaver som tilsammen angiver hvad et bestemt aftræk kan bruges til. 2. Har alle aftræk en designationskode? Ja, alle seriefremstillede aftræk bør have en designationskode BR 10 8.5.3.4 der er kun få undtagelser. 3. Hvilke aftræk har ikke en kode? MK-godkendte aftræk og ikke seriefremstillede aftræk. 4. Hvordan kan man se hvad et aftræk er beregnet til? Koden starter med et DS/EN efterfulgt af et tal f.eks 1856-1 1856-1 betyder at det er en stålskorsten. 1856-2 betyder en foring eller et røgrør 14471 betyder et plastaftræk. 1858 betyder en cementbunden elementskorsten. 5. Hvad betyder T 120/T 400 osv? Det er den temperatur materialet som aftrækket er lavet af kan tåle. Der findes flere temperaturklasser fra T 80 til T 600.
Er et aftræk mærket T 400 betyder det at arbejdstemperaturen skal være mindre end 400 grader celcius. Et T 400 aftræk er faktisk testet ved 500 grader celsius. Et T 120 aftræk er derimod kun testet ved 150 grader celsius 6. Hvorfor skal et brændeovnsaftræk starte med T400? Temperaturen 400 grader er bestemt i bygningsreglementet 8.5.3.1. Det giver god mening da nye brændeovne typisk svinger mellem 200 og 400 grader i røggassen. 7. Skal oliefyr også starte med T400? Nej. Fabrikanten/importøren af en kedel kan oplyse hvilken drifttemperatur en bestemt kedel kører med. 8. Må man bruge et T400 aftræk til en oliefyret kedel der ellers har en lavere driftstemperatur? Ja. Det må man gerne, man kan sige at det er ildstedet der bestemmer hvilken temperaturklasse man skal bruge BR 10 8.5.3.1 stk 2 TRYK 9. Hvor står trykklassen i designationskoden? Betegnelsen efter Temperaturen angiver trykklassen. Der findes. N1/N2/P1/P2/H1/H2
10. Hvad betyder N1-N2? At aftrækket er beregnet til træk/sug!! Ved N1 kan aftrækket have et undertryk på op til 40 Pa eller 4mm Vs før der suges falsk luft ind gennem samlinger og lignende. Ved N2 kan aftrækket kun tåle et træk i skorstenen på 20 Pa eller 2mm Vs før den er utæt. De fleste skorstene kan derfor klare sig med en N1 men sjældent med en N2. 11. Hvad betyder P1-P2? At aftrækket kan køre med overtryk!! Både P1 og P2 kan køre med op til 200 Pa, men de har forskellig tæthed. P1 er bedre end P2 Populært sagt er P1 20 gange tættere end P2 12. Hvad betyder H1-H2? At aftrækket kan køre med meget stort overtryk!! Både H1 og H2 kan køre med 5000 Pa, men de har forskellig tæthed. H1 er bedre end H2. Populært sagt er H1 20 gange tættere end H2 Aftræk mærket H vil skorstensfejeren sjældent komme ud for. 13. Kan man bruge en P skorsten til en brændeovn? Principielt ja!! Det er ikke P èt der er udslagsgivende.
Men en brændeovnsskorsten skal også være sodildstestet (G), og når aftrækket udsættes for en sodild er det ikke tæt længere. Temperaturen på et P aftræk meget lavere end T 400 som jo er kravet til en brændeovnsskorsten. Driftform 14. Hvad er driftform? Den måde røggasserne opfører sig på!! Hvis røggasserne kondenserer i aftrækket er driftformen våd (W) Hvis røggasserne ikke kondenserer i aftrækket er driftformen tør (D) 15. Hvordan kan man vide om driftformen er våd (W) eller tør (D)? Ved at se på den daglige drift!! Ofte kan man på forhånd få en fornemmelse ved at se på det tilsluttede ildsted. En brændeovn giver med en rigtige lysning og et godt isoleret aftræk sjældent våd drift, men det kan forekomme. Et nyere oliefyr giver som regel våd drift. Nyere fastbrændselskedler kan give våd drift. 16. Kan man bruge et aftræk mærket D til våd drift? Nej!! Ved våd (W) drift er belastningen anderledes end ved tør (D) drift, og hvis fabrikanten ikke i sin designationskode har angivet at et bestemt aftræk kan tåle våd drift (W) må det ikke bruges. 17. Kan man bruge et aftræk mærket W til tør drift?
Måske!! Det kommer an på om producenten af aftrækket har løst problemet med at gøre aftrækket tæt så kondens ikke løber ud af samlingerne, og samtidig køre med en høj temperatur (T) og samtidig har taget højde for den øgede afstand fra aftrækket til brændbart materiale. Til dato er udvalget ikke bekendt med produkter der har denne egenskab. 18. Hvem bestemmer om aftrækket skal være D eller W mærket? Det er driftformen der bestemmer!! Det bør være sådan at installatøren gør sig disse overvejelser ved at se på det tilsluttede ildsted, aftrækkets højde og placering, se i øvrigt spørgsmål 15. 19. Hvad sker der hvis et aftræk ændrer driftform F.eks fra tør (D) til våd (W)? Aftrækket kan blive ødelagt, og har ikke længere sine egenskaber i behold!! Det er netop det skorstensfejeren ofte ser ved gamle murede skorstene hvor f.eks et nyt oliefyr opsættes og røgtemperaturen falder. Korrosion 20. Hvor mange korrosionsklasser er der? Der er 3 klasser!! Det er nævnt efter våd og tør drift i dessignationskoden det er angivet som V1-V2 eller V3, der kan også stå 1-2 eller 3, men det er altid det der angives efter driftformen W eller D.
21. Hvad betyder det hvis der i stedet står VM? At aftrækket ikke er korrosionstestet!! Et VM aftræk må i Danmark kun bruges hvis det er lavet af en bestemt stålkvalitet i en bestemt tykkelse. Aisi 316 L stål (L50) skal være mindst 0,4 mm tykt Aisi 316 stål (L40) skal være mindst 1mm tykt BR 10 8.5.3.2 angiver nærmere retningslinier. 22. Hvad kan V1 bruges til? V1 må bruges til naturgas, gas og petroleum med meget lavt svovlindhold < 50 mg/m3 og ikke andet!! 23. Hvad må V2 bruges til? Som i V1 men derudover også til olie og petroleum der har højere svovlindhold. Desuden til træ men kun i pejse og andre åbne ildsteder!! 24. Hvad må V3 bruges til? V3 kan anvendes til alt brændsel!! Men undersøg altid om temperaturklassen (T) også er i orden til det enkelte ildsted. Hvis et bestemt brændsel f.eks giver en røgtemperatur over 400 grader målt i røggassen så hjælper det ikke at aftrækket er V3 mærket så skal aftrækket være T mærket til højere temperatur.
25. Må man bruge et V2 aftræk til V1 drift? Ja!! Man kan bruge V3 som V1 eller V2, men man må aldrig gå den anden vej. Det er producenten der bestemmer Såfremt en producent vælger at V2 mærke sit aftræg skal man respektere dette. Materiale 26. Hvad betyder bogstaver og tal efter korrosionsklassen? Koden angiver hvilket materiale der er brugt til aftrækket!! 27. Hvilke materialer findes der? Der er mange forskellige de starter med L. L10 er aluminium og bruges meget til gasaftræk L11 er det vi kalder sort jern L40 og L50 er det vi støder oftest på, men der findes mange typer De er nævnt i i forskellige standarder 1856-1 og 1856-2 materialerne er ikke de samme i de to standarder men se selv efter de står under punkt 6.7.2 i 1856-1 og 6.5.1 i 1856-2 Det er ikke de samme materialer der er nævnt som brugbare. 28. Kan man anvende andre materialer end de der er nævnt? Ja og nej!! Hvis man seriefremstiller skal man bruge de nævnte materialer.
Laver man en enkelt stålskorsten og kun èn skal producenten kunne bevise at de valgte materialer er egnede, og der skal foreligge en dokumentation herfor. BR 10 8.5.3.4 29. Skal et røgrør være CE mærket? Ja!! Man mærker et røgrør efter 1856-2 det kaldes i standarden forbindelsesrør BR 10 8.5.3.4 30. Hvad er røgrør fritaget for? Røgrør er fritaget for korrosionstesten!! Røgrøret behøver ikke være fremstillet af L50 eller L40 stål Hvis materialet er brugbart kan det VM mærkes. Men det gælder kun hvis risiko for kondens kan udelukkes. Hvis der er kondens i røgrøret skal det være L50 eller L40 i de gældende tykkelser se spørgsmål 21. 31. Må man anvende et røgrør der er mærket V2 til brændeovn? Nej!! Det er producenten der bestemmer. Ved at mærke sit produkt V2 fortæller producenten at røgrøret er beregnet til olie.
32. Skal alle aftræk være CE godkendte Nej!! Der er også mulighed for at aftrækket kan have en MK-godkendelse. Der dog kun ganske få produkter tilbage der er MK-godkendte. 33. Hvordan kan man se hvor tykt et materiale der er brugt? De sidste 3 cifre bag materialebetegnelsen, angiver tykkelsen!! Står der f.eks L50050 betyder det at tykkelsen er 0,5 mm Står der 100 på de sidste 3 cifre er det 1 mm tykt Sodild 33. Hvad betyder G lige efter materialekoden? At aftrækket kan tåle sodild!! 34. Hvad betyder det hvis der står O? At aftrækket ikke kan tåle en sodild. 35. Hvilke aftræk skal kunne tåle sodild? Alle aftræk der transporterer røg fra brændefyring eller mineralsk olie!! BR 10 8.5.3.2 stk 2 Der er dog undtagelser
36. Hvad er undtagelserne? Oliefyrede kedler med en aftrækssikring!! BR 10 8.5.3.2 stk 2 Hvis et aftræk kun bruges til et olifyr f.eks med gulflammebrænder, og aftrækket ikke kan tåle en højere røggastemperatur en f.eks 120 grader er der mulighed for at der isættes en føler som afbryder oliefyringen inden røgtemperaturen når 120 grader. Temperaturen på røgen må dog aldrig overstige 200 grader celsius. Man må således ikke bruge et T300 aftræk med en afbryder der slår fra ved 250 grader. 37. Skal aftræk til fastbrændsel altid have en G mærkning? Ja!! 38. Hvor kan man bruge en O mærkning? Flere steder!! F.eks ved alle de nyere oliekedler, og ved gas. Afstand til brandbart materiale 39. Hvad betyder tallene efter G eller O? Det angiver afstanden fra ydersiden af aftrækket til brændbart materiale i mm!!
40. Hvad betyder så G(50) Det betyder at der skal være mindst 5 cm til alt brændbart materiale!! 41. Hvis en designationskode ender med G25 må den så altid nøjes med at være 2,5 cm fra brændbart materiale? Nej ikke altid!! 42: Hvornår skal der være større afstand? Typisk hvis skorstenen går gennem isolationsmateriale, hvor der ikke kan ventileres omkring skorstenen, så øges afstanden!! 43. Hvor meget øges afstanden ved isolerede gennemføringer? Det er forskelligt fra skorsten til skorsten!! 44. Hvor kan man finde den rigtige afstand gennem isolerede bygningsdele? I Opstillinsanvisningen!! I Bygningsreglementet står der i 8.5.3.1 Generelt, i vejledningen til stk 1 Gennembrydes en bygningsdel af et CE mærket aftrækssystem, skal dette være afprøvet til isolerede(ikke ventilerede) gennemføringer i bygningsdele. 45. Hvem har ansvaret for at designationskoderne er rigtige?
Det har producenten, det er ham der lader aftrækket teste ved et prøvningsinstitut, og det er egentlig afprøvningen man kan aflæse på mærkaten. 46. Et 14471 aftræk kan det bruges til oliefyr? Ja under visse betingelser. Temperaurklassen som koden starter med skal passe til den drifttemperatur som kedelfabrikanten opgiver. Det samme skal trykklassen og de andre driftrelaterede tal og tegn. 47. Er der noget i 14471 koden der ikke er driftrelateret? Ja, blandt andet de sidste tal i koden.. T120-P1-O-W-1-O50-I-E-L0.I.E.og L0 48. Hvad betyder i`et? Det fortæller noget om hvor aftrækket kan bruges i èt står for internt altså indenfor hvor det ikke bliver udsat for UV bestråling fra solen. Hvis aftrækket skal bruges udenfor skal det være mærket med et E. 49. Hvad betyder E èt? Det fortæller noget om hvordan det rør man står med reagerer overfor ild. Der er koderne A-B-C-D-E-F hvor A er ubrændbar og E er kun svagt brændbart F ét står for no performance criteria, man kan læse mere i EN/13501-1
50. Hvad betyder det sidste L0? Det fortæller noget om det materiale der omgiver aftrækket. Hvis der F.eks er tale om et balanceret aftræk er det yderrøret man mener. Der kan stå L1 som er brændbar rør, L0 som er ubrændbart og L som betyder at der ikke findes et yderrør. Ovenstående 50 spørgsmål og svar er fabrikeret af Skorstensfejerlaugets Fagtekniske udvalg i 2012. De skal betragtes som vejledende, og der kan forekomme konkrete situationer hvor man skal have fat i standarden for helt at kunne afgøre om en opstilling er rigtig udført. Endelig vil vi bemærke at en producent eller en importør ikke må lave sin egen kode. Kodesystemet udspringer af fælleseuropæiske standarder som alle skorstensfejermestre bør have adgang til, og standarderne revideres med jævne mellemrum Man køber standarden hos Dansk Standard i Charlottenlund.