Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper



Relaterede dokumenter
Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper. Erfaring med mange produktionskilder samt overvejelser om fremtiden

Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017

Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems

Damvarmelagre Per Alex Sørensen

Varmepumper i fjernvarmen

Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Dronninglund Fjernvarme

FlexCities. Tekniske og økonomiske analyser

Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden

Hvad har vi lært? del 2:

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan

Udredning vedrørende varmelagringsteknologier og store varmepumper til brug i fjernvarmesystemet

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

Varmepumper i fjernvarmen

Notat. 1 Indledning. 2 Anvendelse. 3 Virkemåde. 18. august Beskrivelse af damvarmelager ved Klevehøjvej ved Høje Taastrup

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger. - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Landsbyvarme med ATES.

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Opfølgningsprogram for store varmelagre i Danmark

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Drejebog til store varmepumper

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

4.2 Fjernvarme, store varmepumper, solvarme og system integration

SÆSONVARMELAGER LAGRING AF OVERSKUDSVARME I JORDEN TIL FORBEDRING AF EFFEKTIVITETEN ENERGY EFFICIENCY. Bygge og Anlæg Bilindustri Industri

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

Effektiviteten af fjernvarme

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Brædstrup Fjernvarme Danmark

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Grundvand som energiressource:

Naturgassens afløser. Bilag 1

KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

Lagring af vedvarende energi

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG

Grundvandskøling. Svend Erik Mikkelsen. Seniorspecialist COWI A/S.

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: UDVIDELSE AF SOLVARMEAN- LÆG

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG M3 VARMELAGER

Transkript:

: Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning

Formålet med opgaven Status for varmelagring til fjernvarme Udviklingsmuligheder for varmelagring til fjernvarme Status for varmepumper til fjernvarme Udviklingsmuligheder for varmepumper til fjernvarme Modelberegninger

Ståltanke Damvarmelagre Borehulslagre Aquiferlagre Status for varmelagring Danske (og udenlandske) anlægs- og driftserfaringer med de 4 lagertyper

Specifik varmekapacitet

Hvad er et damvarmelager? Et damvarmelager er et stort og relativt billigt vandlager, som kan lagre varme ved at pumpe varmt vand ind og koldt vand ud af lageret (og modsat ved afladning).

Egenskaber for damvarmelagre Lav pris pr. MWh Høj op- og afladningskapacitet + stratificering Bør være > 50.000 m 3 a.h.t pris og varmetab Kræver en del plads Kræver gode jordbundsforhold Kan ikke udvides Varmeveksler mellem lagervand og FJV-vand Kan anvendes med og uden varmepumpe

Kortlægning af damvarmelagre Sted Volumen Opført år Ottrupgård 1.500 m 3 1995 Marstal, SUNSTORE 2 10.000 m 3 2003 Marstal, SUNSTORE 4 75.000 m 3 2012 Dronninglund, SUNSTORE 3 60.000 m 3 2013

Marstal, SUNSTORE 4 Opført: 2011-12 Størrelse: 75.000 m 3 Pris: 19,9 mio. kr. excl. transmissionsledning, svarende til 266 kr./m 3 eller 2,8 kr./kwh Temperaturspænd: 10 90 C Kapacitet: 6.960 MWh Op- og afladningseffekt; 10,5 MW (svarende til de tilkoblede solfangere) Tab (beregnet): 2.475 MWh/år

Udviklingspotentiale for damvarmelagre Billiggørelse (30% over 5 år) Forbedring af anvendelsesmulighederne Solvarme vs. overskudsvarme Linere, som kan tåle 90 C året rundt Isolerede låg, som er fugtbestandige ved høje temperaturer Billige damvarmelagre til lavtemperaturvarme Opskalering!

Hvad er et borehulslager? Et borehulslager er et jordvarmelager, hvor jorden opvarmes ved at cirkulere varmt vand i et lukket slangesystem. Lageret aflades ved at cirkulere koldt vand i slangesystemet.

Egenskaber for borehulslagre Lav pris pr. MWh Lav op- og afladningskapacitet Langtidslager Lavt varmetab Lang levetid Optager næsten ingen plads Ingen strømmende grundvand Kan udvides efter behov Kræver bufferlager og varmepumpe

Kortlægning af borehulslagre Sted Volumen Opført år Neckarsulm, Tyskland 63.300 m 3 jord 1997 2001 Drake Landing, Canada 34.000 m 3 jord 2007 Crailsheim, Tyskland 37.500 m 3 jord 2008 Brædstrup, Danmark 19.000 m 3 jord 2012

Brædstrup Opført: 2011-12 Størrelse: 19.000 m 3 (jord) Pris: 2,0 mio. kr. excl. transmissionsledning og buffertank, eller 3,2 kr./kwh Antal borehuller: 48 (dybde 45 m) Temperaturspænd: 10 70 C Kapacitet (beregnet): 630 MWh Op- og afladningseffekt: 300 600 kw Tab 1. år (beregnet): 148 MWh

xx

xx

xx

Hvad er et aquiferlager? I er aquiferlager etableres boringer til grundvandet. Grundvandet opvarmes om sommeren ved at koldt vand pumpes op og anvendes til køling. Det opvarmede grundvand returneres i en anden boring til samme grundvandsmagasin. Om vinteren tømmes grundvandsmagasinet for varme og magasinet kan igen anvendes som køling om sommeren

Mekanisk drevne varmepumper

Varmedrevne varmepumper

Vision of 50 % windpower! Balancing the powersystem DK1 ~ 50 % wind? MW 2007 20.6 TWh per year MW 2007 10.3 TWh per year (offshore 4.4 TWh) Subtracting wind power from demand leaves a residual demand and an overflow 8.6. 2007-157436-07 51 Windpower and environment

SUNSTORE konceptet kan lagre el fra vedvarende energianlæg som varme. Eksempler: Brædstrup og Marstal VP KV 35 40 000 m² Kedel Slutforbrug 50 100 000 m 3 varmelager

Potentiale for sol/varmepumpe/lager i Region Midtjylland 77 værker undersøgt (næsten alle naturgasfyrede) 33 værker havde mulighed for borehulslager og/eller damvarmelager 64 værker havde varmekilder til varmepumper

Beregningsforudsætninger Region Midtjylland 1. Vindkraftkapaciteten fordobles Den installerede effekt øges fra 841 MW til 1.682 MW, svarende til 58% af elforbruget på årsbasis 2. Fuld udnyttelse af potentialet for store grundvandsvarmepumper svarende til en effekt på ca. 290 MW el 3. 15% af varmeproduktion dækkes af solvarme svarende til en varmeproduktion på 750 GWh/år 4. 50% sol på værker, hvor der kan etableres sæsonlager svarende til yderligere 250 GWh/år

TWh/år Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper Brændselsforbrug fordelt på produktionsenheder 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Central, kondens Central, kedel Central KV, dampturbine Decentral KV, kedel Decentral KV, motor

MW Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper Varighedskurve eleksport 1400 1200 1000 800 600 400 200 Reference +Fordobling vindkraft *) +Varmepumper *) 0 0 500 1000 1500 2000 2500 Timer

Sammenfatning Naturgassens afløser 1. Brændselsforbruget på KV-værker kan reduceres med ca. 25% 2. Naturgasforbruget kan reduceres med ca. 60% 3. Store varmepumper kan fjerne decentral kedeldrift på naturgas 4. Store varmepumper og lagre kan give plads til ca. 200 MW ekstra vindkraft

Tak for opmærksomheden Flere oplysninger på www.planenergi.dk Hent hele rapporten på www.ens.dk