Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven

Relaterede dokumenter
Justitsministeriet Lovafdelingen

Forslag. til. Lov om oprettelse af et centralt DNA-profilregister

Justitsministeriet Lovafdelingen

Et DNA-profil-register, som omfatter alle borgere i Danmark?

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Kapitel 2. Fotoforevisning

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering

Justitsministeriet Politikontoret

Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt dna-register

Forslag til folketingsbeslutning om dna-registrering

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve)

Tilhold og opholdsforbud

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Kapitel 4. Ransagning mod en ikke-mistænkt.

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten

Forslag til. Lov om ændring af straffeloven

Registrering af fingeraftryk

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten

Betingelserne for meddelelse af advarsel.

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Maj 2003 * FORANSTALTNINGSDOMME

Der er indkommet i alt 211 skemaer med oplysninger om videoafhøring af børn.

"Hemmelig" ransagning.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj Forslag. til

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017

Bekendtgørelse af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Bekendtgørelse af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

5. 29, stk. 1, affattes således:

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Kapitel 4. Efterlysning. Politiet anvender i praksis efterlysninger i en række forskelligartede

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober Kbh. K. J.nr. G 3104

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Udkast til Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet nationalt DNA-register

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Tilfældighedsfund som bevis i sager om opløsning af en forening m.v.

2009/1 BTL 90 (Gældende) Udskriftsdato: 18. oktober Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. marts Betænkning. over

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven

3.2. Forhøjede strafminima

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

Retsudvalget L 211 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Juristen. Udgivet siden Nummer 3 Maj Essays. Artikler. Nye domme. side 63

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 1. april 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

Retsudvalget B 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september Kbh. K. J.nr. RA

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Retsudvalget, Retsudvalget, Retsudvalget L 98, L 98 A, L 98 B Offentligt

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2006 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2005 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2. HALVÅR 2000

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED APRIL 2007

Indledning. Vi skal altid være på ofrenes side.

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

Enkelte sager af mere generel interesse

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Justitsministeriet Lovafdelingen

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

UDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Den 12. juni 2007 J.nr. RA Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED SEPTEMBER 2008 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2007 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2002

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

2009/1 LSF 152 (Gældende) Udskriftsdato: 2. oktober Fremsat den 4. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag.

Statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagninger

Bemærkninger til lovforslaget

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Anvendelsen af straffelovens bestemmelser mod ytringer, der fremmer terror og ekstremisme

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for grov vold)

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Transkript:

Lov nr. 369 frá 24. mai 2005: Forslag til Lov om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.) I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: 2. 1 affattes således: 1»Lov om Det Centrale Dna-profil-register«.» 1. Efter reglerne i denne lov opbevarer og fører Rigspolitichefen Det Centrale Dna-profil-register, der tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Stk. 2. Registeret inddeles i en persondel og en spordel, jf. 2. Stk. 3. Registeret består af et manuelt register og et edb-register.«. 3. 2, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Registeret må indeholde følgende oplysninger: 1) I registerets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72. 2) I registerets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.«. 4. I 3, stk. 1, ophæves nr. 2, og i nr. 3, der bliver nr. 2, ændres»70 år«til:»80 år«. Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5. 5. I 3, stk. 3, udgår»og 3«. 6. I 4 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Sletning kan undlades i det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, hvis den identificerede person ikke er eller har været sigtet for den pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler samtykke til fortsat registrering.«. 2 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, som ændret ved 2 i lov nr. 1436 af 22. december 2004, foretages følgende ændringer: 1. I 792, stk. 1, nr. 2, indsættes efter»udtagelse af«:»spyt- eller«. 2. 792 b, stk. 1, affattes således:» 792 b. Uden for de tilfælde, der er nævnt i 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på senere identifikation endvidere foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2.«.

3. I 792 c, stk. 1, indsættes efter»udtagelse af«:»spyt- eller«. 4. I 792 e, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:»spytprøve i medfør af 792 b, stk. 1, kan udtages uden medvirken af en læge.«. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. 1-4 i lov om Det Centrale Dna-profil-register som affattet ved denne lovs 1 finder også anvendelse på dna-profiler, der er tilvejebragt før lovens ikrafttræden. 3 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1. Lovforslagets formål 3 1.2. Hovedtræk af lovforslaget 4 2. Det Centrale Dna-profil-register 5 2.1. Gældende ret 5 2.2. Praktiske erfaringer 6 2.2.1. Registrerede dna-profiler 6 2.2.2.»Hits«i registeret 7 2.2.3. Sikring af biologiske spor 8 2.3. Biologisk materiale 9 3. Dna-profil-registre i andre lande 9 3.1. Sverige 9 3.2. Norge 10 3.3. Finland 10 3.4. England 10 4. Lovforslagets udformning 10 4.1. Udvidelse af dna-profil-registerets persondel 10 4.1.1. Parallelitet til Fingeraftryksregisteret 10 4.1.2. Kriminalitetskravet 11 4.1.3. Mistankekravet 12 4.1.4. Indikationskravet 13 4.2. Udtagelse af spytprøver 14 4.2.1. Kompetence 14 4.2.2. Lægelig medvirken 15 4.3. Sletning af oplysninger i persondelen 15 4.4. Sporfund fra ofre mv. 16 4.5. Videregående analyser 16 5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser 16 6. Hørte myndigheder mv. 17 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Det Centrale Dna-profil-register blev oprettet i 2000 og har vist sig at være et meget effektivt redskab for politiet i forbindelse med efterforskning og opklaring af kriminalitet. Registeret har således gjort det muligt for politiet hurtigt at identificere gerningsmænd til en række alvorlige forbrydelser. Samtidig har registeret gjort det lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke og dermed undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som f.eks. afhøring om deres færden. Dna-profil-registeret har samme formål og funktion som Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister. De to registre er begge centrale redskaber for politiet til at identificere formodede gerningsmænd på grundlag af efterladte spor henholdsvis fingeraftryk og biologisk materiale på gerningssteder, effekter, ofre mv. Endvidere registreres alene såkaldte talprofiler i dna-profil-registeret. Disse talprofiler kan ligesom fingeraftryk ikke bruges til at udlede oplysninger om en persons genetiske karakteristika, arveanlæg, udseende, sygdomsdispositioner eller lignende. Efter de gældende regler er betingelserne for tilvejebringelse og registrering af dna-profiler i registeret imidlertid meget strengere end de betingelser, som gælder for optagelse og registrering af fingeraftryk. Politiet kan således kun registrere dna-profiler af personer, der har været sigtet for visse særligt alvorlige forbrydelser som f.eks. drab, voldtægt, grov vold og røveri. Samtidig medfører det såkaldte indikationskrav i retsplejelovens regler om legemsundersøgelse, at der kun kan udtages materiale til en dna-profil, hvis det må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen i den konkrete straffesag. Dette indikationskrav indebærer, at der typisk ikke kan tilvejebringes en dna-profil, hvis en sigtet person enten tilstår eller ikke har efterladt sig et biologisk spor i en straffesag, der ellers ville kunne have ført til registrering. Hertil kommer, at sletningsreglerne for dna-profil-registeret medfører, at registrerede dna-profiler skal slettes langt tidligere end registrerede fingeraftryk. Udviklingen på det kriminaltekniske område har gjort det muligt at sikre dna-profiler som»genetiske fingeraftryk«ved langt flere former for kriminalitet, end det er muligt at registrere sigtede personer for efter de gældende regler om dna-profil-registeret. Efter Justitsministeriets opfattelse er de gældende rammer for dna-profil-registerets indhold og anvendelse unødigt snævre i lyset af de ovenfor nævnte ligheder med Fingeraftryksregisteret og de åbenbare efterforskningsmæssige fordele, der er forbundet med registeret.

Formålet med lovforslaget er på den anførte baggrund at udvide mulighederne for at anvende dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet, således at der bliver parallelitet mellem dna-profil-registeret og Fingeraftryksregisteret både hvad angår betingelserne for tilvejebringelse og registrering af dna-profiler og reglerne om sletning fra registeret. Herved sikres en relevant udnyttelse af de muligheder, som nye kriminaltekniske værktøjer giver for at opklare forbrydelser hurtigt og effektivt. Med henblik på en vurdering af lovforslaget i lyset af de generelle og principielle problemstillinger, som Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg behandler, har et udkast til lovforslaget været forelagt for udvalget. Strafferetsplejeudvalgets udtalelse af 16. august 2004 er optaget som bilag 1 til lovforslaget. Der er efterfølgende foretaget enkelte redaktionelle ændringer i lovforslaget, ligesom der er tilføjet et forslag om at kunne registrere personer, der sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale, jf. nedenfor i afsnit 4.1.2. Nærværende lovforslag er en genfremsættelse af det lovforslag nr. L 24 af 7. oktober 2004, jf. Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, sp. 698ff, der blev førstebehandlet i Folketinget den 21. oktober 2004, jf. fortryk til Folketingets forhandlinger, s. 419-434, og som er bortfaldet på grund af afholdelse af valg til Folketinget den 8. februar 2005. 1.2. Hovedtræk af lovforslaget Det foreslås, at politiet skal kunne udtage biologisk materiale af en person til brug for en dna-analyse og registrere dna-profilen, hvis personen er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale. Dermed gøres betingelserne for at tilvejebringe og registrere henholdsvis dna-profiler og fingeraftryk i al væsentlighed identiske. Efter forslaget ændres således dels dna-profil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 1, om betingelserne for registrering i persondelen (lovforslaget 1, nr. 3), dels retsplejelovens 792 b, stk. 1, om optagelse af fingeraftryk og personfotografier med henblik på registrering (lovforslagets 2, nr. 2). For en nærmere gennemgang henvises til afsnit 4.1. Der foreslås samtidig en tilføjelse i retsplejelovens 792 c, stk. 1, så kompetencen til at træffe beslutning om udtagelse af spytprøver af sigtede henlægges til politiet, ligesom det allerede er tilfældet ved blodprøver (lovforslagets 2, nr. 3). Samtidig foreslås det, at retsplejelovens 792 e, stk. 3, ændres, så politiet får adgang til at foretage spytprøver uden en læges medvirken (lovforslagets 2, nr. 4). Forslagene skal ses i sammenhæng med, at den teknologiske udvikling i forbindelse med dna-analyser har gjort det muligt generelt at overgå fra blodprøver til udtagelse af spytprøver ved brug af en vatpind eller lignende. Se nedenfor i afsnit 4.2. Efter forslaget ændres endvidere dna-profil-registerlovens 3 om sletning af oplysninger i registerets persondel (lovforslagets 1, nr. 4). Det foreslås således, at en person skal slettes af registeret, når vedkommende er fyldt 80 år, medmindre det undtagelsesvist findes nødvendigt at opretholde registreringen. Dermed skabes der ligeledes overensstemmelse mellem dna-profil-registerets og Fingeraftryksregisterets sletningsregler. Se nedenfor i afsnit 4.3. Det foreslås endelig, at sporfund, der personidentificeres, fortsat skal kunne registreres, hvis den identificerede person ikke er eller har været sigtet for den pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler samtykke til fortsat registrering. Denne ændring i dna-profil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 2, og 4 (lovforslagets 1, nr. 3 og 6) vil navnlig give politiet adgang til at opbevare sporfund fra ofre. Dette vil lette politiets muligheder for hurtigt at kunne sammenholde nye sporfund - f.eks. blodpletter fra en mistænkts hjem eller tøj - med ofrets profil i spordelen. Se nærmere nedenfor i afsnit 4.4. Derudover foreslås enkelte andre ændringer af mere redaktionel karakter i dna-profil-registerloven, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. Det bemærkes, at den hidtidige inddeling af dna-profil-registeret i en persondel og en spordel opretholdes. Denne inddeling hviler på, at dna-profilerne i persondelen hidrører fra biologisk materiale udtaget af personer ved en legemsundersøgelse i medfør af retsplejelovens kapitel 72, mens dna-profilerne i spordelen hidrører fra biologisk materiale sikret som sporfund på f.eks. gerningssteder eller ofre. Der er fastsat forskellige sletningsregler for henholdsvis persondelen og spordelen, jf. dna-profil-registerlovens 3-4. 2. Det Centrale Dna-profil-register 2.1. Gældende ret Lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profil-register trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. lovens 8. Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3043-3063, tillæg B, side 716-717, og Folketingets forhandlinger, side 3562-3577, 8238-8339 og 8747. Dna-profil-registeret tjener som et internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer, jf. dna-profil-registerlovens 1, stk. 1. Registeret må således kun bruges i identifikationsøjemed og forudsættes primært anvendt i forbindelse med politiets efterforskning af straffesager. Politiet kan dog også anvende registeret ved andre politimæssige identifikationsopgaver, f.eks. ved dødsulykker hvor det ikke er muligt at anvende sædvanlige identifikationsmetoder, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3047 og 3059. Registeret opbevares og føres ved Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling og består af både et edb-register og et manuelt register, jf. lovens 1, stk. 1 og 3. I dna-profil-registeret må kun optages oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse med personidentifikation, jf. 2, stk. 1. Der kan således ikke registreres andre oplysninger på baggrund af en dna-analyse end en talprofil, der alene kan anvendes i identifikationsøjemed. De registrerede talprofiler beskriver længderne af dna-

stykker, som findes mellem de dna-områder, der koder for arvelige egenskaber. Det er længderne af disse ikkekodende dna-områder det såkaldte»junk-dna«- som er relevante i identifikationsøjemed, da længderne varierer betydeligt fra menneske til menneske. Da de registrerede talprofiler relaterer sig til ikke-kodende dna-stykker, er det således ikke muligt at udlede følsomme oplysninger om en persons genetiske karakteristika, udseende, arveanlæg, sygdomsdispositioner eller lignende fra profilerne. Med den nuværende teknologi er det muligt at foretage identifikation ved dna-analyser med en sandsynlighed på mindre end 1:1.000.000.000 for, at en persons dna-profil vil matche med en anden ubeslægtet persons dna-profil. Se i det hele Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3047. Registeret er inddelt i en persondel og en spordel, jf. lovens 1, stk. 2. I persondelen må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en række nærmere opregnede særligt alvorlige forbrydelsestyper. Det drejer sig om følgende overtrædelser af straffeloven, jf. dna-profil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 1: Kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv. 119 om vold mod tjenestemand i funktion. 123 om vold m.v. mod vidner. 180-181 om brandstiftelse. 183, stk. 1 og 2, 183 a og 184, stk. 1, om forvoldelse af sprængning med forsæt til skade på person eller formue, gidseltagning af fly- eller skibspassagerer eller anden forstyrrelse af sikkerheden for transportmidlers drift eller sikkerhed. 210 om incest. 216-225 om voldtægt og visse andre forbrydelser mod kønssædeligheden. 232 om blufærdighedskrænkelse. 237 om drab. 245-246 om grov vold. 252 om forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed eller for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom. 260-261 om ulovlig tvang, uberettiget frihedsberøvelse mv. 276, jf. 286, om tyveri af særlig grov beskaffenhed. 288 om røveri. I medfør af lovens 2, stk. 2, nr. 1, er det derudover en forudsætning for registrering i persondelen, at dna-analysen er udført i en straffesag af den ovennævnte karakter på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72. Da det er en betingelse, at dna-analysen er udført i forbindelse med den konkrete straffesag, der kan føre til registrering, kan der ikke registreres dna-profiler på grundlag af biologisk materiale tilvejebragt i andre straffesager. Der kan således f.eks. ikke bruges blodprøver fra sager om promille- eller spirituskørsel. Betingelsen om, at dnaanalysen skal være udført på grundlag af biologisk materiale udtaget ved et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, indebærer endvidere, at der ikke kan registreres dna-profiler på grundlag af materiale udtaget i forbindelse med undersøgelse eller behandling i sundhedsvæsenets regi. Se i det hele Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3050. Det relevante legemsindgreb ved udtagelse af biologisk materiale til brug for en dna-analyse i praksis en blod- eller spytprøve - er en legemsundersøgelse, jf. retsplejelovens 792, stk. 1, nr. 2. Det følger således af henvisningen i dnaprofil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 1, til retsplejelovens kapitel 72, at det er en forudsætning for registrering i persondelen, at betingelserne for foretagelse af legemsundersøgelse er opfyldt. I medfør af retsplejelovens 792 a, stk. 2, nr. 1, må legemsundersøgelse af en sigtet for det første kun foretages, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Dernæst er det efter 792 a, stk. 2, nr. 2, en betingelse, at indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Dette såkaldte indikationskrav ved legemsundersøgelse har den konsekvens, at der kan forekomme situationer, hvor en person sigtes for en af de forbrydelsestyper, der kan føre til registrering i dna-profilregisteret, uden at der kan tilvejebringes en dna-profil af vedkommende. Dette vil navnlig kunne tænkes i sager, hvor der aflægges tilståelse eller ikke er efterladt et biologisk spor i den konkrete sag, jf. nedenfor i afsnit 4.1.4. samt Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3048-3049. Betingelsen i 2, stk. 2, nr. 1, om, at det biologiske materiale skal være udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, vil også være opfyldt, hvor der i medfør af retsplejelovens 792 d, stk. 1, er foretaget et legemsindgreb efter samtykke fra en ikke-sigtet person, og denne person efterfølgende bliver sigtet i den pågældende sag, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3050. Sletningsreglerne for dna-profil-registerets persondel er fastsat i lovens 3. Det følger af 3, stk. 1, nr. 2, at en person, der har været sigtet, men ikke er fundet skyldig, skal slettes af registeret, når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Efter 3, stk. 1, nr. 3, skal en person endvidere slettes af registeret, når den pågældende er fyldt 70 år. I medfør af 3, stk. 3, kan sletning i disse to tilfælde dog undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen. Efter 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 4-6, skal oplysninger i persondelen endelig straks slettes, når sigtelse er opgivet som grundløs, når oplysningerne er tilvejebragt ved et legemsindgreb, som retten nægter at godkende, eller som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet, eller når andre grunde undtagelsesvis taler herfor, f.eks. hvis en anden person uden at have været sigtet som medgerningsmand senere findes skyldig i forbrydelsen. I spordelen må optages ikke-personidentificerede dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse, jf. dna-profil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 2. I

modsætning til persondelen er der ikke fastsat særlige begrænsninger for, hvilke forbrydelsestyper der kan føre til registrering af sporfund. I dna-profil-registerets spordel kan der således optages dna-profiler af biologiske spor sikret ved alle former for kriminalitet, herunder ved indbrud og anden berigelseskriminalitet. I medfør af 2, stk. 2, nr. 2, må spordelen ikke indeholde dna-profiler, der er blevet personidentificeret. Dette er tilfældet, uanset om sporet stammer fra en sigtet, der kan registreres i persondelen i medfør af lovens 2, stk. 2, nr. 1, eller fra f.eks. et offer eller en sigtet, der ikke opfylder betingelserne for registrering i persondelen. Efter dna-profil-registerlovens 4 skal oplysninger i spordelen slettes, når sporfundet er person-identificeret, når oplysningerne ikke længere er af politimæssig interesse, eller når andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. 2.2. Praktiske erfaringer 2.2.1. Registrerede dna-profiler Dna-profil-registeret blev taget i brug, da dna-profil-registerloven trådte i kraft den 1. juli 2000. Registeret indeholdt pr. 1. maj 2004 ca. 2.500 dna-profiler i persondelen og ca. 4.600 dna-profiler i spordelen. I persondelen var der pr. 1. maj 2004 registreret dna-profiler bl.a. af ca. 250 personer på grundlag af en sigtelse for drab, ca. 430 personer for voldtægt, ca. 280 personer for grov vold, ca. 620 personer for røveri, ca. 410 personer for indbrud af særlig grov beskaffenhed og ca. 40 personer for brugstyveri af særlig grov beskaffenhed. I spordelen var der pr. 1. maj 2004 registreret sporfund bl.a. fra ca. 140 uopklarede drab, ca. 270 voldtægter, ca. 600 røverier, ca. 90 sager om grov vold, ca. 3.000 indbrud og ca. 160 brugstyverier. Det bemærkes, at disse tal også omfatter ca. 200 sporfund fra uopklarede forbrydelser, navnlig drab, i udlandet, jf. nedenfor. Som det ses, stammer de fleste dna-profiler i spordelen fra berigelseskriminalitet som indbrud og røverier. Derefter kommer spor fra drab, vold og voldtægt. Da dna-profil-registeret blev oprettet, lagde politiet dna-profiler fra sporfund fra en række gamle, uopklarede forbrydelser ind i registerets spordel. Det drejede sig bl.a. om dna-profiler af biologiske spor fra 30 uopklarede drab begået i perioden 1971-1998. Der har dog endnu ikke været match i registeret med spor fra disse drabssager. Derimod er bl.a. rambuktyverier og røverier begået før registerets oprettelse blev opklaret ved, at dna-profiler af personer sigtet for ny kriminalitet matchede med sporfund fra disse gamle, uopklarede forbrydelser, der var blevet lagt ind i spordelen efter dna-profil-registerets oprettelse. Tilsvarende blev matchende sporfund fra to grove voldtægter begået i 1997 og 1999 lagt ind i spordelen efter registerets oprettelse. I 2003 viste dna-profilen fra sporfund efter et indbrud sig at matche med sporene fra disse to voldtægter. Politiets efterforskning af indbrudet har herefter ført til pågribelse af en person, hvis dna-profil matcher sporene efter de to tidligere voldtægter. Inden for Interpol er der etableret et samarbejde om udveksling af dna-profiler fra uopklarede forbrydelser. I dnaprofil-registerets spordel var der således pr. 1. maj 2004 registreret ca. 200 dna-profiler af sporfund fra forbrydelser begået i udlandet. Der har i enkelte tilfælde været hits i dna-profil-registeret, hvor der er fundet match med udenlandske sporfund. F.eks. blev en dna-profil af en mand sigtet for voldtægt i foråret 2004 lagt ind i registerets persondel, hvorved der fremkom et match med et sporfund fra et kvindedrab i Norge. Omvendt har Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling bl.a. sendt en dna-profil fra sporfund i en meget grov voldtægtssag i Århus til en række andre landes registre gennem Interpol. 2.2.2.»Hits«i registeret Siden dna-profil-registerets etablering har politiet haft ca. 2.000 såkaldte»hits«i registeret, og alene i 2004 har der pr. 15. august været 724 hits - svarende til tallet for hele 2003. Politiets hits fremkommer, når der ved søgning i dna-profil-registeret viser sig match mellem to eller flere dnaprofiler. I praksis kan der forekomme tre forskellige former for hits, der alle typisk får afgørende betydning for politiets videre efterforsknings- og opklaringsarbejde. For det første ses det ofte, at et sporfund fra en ny forbrydelse matcher en allerede registreret person. Politiet får dermed identificeret en mulig gerningsmand. Ressourcerne i efterforskningsarbejdet kan derefter målrettes til at efterprøve og underbygge sagen mod den pågældende. Denne type hits fører som altovervejende hovedregel til opklaring af den nye forbrydelse. Som eksempler fra praksis kan nævnes: Spor fra drabsforsøg matchede person registreret efter sigtelse for grov vold. Spor fra voldtægt matchede person registreret efter sigtelse for voldtægt. Spor fra vold matchede person registreret efter sigtelse for voldtægt. Spor fra røveri matchede person registreret efter sigtelse for grov vold. Spor fra indbrud matchede person registreret efter sigtelse for røveri. For det andet ses det ligeledes ofte, at en person, der er sigtet for en ny forbrydelse, matcher registrerede sporfund fra en og ikke sjældent flere tidligere forbrydelser. Denne type hits betyder som altovervejende hovedregel, at politiet kan opklare de tidligere forbrydelser, der ofte er adskillige år gamle. Som eksempler fra praksis kan nævnes: Person sigtet for røveri matchede spor fra 5 år gammel voldtægt. Person sigtet for røveri matchede spor fra 18 forskellige indbrud. Person sigtet for postrøveri matchede spor fra voldtægt. Person sigtet for vold matchede spor efter biltyv, der var flygtet fra et færdselsuheld. For det tredje matcher sporfund fra en ny forbrydelse meget hyppigt tidligere registrerede sporfund. Politiet kan herved konstatere, at der sandsynligvis er tale om samme gerningsmand, hvilket er af væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af den videre efterforskning. Samtidig bidrager denne form for hits i høj grad til at øge politiets viden om kriminelles geografiske mobilitet og aktivitet.

I forhold til berigelseskriminalitet har dna-profiler af sporfund således bekræftet politiets antagelse om, at et meget stort antal indbrud begås af et relativt lille antal gerningsmænd. Der er f.eks. adskillige eksempler på, at samme dnaprofil er fundet ved 15-20 forskellige indbrud. Match mellem forskellige sporfund har ligeledes illustreret en overraskende høj grad af geografisk mobilitet ved mange former for kriminalitet. Samme dna-profiler er således fundet på gerningssteder i vidt forskellige egne af landet. F.eks. er samme dna-profil set optræde på gerningssteder i Kolding, Hvidovre og Hillerød. En anden profil er fundet på gerningssteder i Holstebro og Holbæk. Endnu en profil er sikret ved gerningssteder i både Odense, Fredericia, Silkeborg, Thisted og Tønder. Tilsvarende er en dna-profil fundet ved spor efter forbrydelser i både Randers og Lyngby. I en konkret sag er de samme to dna-profiler fundet ved både en voldssag i Horsens og et indbrud i Åbenrå. Som det illustreres af eksemplerne ovenfor, gør den store mobilitet det vanskeligere for politiet at bruge mere traditionelle efterforskningsmetoder, hvor et centralt element ofte er kendskabet til de lokale»kendinge«. Endelig har matchende dna-profiler af sporfund vist, at gerningsmænd ikke i samme grad, som det måske antages, er»specialiseret«inden for f.eks. enten berigelseskriminalitet, voldskriminalitet eller sædelighedsforbrydelser. Der har således vist sig overraskende mange match mellem profiler fra meget forskelligartede forbrydelsestyper. Som eksempler kan nævnes match mellem spor fra indbrud og spor fra to voldtægter, match mellem spor fra røveri og spor fra voldtægt samt match mellem spor fra indbrud og spor fra vold. Denne form for hits mellem forskellige sporfund i dna-profil-registeret bidrager i høj grad til det analytiske politiarbejde i bl.a. efterforskningscentrene. Oplysninger om, at sporfund fra flere forskellige forbrydelser matcher, styrker endvidere politiets muligheder for at målrette efterforskningen i de konkrete sager. Samtidig kan ressourcerne forenes i et mere effektivt efterforskningssamarbejde, når det konstateres, at flere politikredse forfølger samme gerningsmand. 2.2.3. Sikring af biologiske spor Politiet sikrer i dag helt rutinemæssigt biologiske spor - dvs. spyt, blod, hudceller, hår samt sæd og andre kropssekreter - med henblik på dna-analyse. Udviklingen i metoderne til dna-analyse har ført til, at der skal bruges en betydeligt mindre mængde biologisk materiale til at lave en dna-profil end for bare 5 år siden. I dag er det således muligt for politiet at sikre brugbare spor fra selv mikroskopiske mængder af biologisk materiale. Det betyder navnlig, at der i meget videre omfang end tidligere kan anvendes sporfund i form af spyt og hudceller. I løbet af en kort årrække er sikring af biologiske spor blevet et lige så selvfølgeligt efterforskningsskridt som sikring af fingeraftryk. Det er endvidere politiets erfaring, at det ofte er lettere at finde anvendelige biologiske spor efter forbrydelser end brugbare fingeraftryk. Særligt udstyr til sikring af dna-spor en steril papirpose med vatpind samt handsker og mundbind er derfor standardudstyr i politiets patruljevogne. I de fleste mindre sager, f.eks. ved indbrud, er det typisk ordenspolitiet, der sikrer biologiske spor på gerningsstedet mv. Det er som regel kun nødvendigt at tilkalde særlig kriminalteknisk bistand til sikring af biologiske spor i større eller mere alvorlige sager som f.eks. drab, voldtægt, røveri og serieindbrud. I praksis sikres meget ofte spyt på bl.a. flaskehalse, cigaretskod og mælke- og juicekartoner. Der sikres navnlig meget hyppigt sådanne spor ved indbrud, biltyverier og andre former for berigelseskriminalitet. Der sikres i praksis ofte blod på glasskår efter indbrud. Blod kan også sikres fra f.eks. pletter på et gerningssted, på gerningsmandens eller ofrets tøj eller på knive, slagvåben mv. Hudceller sikres ofte på tøj, tasker, dørhåndtag mv. I en konkret voldssag blev der fundet hudceller på ofrets jakkeærme, efter at gerningsmanden havde grebet hårdt fat i ofrets arm. I praksis sikres hår navnlig på gerningssteder, tøj, huer, kasketter og tørklæder. Sæd sikres først og fremmest ved vaginalskrab fra voldtægtsofre, men findes ligeledes på f.eks. tøj, sengetøj, kondomer og pletter på et gerningssted. Som det illustreres af eksemplerne ovenfor, kan biologisk materiale fra en gerningsmand i form af spyt, blod, hudceller, hår eller sæd mv. - og dermed gerningsmandens dna-profil - således tænkes sikret stort set alle steder og efter stort set alle former for kriminalitet. Sideløbende med, at den teknologiske udvikling og politiets erfaring til stadighed øger mulighederne for at sikre biologiske spor, udvikles og forbedres også metoderne til dna-analyse. Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, der foretager alle dna-analyser i straffesager, har f.eks. senest taget en ny metode i brug, der gør det muligt at lave dna-profiler isoleret på Y-kromosomer. Baggrunden herfor er, at der ved vaginalskrab i voldtægtssager er tale om en blanding af ofrets og gerningsmandens biologiske materiale en såkaldt blandingsprofil. I disse tilfælde er det derfor ofte vanskeligt at tilvejebringe en brugbar dna-profil på gerningsmanden. Da kvinder kun har X-kromosomer, kan man med den nye Y-kromosom-teknik isolere dna-profilen på gerningsmanden uden sammenblanding med ofrets profil. En metode, der endnu er under udvikling, men som må forventes at blive sædvanlig inden for en overskuelig årrække, er såkaldt mitokondrie-dna-analyse. Denne metode betyder bl.a., at der kan laves dna-profiler fra alle dele af hår. Ved normal dna-analyse af hår kan kun anvendes rodskedeceller omkring hårroden, hvilket som udgangspunkt forudsætter, at håret er revet ud af hovedbunden. Teknikken til mitokondrie-dna-analyse er dog endnu uforholdsmæssigt kostbar og væsentlig mindre sikker end traditionel dna-analyse. 2.3. Biologisk materiale

Dna-profil-registeret indeholder alene de talprofiler, der er resultatet af dna-analyse af biologisk materiale fra henholdsvis sporfund og prøver udtaget ved legemsundersøgelse i medfør af retsplejelovens kapitel 72, se ovenfor i afsnit 2.1. Registeret omfatter således ikke det bagvedliggende biologiske materiale. I 1990 indgik Retsgenetisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet en aftale med Rigspolitichefen om at udføre alle dna-analyser til brug for straffesager. Rigsadvokaten nedsatte i 1999 en arbejdsgruppe, der har til opgave at overveje, hvilke retningslinier der kan fastsættes for opbevaring, destruktion mv. af biologisk materiale, som er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som kan anvendes i forbindelse med efterforskningen af straffesager. Rigsadvokatens arbejdsgruppe skal bl.a. komme med forslag til retningslinier for Retsgenetisk Afdelings opbevaring og destruktion af prøver udtaget ved legemsundersøgelse til brug for dna-analyse. Arbejdsgruppen forventes at afgive sin rapport med forslag til sådanne retningslinier i indeværende år. Den hidtidige praktiske ordning for håndteringen af disse prøver er beskrevet nærmere i bemærkningerne til dnaprofil-registerloven, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3047-3048. Heraf fremgår det bl.a., at det biologiske materiale fra legemsindgreb typisk blodprøver som analyseres på politiets anmodning, opbevares på Retsgenetisk Afdeling, der som udgangspunkt destruerer materialet 12 måneder efter analysens foretagelse. Ønsker politiet af bevismæssige årsager, at det biologiske materiale opbevares af Retsgenetisk Afdeling i længere tid, skal politiet fremsætte en begrundet anmodning herom. På Retsgenetisk Afdeling opbevares materialet i øvrigt under særligt sikrede forhold, herunder med flere forskellige låse- og alarmsystemer og således, at kun ganske få medarbejdere har adgang hertil. Det fremgår videre af bemærkningerne til dna-profil-registerloven, at Justitsministeriet har tilkendegivet over for Retsmedicinsk Institut, at instituttet af hensyn til behovet for en stadig kvalitetssikring, forbedring og videreudvikling af de analysemetoder, som anvendes i straffesager vil kunne anvende biologisk materiale, der opbevares på politiets vegne, til undersøgelser til brug for kvalitetssikring og metodeudvikling. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet over for Retsmedicinsk Institut, at det biologiske materiale, som hidrører fra straffesager, i overensstemmelse med instituttets praksis ikke må anvendes til andre former for forskning. Anvendelse af materialet til andre former for forskning vil alene kunne komme på tale med Justitsministeriets tilladelse til et konkret forskningsprojekt og da alene på nærmere angivne vilkår, herunder at forskningsprojektet skal være anbefalet af den relevante videnskabsetiske komité, samt at materialet alene må anvendes i anonymiseret form. Se i det hele Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3048. Retsgenetisk Afdeling har oplyst over for Justitsministeriet, at der aldrig er modtaget forespørgsler om anvendelse af det biologiske materiale til forskningsprojekter. 3. Dna-profil-registre i andre lande 3.1. Sverige Efter en ændring af den svenske polisdatalagen, der trådte i kraft den 1. april 1999, blev der ved Rikspolisstyrelsen oprettet et dna-register. Det svenske dna-register indeholder ca. 2.500 dna-profiler i persondelen og ca. 8.900 dnaprofiler i spordelen. Betingelserne for at kunne registrere en person i registerets persondel er, at den pågældende er blevet dømt for en alvorlig forbrydelse mod en persons liv eller helbred, personlige integritet eller sikkerhed eller for en almenfarlig forbrydelse omfattet af Brottsbalkens kap. 3, 4, 6, 8, 12, 13 eller 17, og forbrydelsen kan medføre mere end to års fængsel. For at kunne udtage materiale til brug for en dna-analyse skal den pågældende med rimelig grund være mistænkt for en forbrydelse, der kan medføre fængsel, ligesom prøven skal være nødvendig for den konkrete sag. Det svenske Justitiedepartementet iværksatte i efteråret 2003 et udredningsarbejde med henblik på en udvidelse af dna-registeret. I juni 2004 afgav de udpegede udredere rapporten»genetiska fingeravtryck«til Justitiedepartementet. Det anbefales i rapporten, at betingelserne for at udtage og registrere dna-profiler lempes, så de i al væsentlighed bliver identiske med betingelserne for at udtage og registrere fingeratryk. Efter forslaget i det lovudkast, der indgår i rapporten, skal der kunne tilvejebringes dna-profiler fra alle personer, der med rimelig grund mistænkes for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel. Det foreslås således bl.a., at kriminalitetskravet lempes, og at indikationskravet ophæves. Efter forslaget skal sådanne dna-profiler endvidere kunne registreres efter tilsvarende regler som for fingeraftryk. Efter disse regler vil dna-profiler ligesom fingeraftryk som udgangspunkt skulle slettes, hvis den pågældende frifindes. Svensk politi kan træffe afgørelse om udtagelse af spytprøve og kan foretage sådanne prøver uden en læges medvirken. Rikspolisstyrelsen har oplyst, at spytprøver allerede anvendes i vidt omfang, og at det er hensigten generelt at overgå hertil i stedet for blodprøver. 3.2. Norge Norsk politi har ligeledes etableret et dna-register med en persondel og en spordel. I persondelen skal personer, der dømmes for visse særligt alvorlige forbrydelser, registreres. Det drejer sig bl.a. om grove sædelighedsforbrydelser, mord, grov vold og groft tyveri. Derudover kan personer, der dømmes for en række nærmere bestemte forbrydelser, registreres. I medfør af Forskrift om ordningen av påtalemyndigheten er betingelserne for legemsundersøgelse, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der kan medføre fængselsstraf, og at legemsundersøgelsen er af betydning for efterforskningen af lovovertrædelsen. Meddeler den sigtede ikke samtykke til

legemsundersøgelsen, træffes afgørelse herom af retten. Blodprøver må kun foretages af sundhedspersonale, mens prøver fra mundhulen kan udtages af politiet. Det norske Justis- og Polisdepartementet nedsatte i juli 2004 et udvalg, der skal vurdere, om der bør være en videre adgang til registrering i det norske dna-register. Udvalget skal bl.a. overveje, om adgangen til at udtage dna-prøver bør udvides, f.eks. så adgangen bliver den samme som for fingeraftryk, om der bør kunne registreres dna-profiler i flere typer af straffesager, samt om sigtede, men ikke dømte personer bør kunne registreres. Udvalget skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2005. 3.3. Finland Den 1. januar 2004 trådte der nye regler om tilvejebringelse og registrering af dna-profiler i kraft i den finske Tvångsmedellagen. Ved denne lovændring er det sædvanlige mistankekrav og indikationskrav ved legemsundersøgelse blevet fraveget ved legemsundersøgelser med henblik på tilvejebringelse af en dna-profil. Efter de nye regler kan der således udtages prøver til brug for dna-analyse af personer, der er mistænkt for en lovovertrædelse, som kan medføre mindst 6 måneders fængsel. Det er ikke en betingelse, at legemsundersøgelsen har betydning for den konkrete straffesag. dna-profilen kan herefter - uden yderligere betingelser - registreres i persondelen i det finske dna-register. Frifindes den pågældende, eller opgives påtalen, skal dna-profilen dog slettes senest et år efter denne afgørelse. 3.4. England Den engelske nationale dna-database blev oprettet i 1995. Persondelen indeholder i dag ca. 2,3 mio. dna-profiler fra personer, der er eller har været sigtet. Spordelen indeholder ca. 220.000 dna-profiler. Metropolitan Police i London, der dækker ca. 8 mio. indbyggere, havde i 2003 ca. 8.000 hits i dna-databasen. Hovedparten af de forbrydelser, der blev opklaret ved hjælp af dna-databasen, var indbrud og brugstyverier. Med virkning fra den 5. april 2004 er betingelserne for udtagelse af prøver til brug for dna-analyser blevet lempet i den engelske Police & Criminal Evidence Act. Herefter kan det engelske politi foretage spytprøve på alle, der mistænkes for en lovovertrædelse, som kan medføre fængselsstraf. Politiet kan foretage spytprøve uden en læges medvirken. Med ændringen er der skabt identitet mellem betingelserne for at optage fingeraftryk og udtage prøver til dna-analyser. Når dna-profilen er tilvejebragt, kan politiet derefter - uden yderligere betingelser registrere den i persondelen i den nationale dna-database. Oplysningerne om en person opbevares i dna-databasen, indtil den pågældende afgår ved døden. 4. Lovforslagets udformning 4.1. Udvidelse af dna-profil-registerets persondel 4.1.1. Parallelitet til Fingeraftryksregisteret Som anført ovenfor i afsnit 1.1., er der stor lighed mellem dna-profil-registeret og Fingeraftryksregisteret. De to registre har samme formål og funktion som centrale arbejdsredskaber for politiet til brug for identifikation af mulige gerningsmænd til forbrydelser. Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.1., kan der ligesom ved fingeraftryk ikke udledes særligt personfølsomme informationer af de registrerede dna-profiler. På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige beskyttelseshensyn, at betingelserne for registrering i dna-profilregisteret bør være strengere end for Fingeraftryksregisteret. Fingeraftryksregisteret har eksisteret i godt 100 år og må anses for almindeligt anerkendt som et af politiets mest grundlæggende værktøjer. Strafferetsplejeudvalget har i betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskning, der ligger til grund for affattelsen af retsplejelovens kapitel 72, anført en række betragtninger om optagelse og registrering af fingeraftryk. Strafferetsplejeudvalget har på side 53 i betænkning nr. 1104/1987 bl.a. anført, at det særligt i tyverisager, hvor recidivhyppigheden er stor, ofte er af væsentlig betydning for politiet, at man har mulighed for at identificere gerningsmanden ved hjælp af fingeraftryk optaget i anledning af tidligere forhold. De kan også være af betydning uden for straffesager, f.eks. ved eftersøgninger eller ved identifikationer, herunder også af dødfundne personer. Det er således Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at et fingeraftryksregister er et meget vigtigt arbejdsredskab for politiet ved opklaring af forbrydelser begået af recidivister, og at fingeraftryk derfor inden for nærmere fastsatte grænser bør kunne optages af sigtede, selvom optagelsen er uden betydning for efterforskningen i den konkret verserende sag. I relation til politiets opbevaring af fingeraftryk anføres det videre på side 89 f i betænkningen, at der efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må lægges afgørende vægt på, at dette materiale ikke er egnet til ved forevisning at skabe mistanke om, at en bestemt person har været indblandet i kriminalitet. Fingeraftrykkene kan ikke genkendes af udenforstående, og misbrugsrisikoen bliver derfor minimal. Hertil kommer, at fingeraftryk uomtvisteligt er af stor betydning i identifikationsøjemed, og at der findes ikke få eksempler på, at fingeraftryk fra personer, der er blevet frifundet i en tidligere sag, eller mod hvem påtale er opgivet, har været af afgørende betydning i senere sager. Derfor finder Strafferetsplejeudvalget, at politiet bør have lov til at opbevare alle fingeraftryk, der lovligt er optaget af sigtede personer.

Efter Justitsministeriets opfattelse gør Strafferetsplejeudvalgets betragtninger om optagelse og registrering af fingeraftryk sig tilsvarende gældende for dna-profiler. Det fremgår af Strafferetsplejeudvalgets udtalelse af 16. august 2004 om et udkast til lovforslaget, jf. bilag 1, side 8, at udvalget er enig i, at der med den modifikation, der følger af forskellen i selve indgrebets karakter - må anses at være parallelitet mellem de karakteristika, der kendetegner dna-profiler og fingeraftryk. Strafferetsplejeudvalget kan derfor tiltræde, at der kan være anledning til at gå videre med anvendelse af dna-registrering efter lignende principper, som i en årrække har været gældende for registrering af fingeraftryk med henblik på senere identifikation. På den baggrund finder Justitsministeriet, at der nu bør gælde de samme betingelser for optagelse af personer i dnaprofil-registeret som for Fingeraftrykregisteret, jf. nedenfor i afsnit 4.1.2.-4.1.4. 4.1.2. Kriminalitetskravet Som det fremgår ovenfor, jf. afsnit 2.2. og 2.3., har politiet haft meget positive erfaringer med dna-profil-registeret i efterforskningsøjemed. Det fremgår endvidere, at politiet med de nye teknologiske muligheder kan sikre biologiske spor ved stort set alle forbrydelsestyper. Efter de gældende regler kan de former for berigelseskriminalitet navnlig indbrud hvor der i praksis sikres flest sporfund, imidlertid ikke føre til registrering i persondelen. I medfør af dna-profilregisterlovens 2, stk. 2, nr. 1, kan der således alene ske registrering for berigelseskriminalitet af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens 286. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det styrke retshåndhævelsen markant, hvis der gives adgang til at registrere dna-profiler af personer, der er eller har været sigtet for berigelseskriminalitet. Navnlig for så vidt angår indbrud må det forventes, at en sådan udvidelse af dna-profil-registerets persondel vil medføre øgede opklaringsprocenter og på længere sigt vil kunne have præventiv effekt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ved disse former for mere almindelig berigelseskriminalitet ofte savnes vidner, hvilket gør det vanskeligere for politiet at opklare sagerne ved hjælp af traditionelle efterforskningsskridt. Også ved visse andre kriminalitetsformer vil et»genetisk fingeraftryk«kunne være et værdifuldt efterforskningsredskab for politiet, navnlig i situationer, hvor der ikke foreligger brugbare fingeraftryk. Det drejer sig bl.a. om vold (straffelovens 244), narkotikakriminalitet (straffelovens 191 og lov om euforiserende stoffer), våbenlovsovertrædelser (straffelovens 192 a og våbenloven), hærværk (straffelovens 291), frihedsberøvelse (straffelovens 261) og trusler (straffelovens 266). På den baggrund foreslås det, at Fingeraftryksregisterets generelle strafferammekriterium overføres på dna-profilregisteret. Herefter vil der kunne ske registrering i persondelen på grundlag af overtrædelse af alle bestemmelser i straffeloven eller særlovgivningen med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Forslaget vil sikre en betydelig bedre udnyttelse af dna-profil-registerets potentiale for politiets efterforskning og opklaring af forbrydelser og er samtidig i tråd med udviklingen i andre lande, jf. ovenfor i afsnit 3. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 3. Det fremgår af Strafferetsplejeudvalgets udtalelse, jf. bilag 1, s. 10, at der efter udvalgets opfattelse med et krav om en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover vil være tale om lovovertrædelser af en sådan art og gennemsnitlig grovhed, at det må anses for rimeligt, at sigtedes dna-profil udtages og opbevares i registeret. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med børnepornografi, straffes i medfør af straffelovens 235, stk. 2, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Personer, der alene sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale, vil således ikke kunne registreres i dna-profil-registeret (eller Fingeraftryksregisteret) på grundlag af det generelle strafferammekriterium. Der har i den offentlige debat været rejst forslag om, at sigtelse for sådanne forhold bør kunne føre til registrering i dna-profil-registeret, selvom lovovertrædelsen ikke kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. På den baggrund har Justitsministeriets Forskningsenhed søgt belyst, i hvilket omfang personer, der sigtes for besiddelse af børnepornografi, senere sigtes for ny sædelighedskriminalitet. Undersøgelsen viser, at knap 10 pct. senere er blevet sigtet for en sædelighedsforbrydelse med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover. Når dette sammenholdes med den særlige integritetskrænkelse, som sædelighedsforbrydelser, herunder børnepornografi, er kendetegnet ved, finder Justitsministeriet efter en samlet vurdering, at personer, der sigtes for overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale, også bør kunne registreres i dna-profil-registeret. Justitsministeriet finder samtidig, at der tilsvarende bør skabes mulighed for, at der også kan ske optagelse og registrering af fingeraftryk af personer, der sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale. Herved sikres det, at sådanne overgreb og krænkelser mod børn mv. kan bekæmpes med alle relevante redskaber, herunder dna-profil-registeret og Fingeraftryksregisteret. 4.1.3. Mistankekravet Efter dna-profil-registerlovens 2, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for, at en person kan registreres, at den pågældende er eller har været sigtet for en eller flere af en række nærmere opregnede alvorlige forbrydelser. Det er samtidig en betingelse, at det bagvedliggende biologiske materiale er tilvejebragt ved et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, jf. ovenfor i afsnit 2.1.

I retsplejelovens kapitel 72 sondres mellem legemsbesigtigelse ( 792, stk. 1, nr. 1) og legemsundersøgelse ( 792, stk. 1, nr. 2). Sondringen bygger på en vurdering af indgrebenes intensitet. Der stilles i loven forskellige krav til mistankens styrke som betingelse for at kunne foretage indgrebene. Udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på dna-analyse udgør en legemsundersøgelse. Ved legemsundersøgelse af en sigtet person er det som hovedregel en betingelse, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens 792 a, stk. 2, nr. 1. Ved legemsbesigtigelse kræves der derimod alene, at den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens 792 a, stk. 1, nr. 1. Optagelse af fingeraftryk og personfotografi udgør efter retsplejelovens 792, stk. 1, nr. 1, en legemsbesigtigelse, og der gælder således et lempeligere mistankekrav ved tilvejebringelse af fingeraftryk med henblik på senere identifikation end ved tilvejebringelse af en dna-profil. Et hovedformål med lovforslaget er at skabe parallelitet mellem betingelserne for at tilvejebringe og registrere henholdsvis fingeraftryk og dna-profiler. Det vil bl.a. indebære, at mistankekravet skal lempes ved tilvejebringelse af spyt- eller blodprøver med henblik på senere identifikation (retsplejelovens 792 b, stk. 1, jf. 792 a, stk. 2, nr. 1), således at der ligesom ved fingeraftryk skal kunne tilvejebringes en spyt- eller blodprøve i disse tilfælde, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2, jf. lovforslagets 2, nr. 2. Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om et udkast til lovforslaget, jf. bilag 1, side 10 ff, indeholder udvalgets overvejelser for og imod at lempe mistankekravet. For at opretholde kravet om begrundet mistanke taler efter udvalgets opfattelse, at den gældende regel om fingeraftryk med hensyn til mistankekravet følger den almindelige regel om legemsbesigtigelse. Indgreb i form af spytog blodprøve har karakter af legemsundersøgelse. Når man har opretholdt det almindelige mistankekrav ved fingeraftryk, bør man også opretholde det almindelige mistankekrav ved spyt- og blodprøve. Formålet med indgrebet ændrer ikke indgrebets karakter. Når politiet vil overskride den grænse, der i lovgivningen er trukket mellem legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse, og dermed»trænge ind i legemet«, forekommer det rimeligt at kræve et sikrere grundlag herfor end for optagelse af fingeraftryk. At mistankekravet kan få reel betydning, fremgår af kendelsen i U97.972V, der er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget bag dna-profil-registerloven (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3054). Hertil kommer, at man med et lempeligere mistankekrav ved særreglen om udtagelse af prøver med henblik på senere identifikation end ved den almindelige regel om udtagelse af prøver med henblik på konkret efterforskning i princippet kunne komme i den situation, at man kan udtage en prøve og optage resultatet i registeret uden at kunne anvende dette i den konkrete efterforskning, selvom der var behov herfor. Denne problemstilling er imidlertid ikke særlig for mistankekravet, men vil ligeledes kunne anføres i forhold til indikationskravet. Denne forskel gælder således allerede i relation til optagelse af fingeraftryk, hvor indikationskravet kun gælder for optagelse til brug i den konkrete sag. For at lempe mistankekrave til mistanke med rimelig grund taler efter udvalgets opfattelse, at der herved skabes fuld parallelitet mellem reglerne om fingeraftryk og prøver til dna-analyse. Herved opnås, at dna-teknikken kan tages i anvendelse i kriminalitetsbekæmpelsen i samme omfang som fingeraftryk. Dette skal ses i sammenhæng med, at udtagelse af en spytprøve som forudsættes at blive den altovervejende fremgangsmåde må anses for et indgreb af tilsvarende svag intensitet som et fingeraftryk. Udtagelse af spytprøve vil næppe blive oplevet som væsentligt mere belastende af den pågældende end optagelse af fingeraftryk. Indgrebets intensitet taler således ikke i sig selv for, at der skal fastsættes et strengere mistankekrav ved udtagelse af spytprøve end ved optagelse af fingeraftryk. Når udtagelse af blodprøve forbeholdes tilfælde, hvor det enten ikke er muligt at udtage en spytprøve med tilstrækkeligt dna-materiale, eller hvor den pågældende yder fysisk modstand mod gennemførelse af en spytprøve, jf. nedenfor i afsnit 4.2.2., vil det være uhensigtsmæssigt at fastsætte differentierede mistankekrav ved udtagelse af henholdvis spytprøve og blodprøve med henblik på senere identifikation. Hertil kommer, at også en blodprøve - der efter forslaget skal udtages af en læge - må betegnes som en af de mildeste former for legemsundersøgelser, jf. også betænkning nr. 1104/1987, s. 56, jf. s. 38-39. Endvidere taler efterforskningsmæssige hensyn for at fastsætte samme mistankekrav som ved fingeraftryk, således at dna-spor kan anvendes som et lige så effektivt efterforskningsmiddel, som fingeraftryk længe har været. På baggrund af de ovenstående overvejelser finder et flertal på fem af Strafferetsplejeudvalgets medlemmer det mest nærliggende, at kravet om begrundet mistanke fastholdes ved optagelse af spyt- og blodprøve med henblik på senere identifikation, jf. bilag 1, side 12. Disse medlemmer lægger navnlig vægt på, at kravet om begrundet mistanke efter retsplejeloven er gældende for indgreb i form af spyt- og blodprøver som led i konkret efterforskning, selv når formålet er opklaring af de alvorligste forbrydelser. Et mindretal på fire af udvalgets medlemmer kan tilslutte sig, at der fastsættes samme mistankekrav ved udtagelse af spyt- og blodprøve til brug for registrering i dna-profil-registeret, som gælder ved optagelse af fingeraftryk og registrering i Fingeraftryksregisteret. Mindretallet finder således, at der navnlig under hensyntagen til indgrebets ringe intensitet set i forhold til de efterforskningmæssige hensyn også på dette punkt bør skabes parallelitet til Fingeraftryksregisteret. Justitsministeriet finder, at de væsentlige efterforskningsmæssige fordele, der er forbundet med en udvidelse af dnaprofil-registeret, på dette punkt bør veje tungere end det principielle hensyn til den systematiske sondring mellem de forskellige former for legemsindgreb. I den forbindelse lægger Justitsministeriet vægt på, at spyt- og blodprøver må anses for indgreb af tilsvarende svag intensitet som fingeraftryk. Efter Justitsministeriets opfattelse foreligger der således ikke sådanne forskelle i indgrebenes reelle intensitet, som ud over det princielle hensyn til at opretholde