Superauktion i Viborg 20 unger fra Goovaerts van Eynde af Kassboer-linjen 16 unger fra Racingteam CMN af bedste langflyverafstamning
Velkommen til noget nyt Gennem mere end 10 år har vi i Sct. Kjeld arrangeret en auktion den 1. weekend i oktober. Målet var oprindeligt at lave et arrangement, der kunne give en skærv til klubkassen, samtidig med at der blev solgt nogle rigtigt gode danske duer. Vi ønskede, at invitere de stærkeste danske slag til at være med. Denne strategi har vi egentligt ikke ønsket at ændre, og derfor er CMN Racing Team i år inviteret til at levere 15 unger. Slaget er et nystartet fællesskab mellem 3 af de stærkeste slag på Sjælland, og formentligt en kommende magtfaktor i dansk Brevduesport. Modsat tidligere har vi dog i år også duer med udenlandsk ring på. Vi kom i kontakt med det belgiske topslag van Eynde Goovaerts sidste efterår, og de kunne levere unger af den fantastiske Gaston van den Wouver-afstamning. Det endda så tæt på superhannen Kassboer, at det bliver svært at finde bedre nogen steder! Samtlige 20 unger fra slaget har Kassboer på stamtavlen! Med duer fra disse to slag, mener vi, at vi igen kan byde velkommen til en af de meste interessante i Danmark i år. Goovaerts van Eynde Det bliver første gang, der i Danmark kommer duer fra Jozef Goovaerts og Marc van Eynde under auktionshammeren. Det bliver formentligt også sidste gang foreløbigt, idet slaget er på vej til at tegne kontrakt med Pipa, og så får Pipa rettighederne til salg af alle unger. Goovaerts van Eynde er endnu en af de klassiske historier om et slag, der dominerede for hårdt på de korte flyvninger, blev udelukket og dernæst begyndte at satse på de længere provinciale flyvninger. Dette skete i 2008. Basis på slaget er duerne fra Flor Engels, som er kendt af alle. Disse duer er ifølge Marc van Eynde sikre og stabile duer, men de mangler lidt i speed. Denne mangel råder især duerne fra Gaston van den Wouver bod på og krydsninger af disse to stammer giver de duer, der har brugt slaget helt til tops både provincialt og nationalt. Udgangspunktet for auktionen er Gaston van den Wouver-duerne, som vi bad Marc om at lave 20 stk. til os af. På avlsslaget går op til 30 originale van den Wouver-duer, her i blandt 3 børn direkte efter Kassboer! Samtlige unger fra slaget har Kassboer mindst en gang på stamtavlen, mange af dem både to og tre gange. En gennemgang på nettet af artikler om slaget van Eynde Goovaerts viser, at når der er duer med ekstraordinære resultater er det med disse van den Wouver-duer på stamtavlen. 2
Særligt værdifulde har hunnen B05-6341165 direkte datter på Kassboer i parring med et barnebarn på berømte 231 fra Flor Engels vist sig at være. Dette par, kaldet Tornadokoppel er ligeledes at finde på mange af stamtavlerne. Udover dette kan man eller blot konstatere, at der virkeligt er tale om en samling flotte duer. Alle er de blåbåndede, som er de duer Gaston van den Wouver sætter mest pris på. De udstråler alle en fantastisk vitalitet, og man er ikke i tvivl om, at der er tale om duer af samme familie. Der er ingen tvivl om, at der blandt disse duer er mulighed for et køb, der vil kunne løfte ethvert slag i Danmark et stykke nærmere toppen! Men hvem har heldet og evnen til at udvælge de rigtige? CMN-Racing Team Dette slagfællesskab så dagens lys i sæson 2011, hvor de tre kammerater Carsten Petersen, Michael Harder og Niels Johansen havde brugt vinteren på at få diskuteret, om det var på tide at få pustet endeligt liv i en gammel drøm om at skabe et fælles flyveslag, hvorfra der primært skal satses på overnatningsflyvninger og sekundært på de lange endagsflyvninger. Slagets resultater det første år var ganske imponerende, idet det på etårsduer blev til følgende placeringer til diverse mesterskaber: 1 til et-års mesterskabet (landets højeste pointsum) 1 til mellemdistance mesterskabet åben 1 til sektion 22's store mesterskab 1 til sektion 22's ungemesterskab 2 til regionsmesterskabet mellem 2 til langflyver mesterskabet åben 2 til langflyver mesterskabet sport 8 x sektionsvinder heraf 3 x gruppevinder 3
Slaget har i avlen valgt at satse 100% på duer, der har langflyvnings- og overnatningsgener. Det er den gamle Deweerdt/vermote/grondelaers, der har været basis for de tre herrers avlsarbejde gennem årtier, tilsat duer fra Luc van Coppenolle, H. & R. Wijnands samt Etienne Meirlaen. Igen i år har der været topresultater på duerne fra CMN. Størst var det nok at Arne Nielsen 081 Midtlolland blev Landsvinder med en due fra slaget efter en af de indkøbte hanner fra Luc van Coppenolle. I Belgien blev Luc van Coppenolle vinder internationalt fra Narbonne og nr. 6 nationalt fra Perpignan med to helsøskende. Her havde drengene fra CMN været så heldige/dygtige at købe en helsøster til disse to duer, inden de i år præsterede helt i top. Så var prisen jo nok blevet en anden! Der er blandt ungerne fra CMN børn på ovennævnte søster til Blue Final, international vinder Narbonne og halvsøskende til Landsvinderen hos Arne Nielsen. Det bliver svært at finde bedre lang/landsflyverblod inden for Danmarks grænser. Her er alle muligheder for forstærkning af slaget til de helt lange flyvninger. 4