Anders Steengård Christensen Torning Møllevej 9 6070 Christiansfeld By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Landzonetilladelse til ændret anvendelse af 1. sal - Torning Møllevej 9, 6070 Christiansfeld Kolding Kommune har den 7. marts 2016 modtaget din ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse af 1. sal i møllebygningen til kontorlokaler. Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse. Dato 4. juli 2016 Sagsnr. 16/5759 Løbenr. 111383/16 Sagsbehandler Justyna Strzelecka Hansen E-mail jusha@kolding.dk Afgørelse Kolding Kommune giver hermed landzonetilladelse efter 35, stk. 1, i lov om planlægning til ændret anvendelse af 1. sal i møllebygningen til kontorlokaler på ejendommen matr.nr. 2 Torning, Tyrstrup beliggende Torning Møllevej 9, 6070 Christiansfeld, som ansøgt. Bygningen, hvor der er ansøgt om ændret anvendelse af 1. sal markeret med rødt på et luftfoto.
Landzonetilladelsen meddeles på følgende vilkår: Hvor nye vinduer kræves isat af hensyn til en ændret anvendelse, skal disse udføres forskelligt fra boligdelens i materiale, udformning og farve, f.eks. i mørk aluminium med smalle rammer og en industriel eller ingen opsprosning. Hvis der udføres nye vindueshuller, skal disse udføres som regulære retkantede huller i teglfacaden, så facadens oprindelige ornamentering og facadeudtryk ikke sløres. Nye vindueshullers placering skal indpasses i facadens rytmik, så balancen i facaden ikke forstyrres. Hvis der kræves udvendige flugtvejstrapper eller lignende tekniske anlæg bør disse placeres på møllebygningens gavl mod øst og udformes i moderne materialer, så enkle som muligt og i en farve, således at de ikke dominerer facaden. Der kan etableres tagterrasse over bygningsdelen mod Taps Å under forudsætning af, at værn om terrasse udføres således, at eksisterende murværk bevares og et tilføjet nyt værn udføres som eventuel ny flugtvejstrappe i et moderne materiale, så enkelt som muligt og i en farve, således at det ikke dominerer facaden. Tagterrassen kan ikke tillades overdækket af hensyn til oplevelsen af bygningsfacadens samhørighed med åen. Kolding Kommune tinglyser en deklaration om ovennævnte vilkår på ejendommen. I henhold til planlovens 55, skal ejeren betale for denne tinglysning. Tinglysningsafgiften på 1.660,00 kr. vil blive opkrævet efterfølgende. Landzonetilladelsen vil være offentligt fremlagt i 4 uger fra mandag den 4. juli 2016 på www.kolding.dk/landzone. Klage Kommunens afgørelse kan senest mandag den 1. august 2016 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning. Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis du ikke umiddelbart efter klageperiodens udløb har modtaget besked fra kommunen om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Redegørelse Der er ansøgt om tilladelse til at ændre anvendelse af 1. sal i møllebygningen til kontorlokaler. Ansøgeren har oplyst, at der i de nye lokaler påtænkes indrettet 6 kontorpladser. Side 2
Ejendommen har en samlet størrelse på 2.123 m 2 og er ikke omfattet af landbrugspligt. Den tidligere møllebygning er jf. Bolig- og Bygningsregisteret indrettet med et boligareal på 587 m 2 og et erhvervsareal på 130 m 2. Kommuneplanens udpegninger Ejendommen er i Kommuneplan 2013-2025 beliggende i område med særlig værdifuldt landskab, særlig værdifuldt landbrugsområde, lavbundsareal, økologisk forbindelse, geologisk beskyttet område, område med drikkevandsinteresser samt inden for skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje. Bygningen er endvidere optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. Bevaringsværdig bygning Torning Mølle blev anlagt som vandmølleanlæg ved Taps Å. I henhold til Christiansfeld Arkiv blev møllen ombygget i 1880 erne og efter nogle år uden drift blev den ombygget til fabrik for gardinringe og stænger. Bygningen er ifølge BBR opført i 1902. Ejendommen blev i 1992 ved udarbejdelsen af Kommuneatlas Christiansfeld fremhævet som et meget tidstypisk industrianlæg fra slutningen af forrige århundrede opført i gule sten med røde dekorative elementer, trempelkonstruktion og forholdsvis flad taghældning. Anlægget er meget helstøbt og uden væsentlige ændringer. I 1992 blev ejendommen bevaringsregistreret (SAVE-vurderet) således: Arkitektonisk værdi 3 Kulturhistorisk værdi 1 Miljømæssig værdi 1 Originalitet 2 Tilstand 5 Bevaringsmæssig værdi 2 Dermed er bygningen bevaringsværdig med høj bevaringsværdi (2) i henhold til definitionen i Kolding Kommunes Kommuneplan (SAVE 1-4). Vurdering Bevaringsværdig bygning Ved ekstraordinær SAVE-registrering udført dem 14. juni 2016 vurderer Kolding Kommune, at bygningen i dag ville få følgende SAVE-vurdering: Arkitektonisk værdi 3 Helstøbt, velproportioneret, med detaljer i murværk Kulturhistorisk værdi 1 Tidl. vandmølle Miljømæssig værdi 1 Egen enhed ved vandløb og vejsving Originalitet 3 Oprindelige vinduer i møllebygning dog nyere gavl-vindue væk fra vejen. Nyere vinduer i boligfløj. Reparationer på murværk Tilstand 4 Slid på murværk løse sten ved gesimskant Bevaringsmæssig værdi 2 Velbevaret møllekompleks, detaljerigt murværk. En samlet helhed. Side 3
Bygningen vurderes dermed fortsat at være bevaringsværdig med høj bevaringsværdi. Kolding Kommune skal derfor sikre, at bygningens udtryk bevares ved en ændret anvendelse af møllebygningen. Bygningen, hvor der er ansøgt om ændret anvendelse af 1. sal (til højre), i juni 2016. Det er vigtigt på baggrund af bevaringsværdien, at fastholde ejendommens fortælleværdi og sikre en klar aflæselighed af, hvad er nyt, og hvad er gammelt. Nye elementer skal ikke virke dominerende i forhold til kulturhistoriens lette aflæselighed i det tidligere møllekompleks. Kolding Kommune vurderer desuden, at den karakteristiske opdeling i bolig og erhvervsdel skal fastholdes arkitektonisk. Derfor stilles der i tilladelsen vilkår om udformning, materiale og placering af nye vinduer, vindueshuller og udvendige flugtvejstrapper eller lignende tekniske anlæg. Side 4
Eksempel på vinduer med industriel karakter fra den tidl. sukkerfabrik i Assens. Samlet vurdering Det er konkret vurderet, at realisering af det ansøgte ikke vil påvirke landskabet, landbrugsinteresser eller naturinteresser, da der alene er tale om ændret anvendelse af en etage i en eksisterende bygning og realisering af det ansøgte ikke medfører udvidelse af bygningens areal. Der er i afgørelsen lagt særlig vægt på at bevare bygningens udtryk som en bygning med høj bevaringsværdi. Det ansøgte er samlet set i overensstemmelse med de hensyn, der skal tages efter kommuneplanen og vurderes ikke at være i konflikt med de hensyn, der skal tages efter planloven. Der er foretaget naboorientering. Der er ikke kommet nogen bemærkninger i den forbindelse. Andre tilladelser Der gøres opmærksom på, at sagen kun er behandlet efter planloven. Hvis projektet kræver yderligere tilladelser og godkendelser, skal du selv fremsende de relevante ansøgninger. Der er oprettet en byggesag med sag nr. 16/4176. Arbejdet må ikke påbegyndes inden du har fået byggetilladelse til det ansøgte. Byggesagsafdelingen er orienteret om landzonetilladelsen. Side 5
Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Justyna Strzelecka Hansen Konsulent Bilag: Klagevejledning Side 6
Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening dnkolding-sager@dn.dk Kolding Idrætsråd Claus Warming clwa@clauswarming.dk Friluftsrådet, Trekantområdets kreds Jørn F. Andersen trekantomraadet@friluftsraadet.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Kolding Herreds Landbrugsforening Lars Schmidt las@khl.dk BlueKolding kontakt@bluekolding.dk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev planer@museum-sonderjylland.dk Side 7
Klagevejledning Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Natur- og Miljøklagenævnet. Hvortil skal klagen sendes? Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er Natur og Miljøklagenævnet, der afgør om en borger kan fritages. Hvad er klagefristen? Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt eller offentliggjort på kommunens hjemmeside. Hvad er lovgrundlaget? Lov om planlægning. Hvad koster det at klage? 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.nmkn.dk. Hvad betyder klagen for det ansøgte? Klager har opsættende virkning, hvilket indebærer, at afgørelsen ikke kan udnyttes eller ikke skal efterkommes før klagesagen er afsluttet med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Side 8