DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver. For at dette kan bidrage til at opfylde regeringens mål om at øge konkurrenceudsættelsen til 31½ pct. 2015 vil det kræve, at der både indføres udbudspligt på tekniske områder og borgernære områder. En udbudspligt der alene omfatter de tekniske områder vil således ikke være nok til at løfte konkurrenceudsættelsen til 31½. Hvis kommunerne konkurrenceudsatte samtlige opgaver indenfor hovedkonto 0 (Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, fritidsområder og -faciliteter, redningsberedskab mv.) og hovedkonto 2 (transport og infrastruktur) 1 vil den samlede konkurrenceudsættelse i 2009 være på 29,8 pct. Udbudspligten må derfor nødvendigvis også omfatte opgaver på de borgernære opgaveområder (vask, rengøring, madservice, samt øget konkurrenceudsættelse af plejecentre mv.), hvis regeringen vil realisere sin ambition om, at 31½ pct. af opgaverne skal konkurrenceudsættes i 2015. At øge konkurrenceudsættelsen til 31½ pct. fra det nuværende niveau på 25,0 pct. vil svare til, at mængden af konkurrenceudsatte opgaver øges med 15,0 mia. kr. Under antagelse af at konkurrenceudsættelse kan effektivisere opgavevaretagelsen med op til 20 pct., vil en stigning i konkurrenceudsættelsen på 15,0 mia. kr. kunne give en varig velfærdsgevinst på 3,7 mia. kr. dette er uafhængig om det er en privat eller offentlig leverandør, der ender med at løse den konkurrenceudsatte opgave. Det er i øvrigt væsentligt at stille spørgsmål ved, hvorvidt regeringens mål for konkurrenceudsættelse i 2015 er ambitiøst eller ej. Målet tager udgangspunkt i det nuværende mål om, at 1 Hovedkonto 1 (spildevandsanlæg, affaldshåndtering samt gas-, el-, vand-, og varmeforsyning) er ikke medtaget, da disse opgaver i vidt omfang er på vej til at blive udskilt i kommunale selskaber og derfor ikke vil kunne omfattes af udbudspligt. Sagsnr.:
kommunerne i 2010 skal konkurrenceudsættes 26½ pct. af opgaverne. Forudsætningen er herefter, at kommunernes konkurrenceudsættelse i snit skal stige med 1 pct. point per år i perioden 2010-15. Imidlertid har den bedste halvdel af kommunerne formået at øge deres konkurrenceudsættelse med i snit 2,2 pct. pr. år i perioden 2006-2009 der er tale om kommuner som ligger i både den høje og den lave ende af udbudsspektrat. Faktisk er den gennemsnitlige stigning på 2 pct. for den bedste to-tredjedele af kommunerne. Udviklingen i alle kommunernes konkurrenceudsættelse fremgår af tabel 1 nedenfor. Hvis alle kommunerne havde øget konkurrenceudsættelsen med 2,2 pct. i perioden 2006-09 ville IKU i 2009 have været 26,8 pct. Når så mange kommuner er i stand til at øge deres konkurrenceudsættelse i et jævnt godt tempo, vil det være mere en realistisk at sætte sig som mål, at kommunerne skal konkurrenceudsætte 36½ pct. af opgaverne i 2015. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 2 pct. point om året frem til 2015 - under forudsætning af, at kommunerne når 2010-målet på 26½ pct. At øge konkurrenceudsættelsen til 36½ pct. fra 2009-niveauet på 25,0 pct. vil svare til, at mængden af konkurrenceudsatte opgaver øges med 26,4 mia. kr. Under antagelse af at konkurrenceudsættelse kan effektivisere opgavevaretagelsen med op til 20 pct., vil en sådan stigning i konkurrenceudsættelsen kunne give en varig velfærdsgevinst på 6,6 mia. kr. igen uafhængig af om det er en privat eller offentlig leverandør, der ender med at løse den konkurrenceudsatte opgave. Nedenstående figur illustrerer velfærdsgevinsterne ved målet på 31½ pct. og målet på 36½ pct. 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Velfærdsgevinst ved mål på 36½ pct. Velfærdsgevinst ved mål på 31½ pct. - 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2
Behov for mål for hele den offentlige sektor Der er i dag ikke mål for staten og regionernes konkurrenceudsættelse. Staten konkurrenceudsatte i 2009 25,9 pct. af sine opgaver og bør derfor også sætte sig som mål, at man i 2015 konkurrenceudsætter 36½ pct. af opgaverne. Regionerne konkurrenceudsatte i 2009 19,1 pct. af opgaverne. Målsætningen bør derfor være, at 30 pct. af de regionale opgaver konkurrenceudsættes i 2015. Opfyldelsen af disse mål vil samlet set øge den offentlige sektors konkurrenceudsættelse med 44,0 mia. kr. Givet en effektiviseringsgevinst på 20 pct. ved konkurrenceudsættelse vil det give en varig velfærdsgevinst på 11,0 mia. kr., jf. nedenstående tabel. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Øget konkurrenceudsættelse i forhold til 2009 4,8 12,6 20,5 28,3 36,1 44,0 Velfærdsgevinst (mia. kr) 1,2 3,2 5,1 7,1 9,0 11,0 Bilag Tabel 1: Kommunernes konkurrenceudsættelse 2006-09 Kommune IKU 2006 (pct.) IKU 2009 (pct.) Ændring 2006-2009 (pct. point) Gnn. årlig stigning (pct. point) Jammerbugt 20,8 37,6 16,8 5,6 Fanø 24,9 38,3 13,4 4,5 Lolland 18,4 31,3 12,9 4,3 Århus 16,1 27,1 11,0 3,7 Hedensted 16,8 25,9 9,1 3,0 Odder 17,7 26,4 8,7 2,9 Lemvig 16,1 24,5 8,4 2,8 Odense 16,0 24,1 8,1 2,7 Roskilde 19,1 26,8 7,7 2,6 Helsingør 17,8 25,3 7,5 2,5 Randers 20,4 27,9 7,5 2,5 Vesthimmerlands 20,4 27,8 7,4 2,5 Læsø 23,7 31,1 7,4 2,5 Ærø 16,3 23,6 7,3 2,4 Struer 18,5 25,8 7,3 2,4 Københavns 21,4 28,6 7,2 2,4 Gribskov 30,6 37,7 7,1 2,4 3
Langeland 15,9 23,0 7,1 2,4 Ballerup 19,1 26,2 7,1 2,4 Vejen 20,4 27,3 6,9 2,3 Skanderborg 15,4 22,0 6,6 2,2 Horsens 16,6 23,2 6,6 2,2 Middelfart 18,4 24,8 6,4 2,1 Nordfyns 16,7 23,1 6,4 2,1 Faaborg-Midtfyn 17,2 23,5 6,3 2,1 Vordingborg 19,1 25,3 6,2 2,1 Ringsted 18,0 24,1 6,1 2,0 Frederiksberg 22,6 28,5 5,9 2,0 Greve 21,9 27,7 5,8 1,9 Stevns 21,3 26,8 5,5 1,8 Assens 18,4 23,9 5,5 1,8 Ikast-Brande 18,7 24,2 5,5 1,8 Fredensborg 21,9 27,3 5,4 1,8 Frederikssund 19,8 25,1 5,3 1,8 Holstebro 21,2 26,4 5,2 1,7 Samsø 21,6 26,7 5,1 1,7 Brønderslev 21,5 26,3 4,8 1,6 Aabenraa 18,4 23,1 4,7 1,6 Holbæk 22,7 27,3 4,6 1,5 Albertslund 23,2 27,7 4,5 1,5 Furesø 24,6 29,1 4,5 1,5 Halsnæs 20,9 25,4 4,5 1,5 Ringkøbing- 19,7 24,2 4,5 1,5 Skjern Rebild 20,6 25,1 4,5 1,5 Egedal 19,9 24,3 4,4 1,5 Odsherred 24,1 28,5 4,4 1,5 Vejle 19,3 23,6 4,3 1,4 Favrskov 18,3 22,6 4,3 1,4 Viborg 19,0 23,3 4,3 1,4 Billund 20,7 24,9 4,2 1,4 Sønderborg 16,3 20,3 4,0 1,3 Kolding 19,2 23,2 4,0 1,3 Høje-Taastrup 21,4 25,3 3,9 1,3 Haderslev 18,0 21,9 3,9 1,3 Gentofte 21,1 24,9 3,8 1,3 Esbjerg 23,9 27,6 3,7 1,2 Køge 24,0 27,7 3,7 1,2 Dragør 17,8 21,3 3,5 1,2 Tønder 17,2 20,7 3,5 1,2 Tårnby 18,5 21,8 3,3 1,1 Lejre 20,9 24,2 3,3 1,1 Nyborg 14,5 17,8 3,3 1,1 Rudersdal 22,1 25,3 3,2 1,1 Syddjurs 18,2 21,3 3,1 1,0 Slagelse 22,3 25,2 2,9 1,0 Guldborgsund 20,5 23,4 2,9 1,0 Herning 20,1 23,0 2,9 1,0 4
Hjørring 19,7 22,4 2,7 0,9 Glostrup 20,0 22,6 2,6 0,9 Sorø 22,5 24,9 2,4 0,8 Morsø 21,1 23,5 2,4 0,8 Thisted 17,1 19,3 2,2 0,7 Fredericia 18,4 20,3 1,9 0,6 Allerød 24,8 26,7 1,9 0,6 Svendborg 17,8 19,6 1,8 0,6 Bornholms 21,7 23,2 1,5 0,5 Frederikshavn 24,1 25,6 1,5 0,5 Hvidovre 20,3 21,6 1,3 0,4 Ishøj 24,4 25,7 1,3 0,4 Hillerød 23,5 24,8 1,3 0,4 Hørsholm 26,6 27,9 1,3 0,4 Norddjurs 16,9 18,1 1,2 0,4 Solrød 30,8 32,0 1,2 0,4 Aalborg 19,3 20,3 1,0 0,3 Vallensbæk 22,5 23,3 0,8 0,3 Næstved 21,5 22,3 0,8 0,3 Mariagerfjord 21,8 22,6 0,8 0,3 Lyngby-Taarbæk 23,5 24,2 0,7 0,2 Gladsaxe 23,1 23,6 0,5 0,2 Herlev 27,9 28,4 0,5 0,2 Rødovre 18,2 18,7 0,5 0,2 Kalundborg 24,5 24,8 0,3 0,1 Skive 19,7 19,7 0,0 0,0 Faxe 20,0 19,9-0,1 0,0 Kerteminde 21,0 20,5-0,5-0,2 Silkeborg 20,6 20,1-0,5-0,2 Varde 23,6 23,0-0,6-0,2 Brøndby 26,2 25,4-0,8-0,3 I alt 20,2 25,0 4,3 1,4 5