Forældrefolder STJERNESKUDDET

Relaterede dokumenter
Forældrefolder STJERNESKUDDET

Forældrefolder STJERNESKUDDET

Forældrefolder Karla Grøn

Forældrefolder Børnehuset Karla Grøn

Forældrefolder Børnehuset Karla Grøn

Folder til nye børn og forældre i

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

Velkommen til. Jernbanegade Hobro Tlf

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Velkommen til Fredensgård Den XXXXXXXX skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Indholdsfortegnelse: 4. Aktiviteter: 5. Forældresamtaler: 6. Forældrebestyrelsen: 7. Kontakt:

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE

INFORMATIONSHÆFTE FOR VEMB BØRNEHAVE

Velkomstfolder til nye børn

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Velkommen i. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer: Mail:

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

Velkommen til Kernehuset

Forældrefolder. Børnehuset Elisehaven. Børnehuset Elisehaven. Ranunkelvænget Odense SV Tlf Praktiske oplysninger til forældre

Dagligdagen i Minihøj

Velkomstfolder til nye børn

VELKOMMEN TIL MØLLEHUSET

Vuggestuen Bremdal Dagtilbud Bremdal Torv Struer Tlf

Velkommen til Mælkebøtten

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

Velkommen til Børnehuset Spentrup/Tjørnesvinget

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen i Nim Børnehus. Møllegade 24, Nim 8740 Brædstrup Tlf

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Vi glæder os til at lege med dig! Velkommen. til vuggestuen i Eventyrhaven. Grønsværen 5, Aulum Tlf.:

Velkommen i Labyrinten. Børn og voksne

Velkommen til Børneoasen Lind

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkomstfolder. Vesterbjerggård Børnehave

Velkommen. Kristrup vuggestue.

Velkommen til Kirsebærhuset.

Her er vores hverdag

Velkommen til Gormsvej Slagelse

Velkommen til Selde Børnehave Natur, leg og Bevægelse

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Børnehaven Hækkemosen Bjergsted Bakker

i Kristrup vuggestue

Velkomstfolder til nye børn

Velkommen i Østerdalen Skårup Børnehus

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

INFORMATIONSHÆFTE. Vemb Børnehave Præstegårdsvej Vemb Tel vemb.boernehave@holstebro.dk

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Kære nye forældre i Børnehuset Skovtroldene

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

En god start. Velkommen. til jer og jeres barn. Lyngens Børnehuse - Houlkær HOBBITTEN

Velkommen til Solstrålen Vuggestuen i afdeling Regnbuen Hovedgaden 17, Hodsager Tlf.:

Velkommen i børnehaven

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

VELKOMMEN TIL BØRN OG FORÆLDRE I

Svanen. Velkomstfolder. Svanen. Ramsømaglevej 17D 4621 Gadstrup Tlf.: Hjemmeside:

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Møder i børnehaven/vuggestuen

Hverdagen i dit barns dagpleje

Velkommen til Fredensgård Den 1. august 2015 skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Velkommen til Skæringhus. Skæring Hedevej Egå Telefon: Pædagogisk Leder: Annette Aude. Mail: anau aarhus.dk

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Kære forældre. Et STORT velkommen til jer forældre og jeres barn skal lyde fra personalet i Digterhuset

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Velkommen i Øster Højst Børnehus

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

i Kristrup vuggestue

Velkommen til Børnehuset Bækdalen Krop, kunst og kreativitet

I perioder har vi derforuden tilknyttet støttepædagoger, øvelsesstuderende og jobtræningspersoner.

Folder vuggestuen. Her bor vi:

Svanen. Velkomstfolder. Svanen. Ramsømaglevej 17D 4621 Gadstrup Tlf.: Hjemmeside:

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Vi vil gerne byde jeres barn og jer hjertelig velkommen i Børnehuset NOVA. Vi ser frem til et godt samarbejde og en god tid sammen!

Velkommen til Humlebien

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Velkommen i Daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg, afd. Brunebjerg

Velkommen til Småfolket / Regnbuen

Velkommen til Børnehaven Kornblomsten

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen i Visby Børnehus

Velkomstpjece til Fanø Børnehave

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

Velkommen til. Med denne folder vil vi gerne byde jer velkommen samt give en kort introduktion til vores børnehave.

Velkommen i 4-Kløveren

Velkommen til Børnehuset Hyrdehøj!

Velkommen til Bakkehuset

Transkript:

Forældrefolder STJERNESKUDDET

Kære forældre Velkommen Stjerneskuddet Folderen er tænkt som praktiske oplysninger om husets hverdag, traditioner og årsplanlægning. Se eventuelt også vores hjemmeside: www.stjerneskuddet.vejle.dk her finder du bl.a. pædagogiske læreplaner og mad - og måltidspolitik m.m. Har du/i yderligere spørgsmål er du/i velkomne til at komme til ledelsen og personalet. Stjerneskuddets normering Stjerneskuddet er en kommunal drevet institution, der ikke har en egentlig fast normering, idet vi passer de børn der er i området. Vi har vuggestue og børnehave, og er en integreret institution. Vi er en aldersintegreret institution i Stjerneskuddet. Der er vuggestuen for børn i alderen 0 år til 3 år og børnehaven hvor vi pt. har 3 børnehavegrupper med børn i alderen 3-6 år, hvor der er tilknyttet 2-3 voksne i hver gruppe. Vi laver ofte aktiviteter i små grupper og på tværs af grupperne, for at tilgodese pædagogiske aktiviteter der er alders og udviklingssvarende for det enkelte barn. Op til 1. april hvor de ældste børn starter i før-sfo har vi også en særskilt gruppe for disse børn. Det afhænger fra år til år hvordan det passer med antal børn og voksne, hvornår vi starter en Stjernegruppe op. Åbningstid Stjerneskuddets åbningstid er kl. 6.30 til 16.45 mandag til torsdag. Fredag lukker vi kl. 16.00. Lukkedage De 3 dage før påske. Dagen efter Kristi himmelfartsdag. Den 5. juni. (OBS Ingen sampasning denne dag!) Dagene mellem jul og nytår. (samt den 24. og 31. december). Disse dage (dog undtaget den 24. dec. samt 5. juni) vil der være sampasning med de øvrige institutioner i Vejle Kommune. En måned før lukkedagene, får I besked om tilmelding til dette via Daycare. Lukkeuger Vejle kommune har besluttet at alle institutioner holder lukket i uge 29 og 30. Der er også her mulighed for sampasning. Der vil være 5 institutioner åbne i hele Vejle kommune. Der vil ikke nødvendigvis være personale fra Stjerneskuddet på arbejde i disse uger. Herudover bedes I oplyse via DayCare, hvornår Jeres barn i øvrigt holder sommerferie. Dette for at tilpasse personalets ferie efter antallet af fremmødte børn med henblik på en optimal ressourceudnyttelse. Modulordning I Vejle kommune er der modulordning, hvor man kan vælge mellem 25, 35 eller fuld tid. Dette valg træffes ofte allerede inden barnet starter i institutionen. Vejle kommune har nogle overordnede retningslinjer for brugen af moduler. Et modul skal altid vare mindst 3 måneder og varsles 1 måned før. Ved uventede ændrede arbejdsforhold kan man dog gå op i tid fra dag til dag. Ønsker man at ændre modul gives besked til lederen.

Stjerneskuddets telefonservice Indgangsnummer 76 81 98 60 Kontoret +1 Vuggestuen +2 Galaxerne +3 Stjernerne +4 Kometerne +5 Modtagelse af nye børn Når Vejle kommune har visiteret et barn til Stjerneskuddet, sender vi et velkomstbrev ud, med oplysning om hvilken gruppe barnet hører til og hvilken pædagog der skal tage imod. Der vil også være et samtaleskema til det første besøg. Brevet sendes til forældrenes digitale postkasse. Forældresamarbejde i Stjerneskuddet Forældrene på banen. I dagtilbudsloven står, at forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling samt at indsatsen over for det enkelte barn skal ske i et samarbejde institution og forældre imellem. Dette stemmer fuldt ud overens med bestyrelsens og personalets holdning i Stjerneskuddet. Vores holdning er også at fællesskabet er med til at styrke selvværdet hos det enkelte barn. Et højt selvværd skaber de bedste betingelser for en sund udvikling, hvorfor vi lægger stor vægt på fællesskabsfølelsens værdi i Stjerneskuddet. Samtidig lægger vi vægt på, at alle føler sig som en del af et eller flere fællesskaber i Stjerneskuddet inklusion af alle børn, forældre og voksne i Stjerneskuddet. Forældrenes opgave bliver her med deres medleven og positive interesse at hjælpe børnene til et godt fællesskab. Noget af det, der hjælper børnene mest, er når de oplever, at forældrene smiler til hinanden. Modsat kan forældre, der er negative overfor de andre forældre og børn være med til at spænde ben for et godt fællesskab i børnegruppen. Forældremedansvar for et godt samarbejde og inklusion er alles ansvar. Børnene skal opleve, at deres forældre ikke alene støtter deres eget barn, men også de andre børn til at opleve, at de er en del af fællesskabet. Når børnene oplever deres egne forældres vilje til at drage omsorg for også de svage børn, får de selv mod på, at alle børn skal være med i fællesskabet. I praksis i hverdagen kan du som forældre: - Hilse på alle de møder i Stjerneskuddet, når du afleverer og henter dit barn. - Snakke lidt med de andre børn du møder på din vej i huset. - Hjemme tale positivt om de andre børn og deres forældre og Stjerneskuddet når dit barn hører det. - Hvis du vælger at invitere børn hjem til fødselsdage tænke på at invitere alle i en gruppe eller alle drenge/piger i en gruppe, så ingen bliver ekskluderet. - Lave legeaftaler med flere forskellige børn lyt gerne til hvem dit barn leger med selvom det måske ikke er en du kender. - Deltage i forældrebestyrelsens og personalets sociale arrangementer (arbejdsdag, sommerfester o.l.) i institutionen og lær nye at kende og vær en del af fællesskabet omkring Stjerneskuddet. - Opfordre andre og nye forældre til at deltage.

- Lær gerne navnene på dit barns nærmeste legekammerater at kende. - Fortæl gode historier om andre der har gjort noget godt for fællesskabet f.eks. ved en arbejdsdag. Værdigrundlag for forældrenes og personalets samarbejde Respekt for hinanden, anerkendende tilgang og anerkendende og faglige dialoger. Åbenhed. Vi fokuserer på børnenes og forældrenes ressourcer og muligheder. Vi har en vedvarende og gensidig feedback og dialog i hverdagen. Vi har tid til lidt løs garderobesnak i hverdagen, men med forbehold for, at de børn vi skal være sammen med ikke tilsidesættes imens. Vi har afsat tid til nogle uddybende samtaler mens barnet går i institutionen. (Se særskilt beskrivelse af disse). Vi går positivt ind i børnenes relationer/socialisering med forældre, bedsteforældre mv. Forældresamtaler Forud for opstart i institutionen modtager forældrene et samtaleskema sammen med et velkomstbrev i deres digitale postkasse. Dette skema danner baggrund for den første samtale med kontaktpædagogen. Derefter holdes der en samtale efter barnet har gået i institutionen ca. 3-5 mdr. Der holdes overleveringssamtale med pædagogen fra afgivende gruppe og modtagende pædagog samt forældrene, når barnet skifter fra vuggestue børnehavegruppe. Ved skolestart holder pædagog og forældre et møde omkring hvilke oplysninger der videregives til skolen. Vi benytter et dialogredskab fra et IT-program der hedder Hjernen og Hjertet til de faste samtaler. Vi inddrager ligeledes sprogvurderinger som foretages når barnet er ca. 1 år, ca. 3 år og eventuelt før de går i før-sfo. Alle består af en forældredel og en personaledel, som danner grundlag for samtalerne. Herudover holder vi møder når forældre eller vi vurderer et behov for det. Tværfagligt samarbejde Vi benytter os af samarbejde med vores eksterne kolleger fra tværfagligt center TCBU, der hvor deres faglige ekspertise kan bidrage. Vi inddrager altid forældrene direkte i dette samarbejde, som kan foregå på forskellig måde. Vi taler altid med forældrene om vores tanker om og intentioner bag at inddrage eksterne fagpersoner. Forældrene skal altid give tilsagn og vil blive inddraget i samtalerne med de eksterne samarbejdspartnere. Forældrenes eget syn og bidrag er af stor vigtighed i samarbejdet omkring barnet. Konsultative møder på fastlagte tidspunkter med mulighed for at tale med psykolog, talehørekonsulent, fysioterapeut og socialfaglig rådgiver.

Forløb med psykolog, talehørekonsulent eller fysioterapeut når en sådan indstilling er besluttet på et konsultativt møde. Samtaler med socialfaglig rådgiver med eller uden personale. Det er dog personalet der arrangerer kontakten mellem forældrene og vores tilknyttede socialfaglige rådgiver. Småbørnskonsulenter til pædagogisk sparring omkring børns eventuelle særlige udfordringer. Sundhedsplejersken kan også inviteres ind, i tilfælde hvor det vurderes at hun kan bidrage til barnets trivsel og udvikling. Tidlig hjælp, Åben rådgivning m.m. Vi er opmærksomme på hvilke tilbud der er i kommunen, som kan yde forældrene en hjælp de kan profiterer af. Forældreindflydelse i Stjerneskuddet Stjerneskuddet sikrer i samarbejde med forældrebestyrelsen en god forældreindflydelse - gennem gensidig respekt for hinandens arbejde - ved at have et højt informationsniveau - ved at have en god daglig dialog, hvor der gives mulighed for plads til nye ideer og tiltag. Et højt informationsniveau sikres ved at udsende nyhedsbreve, bruge opslagstavler, forældrebestyrelses tavler, dagbøger, beskeder via DayCare, hjemmesiden og dialog i hverdagen. Forældrebestyrelsen Vi opfordrer forældrene til at komme direkte til gruppepædagogen med forhold omkring deres barn de ønsker drøftet. Forhold af mere generel og overordnet karakter, opfordrer vi forældre til at gå til Daglig leder eller overordnet leder med. Principielle forhold som hører under bestyrelsens ansvarsområder opfordrer vi forældrene til at komme til bestyrelsen med. Vores samarbejde lægger vægt på: at vi omgås hinanden med respekt for de opgaver der hører til bestyrelsens kompetencer, kommunalbestyrelsens kompetencer og ledelsens kompetencer til. at forældrebestyrelsen skal have indflydelse på de opgaver der er givet i styrelsesvedtægten. at være i positiv dialog og at vi har viljen til løsninger. at være åben for andres holdninger. at kommunikationen går på opgaven og ikke på personen ved uenighed. at der er velforberedte dagsordner til bestyrelsesmøder. at informere forældrekredsen godt. at lave aktiviteter der inddrager forældrekredsen. at inddrage forældrene i institutionens hverdag og arrangementer. at vi bevidst bruger anerkendelse i arbejdet fordi det øger motivationen. Vi afholder 4 årlige møder. Rammerne for bestyrelsesarbejdet er beskrevet i Vejle kommunes styrelsesvedtægter og Stjerneskuddets forretningsorden.

Dagsrytmen kl. 6.30 7.15 kl. 7.30 Kl. 9.00-9.30 kl. 9.30-11.15 kl.10.45 Kl. 11.15 kl. 12.00-14.00 kl 13.45-14.30 Kl. 14.30-16.45 Vi åbner i vuggestuen med mulighed for morgenmad. Vi tilbyder havregryn, A38 (el. lign.) samt rugbrød. Åbner de andre stuer efterhånden som børnene kommer. Frugt og samling på stuerne. Aktiviteter Middagsmad i vuggestuen Middagsmad i børnehaven Legeplads, sovebørn, pauser og evt.møder. Eftermiddagsmaden er fælles for børnehaven i køkkenet. Vuggestuen for sig på stuen. Leg og afslutning på dagen blandet på stuerne og ude. Fra kl. 15.30/16.00 er vuggestuen sammen med børnehaven. Sovebørn Børnehavebørnene kan få en middagslur, hvis de har behov for det. Vuggestuebørnene sover ude i vores krybberumme i krybber eller barnevogn. De ældste vuggestuebørn sover eventuelt inde sammen med børnehavebørnene. Børnehavebørnene sover inde. Vi har en holdning til, og politik omkring børn og søvn som udleveres som folder. Vi sørger dyner, puder og betræk til vuggestuebørnene. Børnehavebørnene skal selv medbringe dyne, pude samt betræk. Har de brug for sut, sovedyr mv. skal I også medbringe dette. Bruger barnet ble når det starter i børnehave medbringes disse også hjemmefra. Nyhedsbreve I modtager løbende informationer og forældrebreve fra Stjerneskuddet via DayCare, når vi har nye informationer til Jer. Stjerneskuddets traditioner Fælles fødselsdagsfejring hver måned. Fredagssamling. Krabbetur for Stjernerne. Sommerfest med familien. Bedsteforældredage. Fastelavnsfest. Påskefrokost/påskeharen. Børnejulefrokost. Decembertraditioner bl.a. kirketur og julefest. Afslutningsfest for skolebørn om dagen sidst i marts. Forældrekaffe Forældrearrangementer Vi har en årlig sommerfest, hvor hele familien er inviteret med. Vi har en aktiv bestyrelse der står bag nogle årlig arrangementer for familierne uden personalets deltagelse. Det kan blandt andet være arbejdsdage, gåture og julefest.

Goddag og farvel En god start og afslutning på dagen, opnås ved, at få sagt ordentlig goddag og farvel til, børn, forældre og personale. Har barnet haft oplevelser, der kan få betydning for dets trivsel, skal der gives besked til os. Via denne information kan vi støtte og hjælpe barnet i hverdagen. Forældrene skal give besked, såfremt en anden henter barnet, ellers må vi ikke udlevere barnet. Barnet og forælderen skal altid sige godmorgen til en personale, så vi ved, at barnet er kommet. Er der brug for hjælp til at vinke klarer vi dette bare sig til. Legetøj Børnene må gerne have legetøj med når det er annonceret på månedsplanen for den pågældende gruppe barnet går på. Der skal navn på, og det er på eget ansvar. Barnet skal acceptere, at andre børn også leger med det. Forvent og lær dit barn, at det skal rydde op efter sig selv både ude og inde, også når du som forældre er kommet for at hente dit barn. Cykler Børnene må ikke have cykler, løbehjul og lignende med til leg i hverdagen i institutionen. Transportmidler af enhver art til og fra institutionen incl. barnevogne og klapvogne, skal placeres udenfor matriklen, og ikke op ad hegnet eller tages med hjem igen. Legeplads Legepladsen bliver årligt gennemgået af en legepladskonsulent, som er med til at vurdere legepladsen sikkerhedsmæssigt. Vi har ikke så stor en legeplads, men alligevel mange små legeområder, hvor børnene kan opholde sig og leg, og vi kan derfor ikke se alt. - Hvis det vurderes kan en mindre gruppe børn få lov til at opholde sig på legepladsen uden opsyn fra en voksen, efter aftale med denne. Mad-og måltidspolitik Vi har fuld forplejning. Der serveres et frokostmåltid til alle børn i Stjerneskuddet. Det kan være rugbrød med hjemmelavet pålæg, lidt lunt eller et varmt måltid. Herudover bliver der serveret lidt frugt el.l. kl. ca. 8.30 og 14.00. (Dette betales særskilt. ønsker man ikke dette, kan det fravælges via pladsanvisningen i Vejle kommune). Der serveres mælk og vand til frokost, og vand igennem hele dagen. Der er ansat en køkkenmedarbejder til at tilberede al maden til børnene. Se evt. vores fulde mad og måltidspolitik på hjemmesiden. Skiftetøj Barnet skal som minimum have et ekstra sæt tøj med i institutionen. Desuden kan barnet have et par indesko/hjemmesko med, og ellers have udetøj med efter vejr og årstiderne. Sæt dit barns tøj på garderobepladsen så barnets selv kan komme til at tage det tøj som det måtte have brug for, og husk navn i tøj og fodtøj. Det er Jeres ansvar hver dag inden I går, at sørge for, at der er de ting på Jeres barns rum, de vil kunne komme til at få brug for i løbet af dagen. Alle børn vil gerne kunne tage tøj på selv, og synes det er rarest at få sit eget tøj på når uheldet har været ude af den ene eller anden grund.

Børnenes garderobekasser Børnene har en garderobekasse hvor I kan lægge børnenes skiftetøj. Om fredagen skal I tage kassen med hjem, så garderoberne kan blive gjort rent. Særligt for vuggestuen Børn i vuggestuen skal ikke selv medbringe bleer, barnevogn og sengetøj, det har vi. Vi har to krybberum, hvor børnene kan sove i frisk luft året rundt. Der vil også være fuld forplejning. Snak evt. med personalet eller vores køkkenmedarbejder hvis der er særlige hensyn. Skiftetøj og tøj til at kunne være ude i medbringes ligeledes hver dag. Fødselsdage Vi holder fødselsdag hver måned for alle månedens fødselarer i børnehaven. Dagen i forvejen er børnene med til at bage til fejringen. Der bliver givet gaver og barnet får en krone og Fødselsdag-Kaj kommer på besøg. I vuggestuen fejres barnet på dagen eller efter aftale. Barnet har lidt med hjemmefra (boller, frugt, eller lignende) som deles ud til de andre børn på stuen, der synges og flages for fødselsdagsbarnet, som også får en lille gave. Den gode overgang fra børnehaven til før-sfo Vi ser hele barnets institutionstid som en læring på vej mod skolen og livet, men arbejder intensiveret med før-sfo-børnene det sidste halve år inden de forlader os Vi vil bl.a. arbejde ud fra flg. emner: Vi vil arbejde ud fra de seks punkter i vores læreplaner. Vi vil arbejde i mindre grupper, Vi vil arbejde med rim & remser, højtlæsning og fortælling, bogstaver og kalender. Vi vil arbejde med motoriske aktiviteter, både i hallen og udendørs. Vi vil give børnene små pligter så som at dække bord, rydde op etc. Vi vil gerne gøre børnene bevidste om, at det er sjovt at lære at tilegne sig viden, derfor vil vi lave nogle små opgaver. Vi vil tage på besøg i før-sfo. Vi gør dette for at gøre børnene trygge ved det nye de skal møde, når de er færdige i Stjerneskuddet. Overgang fra dagplejen til Stjerneskuddet Forældrene står selv for overlevering af børnene fra dagplejen. Der er ikke prioriteret ressourcer til at holde møde mellem dagplejere og personale i Stjerneskuddet. Har dagplejepædagogen og/eller forældrene et ønske om at lave en overlevering pga særlige hensyn til eller forhold omkring barnet så aftales der et møde. Fravær og sygdom Ved fridage, sygdom eller andet fravær, vil vi meget gerne have besked i Stjerneskuddet inden kl. 9.00 via DayCare eller på telefon. Vi vil gerne have besked om sygdommen af hensyn til de andre børn. Bliver barnet sygt i Stjerneskuddet kontaktes forældrene. Se på Stjerneskuddets hjemmeside under Praktisk info om sygdom og medicingivning.

Møder Der afholdes valg til forældrebestyrelsen en gang om året. Personalet afholder fælles og/eller stuevis møde med forskellige oplæg og information én gang om året. DayCare Sker der ændringer af bopæl, arbejdsplads, læge eller andet herunder tlf. nummer og adresser. Tilladelse til foto, kørsel m.m. Er det Jeres ansvar som forældre at opdaterer. Vi benytter DayCare touchskærmsystem til registrering af hvilke børn der er kommet og taget hjem. Samt til planlægning af dagen og maden som skal tilberedes i køkkenet. Det er forældrene der selv taster børnene ind og ud. Ikke børnene Sikkerhed for børnene Institutionen henstiller til at børnene ikke har plastikposer, halskæder og pyntetørklæder med/på i Stjerneskuddet af sikkerhedsmæssige årsager. Herudover må der ikke være snore i børnenes jakker, trøjer mm. Der må heller ikke ligge plastikposer på garderoberne. Hold altid Daycare Home oplysninger ajour Evakueringsøvelse Hvert år afholder vi evakueringsøvelse i Stjerneskuddet. Dette gør vi for at gøre børn og personale trygge ved en evt. evakuering. I vil få nærmere besked på nyhedsbreve eller via Daycare. Tavshedspligt Institutionens personale har tavshedspligt med alt hvad de får kendskab til, under deres daglige arbejde i institutionen. Ligeledes har forældrebestyrelsens medlemmer tavshedspligt i deres virke. Forsikring Hvis børnene gør skade på hinanden er hovedregelen, at mellemværendet afgøres mellem de to parter. Skaderne kan dermed henvises til afgørelse mellem hjemmenes egne indboansvarsforsikringer. Ved skade på institutionens inventar eller bygninger skal forældrene anmelde det til egen indbo- /familieforsikring. Udmeldelse Når Jeres barn skal udmeldes fra Stjerneskuddet, skal det ske en måned forud, til den 1. eller den 15. i måneden. Udmeldelser foretages digitalt (den digitale pladsanvisning) via Vejle kommunes hjemmeside. Venlig hilsen Personalet i Stjerneskuddet. Læs meget mere på www.stjerneskuddet.vejle.dk

Pædagogiske forventninger Bakker op omkring Stjerneskuddets værdier og pædagogik. Holder sig orienteret på opslagstavler, på Daycare, på hjemmesiden og bruger tid på at læse om hvad der er sket og hvad der skal foregå. Medvirker til et forældresamarbejde til fordel for barnet. Loyal overfor børnehaven, således at utilfredshed afleveres til personalet/lederen i børnehaven. Positiv indstilling til børnehavens hverdag, det virker smittende på børnene. Fortrolige samtaler med personalet om barnet, tilstræbes at foregå på kontoret eller i personalestuen. Bakker op om forældrearrangementer, både forældremøder, samtaler og fester. Læser nyheder og nyhedsbrev på Daycare Informerer om forandringer i barnets hverdag, eks. skilsmisse, dødsfald, sygdom og lign. Interesserer sig for hvad barnet har lavet i børnehaven. Afsætte tid til ro omkring aflevering og afhentning af barnet. Har forståelse for og accept af, at der er mange andre børn end ens egne i børnehaven. Alle børn har forskellige behov. At man gør sin indflydelse gældende i den valgte bestyrelse. At man hilser på og er imødekommende overfor de børn og voksne man møder i huset. Praktiske forventninger Har styr på barnets garderobe til hverdag. Dvs. navn i tøj, sko, sovepose, bamse, sut... Oprydning og klargøring af garderoberummet både morgen og aften. Afleverer barnet uden legetøj så det er klar til at gå i gang med legen. Aflevere barnet i god tid i forhold til planlagte aktiviteter, således barnet kan nå at "følge med". Accepterer at barnet skal have tid til at hjælpe med at rydde op, inden barnet går hjem. Husker hver dag at have kontakt med personalet når barnet afleveres og afhentes. Har tillid til at personalet giver besked, hvis barnet er ked af det eller bliver dårlig i dagens løb. Sørger for at opdaterer om adresseændring og ændringer af telefonnumre mm. på Daycare.