Reestimation af importpriser på energi

Relaterede dokumenter
Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Reestimation af importrelationerne

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Reestimation af eksportrelationen

Reformulering af Lagerrelationen

Reestimation af importligningerne i 2000-priser

Reestimation af uddannelsessøgende

Reestimation af sektorpriserne, februar 2002

Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Reestimation af forbrugssystemet Okt15

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Tilbageføring af data til reestimation af importrelationerne til Okt18

Olieprisrelationer i ADAM

Reestimation af sektorpriserne, April 2004

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer

Pristilpasningen i ADAM, I

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af importrelationer

Reformulering af lagerrelationen

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2018

Om et løn- og importpriseksperimentet på ADAM

Pinsepakken og boligmodellen

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II

Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Kursen på statens obligationsgæld

Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)

Fastkurspolitikkens betydning

Reestimation af sektorpriser 08

Den personlige skattepligtige indkomst

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug

Reestimation af boligligningerne til Okt16

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Indkomstbegrebet i boligprisrelationen

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet

Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA

Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995

Vedr. offentlige overførsler til udlandet

Introduktion til ADAM kørsler i PCIM

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Ralph Bøge Jensen 20. december Lønligningen. Resumé:

Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Lagerinvesteringsrelationerne på kædetal

Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013

Forbrugs- og boligrelationer, oktober 2004

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

Eksportørgevinst i eksportrelationen

En sammenligning af 5 reestimationer af lønrelationen

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Reestimation af eksportrelationerne april 2000

Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere?

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Og endnu mere om elpris

Reestimation af DLU. Resumé:

Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015

Forslag til ændringer i forbrugsligningen.

Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering

Boligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Standardmultiplikatorer i EMMA

Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter

Boligforbrug på nye kapitaltal

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse

Forbrug og selskabernes formue

Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv

Estimation af faktorblokken med nye usercostudtryk inkl. egenfinansiering til Jun14

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Eksperimenter med inflationsforventningerne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Reestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA

Om mindre boligpriselasticitet i ADAM

Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP

Reestimation af lagerrelationer

Reestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 2012

Transkript:

Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne på energi: råolie, kul/koks samt olieprodukter, el og gas. Ligningerne er estimeret med data for Brent-noteringen for perioden 1973-11. Estimationerne giver stærkt signifikante koefficienter og en pæn forklaringsevne. Der er ikke væsentlige ændringer i den samlede models egenskaber, men ved stød til Brent-prisen fås mindre effekt end tidligere. UFR316 Nøgleord: Okt15, importpriser, oliepris, multiplikatoreksperimenter Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

1 Indledning Importprisen på råolie (pm3r), kul og koks (pm3k) samt for olieprodukter, el og gas (pm3q) blev sidst estimeret til modellen 1, men er ikke dokumenteret siden maj 5 i forbindelse med modellen Juli 5, se EBJ1955. Datagrundlaget for estimationerne er prisen for en tønde råolie - Brentnoteringen pee3r - i perioden 1973 11 samt laggede værdier får både variablen og for pee3r. Fælles for alle er, at priser er opgjort efter 1=1, kædede værdier. Reestimationen af importpriserne er dokumenteret i afsnit. I afsnit 3 laves multiplikatoreksperimenter på delmodellen for importpriser og på den samlede model i afsnit 4. Afsnit 5 konkluderer. Estimation af ligningerne Pm3r Variablen dækker over pris på import af SITC 333 råolie. Estimationen er foretaget med følgende ligning: 3 = 3 + 1 3 log 3 log 3 + viser førsteårseffekten af stigende oliepriser. 1 sikrer at effekten af ændringer i olieprisen pee3r slår helt igennem år fratrukket effekter fra fejlkorrektionsledder (linje ). Dette sikrer at der ikke kommer overshooting i år via fejlkorrektionsligningen. er låst til 1 ved estimationen af pm3r. Tabel.1 Estimation af pm3r parameter Estimation Std. afv. Okt14,85797,3336,81551,376969,14736,4697,68779,355 Det ses at begge parametre bliver estimeret signifikante. Som forventet har Brent-noteringen stor betydning for prisen på råolie hvor effekten næsten slår igennem 1 til 1 første år. EBJ1955 viser at en model med pm3r=pee3r er fristende, men at denne har en dårlige forklaringsevne end den ovenfor viste ligning. Det bemærkes at tilpasningstiden falder en smule i forhold til den tidligere etimation.

3 Figur.1 Forklaringsevne for estimation af pm3r -.5.4.3. Importpris -3-4.1 -.1-5 -6 1975 198 1985 199 1995 5 1 -. -.3 Fit Observeret Residual Der ses generelt en pæn forklaring, men der er et ekstraordinært stort residual i 1979. Ved sammenligning af pm3r og pee3r for perioden ses at der netop i 1979 er en forsinkelse på pm3r i forhold til estimationen på pee3r. Den højere pris på pee3r slår først igennem de efterfølgende år, hvilket også fremgår af de to residualer i hhv. 198 og 1981. Pm3k: Pris på import af SITC 3 - kul og koks. Estimationen er foretaget med følgende ligning: 3 = 3 log 3 log 3 + Tabel. Estimation af pm3k parameter Estimation Std. afv. Okt14,383887,69635,3565,844556,137943,8631,63518,36594,6381 -,5659,46465 Alle parametre (undtagen konstanten) er estimeret signifikante. Prisen på kul og koks er ikke i samme grad korreleret med pee3r som pm3r i første år, men effekten anden år er dog relativ stor og viser, at pm3k med forsinkelse tilpasser sig pee3r. Det bemærkes reestimationen kun giver små ændringer i forhold til tidligere. Det fremgår af parameteren, at olieprisen slår igennem med en elasticitet på knap /3.

4 Figur. Forklaringsevne for estimation af pm3k.6.4 Importpris - -3. -4-5 -. -6 1975 198 1985 199 1995 5 1 Fit Observeret Residual Der ses overordnet pæn forklaringsevne. Pm3q Variablen dækker over prisen for import af rest af SITC 3, olieprodukter, el og gas. Estimationen er foretaget med følgende ligning: 3 = 3 + 1 3 log 3 log 3 + Ligningen har samme konstruktion som for pm3r, men for denne er ikke bundet til 1. Tabel.3 Estimation af pm3q parameter Estimation Std. afv. Okt14,674181,386,68415,46343,1417,54356,76973,36484,854,165,445 Som ved pm3r ses det, at den største del af tilpasningen ved en ændring i pee3r sker allerede første år. Som angivet, viser effekten på langsigtsligevægten og denne er faldet ca. 1 pct. i forhold til Okt14.

5 Figur.3 Forklaringsevne for estimation af pm3q.6.5.4 -.3 Importpris -3-4..1-5 -6 1975 198 1985 199 1995 5 1 -.1 -. Fit Observeret Residual Der ses et ekstraordinært stort residual i 1973, der formentlig skyldes oliekrisen, hvor prisen på olie steg ekstraordinært. Den estimerede ligning overvurdere dermed hvor hurtig tilpasningen var. Samtidig ses samme forsinkelse omkring 1979981 som for pm3r dog med mindre effekt. 3 Multiplikatoreksperiment delmodel I delmodellen hæves olieprisen, boil, med 1 pct. Delmodellen består af de estimerede ligninger. Se bilag 1 for grafer. Da i pm3r er bundet til 1 ses det, som forventet, at den er helt tilpasset allerede efter 1 år ligsom i tidligere Okt14. For pm3k ses kun en lille ændring, hvilket er forventeligt ud fra de estimerede koefficenter. Derimod ses en ændring i pm3q, hvilket skyldes fald i langsigtsligevægten således at ændring i pee3r på langt sigt kun slår igennem med ca.,77 med tidligere ca.,85. Den sidstnævnte effekt får betydning for multiplikatoreksperimentet i den samlede model. 4 Multiplikatoreksperiment samlet model Der er lavet to forskellige stød til modellen; et hvor den offentlige efterspørgsel fvo1 øges med med hvad der svarer til ca.,1 % af BNP og et stød til Brentnoteringen boil der øges med 1% i alle år. Grafer for begge stød er vedlagt som bilag. Eksperimenterne er lavet ved at indsætte de reestimerede ligninger for Okt15 ind i Okt14 og sammenligne den nye Okt14 med den oprindelige. Se bilag for grafer. Samlet set giver et stød til olieprisen, boil, højere priser på forbrug og produktion. Det dæmper efterspøgslen og øger ledigheden, så lønnen dæmpes og forbedrer konkurrenceevnen. På langt sigt finder beskæftigelsen tilbage til sit basisforløb, men den permanente forøgelse af olieprisen reducerer

6 realindkomsten, lønnen og det private forbrug i forhold til deres basisforløb, mens eksporten bliver permanent højere end sit basisforløb. Eksperimentet med højere Brent-notering viser, at effekten slår mindre ingennem på estimationen til Okt15 end den gjorde i Okt14. Det skyldes at prisen boil slår mindre igennem på importprisen for olieprodukter, el og gas, pm3q, og derved giver mindre effekter på øvrige økonomiske faktorer. I det ander eksperiment øges den samlede efterspørgsel ved at øge det offentlige varekøb svarende til,1 pct af BNP. Dette får beskæftigelsen til at stige, hvilket sænker ledigheden og øger lønpresset. De højere lønninger har negativ effekt på konkurrenceevnen, hvilket øger importen og sænker eksporten indtil, der er fuld crowding-out på arbejdsmarkedet. For eksperimentet med øget offentlig efterspørgsel viser modellen som forventet ingen ændring, da pm3 relationerne alene afhænger af olieprisen, som er eksogen. 5 Konklusion: Samlet set giver reestimationen kun få ændringer i den samlede model. Reestimationen har betydet, at der er lidt mindre effekt end tidligere ved stød til Brent-noteringen, idet effekten fra pee3r på langsigtsligevægten i pm3r falder. For de andre estimerede ligninger ses der kun få ændringer i koefficienterne. Der er en god forklaringsevne i alle 3 estimationer. Dog bemærkes de forholdsvis store residualer omkring 1. og. oliekrise i henholdsvis 1973 for pm3q og 1979 for pm3r. Litteratur: Bjørnsted, Erik & Werner, Morten: Olieprisrelationerne i ADAM Modelgruppen, Danmarks Statistik, EMJ1955

7 Bilag 1: Multiplikatoreksperiment delmodel (boil øges med 1%) pm3r (boil stød) pm3k (boil stød) 1 7 8 6 5 6 4 4 3 1 3 4 5 6 7 3 4 5 6 7 pm3q (boil stød) 9 8 7 6 5 4 3 1 3 4 5 6 7

8 Bilag : Multiplikatoreksperiment samlet model (boil øges med 1%) BNP fy (boil stød) LØN lna (boil stød). -.5 -.1 -. -.15 -.4 -. -.6 -.5 -.8 -.3 -.35. -.4 3 4 5 6 7.4 3 4 5 6 7 Importpris energi pm3 (boil stød) Beskæftigelse q (boil stød) 9 8 1 7 6 5-4 -3 3-4 -5 1-6 3 4 5 6 7-7 3 4 5 6 7 Pris privatforbrug pcp (boil stød) Produktionspris pxp (boil stød).3.5..4.1.3. -.1.1 -. -.3 -.1 -.4 3 4 5 6 7 -. 3 4 5 6 7

9 Multiplikatoreksperiment (fvo1 øges med,1 % af BNP) BNP fy (fvo1 stød) Eksport energi fe3 (fvo1 stød).1.9.8.7.6.5.4.3..1 3 4 5 6 7.16.14.1.1.8.6.4. -. -.4 3 4 5 6 7 Import fm (fvo1 stød) Privatforbrug fcp (fvo1 stød).14.1.1.1.1.8.8.6.4.6.4.. 3 4 5 6 7 3 4 5 6 7