Skorstensfejeren. Skorstensfejerlauget af 11. februar December årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 December årgang 4

2 Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars Larsson Lille Kregmevej 23 B, 3300 Frederiksværk Temadag i vort naboland Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Larsson larsson@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro, 6430 Nordborg pobe@bbsyd.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted skorstensfejeren@sol.dk Sekretariatet/Skorstensfejerdata: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors jcs-mors@mail.dk Østre afdeling: Formand: Tom Høeg Andersen Bredevej 103, 2830 Virum hoeg@skorstensfejeren.dk Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad hugo@skorstensfejeren.dk Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Kim Laue Christensen Odensevej 3, 5600 Fåborg stonemaker@stofanet.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35, 6270 Tønder Faglærer Finn Hansen fh@eucsyd.dk Faglærer Michael Siwertsen misi@eucsyd.dk Begravelseskassen Hugo Stjernholm hugo@skorstensfejeren.dk Indhold Temadag hos kolleger i Skåne... 2 Fakta om gulpladebiler... 4 Bestyrelsesmøde i Østre Afdeling... 5 Nye svende... 7 Nye brændeovne... 9 Skorstensfejerlaugets Miljøteam Bakspejlet En uddannelsestur til Sverige Farlige situationer Nekrolog over Palle Lund Andersen Mærkedage Spørgsmål til designationskoderne Kredsens ordfører, Christer Bjelk Malø, byder velkommen Temadag hos kolleger i Skåne-Blekinge len (SSR. 9. kretsen) Den 9. november var vi inviteret til at udstille Fejertex skorstensfejerbeklædningsprodukter hos vore svenske kollegaer i Skåne-Blekinge len på Åhus Strandhotel. Sammen med en halv snes andre udstillere havde vi indtaget udstillingslokalet og var klar til at modtage de ca. 100 deltagere, mestre, svende og lærlinge. Jeg havde fået lov til at deltage i den faglige del af programmet sammen med kollegerne. Mødet blev åbnet af kredsordførende Christer Bjelk Malø, som bød velkommen til kollegaer og udstillere, hvorefter udstillerne fik mulighed for at præsentere deres firmaer i 3 minutter hver. Herefter var temaet nye rensningsmetoder af både skorstene og ventilationskanaler. For denne del stod skorstensfejermester Hans Lundquist, som også er medejer at firmaet Fluetec AB, som forhandler dette engelske produkt med roterende værktøj, hvor man kan rense skorstenene nede fra med fleksible stænger, som man klikker sammen, efterhånden som man arbejder sig op i skorstenen. For at undgå, at det hele støver til nede ved renselemmen, lukkes 2 ved renselemmen med en skumgummipude med et grenrør gennem, hvor stængerne føres gennem det ene rør, mens det andet er tilsluttet en støvsuger. Der er endda mulighed for at montere en kameralygte på stængerne. Rensning på denne måde er af meget høj kvalitet. Senere på dagen demonstrerede Hans Lundquist en rensemaskine til ventilationskanaler fra restaurationskøkkener. Denne maskine kan - udover at køre med roterende børster både højre og venstre om - tilføre kemikalier, som opløser fedtet, men også spule med vand. Ved denne teknik monteres en afløbsstuds i bunden af ventilationskanalen til at aflede vandet i en opsamlingstønde. Til metoden hører også en kompressor, hvormed man kan bruse kemikalier direkte på f.eks. emfang. Filtrene vaskes i opvarmede kar, som kan tilkøbes. Produktet hedder Tegras, og man kan finde det på Youtube, hvor man demonstrerer anvendelsesmulighederne. F.eks. på denne adresse: ncqe - eller blot Tegras LL

3 Temadag i vort naboland Deltagere ved temadagen Kredsens banner Hans Lundquist demonstrerer rensemaskinen fra Tegras 3

4 Annoncer Logo på bilen FAKTA om logo på gulpladebiler Fra første januar 2013 skal der stå firmanavn samt CVR-nummer på alle gulpladebiler med en vægt under fire tons totalvægt (gælder ikke biler med papegøjeplader). Logoet kan i visse tilfælde erstatte firmanavn, hvis firmanavnet indgår i logoet. Oplysningerne skal fremgå på begge sider af bilen i en farve, der klart afviger fra bilensfarve. Bogstaver og tal skal være mindst tre cm høje. På biler over 3,5 tons skal firmanavnet være mindst 10 cm højt. Oplysningerne må ikke stå på skilte, der kan tages af. Læs mere om reglerne på Overtrædelse af reglerne koster ca kr. SKORSTENS- FEJERTØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vivijankl@gmail.com 4

5 Organisatorisk nyt Bestyrelsesmøde i Østre Afdeling Onsdag den 7. november mødtes bestyrelsen fra Østre Afdeling. På mødet blev et af punkterne på dagsordenen temadagen den 25. april med svende og lærlinge evalueret, og alle var enige om, at det havde været en god dag. Kvalitetssikringen, som jo er en løbende proces, blev også diskuteret, ligesom der blev set lidt ud i fremtiden med drøftelse af lauget som organisation, og hvordan strukturen kunne se ud i fremtiden. På dagsordenen var endnu et punkt: Valg af sekretær i afdelingen. Her blev Rene Tausø Bak, Tune, valgt. På mødet havde vi en rigtig god og positiv debat, hvor vi kom vidt omkring. LL 5

6 Annonce 6

7 Nye skorstensfejersvende Skorstensfejerlauget ønsker til lykke med veloverståede prøver Fra venstre: Elev & (læremester): Per Johanson (Tommy Christensen, Viborg) Jes Frøsig Pedersen (Jørgen Keis, Lystrup) Steffen Dan Bryde (Søren Bryde, Jægerspris) Kenny Tang Antiller (Per Kjær Jensen, Fredericia) Stefan Brügmann (Kim Rømer, Rønne) Morten S. Hansen (Torben Yde Johansen, Spøttrup) Kasper Degn (Frank Sørensen, Ebeltoft) Christoffer Bührmann (Martin Nielsen, Helsingør) Jacob Bülow Kindvig (Ivan Severin Johansen, Hårlev) Kasper Lehman Rømer (Kim Rømer, Rønne) Christian S. Hansen (Bjarne T. Pedersen, Esbjerg) Martin E. Langevang (Anders Ruben, Skovlunde) Steffen Aasø Madsen (Peter Hansen, Rudkøbing) Jens Stub Rømer (Ivan Severin Johansen, Hårlev) Jonas B. Schmidt (Murel, Nykøbing Falster) Tor Marcus Lauridsen (Mikkel Lauridsen, Skanderborg) Brian Bo Andersen (Keld Lützhøft Jensen, Ringsted) Jan Andersen (Ricki Brønnum, Hals). Jes Frøsig Pedersen og Christoffer Bührmann deltager i svendeprøverne i juni På Møn behøver man kun at lære at feje én skorsten derefter kan man dem alle. Naturligvis kan fruerne være forskellige af gemyt! 7

8 Annonce Du kan nu styre din brændeovn via fjernbetjening og selv vælge ønsket varmeniveau. Brændeovnen vil desuden selv give besked, når der skal lægges mere brænde på, ligesom den vil fortælle, hvor meget brænde, der skal lægges på. 8

9 Nye brændeovne giver bedre varme Nye brændeovne Markedets første intelligente brændeovn justerer selv varmen. Ovnen er udviklet af Hwam A/S, som har formået at kombinere brændeovnens hygge med den moderne teknologi, der giver jævne temperaturer, mindre brændeforbrug og et bedre indeklima i de kolde måneder. Med Hwams nye system, Autopilot IHS, er vanskelighederne med optænding, overfyring og meget høje temperaturer fortid, og man behøver ikke længere vælge mellem en funktionel varmekilde og den hyggelige brændeovn. Den styres via en fjernbetjening, der har fem varmetrin, hvor man vælger efter behov. Det betyder, at der for første gang nogensinde findes en brændeovn, som ved hjælp af moderne teknologi er i stand til konstant at regulere lufttilførslen, så forbrændingen tilpasses det varmeniveau, man har indstillet den til, uden at man selv behøver regulere luften og holde øje med ovnen. Det gør brændeovnsoplevelsen til en anden, fordi man nu har den jævne varme, som giver et godt indeklima samtidig med, at man kan nyde den hygge, som kun en brændeovn kan skabe. Ovnen er desuden en god nyhed for både pengepungen og miljøet, fordi den automatiske temperaturregulering forhindrer overfyring og giver brændeovnselskere mulighed for at bruge ovnen mere effektivt. Mange lægger nemlig nyt brænde på allerede, så snart flammerne dør ud, og det er for tidligt. Følger man i stedet indfyringsalarmerne på fjernbetjeningen, kommer brændet ind på det rigtige tidspunkt. Derved kan man reducere forbruget af brænde med op til 50% sammenlignet med en Hwam brændeovn uden Autopilot IHS. Autopilot IHS og ovnen er integreret og sælges samlet. Brændeovnene kan købes landet over, og nærmeste forhandler kan findes på For yderligere information: Direktør Stefan Hvam Pedersen, tlf eller shp@hwam.com 9

10 Skorstensfejerlaugets Miljøteam Skorstensfejerlaugets Miljøteam Af Skorstensfejermester Henrik B. Jensen, Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlaugets Miljø- og Fagtekniske udvalg har gennem sensommeren og efteråret holdt en række møder med henblik på Rygestopguide for brændeovns-kampagne, som løber af stabelen torsdag den 29. november. Man forventer, at kampagnen skal køre frem til 1. april Top-Down Kampagnen ligner i princippet den kampagne, der kørte sidste vinter, nemlig med de fire råd om at: tænde op på en helt ny måde brug af kun tørt træ sørge for rigelig luft til forbrændingen tjekke, at røgen en næsten usynlig Brændeovns-homeparties I modsætning til den forrige kampagne adskiller den kommende sig ved, at man denne gang vil tilbyde at komme med gode råd om korrekt optænding helt hjem i danskernes stuer. 17 skorstensfejermestre optræder i den forbindelse som Skorstensfejerlaugets nye miljøteam, der tager ud på besøg til brændeovns-homeparties, hvor en ejer har inviteret en gruppe af naboer, venner eller kolleger hjem for at få vist kunsten at fyre korrekt op i en brændeovn og på den måde mindske udslippet af partikler med helt op til 80%. For at gøre brændeovnsejere opmærksomme på muligheden for disse homeparties, har Miljøstyrelsen og Skorstensfejerlauget udarbejdet et postkort, som vi vil opfordre skorstensfejerfagets udøvere til at uddele til potentielle værter ved vores tilsynsbesøg. Seniorrådgiver og journalist Christian Hovard-Jessen i samtale med Charlotte von Hessberg. Desuden optræder jeg i såkaldte OBS på landsdækkende TV, hvor jeg gør opmærksom på muligheden for at få besøg af Skorstensfejerlaugets Miljøteam. Skorstensfejerlaugets Miljøteam til kommunikation- og medietræning Den 21. november deltog Miljøteamet i kommunikations- og medietræning i Langeskov på Fyn. Lotus Heating Systems havde været så venlige at stille lokaliteter til rådighed. Deltagerne på dagen var: Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen. 17 skorstensfejermestre fordelt fra hele landet. Geelmuyden.Kiese, Skandinaviens største partnerejede virksomhed inden for strategisk kommunikationsrådgivning. Dagens undervisere kom fra dette firma og var: Karen Lykkebo, rådgiver, journalist og erfaren foredragsholder. Karen har bl.a. været chefredaktør i Allerkoncernen, samt tilrettelægger på TV2. Christian Howard-Jessen, journalist. Ansat som seniorrådgiver i Geelmuyden. Kiese. Han har desuden været journalist på Jyllands-Posten og DR og kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen. 10 Lasse Meldgaard Bloch, journalist. Lasse er kreativ direktør og seniorrådgiver i Geelmuyden.Kiese, hvor han har ansvaret for medietræning. Lasse har blandt andet arbejdet som journalist på TV-Avisen og forbrugermagasinet Kontant. Charlotte von Hessberg fra Miljøstyrelsen

11 Skorstensfejerlaugets Miljøteam Der bliver lyttet til seniorrådgiver og journalist Lasse Meldgaard Bloch fra Geelmuyden.Kiese. Dagens træning Lad det være sagt med det samme: Det var intet mindre end en helt fantastisk dag! At blive undervist af nogle af landets, ja, Skandinaviens dygtigste medietrænere var en stor oplevelse. Jeg tror, at mine kolleger er enige med mig i, at det er én af de største AHAoplevelser, vi har haft i vores efterhånden mange år inden for faget. Alle tog medietræningen yderst seriøst, og det var en oplevelse at se, med hvilken ildhu alle gik op i de opgaver, der blev tildelt. Vi blev delt op i tre grupper. I TV-gruppen er det meningen, at de deltagende mestre skal kunne gå på direkte tv med en lokalpolitiker vedr. kampagnen. Her blev vi filmet, hvor hver deltager fik ét minut til at fortælle direkte til kameraet om det nye optændingsbudskab. Alle gjorde det rigtig godt, når man tænker på, hvilket pres der ligger på en, så snart kameraet snurrer. I de andre grupper blev der især lagt vægt på attitude og fremtoning i forbindelse med de homeparties, vi skal deltage i. Jeg vil hermed sige mange tak til alle, der deltog på denne dag, og ikke mindst tak til Lotus, der lagde lokaliteter til. om at tænde korrekt op fra toppen i brændeovnen, kan vi og landets brændeovnsbrugere gøre en afgørende forskel på miljøet i Danmark. At fjerne helt op til 80% af partikel-udledning ved denne optændingsform er ganske enkelt revolutionerende, og skulle nogen være i tvivl om detaljerne, er man velkommen til at kontakte Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg. Traditionel optænding giver ofte røg Når man tænder op i bunden af ovnen, afbrændes hele brændemængden på én gang. Der kan derfor opstå områder med lavt indhold af ilt og ufuldstændig forbrænding. Desuden vil de første flammer blive afkølet af de store brændestykker, som ligger ovenover. Varmen fra den afkølede flamme er tilstrækkelig til, at træet begynder at afgive tjæregasser, men ikke tilstrækkelig til at afbrænde gasserne. Tjæregassen vil derfor helt eller delvist passere uforbrændt op igennem skorstenen og forurene omgivelserne med partikler (også kaldet PAH er). Løbende afbrænding af gasserne Med top-down-metoden derimod får man løbende afbrændt gasserne i takt med, at ilden breder sig nedad og får fat i de store brændestykker. Ingen af gasserne undslipper brændeovnen ved denne metode. Til gavn for miljøet og til gavn for brændeovnsejerne. Bakspejlet Året går på hæld, og det giver anledning til at se tilbage på, hvad der er hændt. Udbudssagen Vi har fået medhold i udbudssagen, hvor klagenævnet for udbud afsagde kendelse om, at landets kommuner ikke er pligtige til at sende danske skorstensfejerdistrikter i udbud. Kongres Den september afholdtes laugets kongres på Hotel Nyborg Strand. Her havde vi informationsdagen, hvor vi havde flere spændende emner på programmet og selve kongresdagen, hvor der var en meget positiv debat ved alle punkter. Valgene forløb med stort set genvalg over hele linien, så der må jo have været tilfredshed med tillidsfolkene. Et nyt tiltag er, at miljøudvalget har fået den naturlige kobling til fagteknisk udvalg. Miljøudvalget Miljøudvalget har etableret et miljøteam bestående af 17 skorstensfejermestre fordelt over hele landet, som for nylig har været på medietræningskursus i samarbejde med miljøstyrelsen. Kvalitetssikring Kvalitetssikringen er en løbende proces, som hele tiden skal opdateres. Det vil vi arbejde mere med i Kvalitetssikringsbesøgene er i gang i vest og vil køre i øst i det nye år. Redaktionen ønsker hermed alle en god jul og et godt nytår. Lars Larsson Vigtigt budskab Det er Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg og Miljøteamets store ønske, at samtlige af fagets udøvere bakker op om denne kampagne. Ved hjælp af vores viden Rådgiver og journalist Karen Lykkebo interviewer Jens Brandt 11

12 12

13 Annoncer 13

14 Trykdifferencemåling på svensk manér En uddannelsestur til Sverige Af skorstensfejermester John Clemmesen, Nordborg Lars Larsson havde arrangeret et besøg hos vores kollega, Hans Lundquist, i Trelleborg. Her kunne vi gøre, hvad vi gennem den senere tid har talt meget om, nemlig at sammenligne uddannelser med vores nabolande med henblik på at plukke de bedste elementer i uddannelserne hos vore kolleger i landene omkring os. Skorstensfejermester Christian Bast var den, der lettest lod sig lokke til forsøgene. Hans er meget engageret i det, han laver, og han har rigtig godt styr på den teoretiske side. Han er udover sit daglige virke også med i fagteknisk udvalg og beskæftiger sig også med uddannelsesområdet. Vi fik rigtig megen nyttig viden omkring differencetryk i forbindelse med ildsteder og bygninger med hjem, og den viden vil blive implementeret i vores nye efteruddannelseskursus og dermed også blive en del af uddannelsen. Den svenske tilgang til at redde liv og værdier ud fra målinger på skorstenen og ildstedet er nok blevet mere og mere aktuel også herhjemme. Vi kender jo efterhånden alle sammen situationer, hvor ildstedet ikke fungerer optimalt. Ved en trykdifferencemåling kunne vi allerede på tidspunktet for skorstens- og ildstedsanmeldelsen få vished for, om funktionskravet reelt kan opfyldes. I Sverige trykprøver man skorstenene, inden de må tages i brug. Uden at gøre det meget teknisk tester man, om skorstenene overholder 20 pa. Vi mener, det er blevet meget aktuelt efter, at ildstederne er blevet langt mere effektive i de senere år. Fagskolen er lige nu ved at lægge sidste hånd på et nyt efteruddannelseskursus omkring forebyggelse af forgiftninger. Hans Lundquist viste os en simpel måde at teste skorstenene på. Trykprøven tager ikke mere end en halv til en hel time, og hvis vi sammen med en trykdifferencemåling kan sikre liv og værdier, er det vel en oplagt opgave at tilbyde vore kunder for deres egen sikkerhed. 14

15 Trykdifferencemåling på svensk manér Den teoretiske gennemgang måtte alle dog deltage i. Fra venstre ses Lars Larsson, Christian Bast, Tom Høg Andersen og Hans Lundquist. John Clemmesen gemmer sig bag kameraet. Fagligt udvalg vil under alle omstændigheder arbejde videre med den viden, vi har fået i Sverige til gavn for nye kurser. Det er klart, at vi skal have vendt de faglige aspekter med de øvrige udvalg og naturligvis også skolen. Trykdifferencemåling er ikke kompliceret og kræver ikke måleudstyr, der koster formuer, så alle har mulighed for at være med. Samtidig er det ikke svært at forklare en husejer fordelene ved at få taget en sådan måling, da den jo sikrer husets beboere. Vi så gerne, at denne del blev obligatorisk i forbindelse med skorstens- og ildstedsanmeldelsen i nær fremtid. En arbejdsopgave, der kan redde liv og værdier for meget små penge, kan kun være i alles interesse. Jeg vil gerne takke Hans og konen for deres gæstfrihed og deres vilje til at dele ud af de erfaringer, der er høstet på området i de senere år hos dem. Jeg er overbevist om, at vi i Danmark gan- ske snart får udstyr og kompetencer til gavn for vore kunder og branchen i det hele taget. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge en del elementer af de svenske erfaringer i vores uddannelse snart. 15 Også i Sverige må fruen, Pia, give en hånd med. Alt i alt en rigtig spændende tur i det sydsvenske, der virkelig gav os alle fire en solid viden omkring trykdifferencemålinger, og hvordan man også kan lave ildstedsanmeldelser.

16 16

17 Annoncer 17

18 Annoncer Farlige situationer Stålskorsten Ved installationer, hvor der er monteret en stålskorsten oven på ildstedet, har vi gentagne gange ved vores besøg konstateret, at inderkernen i startsektionen er sunket ned i forbindelsesrøret. Dette har medført, at isoleringen i startsektionen er blotlagt. Fejlen blev konstateret ved, at der kom isolering med op ved fejning samt at der var tæring ved samlingen mellem skorsten og forbindelsesrøret. En sådan fejl medfører en øget risiko for brandspredning ved en eventuel skorstensbrand. Kondenserende oliefyr Hvis kunden havde kontaktet os med henblik på at få en ildstedsanmeldelse, kunne følgende være undgået: Vi blev tilkaldt af en kunde, der fortalte, at hele huset lugtede af røg. Da vi ankommer til ejendommen, kunne vi konstatere, at de havde fået monteret et nyt kondenserende oliefyr, de ikke havde fået tilmeldt. Vi kunne konstatere, at aftrækket ikke var monteret korrekt. Aftrækket var ikke samlet mellem kedlen og plastforingen, idet den gabte ca. 7 mm. Dette medførte, at forbrændingsluften blev blandet med frisklufttilførslen. Konsekvensen af denne installation var, at børnene i huset blev indlagt til observation for kulilteforgiftning. Det kunne være endt meget værre. Ovenstående illustrerer vigtigheden af vores arbejde med at afværge forgiftningsfare. Det er meget vigtigt, at vi husker at måle i friskluftforsyningen for at konstatere, om foringen er tæt, når vi skal udstede en ildstedsanmeldelse. Christian Bast Skorstensfejermester i distrikt Stenløse & Slangerup 18

19 Eschfoe kongres i Pörtchach Østrig 19

20 Nekrolog Min bedste ven og kollega gennem mange år - Palle Lund Andersen - er død den år gammel. Palle var uddannet civiløkonom, og han arbejdede i hele sit voksenliv med systemudvikling. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Palle i mange år. Vort samarbejde begyndte, da han blev ansat som direktør på Silkeborg Datacentral sidst i 70 erne. Her lærte jeg Palle at kende som en intelligent og velovervejet systemudvikler. Han var en ildsjæl, der kunne få arbejdsglæden til at blomstre i organisationen. I 1981 etablerede Palle og jeg virksomheden KHI-Data, som i høj grad blev starten på brug af IT-systemer i skorstensfejerbranchen. Når jeg tænker tilbage på opstarten af KHI-Data, kan jeg huske, at der var et stort arbejde forbundet med installation af hver eneste skorstensfejermester. Først skulle vi registrere alle skorstensfejerens manuelle kartotekskort på EDB, og dernæst skulle skorstensfejeren uddannes til at bruge systemet på en måde, så systemet blev en medvirkende årsag til en rationel og moderne drift af skorstensfejerens virksomhed. Det var lige i Palles ånd at sætte gang i dette projekt. Palle var en flittig mand, og han arbejdede meget ihærdigt og vedholdende på skorstensfejerprojektet, selv om det til tider var meget arbejdskrævende. Palle har i høj grad været med til at sætte sit præg på, at skorstensfejerne i dag kan drive moderne og effektive virksomheder. Det blev en hjertesag for Palle og én af KHI s fornemmeste opgaver at sørge for, at alle skorstensfejermestre i Danmark skulle anvende EDB. Det var også hans store ønske, at alle skulle være tilfredse brugere af KHI-Datas systemer. Palle var en jovial og hyggelig mand, som elskede god mad og selskabeligt samvær. Han blev en værdsat gæst hos mange skorstensfejere. Jeg er sikker på, at mange af jer husker Palle nærmere som en god ven end som en IT-leverandør, selv om han naturligvis også var en respekteret samarbejdspartner, som man altid kunne regne med. Jeg glemmer aldrig, hvordan Palle og jeg kørte rundt i hele landet og besøgte skorstensfejermestrene. Når vi kom hjem, var bilen fyldt med manuelle kartotekskort, som skulle registreres på EDB. Efterfølgende har vi ofte tænkt på, at stort set alle ejendomme i Danmark, som har skorstene/ildsteder, er registreret og sat i system hos os. Da systemudviklingen blev overdraget til Skorstensfejerlauget i 2006, var det således de fleste af Danmarks skorstensfejermestre, som samlet kunne overdrages til Skorstensfejerlauget. Som velfortjente afbræk i arbejdslivet tog Palle sig tid til at rejse rundt i verden. Han fik bl.a. store rejseoplevelser i Australien, hvor han besøgte sin søn Mads. Han var på safari i Tanzania med sine børn og barnebarnet Andreas. Palle trak sig endeligt ud af firmaet 1. juli Palle kom dog hyppigt forbi på KHI, og til det sidste interesserede han sig for, hvordan det gik hans skorstensfejere. Når jeg taler med skorstensfejere i dag, er der ingen tvivl om, at Palle var afholdt og respekteret. Det glæder både mig og Palles efterladte børn Mads, som bor i Australien, hvor han sælger danske møbler - og Pernille, som bor på Frederiksberg, og arbejder på Frederiksberg Hospital. Æret være Palles minde. Inge-Lise - KHI-Data 20 Mærkedage Helmuth 90 år Den 1. december kunne vores tidligere oldermand Helmuth Asmussen fejre sin 90 års fødselsdag. Helmuth ophørte som oldermand for 24 år siden og er efterfølgende blevet udnævnt til æresmedlem af Skorstensfejerlauget. Helmuth er still going strong, og vi nyder stadig hans selskab bl.a. ved de sociale arrangementer, der foregår i forbindelse med hovedbestyrelsesmøderne og svendeprøverne i Tønder. Vi er mange, der er glade for, at Helmuth stadig har lyst og kræfter til at være en del af sammenholdet. Skorstensfejerlauget ønsker dig tillykke med fødselsdagen. På laugets vegne Keld Lützhøft Jensen

21 Spørgsmål til designationskoderne Prøv dig selv Nedenstående spørgsmål og svar er fabrikeret af Skorstensfejerlaugets Fagtekniske udvalg i De skal betragtes som vejledende, og der kan forekomme konkrete situationer, hvor man skal have fat i standarden for helt at kunne afgøre, om en opstilling er rigtig udført. Endelig vil vi bemærke, at en producent eller en importør ikke må lave sin egen kode. Kodesystemet udspringer af fælleseuropæiske standarder, som alle skorstensfejermestre bør have adgang til, og standarderne revideres med jævne mellemrum. Man køber standarden hos Dansk Standard i Charlottenlund. Fortsat fra forrige nummer. DRIFTFORM 14. Hvad er driftform? Svar: Den måde, røggasserne opfører sig på! Hvis røggasserne kondenserer i aftrækket, er driftformen våd (W). Hvis røggasserne ikke kondenserer i aftrækket, er driftformen tør (D). 15. Hvordan kan man vide, om driftformen er våd (W) eller tør (D)? Svar: Ved at se på den daglige drift! Ofte kan man på forhånd få en fornemmelse ved at se på det tilsluttede ildsted. En brændeovn giver med en rigtig lysning og et godt isoleret aftræk sjældent våd drift, men det kan forekomme. Et nyere oliefyr giver som regel våd drift. Nyere fastbrændselskedler kan give våd drift. 16. Kan man bruge et aftræk mærket D til våd drift? Svar: Nej! Ved våd (W) drift er belastningen anderledes end ved tør (D) drift, og hvis fabrikanten ikke i sin designationskode har angivet, at et bestemt aftræk kan tåle våd drift (W), må det ikke bruges. 17. Kan man bruge et aftræk mærket W til tør drift? Svar: Måske! Det kommer an på, om producenten af aftrækket har løst problemet med at gøre aftrækket tæt, så kondens ikke løber ud af samlingerne og samtidig kører med en høj temperatur (T), og han har taget højde for den øgede afstand fra aftrækket til brændbart materiale. Til dato er udvalget ikke bekendt med produkter, der har denne egenskab. 18. Hvem bestemmer, om aftrækket skal være D eller W mærket? Svar: Det er driftformen, der bestemmer! Det bør være sådan, at installatøren gør sig disse overvejelser ved at se på det tilsluttede ildsted, aftrækkets højde og placering. Se i øvrigt spørgsmål Hvad sker der, hvis et aftræk ændrer driftform f.eks. fra tør (D) til våd (W)? Svar: Aftrækket kan blive ødelagt og har ikke længere sine egenskaber i behold! Det er netop det, skorstensfejeren ofte ser ved gamle, murede skorstene, hvor f.eks. et nyt oliefyr opsættes, og røgtemperaturen falder. KORROSION 20. Hvor mange korrosionsklasser er der? Svar: Der er 3! Det er nævnt efter våd og tør drift i dessignationskoden, det er angivet som V1-V2 eller V3. Der kan også stå 1-2 eller 3, men det er altid det, der angives efter driftformen W eller D. 21. Hvad betyder det, hvis der i stedet står VM? Svar: At aftrækket ikke er korrosionstestet! Et VM aftræk må i Danmark kun bruges, hvis det er lavet af en bestemt stålkvalitet i en bestemt tykkelse. Aisi 316 L stål (L50) skal være mindst 0,4 mm tykt. - Aisi 316 stål (L40) skal være mindst 1 mm tykt. BR angiver nærmere retningslinier. 22. Hvad kan V1 bruges til? Svar: V1 må bruges til naturgas, gas og petroleum med meget lavt svovlindhold < 50 mg/m 3 og ikke andet! 23. Hvad må V2 bruges til? Svar: Som i V1, men derudover også 21 til olie og petroleum, der har højere svovlindhold. Desuden til træ, men kun i pejse og andre åbne ildsteder! 24. Hvad må V3 bruges til? Svar: V3 kan anvendes til alt brændsel! Men undersøg altid, om temperaturklassen (T) også er i orden til det enkelte ildsted. Hvis et bestemt brændsel f.eks. giver en røgtemperatur over 400 målt i røggassen, så hjælper det ikke, at aftrækket er V3 mærket. Da skal aftrækket være T mærket til højere temperatur. 25. Må man bruge et V2 aftræk til V1 drift? Svar: Ja! Man kan bruge V3 som V1 eller V2, men man må aldrig gå den anden vej. Det er producenten, der bestemmer. Såfremt en producent vælger at V2 mærke sit aftræk, skal man respektere dette. MATERIALE 26. Hvad betyder bogstaver og tal efter korrosionsklassen? Svar: Koden angiver hvilket materiale, der er brugt til aftrækket! 27. Hvilke materialer findes der? Svar: Der er mange forskellige. De begynder med L. L10 er aluminium og bruges meget til gasaftræk. - L11 er det, vi kalder sort jern. - L40 og L50 er det, vi støder oftest på, men der findes mange typer. De er nævnt i forskellige standarder og Materialerne er ikke de samme i de to standarder, men se selv efter. De står under punkt i og i Det er ikke de samme materialer, der er nævnt som brugbare. 28. Kan man anvende andre materialer end de nævnte? Svar: Ja og nej! Hvis man seriefremstiller, skal man bruge de nævnte materialer. Laver man en enkelt stålskorsten og kun én, skal producenten kunne bevise, at de valgte materialer er egnede, og der skal foreligge en dokumentation herfor. BR Fortsættes i næste nr.

22 Annoncer Fri mig for mærker, der stiger lige så raskt, som sneen falder. Redaktionen siger mange tak til alle laugets lærlinge, svende, kontordamer og mestre samt medhjælpende hustruer for året, der rinder ud. Tak til alle annoncørerne, der med flotte annoncer er med til at gøre vort fagblad aktuelt og interessant. Forhåbentlig ses vi mere regelmæssigt i det nye år. Glædelig jul og godt nytår. På laugets vegne, LL. 22