Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0
Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv.... 1 2.2 Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier... 4 2.3 Kommentering af pengeinstituttets solvensbehov... 5 3. AFSLUTNING... 5 1
1. Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.djs.dk, er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillæg til rapporten udarbejdes kvartalsvis med offentliggørelse af sparekassens solvensbehov. Den fulde risikorapport offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i tillæg til risikorapporten pr. 31. marts 2012 er ikke reviderede. 2. Solvensbehov Nedenstående oplysninger vedrører alene pengeinstituttet. 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Pengeinstituttets bestyrelse har kvartalsvise drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen af solvensbehovet, samt eventuel indstilling om ændringer af stressvariable, stressniveauer, risikoområder eller vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af solvensbehovet, som skal være tilstrækkeligt til at dække sparekassens risici. Herudover drøfter bestyrelsen én gang om året indgående processen og opgørelsesmetoden for solvensbehovet, herunder hvilke stressvariable, stressniveauer og risikoområder der bør tages i betragtning ved beregningen. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Ledelsen har valgt, at der ved opgørelsen af solvensbehovet tages udgangspunkt i en skabelon udarbejdet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter samt ledelsesmæssige skøn. Det er ledelsens vurdering, at pengeinstituttet ved at tage udgangspunkt i denne model, vejledningen fra Finanstilsy- 1
net samt ledelsens skøn får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække sparekassens risici. Metoden der anvendes til at opgøre solvensbehovet, afsætter kapital indenfor fire risikoområder; kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og øvrige risici. Den første del af modellen indeholder en række stresstests. I disse stresses de enkelte regnskabsposter/budgetposter via en række variable. Variablene tager udgangspunkt i nogle usandsynlige, men alligevel ikke helt utænkelige hændelser. Pengeinstituttet stresstestes i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af øvrige forhold Nedskrivninger på udlån mv.: 4,27 pct. af de samlede udlån og garantier. I beregningen indgår uudnyttede kassekreditter med følgende andel af ovenstående vægte: 10 pct. hvis de kan opsiges uden varsel Risikoen for at kunder eller brancher er særligt udsat for rente- og/eller valutarisici Aktiekursfald: 30,00 pct., dog kun med 15,00 pct. på aktier i sektorselskaber. Renteændring: 1,35 pct. på handelsbeholdningen og 2,00 pct. udenfor handelsbeholdningen * Valutarisiko: For euro: valutaindikator 1** x 2,25 pct. Andre valutaer: valutaindikator 1** x 12,00 pct. Risiko på Finansielle instrumenter: 8,00 pct. af den positive markedsværdi. Herudover tippes den korte og lange rentekurve med 0,7 procentpoint til ugunst for pengeinstituttet. Generelt fald i netto renteindtægterne: 12,00 pct. Generelt fald i netto gebyrindtægterne: 17,00 pct. Værdireduktion egne grunde og bygninger: 18,00 pct. * Ud fra et ledelsesmæssig skøn er renterisikoen for fastforrentede indlån udenfor handelsbeholdningen kun indregnet med 1,25%. ** Valutaindikator I: Risikoen beregnes overordnet som den største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor koncernen har et nettotilgodehavende, og sum af positioner i valutaer med nettogæld. Ud fra den konkrete situation samt krav i bekendtgørelsen om kapitaldækning og Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter fastsættes det, hvilke risici pengein- 2
stituttet bør kunne modstå, og dermed hvilke variable og stressniveauer, der skal testes på. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte regnskabstallene for en række negative begivenheder for derved at se, hvorledes reaktionen på det givne scenarium vil være. Ved opgørelsen af solvensbehovet er der taget udgangspunkt i et lavkonjunktur-scenarium, hvilket bl.a. afspejler sig i de valgte stressniveauer, jf. tabellen ovenfor. Resultatet af de gennemførte stresstests indgår i solvensbehovsmodellen ved, at pengeinstituttet som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstå, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stresstestens samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte regnskabsresultatet efter stresstest i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til, for at pengeinstituttet kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstests, er der en lang række risikoområder, som er fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Kapital til dækning af operationelle risici Kapital til dækning af øvrige forhold Herunder: Kunder med finansielle problemer Store engagementer Erhvervsmæssig koncentration Geografisk koncentration Koncentration af sikkerheder Herunder: Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til pengeinstituttets størrelse Ejendomsrisici Koncernrisici Kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Afviklingsrisici Andre forhold 3
Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse risikoområder. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, opfattes som dækkende for alle de risikoområder, som lovgivningen kræver, at ledelsen skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet, samt de risici, som ledelsen finder, at pengeinstituttet har påtaget sig. Bestyrelse og direktion vurderer årligt, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter, samt hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen. Denne vurdering er en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. 2.2 Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Pengeinstituttets solvensbehov opdelt på risikoområder Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital 1.000 kr. Solvensbehovet Pct. Kreditrisici 1.247.465 8,24 pct. Markedsrisici 140.796 0,93 pct. Operationelle risici 84.951 0,56 pct. Øvrige forhold 26.771 0,18 pct. Internt opgjort solvensbehov 1.499.983 9,91 pct. Tillæg som følger lovbestemte 0 0,00 pct. krav I alt 1.499.983 9,91 pct. Pengeinstituttets overdækning/ kapitalforhold Basiskapital efter fradrag 2.368.224 Tilstrækkelig basiskapital 1.499.538 Solvensprocent 15,65 pct. Solvensbehov Solvensoverdækning 9,91 pct. 5,74 pct. 4
2.3 Kommentering af pengeinstituttets solvensbehov Pengeinstituttet har opgjort solvensoverdækningen til 5,74 pct. ud fra et solvensbehov på 9,91 pct. og en faktisk solvensprocent på 15,65 pct. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre den fortsatte drift og udvikling. Kreditrisici Kreditrisiko er det største risikoområde, hvorfor den største del af solvensbehovet kan henføres hertil. Der er derfor også stor fokus på netop dette risikoområde. Den væsentligste del af den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til de foretagne stresstests samt kunder med finansielle problemer. Størrelsen af sidst nævnte er afhængig af konjunktursituationen. Markedsrisici Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på pengeinstituttets fastforrentede indlån, aktierisiko og valutarisiko. Markedsrisikoen opgøres primært via stresstests. Operationelle risici Under denne kategori er der afsat kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Øvrige risici Under kategorien Øvrige risici er der afsat solvensbehov til kapitalfremskaffelse, likviditet samt øvrige risici i relation til pengeinstituttets størrelse. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (under afsnit 2.1) for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 3. Afslutning Supplerende oplysninger omkring risikostyring findes i den fulde risikostyringsrapport pr. 31.12.2011 samt i Årsrapporten for 2011, begge rapporter opdateres i forbindelse med offentliggørelsen af Årsrapport 2012. 5