Pilgrimsvandring. Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe

Relaterede dokumenter
Pilgrimsvandring Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe

Skriv dit liv Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning

i lyst og nød august 2010

DET DANSKE SPROG KOMMUNIKATION PÅ KRYDS OG TVÆRS. I SAMARBEJDE MED DANSK SPROGNÆVN august 2011

Naturvandringer I Vadehavets vidunder og marskens mystik

På cykel langs Kongeåen

Tro, håb og kærlighed

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Velkommen til Ballumhus!

Journalistik marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Skriv din livshistorie ASKOV HØJSKOLE

Meditative vandringer

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Retræte og Pilgrimsvandring på Lia Gård Retreat center. Retræte med inspiration fra Frans Assisi

Vandringer. i naturens egen katedral

Vandrekursus Fodrejse i Danmark

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

MIDSOMMER I ASKOV i samarbejde med BUPLs Pensionistsektion

PATCHWORK

GRUNDTVIG OG FORTÆLLINGEN

KIERKEGAARD & GRUNDTVIG

Cykle mellem tvende have

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

TEGNE, MALE, MODELLERE

DET NÆRVÆRENDE FOTOGRAFI

Tro, håb og kærlighed juni 2018

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Højsommervandringer. Langs smukke fjorde og på øer

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

DANS DANS DANS Sund og sjov motion for voksne og seniorer i samarbejde med Husted Dans ASKOV HØJSKOLE

Bridge på Askov ASKOV HØJSKOLE

SKRIV DIN LIVSHISTORIE Ekstra kursus

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Kunst Litteratur Historie ASKOV HØJSKOLE

Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Så syng da, Danmark. - og syng dig glad Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Humor og Livsglæde ASKOV HØJSKOLE

Korte kurser Idrætshøjskolen Bosei

Sommerkursus juni 5. juli 2014

BRIDGE PÅ ASKOV

Efterår Fugle i naturen I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

FRIT AT TÆNKE, TRO OG TALE!

Livsglædens nødvendighed Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Arkitektur. 6. jan. 2. feb Bliv klar til optagelse

Wellness Walks i Schweiz

STRIK ASKOV HØJSKOLE

Krigens væsen og uvæsen ASKOV HØJSKOLE

Musik på Tværs ASKOV HØJSKOLE

Malling Kirke og Sognegård

5 DANSKE FORFATTERE FORTÆLLER OM ET MØDE DER HAR GJORT INDTRYK

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Inden vi påbegynder dagens vandretur tager vi lige en afstikker til Velling Skov for at bestige Velling Kalv, og naturligvis nyde udsigten derfra.

En rejse ind i det allerhelligste af dig selv #Skønne Samos

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

SKRIV DIN LIVSHISTORIE

PILGRIM PÅ VIA SELANDIA

Ud i naturens spisekammer ASKOV HØJSKOLE

Arkæologi på Askov ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

ARRANGØRER: Kalvø Badehotel, Folkeuniversitetet og Det Maritime Kalvø bidrager også PROGRAM FOR HØJSKOLEDAGENE

STRIK

Transkript:

Pilgrimsvandring Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe Ro, eftertænksomhed, frisk luft, smukke kulturlandskaber. Tid til stilhed og samtale om livets store spørgsmål. 28. maj - 3. juni 2017

Pilgrimsvandring Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe 28. maj - 3. juni 2017 Vi begynder i Rødding, går senere tur i domkirke- og klosterbyen Ribe, vi vandrer i vaden på vores vej til vadehavsøen Mandø, og vi kommer også syd for grænsen til Hallig Hooge, en af de frisiske halliger. Mette Geil præst i Rødding Frimenighed, cand.theol. Kursusvært Med uddannelse i livsstyrketrening fra Diakonhjemmet i Oslo et teoretisk og praktisk forløb, der handler om opmærksomt nærvær også noget af det, vi går os til på pilgrimsvandringen. Ro, eftertænksomhed, frisk luft, smukke kulturlandskaber. Tid til stilhed og samtale om livets store spørgsmål. Rødding Højskole byder velkommen til pilgrimsvandring i det sønderjyske kulturlandskab. Vi begynder i Rødding, går senere tur i domkirke- og klosterbyen Ribe, vi vandrer i vaden på vores vej til vadehavsøen Mandø, og vi kommer også syd for grænsen til Hallig Hooge, en af de frisiske halliger. For nogle bliver det måske indledningen til en videre vandring ad Caminoen i Spanien. På dette pilgrimskursus går vi i ro og eftertænksomhed, i frisk luft og gennem smukke kulturlandskaber. Vi har tid til stilhed, dybsindighed og til samtale om livets store spørgsmål. Vi går omkring og forbi steder, hvor også middelalderens pilgrimme fandt det godt at vandre og søge. På støvede grusveje alene og i flok igennem marker og skove og under Ribes gamle klosterhvælving Nordeuropas bedst bevarede vil vi erfare, at tiden ophæves mellem os og dem. Der er hver dag vandringer i det sønderjyske landskab - grænselandet og marsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet. Vi er på både en indre og ydre vandring med oplæg til refleksion over liv og tid. Vi vandrer mod indre ro, samtidig med at vi kommer igennem store strækninger i det fysiske natur- og kulturlandskab og hører de historier, der her kan fortælles. På Ribes toppede brosten forbinder vi os med middelalderens tankegang og får indsigt i de gamle pilgrimmes forståelse, og fra landskabernes højdedrag får vi udsyn til nye horisonter. Kurset er en invitation til at vandre, tænke og tro blive klogere på sig selv i fordybelse og stilhed. Et klassisk højskolekursus med daglige vandringer i middelalderpilgrimmenes fodspor (max. 12-15 km), og med morgensamlinger med højskolens forstander Mads Rykind-Eriksen. Desuden lommer af tid til sang og samtale, fordybelse og foredrag om eksi stensfilosofiske emner. Arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad. Tilmelding Pris: 4.650 kr. (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.150 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding via www.rhskole.dk (under KORTE KURSER) eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284. Kursusvært Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand.theol.

Medvirkende Jørgen Kloppenborg Skrumsager, lokal landmand og fortæller i Skibelund Krat, se www.skibelundforeningen.dk. Pia Dall Hansen, sygeplejerske, yoga-instruktør og senetens-behandler, se www.roeddingsenetenspraksis.dk. Elizabeth Knox Seith, pilgrimspræst i Lolland-Falsters Stift, er optaget af og har stor erfaring med pilgrimsvandring i dag, se www.knox-seith.dk. Hun er en drivkraft i Pilgrimshuset i Maribo, se www.pilgrims hus.dk, ligesom hun beskriver Den Danske Klosterrute, der på landsplan er en rute på 2000 km. I 2017 markerer Klosterruten sit 10 års jubilæum med en jubilæumsvandring gennem alle landets 10 stifter. Kursusprogram Søndag den 28. maj Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe. Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen og Mette Geil. Kl. 19.30-21.00: Pilgrimsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke med meditation over de syv pilgrimsord: Frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet. Og med Sven Havsten-Mikkelsens Vandringsmanden som gennemgående motiv. Mandag den 29. maj Kl. 9.00: Fra kultur til arkitektur. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.30-12.00: Stenene på vejen. Vi går de nærmeste veje og kommer på et væsentligt spor af verdenskrige og kærlighed og med tegn på dybe længsler bl.a. med sten af kunstneren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Vi går ad Røddinggård til, langs den gamle Kleinbahn, og lader os undervejs stoppe af de store sten gravsten, mindesten og genforeningssten til minde om og sat af dem, der har gået vejen før os. Og mon ikke vi på vejen bliver mindet om sten og støtte på vores egen vej, hertil og videre frem? Kl. 13.00-17: Gå med Gud. Mobil gudstjeneste i Åtte Bjerge. Åtte Bjerge er et fredet naturområde på skrænterne ned imod Kongeådalen. Her ser vi os selv i søens spejl, passerer broen som en milepæl, søger ind i træets skygge, går tavse på den smalle sti og kommer også ud i åbent land, nyder udsigten fra højstien og finder endelig hvile i de grønne enge. Efter endnu en stejl opstigning til Flagstangshøjen (59 m.o.h.) er vi igen i stand til at se langt og her lade velsignelsens ord lyde mellem os På samme tur ser vi også Folding Kirke, hvor Sven Havsteen-Mikkelsen har udsmykket prædikestol og alter: Jesus stiller stormen på søen, som et billede på livets vilkår. Vi går også turen rundt om Sønderskov Hovedgård med bebyggelse fra 1400-tallet, som er med på Klosterruten. Kl. 19.30-21.00: Gå-foredrag v/ Elizabeth Knox Seith. Med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige pilgrimsvandringer, herunder fra vejen til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien, vil Elizabeth Knox Seith tage udgangspunkt i livsvandringen, at være på vej og sætte ord på det, der sker under og det vi kan li ved vandringen. Hendes eget pilgrimsord lyder således: Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti (Salmernes Bog 119,105).

Skibbroen i Ribe Tirsdag den 30. maj Kl. 9.00: Så syng da, Danmark, lad hjertet tale. Morgensang om Højskolesangbogen v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.30-12.00: Yoga, åndedrætstræning og fodvaskning v/ Pia Dall Hansen og Mette Geil. Ordet yoga dækker bredt og rummer både en fysisk, mental og sjælelig del. Vi koncentrerer os om den fysiske del, men vil uundgåeligt også komme ind omkring den mentale og sjælelige del, da tingene som bekendt hænger sammen. Der vil være både den mere dynamiske yoga og den afslappende yoga. Yoga er individuelt og for alle uanset alder, køn og tidligere erfaringer med yoga. Det praktiseres på det niveau, hver især ønsker, og der er ikke krav om speciel smidighed og styrke. Vi øver os i at være til stede her og nu og samtidig bruge vores krop. Medbring gerne pude og tæppe. Vi runder formiddagen af med fodvaskning medbring sæbe, håndklæde og gerne egen balje. Vi vasker fødderne, fordi vi trænger til det at pleje de fødder, der går med os hele vejen og fordi vi endnu en gang trænger til at høre om fodvaskningens dybe betydning (Joh. 13, 1-15). Hvor du sætter din fod, synger vi også fra Højskolesangbogen (HS 206): Kl. 13.00-17: Vi tager vores udgangspunkt i Skibelund Krat med den grundtvigske mindepark. Ved billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) markante monument Modersmålet skuer vi mod det i perioden 1864-1920 tabte Sønderjylland. Modersmålet blev hugget i bornholmsk granit i 1903. Det personificerede Modersmål, i form af en ung og smuk kronet kvinde, lægger sine hænder på to af datidens mest kendte sønderjyder samt nationale og sproglige forkæmpere, historikeren og rigsarkivaren A.D. Jørgensen og digteren Edvard Lembcke, hvis sang Vort modersmål er dejligt vi synger, inden vi går ned mod Kongeådalen og Frihedsbroen, der var den gamle grænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Her går vi rundturen ved Frihedsbroen, der er en del af Kongeåstien. Se www.kongeaastien.dk. Kl.19.00-21: Aftenvandring på de toppede brosten i Ribe, Danmarks ældste by og den smukkeste mindre by i Europa. Vi følger vægterens gang med sang og fortælling gennem den gamle by. Hjem til aftenkaffe og -sang. Hvor du sætter din fod, drysser frø af de drømme du driver imod. Ved de veje du finder, vil man snart plukke minder. Om du flyver omkring eller står og slår rod, bli r der spor af din fod.

Onsdag den 31. maj Kl. 9.00-9.30: Sangen har eksistensfilosofisk efter klang. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Kl. 9.45-17: Pilgrimsvandring fra Sdr. Hygum kirke, der er bygget af tiloversblevne materialer fra byggeriet af Ribe Domkirke og til katedralen af maj-blomstrende rododendroner i Gram Slotspark. På turen går vi op på Harreby Bjerg, der er det sidste bjerg inden England. Herfra kan vi se ni kirker i det sønderjyske midtland. Gravhøje og vindmøller viser sig også på vores vej i det unikke hedelandskab mellem Gram Å og Gelså. Gennem den fredede Årup Hede viser åløbet vejen til Gram, hvor vi runder vandringen af i den katedral som rododendronerne i maj udgør i Gram Slotspark. Her nyder vi eftermiddagskaffen. Gram Slot ligger på en lille holm, og kan føres tilbage til 1232. Sanne og Svend Brodersen købte slottet i 2007, og der er siden sket en nænsom og omfattende renovering af hovedbygningen og de gamle avlsbygninger. Her er tale om sande ildsjæle, der i løbet af ganske få år har skabt en af Sønderjyllands største succeser. I den gamle kostald kan vi i den økologisk gårdbutik købe os lidt vejkost. Kl. 19.30-21: Vi går i Rødding Bio og ser filmen The Way, se www.theway-themovie.com, med Martin Sheen i hovedrollen som den amerikanske øjenlæge Tom, der får besked på, at hans eneste søn er fundet død under en pilgrimsvandring på Caminoen. Den fraskilte læge lægger selv tilværelsen i Californien bag sig for at begive sig ud på 800 km s vandring på Caminoen. På den indre vandring er Tom på vej hjem skønt han har taget fejl og gået fejl, kan han endnu nå at vende om - og komme hjem, også helt hjem til Gud. En vandring om at genopdage kærlighed, tryghed og tilgivelse. Gram Slot

Hallig Hooge

Torsdag den 1. juni Kl. 9.00-17.00: Heldagstur til vadehavsøen Mandø. I vandkanten, mens tidevandet trækker sig tilbage, synger vi Må din vej gå dig i møde. Vi går gennem vaden til Mandø og returnerer til Vadehavscentret med Mandø-bussen. Kl. 19.30-21.00: Fodturens lyksaligheder. Om vandringsfilosoffen Ludvig Feilberg (1849-1912) v/ Erik Lindsø. Fodturen må ikke forveksles med en gåtur eller en spadseretur, da der er en verden til forskel. Fodturen handler ikke om motion, den er en kunstart, hvor man glemmer sig selv. Feilbergs pointe er, at de største erkendelser gør man på fodture. Da erhvervsledere introducerede walk and talk med medarbejdere, blev der bl.a. hentet inspiration fra Feilberg, som bl.a. har skrevet Om ligeløb og Kredsning i Sjælelivet (1896) og Om størst Udbytte af Sjælsevner (1881). Fredag den 2. juni Kl. 7.15: Morgenmad. Kl. 8.00-18.00: Heldagsvandring på Hallig Hooge i Frisland med den enestående natur og kultur. Vadehavet og marsken er et unikt naturområde og med på UNESCOs liste over verdens naturarv. Området er kendt for sit rige plante- og dyreliv og for sin barske natur med stormfloder og oversvømmelser. Digerne er et synligt bevis for menneskers bestræbelser på at kontrollere naturkræfterne. Vi tager færgen fra Schlüttsiel til Hallig Hooge, der ligger utroligt smukt ude i Vadehavet. Vi vandrer øen rundt i den storslåede natur, hvor vi ser halligens karakteristiske frisiske gårde, der er placeret højt oppe på varfter for at sikre dem mod især efterårsmånedernes stormfloder. Vi går også ind i kirken, og undervejs hører vi om livet på halligen og får et indblik i, hvordan folk i århundrede har klaret sig under disse barske naturforhold. Kl. 19.00: Afslutningsmiddag. Mulighed for aftentur, mens solen går ned i vest. Derefter ostebord, sang og fortælling. Lørdag den 3. juni Kl. 9.00: Gå da frit enhver til sit. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen. Derefter afrejse. Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, morgensang kl. 9.00-9.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00. Vadehavet Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding kontor@rhskole.dk Tlf: 74 84 22 84 www.rhskole.dk

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. I dag har vi med respekt for histo rien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgeltønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret - et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m. Skolens bygninger har sjæl - både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende undervisnings lokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som livsanskuelse, historie, skriveværksted og grafisk design. www.rhskole.dk Rødding Højskole Flors Allé 1 6630 Rødding kontor@rhskole.dk Tlf: 74 84 22 84 www.rhskole.dk