K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B



Relaterede dokumenter
K.A.S. sejlerskole. Strandvænget København Ø Tlf

REGLEMENT. for K.A.S. sejlerskole

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

H K.A.S. 124 år H Navigationsprøve H Generalforsamling H

Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole

H Førerprøve H Vinterundervisning H Gaffelriggerdag H

S E J L A D S M E D G A F F E L R I G G E R E S Ø U L K E. Sejlads med gaffelriggere. Torskegilde I

1 15. AUGUST 2007 NUMMER 5

Sommertur beretning for Freja i uge

V L E K L O K M O M M E M N

Nyhedsbrev sommer 2015.

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Hans Ustrup Petersen

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Juni - juli - august 2018

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2016. Læs inde i bladet:

Sejlklubben Ebeltoft Vig - fællesskab på tværs af generationer

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Vallensbæk Sejlklub. Den aktive klub. Vallensbæk Sejlklub er medlem af Dansk Sejlunion 1

H K.A.S. 124 år H J/70 H Tilmelding til sommerskolen H

J/70 - flere detaljer

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Sommer Sejler Camp 2013 i Frederikssund / Marbæk Juniorsejlcenter.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Aktiviteter Efterår

Generalforsamling 2014

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien Praktisk info vedr. sommerferien:

Månedsmagasinet Cross Court

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

September Årgang Nr. 3

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk

Velkommen til Aarhus Bridgeklub sæsonen

Så skal der arbejdes...

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

ZOOM8 EM 2016 PALAMOS FÆLLES TURMANUAEL

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Røgvandet MEDLEMSBLAD FOR HVIDOVRE SEJLKLUB SUSET NR. 2 - APRIL Generalforsamling. Formanden har ordet Side 4. Nyt fra Sejlerskolen Side 10

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Trolling Master Bornholm. Richard Nielsen fra Sverige med sin vinderlaks på 19,280 kg. På andenpladsen kom Johnny Gram fra SSK med 18,890 kg.

Hilsen fra redaktionen

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Mörrum 29/5-1/6 2014

Nyhedsbrevnr for. Ylva-klubben.

CLASSIC FYN RUNDT 2012 MED NATURGAS FYN FYN RUNDT D JUNI CLASSIC FYN RUNDT KERTEMINDE SEJLKLUB Med NATURGAS FYN

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Sommerferien 2014

Anni Thrysøe sejler til Pinsestævnet i Hobro. 27. maj 9. juni 2017

Søndag og mandag kom 15 knarrer til Rørvig for at sejle det traditionelle sommerstævne.

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Der er kommet medaljer til surferne i Nivå Bådelaug i Nivå Bådelaug vandt Klubmatchen i DBO/DS - igen dem mest vindende klub i Danmark

Referat bestyrelsesmøde i Kragenæs Sejlklub mandag den 16. juni 2014 kl i klubhuset.

Rønbjerg Open juni 2013

Analyse blandt Dragør Sejlklubs medlemmer. Gennemført i maj/juni 2013

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

November ÅRGANG

Transkript:

K J Ø B E N H A V N S A M A T Ø R - S E J L K L U B 1 5. A U G U S T 2 0 1 1 N U M M E R 5

2 N Y T F R A K. A. S. Formandens Områderne omkring havnehuset og vores klubhus er i sommerens løb blevet renoveret. Noget af beplantningen mangler, men den vil blive udført til efteråret. Og så regner vi med at have vores flagmast på plads inden standernedhalingen. I forbindelse med havnekiosken har der været nogle forviklinger omkring udformningen af kontrakten der har dels været nogle krav fra By og Havn i forbindelse med deres godkendelse af lejemålet og derudover har det taget længere tid at få forhandlet detaljerne på plads end vi havde regnet med. Så resultatet bliver desværre, at havnekiosken ikke bliver klar før til næste sejlsæson. Og med hensyn til relationerne til Restaurant Strandberg ser det heller ikke særligt lyst ud. Vi har forsøgt at få normaliseret forholdet til restauratøren og har i begyndelsen af juni holdt møde med Albert Strandberg. Et møde som vel ikke var hjerteligt, men som dog foregik i en nogenlunde fordragelig tone. Men det skulle ikke vare ved. klumme Netop hjemvendt fra sommerferie er vi blevet stævnet af Strandbergs advokat med et erstatningskrav i forhold til et påstået tab som Strandberg skulle være påført af at vi i overensstemmelse med vores kontrakt med restauranten udlejer Jomsborg til medlemmernes private brug. Og derudover vil han forsøge at forhindre os i at udleje lokalet i stueetagen til kiosk. Det er helt uforståeligt for os hvordan der skulle være belæg for dette og vi har naturligvis koblet vores advokat på sagen. Sagen vil kunne følges på hjemmesiden efterhånden som den skrider frem. H Niels Erik Andersen ALT UNDER ET TAG APS Tømer og Snedkermester Hans Larsen Rollespil Bellahøjvej 180 2720 Vanløse Tlf. 20 13 86 96 www.alt-under-et-tag.dk

F E S T - O G T U R S E J L E R U D VA L G E T HØST-træf Weekenden den 26.-28. august Høsttræffet 2011 starter som tidligere med rødvinstræf fredag aften i Rungsted. Vi mødes kl. 21 på kajen ved gæstepladserne. Lørdag morgen kl. 10 skippermøde med en lille dram og derefter kapsejlads om Puks Mindepokal med mål Nivå Havn. Her vil vi i Lagunen kl. 18.00 begynde med en skøn middag med forret, hovedret og kaffe med kage Forret: Torsk med parmaskinke, frisésalat og balsamicoglace og brød Hovedret: Rødvinsmarineret kamsteg bagt med citrontimian og honningbagte urter med estragon / kartofler vendt i smør og persille / lun dijoncreme / salat med croutoner, parmesanost / dressing og syltede bær Dessert: Mørk chokoladekage med vaniljecreme og syltet ananas / kaffe og the Herefter vil der være stemning, hygge og præmieoverrækkelse. Selv om vi ikke skal rydde op vil Fest-og Tursejlerudvalget alligevel sørge for en morgendram på kajen kl. 10 inden vi igen sætter sejl mod Svanemøllehavnen. Sidste tilmelding, onsdag den 19. august til fest@kas.dk eller Johan på telefon 36 45 66 52 Jeg vil anbefale, at du/i følger med på hjemmesiden, hvor de seneste nyheder vil blive bragt. Pris 165,-pr. person Vin 90,- pr flaske rød og hvid fadøl 20/30,- / vand 16,- H Ohøj fra Fest- og Tursejlerudvalget Johan Piil-Henriksen 3

4 S K O L E U D VA L G E T Tilmelding til Vinterkurser Sejlerskolen tilbyder en række kurser i Kurset koster 650 kr., der inkluderer sejlmagerhandske og materialer. vinterens løb. Kurserne er åbne for alle klubbens medlemmer, og nogle af kurserne Undervisning mandage kl. 19-21. er obligatoriske for at få klubbens førerbevis Første undervisningsaften er d. 24. oktober eller duelighedsbevis. 2011. Introduktion til sejlerskolen Dette kursus henvender sig til dig, der gerne vil starte på sejlerskolen næste sommer. Kurset giver en generel introduktion til klubben, sejlerskolen og forhold omkring sejlads. Kurset koster 250 kr. Undervisning 8 aftener i februar/marts 2012 kl. 19-21. Tilmeldingen til dette kursus åbner først i starten af november. Navigation og Søvejsregler Undervisning i det teoretiske pensum til duelighedsprøven for fritidssejlere. Du kan læse mere om duelighedsprøven på søfartsstyrelsens hjemmeside www.fritidssejler.dk. Kurset afsluttes med en eksamen og bestået eksamen er obligatorisk for at få klubbens førerbevis. Kurset koster 650 kr., der inkluderer eksamensafgift til søfartsstyrelsen. Der skal desuden påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (ca. 900-1000 kr.). Der tilbydes to hold med undervisning henholdsvis tirsdage og torsdage kl. 19-22. Første undervisningsaften er d. 25. henholdsvis d. 27. oktober 2011. Tovværk og Sømandskab Undervisning i bl.a. at arbejde med tovværk (knob, takling og splejsning) og sy i sejldug. Kurset er obligatorisk for at få klubbens førerbevis. 2011-2012 VHF/SRC For at anvende maritime VHF-frekvenser i Danmark skal man mindst have et SRC-certifikat til betjening af radioudstyret samt have et kaldesignalsbevis til sit fartøj. På dette kursus gennemgås procedurerne for kommunikation med maritimt radiostyr af kategorierne VHF, DSC, EPIRB og SART. Du kan læse mere om radio i fritidsfartøjer på søfartsstyrelsens hjemmeside www.fritidssejler.dk. Kurset koster 400 kr. Der skal desuden påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (ca. 300 kr.). Eksamen afholdes af søfartsstyrelsen og koster 525 kr. Undervisning onsdage kl. 19-22. Første undervisningsaften er d. 26. oktober 2011 og kurset sigter mod deltagelse i prøve d. 14. december 2011. Førstehjælp for sejlere Klubben tilbyder i samarbejde med Beredskabsforbundet et kursus i førstehjælp for sejlere. Kurset er udviklet i samarbejde med Dansk Sejlunion og indholdet er målrettet fritidssejlere og bygger på de scenarier, som man kan komme ud for på søen. Kurset koster 250 kr. Klubben betaler deltagergebyret for sejlerskolens lærere og medlemmer af klubbens udvalg skriv det i tilmeldingen, hvis det gælder dig. BEMÆRK! Det er sandsynligvis sidste gang,

S K O L E U D VA L G E T 5 at kurset kan tilbydes for dette fordelagtigt lave gebyr. Undervisning lørdag-søndag d. 5.-6. november 2011 (begge dage) kl. 10-16.30. Yachtskipper af 3. grad Undervisningen forbereder til eksamen i Yachtskipper af 3. grad, og indeholder bl.a. emnerne navigation, søsikkerhed, søvejsregler, søret og meteorologi. Du kan læse mere om Yachtskipper af 3. grad på søfartsstyrelsens hjemmeside www.fritidssejler.dk. Kurset koster 850 kr. Der skal desuden påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (bemærk ca. 2000-2500 kr.). For at gå til eksamen skal du have deltaget i et kursus i Brandbekæmpelse og Søsikkerhed, dette kursus koster 150 kr. Eksamen afholdes af søfartsstyrelsen og koster 350 kr. Undervisning torsdage kl. 19-22. Første undervisningsaften er d. 27. oktober 2011. Yachtskipper af 1. grad I lighed med tidligere år vil vi forsøge at oprette en studiegruppe til forberedelse til eksamen i Yachtskipper af 1. grad. Du kan læse mere om Yachtskipper af 1. grad på søfartsstyrelsens hjemmeside www.fritidssejler.dk. Der vil ikke være en egentlig lærer tilknyttet, og deltagerne forventes derfor på skift at fremlægge oplæg om de relevante emner. Deltagelse i studiekredsen koster 350 kr. Der skal desuden påregnes udgifter til undervisningsmaterialer (bemærk ca. 3000-4000 kr.). Eksamen afholdes af søfartsstyrelsen og koster 600 kr. For at gå til eksamen i Y1 skal Y3-eksamen være bestået. Studiekredsen mødes onsdage kl. 19-22. Første aften er onsdag d. 26. oktober 2011. Tilmelding Du tilmelder dig ved, at udfylde og sende formularen på klubbens hjemmeside www.kas. dk under menupunktet Tilmeldinger. Senest rettidige tilmelding er d. 15. september 2011! Tilmeldingen til Introduktionskurset åbner dog først til november. Ved eventuel overtegning af et kursus tildeles pladserne efter medlemsanciennitet. I starten af oktober udsendes bekræftelse på optagelse på kurset sammen med en opkrævning af kursusgebyret. Hvis du fortryder din tilmelding inden kurset starter, kan du få refunderet gebyret med fradrag af 50 kr. ved henvendelse til skoleudvalget eller klubbens kontor. Hvis du har spørgsmål om kurserne eller tilmeldingen, er du velkommen til at sende mig en mail på signe@kas.dk. H Skoleudvalget Signe Foverskov Banegårdspladsen 1 1570 København V Tlf. 88 80 28 48

6 S K O L E U D VA L G E T Gaffelriggerdag Søndag den 11. september I år arrangerer sejlklubben FREM årets kapsejlads for gaffelriggere den 11. september på 10 års dagen for angrebet på World Trade Centeret i New York. Reservér allerede nu dagen i din kalender, den skulle være nem at huske. Vi sejler mod Sundet og Frem, og det er måske dig der tager pokalen med hjem til K.A.S. denne gang. Sidste år blev pokalen vundet af en K.A.S. elev i en K.A.S. gaffelrigger, så i år har vi i den grad et mesterskab at forsvare. Førere er skippere. Kom og støt op om K.A.S. og A-/ B-holdselever, som har brug for den rutine en sådan kapsejlads giver. B-holdselever er rorgængere. I får her alle tiders chance for at øve jer til førerprøven. Rutine kan I ikke få for meget af. Hvis I er rigtig gode, kommer I også til at være rorgænger i en gaffelrigger fra én af de andre klubber. A-holdselever er gaster. I får chancen for at vise de andre klubber hvordan et K.A.S.-mandskab udfører rorgængers kommandoer. Der vil være præmier til de vindende B-holds rorgængere. Denne kapsejlads giver en helt speciel stemning før, under og efter sejladsen. Der bliver opsat tilmeldingsliste og oplysninger om arrangementet på skolens opslagstavle. H Med venlig hilsen Kurt Fog Pedersen Skoleudvalget Velkommen til Morten Bo Jørgensen Jonas Hennild Lars Hendriksen Frederik Mohr Asger Lerche Peter Lund Mathiasen Tomas Moe Lulla Julie Gade Poul Klentz Torben Secher Katharina Maciejewski Claus Holm Østergaard Jens Madsen Steven Højlund Monica Selassie Poul Westh Nielsen Claus Rørbech H Redaktionen ønsker god vind!

S K O L E U D VA L G E T 7 Praktisk prøve I weekenden d. 8.-9. oktober 2011 bliver der afholdt praktisk prøve i sejlads i K.A.S. Prøven bliver afviklet lørdag, hvis vejret tillader det, men ved meget kraftig blæst eller vindstille kan det blive nødvendigt at flytte prøven helt eller delvis til søndag, så reservér begge dage. For at kunne gå til prøve skal du have deltaget i det obligatoriske motorkursus samt være indstillet af din lærer i praktisk sejlads. Tilmelding til prøven sker på et indstillingsskema, som læreren på holdet skal aflevere til skoleudvalget senest d. 17. september, for at anmeldelsesfristen til Søfartsstyrelsen kan overholdes. I forbindelse med tilmeldingen skal det oplyses, hvor og hvornår den teoretiske del af duelighedsprøven er bestået, eller om den teoretiske del først tages senere. Til selve prøven skal du medbringe dokumentation for gennemførte natsejladser. Holdfordelingen og cirkatider for prøven vil fremgå af planen, som bliver slået op på sejlerskolens opslagstavle, senest en uge før prøven. i sejlads Under prøven, vil besætningen som hovedregel bestå af tre eksaminander, der ikke har sejlet på samme hold. Der vil være en censor fra en af de andre klubber i Svanemøllekredsen og en eksaminator fra K.A.S. Prøven tilrettelægges, så de første hold sejler ud omkring kl. 08.00. Under sejladsen i øvelsesbåden skal det demonstreres, at eksaminanden behersker sejlads i denne bådtype med de manøvrer og kommandoer, som er indøvet i undervisningen, herunder bjærgemærsmanøvre og anløb af bolværk. Anvendelse af knob og stik samt kendskab til sikkerhedsudstyr og bådens benævnelser vil også indgå i bedømmelsen. Udover selve sejladsen skal der til duelighedsprøven i sejlads eksamineres i lystbådes maskineri. Dette vil ske ved en kort eksamination ud fra det pensum, som er blevet gennemgået på det obligatoriske motorkursus. I land vil der ud over dette være en prøve, hvor du over for K.A.S. skal vise, at du behersker de knob og stik som indgår som obligatorisk pensum i sejlerskolens undervisning, samt at du er bekendt med de øvrige praktiske forhold, der gælder for sejlads i klubbens både. En detaljeret gennemgang af kravene kan ses i skriftet Praktisk Prøve, som bliver uddelt på sejlerskolen eller hentes fra hjemmesiden www.kas.dk (se under menupunktet Sejlerskolen Undervisningsmaterialer). Er der noget, du er i tvivl om, kan du spørge din lærer eller sende en mail til skoleudvalget på skole@kas. dk. H Signe Foverskov Skoleudvalget

8 B Å D P L A D S U D VA L G E T Invitation til hyggelig dag på Bådpladsen Lørdag den 3. september Skurene på bådpladsen skal males og tagrenderne skal udskiftes. Kom og giv en hånd med! Malingen og penslerne er købt og udvalget lægger op til, at hver især maler eget skur og at vi på den måde får en hyggelig dag sammen. Bådpladsudvalget vil til dette arrangement udskænke rigeligt med øl, sodavand og kaffe, og maden vil bestå af dem med knækket med sidevogn og det hele. Vi starter kl. 10.00 og slutter ca. kl. 16.00. Ved vedvarende regn udsættes til søndag den 4. september. H Bådpladsudvalget Lennart Hansen

B Å D P L A D S U D VA L G E T Indkaldelse til Bådejermøde Onsdag den 7. september kl. 19.30 i Jomsborg Det meget vigtigt at alle har deres grej klargjort og det er i orden så vi undgår at der er nogle både der vælter. Der vil være repræsentanter fra klubberne og hvis de vurderer, at grejet ikke er forsvarligt, kommer båden ikke på land. Mød op til bådejermødet, få en hyggelig aften og vær med til at have indflydelse for aktiviteterne på bådpladserne. Der bliver serveret kaffe og der er mulighed for at købe øl og vand. Optagningsdatoer Gammel Plads Oktober: 5., 10., 12., 19. og 26. November: 2., 4., og 9. Kulpladsen Oktober: 29. og 30. (weekend) Dagsorden 1. Valg af referent 2. Optagning efterår 2011 3. Nyt fra bådpladserne 4. Nyt fra havnen 5. ideer og ønsker for bådpladserne 6. Eventuelt 9

10 K A P S E J L A D S U D VA L G E T Nyt fra Spækhugger Jeg har siden maj måned fået den store ære at sørge for koordineringen af vores tre spækhuggere og jeg har erfaret at vores ting forsvinder! I april måned blev der anskaffet en værktøjskasse til kapsejladsskolens hold, således at det var nemt og hurtigt at fikse ting som gik i stykker i undervisningen. Denne værktøjskasse er nu rippet helt og aldeles for det fine værktøj. Hvis du er kommet til at låne noget fra kassen og har lagt på plads et andet sted end i kassen bedes du venligst returnere det til kassen. Derudover er det også vigtigt at man husker at efterlade båden i den stand man har lånt den i og har man lånt et skøde, en bådshage, en lænsepumpe eller noget andet fra en af de andre spækhuggere skal dette selvfølgelig tilbage på plads. Vi anskaffer pt mange ting som pludselig og uden forklaring forlader båden Mister du noget på båden skal dette som altid noteres i havariprotokollen og det er dit ansvar at det bliver genanskaffet. Hvis du er i tvivl om hvordan er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig. teamet At sejle i K.A.S. skal være sjovt og noget af glæden bliver altså taget fra en når man ikke kan finde essentielle ting til båden. Så lad os alle sammen sørge for at vi kan være stolte af såvel vores gaffelriggere som vores spækhuggere! H Sejlerhilsner Charlotte Andersen Bådkoordinator for Spækhuggerne Opdater dine medlemsoplysninger! På grund af de stadig stigende portoomkostninger vil så mange henvendelser som muligt fremover til dig fra K.A.S. foregå over mailen Tjek derfor lige på hjemmesiden om dine medlemsoplysninger er HELT korrekte. Et lille punktum kan jo som bekendt gøre hele forskellen på om en mail kommer frem eller ej. H Bestyrelsen

K A P S E J L A D S U D VA L G E T 11 Hveen Rundt ved nat Nat-navigation, intens kapsejlads og varm suppe efter sejladsen Det er hovedingredienserne i den traditionsrige kapsejlads på ca. 30 SM rundt om Hveen og Pinhättan fyr natten mellem fredag og lørdag medio september måned. Sejlere fra hele Øresund deltager år efter år og vi vil bestræbe os på at endnu flere får øjnene op for og lyst til denne sejlads. Kapsejladsen holdes fredag 16. september og tilmelding bliver annonceret i god tid på Sejlklubben Københavns hjemmeside. Der vil blive mulighed for at deltage i skolebådene med tilmelding på opslagstavlen. Opslaget kommer op omkring den 1. september. H Sejlerhilsner Charlotte Andersen Teoretisk Kapsejladsundervisning vinteren 2012 Vi vil i samarbejde med Svanemøllekredsen, udbyde kurser i teoretisk kapsejlads til vinter. Undervisningen skal dels trække på kræfter fra kredsen og dels fra gæstelærere fra nær og fjern. Kurset vil vare otte uger og vil ligge i januar, februar og marts. Kurset er en mulighed for dig som kapsejler til at få en bedre forståelse for kapsejladsens kunst. Kurserne vil være delt op i to, således at der er et let øvet hold og et øvet hold. Undervisningen vil blandt andet blive om: Meterologi Taktik på banen Trim af båden Lær at forstå og bruge reglerne aktivt når du sejler Vi vil meget gerne høre hvis der er flere ting du kunne tænke dig at lære om, så vi kan lave et godt kursus som er medtaget de ønsker I kunne have. Følg med i bladet og på hjemmesiden, vi har det færdige program for begge hold klar den 1. oktober og tilmeldingsfristen vil være den 1. december. Vi håber at I vil tage godt mod dette tiltag! H På Skoleudvalgets vegne Charlotte Andersen

12 1. S T R Æ K P Å S O M M E R T O G T E T En nat med Bulder & brag Hvem husker ikke lørdag d. 2. juli, vi Svend Friberg og Jan Mørk Larsen, glemmer den aldrig. Vi lagde ud fra vores hjemhavn (Sigyn-Freja- Odin), Svend og Jan i Odin. Kl. var ca. 13.30, pænt vejr med dejlig nordlig vind, destination Rügen. Jesper på Freja havde beregnet sejltid til ca. 16 timer. Jesper Teilgård havde ganske vist lovet torden fra øst, men vi troede vi kunne sejle fra det. Vores fart var god takket være sydgående strøm. Efter at ha passeret Drogden gik Jan ned om læ for at varme chili con carne, mens sorte skyer trak op fra nordøst. Vi lagde en direkte kurs mod Rügen, Sigyn og Freja holdt en mere vestlig kurs. Vores GPS fungerede ikke som den skulle, så vi måtte stole på vores bestik fra Falsterbo Fyr. Men så gik det løs, de første lyn flængede horisonten og vinden tog til i styrke, vi tog fokken ned. Vi prøvede at kalde Freja på VHF en, men fik ikke kontakt - de var nu ude af syne. Det lynede nu hele horisonten rundt og bragene gjorde os næsten døve, og så kom regnen, det piskede ned som det jo også gjorde på land, sigtbarheden var lig nul. Vinden øgede, vi måtte ta et reb i storen og alligevel fløjtede vi afsted med 7 knop og mere når vi planede. Lynene var nu så tæt på at braget kom næsten samtidig. Vi overvejede Klintholm, men var nu så langt mod syd at det var urealistisk. Det regnede så voldsomt at rorsmanden ikke kunne se kompasset. Var vi bange? Nej to garvede sejlere er ikke bange - bare mere årvågne. Fyret på Hiddensee spejdede vi længe efter, og da det dukkede op, kunne vi ret hurtigt finde indsejlingen til renden, og nu var vinden aftaget. Ca. 14 timers ret vild sejlads. Vi lod ankeret gå for at få et tiltrængt hvil før vi fandt den lille havn Vitte på øen Hiddensee. H Jan Mørk

K. A. S. 13 Husk K.A.S. Butikken Fleecetrøjer m. K.A.S.-logo kr. 275,- Fleecetrøjer m. K.A.S.-logo og rygbroderi kr. 375,- Fleecejakker m. K.A.S.-logo. foer og lynlås kr. 325,- Sejlercaps, mørkeblå med broderet K.A.S.-logo og stormstrop kr. 125,- T-shirts, hvide med K.A.S.-logotryk Dame- og herremodeller kr. 65,- Silkeslips, mørkeblå kr. 125,- Paraply, mørkeblå med K.A.S.-logo kr. 75,- Muleposer, mørkeblå med K.A.S.-logo kr. 50,- Emblem (emaljestander på nål) kr. 35,- Guld knapper pr. stk. kr. 25,-, 5 stk. kr. 100,- Kasketmærke kr. 90,- 100 års jubilæumsbog (1891-1991) kr. 25,- Ark med K.A.S.-logoer (selvklæbende) kr. 25,- Blazermærker kr. 30,- Stander til båd (2 størrelser) kr. 70,- Leje af klublokalet Jomsborg pr. døgn (kl. 09.00-09.00 - kun medlemmer) kr. 1500,- Erling Larsen Industrilakering ApS Inventar Døre Stole Vinduer Skilte Alu/Metal Glasfiber Alt i Sprøjtelakering Laurentsvej 36 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 98 28 www.erling-larsen.dk

14 K. A. S. - T R Æ F F E T Beretning fra K.A.S. Træf Som A-holdselev i K.A.S. er jeg blevet bedt om, at skrive en beretning fra sæsonens første skoleweekendsejlads, der løb af staben d. 27.-29. maj. Jeg er allerede helt opslugt af og fyldt med begejstring over vores fantastiske sejlklub, så som bedt om så gjort: Vores besætning på 6 personer (inkl. undertegnede) skulle sejle i Freja med Johnny Jørgensen som skipper. Vi aftalte at mødes kl. 20.00 ved klublokalerne, for at pakke proviant, grej og båd inden afgang. Afsejling blev noteret til ca. kl. 23.30. Vi var heldige med vinden, da vi havde en god vind ind agten for tværs stort set hele vejen. Jeg var meget spændt, da dette var min første natsejlads nogensinde. Vi kom godt ud af havnen med godt og sikkert samarbejde. Vinden viste sig at være stabil og god også ude på det åbne vand, hvilket gjorde, at roen hurtigt kunne sænke sig over alle mand. Vi var dermed hurtigt i gang med hyggesnak og med at lære hinanden bedre at kende etc. Da kl. nærmede sig 2.00, begyndte jeg at blive godt træt. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at holde energien oppe, men denne sejlads

K. A. S. - T R Æ F F E T 15 krævede jo ikke store manøvrer, og ville sandsynligvis heller ikke komme til det. Som den uerfarne sejler jeg trods alt var/er, besluttede jeg mig for lige at lægge mig lidt. Det skulle jeg så ikke have gjort: Jeg lå og blundede måske en halv times tid og faldt så i søvn. Jeg vågnede igen knap en time efter, og var godt utilpas. Resten af besætningen viste sig at være godt i gang med munter snak med og om hinanden. Nu var turen så kommet til at lære mig at kende, men jeg sov jo og kunne derfor ikke give mit besyv med. Besætningen havde derfor kastet sig ud i en morsom leg med at gætte hvad jeg dog var/er for en, hvad jeg laver/arbejder med til dagligt, bruger min fritid på, har lavet i min fortid etc. Jeg må sige, at de kom vidt omkring i min beskæftigelse, fritid, fortid etc. og jeg måtte kæmpe en brav kamp dér under hardtoppen for ikke at bryde ud i højlydt grin. Efter en munter stund ved at høre om mig selv, krøb jeg ud for selv at fortælle ingen havde været i nærheden af at ramme plet. Desværre var jeg blevet godt søsyg af at ligge under dæk. Jeg har ellers aldrig døjet med søsyge, men hér var jeg godt nok blevet rigtig dårlig og fik meget ondt af mig selv! Samtidig var jeg jo godt klar over, at vi ikke sådan lige kunne gå i havn, så jeg måtte også kæmpe mod lidt klaustrofobifølelser. Den sidste time af vores sejlads, var jeg meget dårlig og var faktisk helt sat ud af spillet som aktivt besætningsmedlem. Turen til Helsingør tog i alt rekordhurtige 4-4 1/2 time uden de store strabadser. Da vi var kommet vel i havn kunne jeg ikke andet end gå i land og lægge mig på den bare jord og prøve at komme til hægterne igen. Det lykkedes lidt efter lidt, hvorefter jeg kunne vralte tilbage mod Freja. Hér fandt jeg resten af besætningen i festligt humør i gang med nedhældning af øl, gammel dansk etc. Som det nok ikke overrasker nogen, gjorde tanken om øl og gammel dansk på ingen måde godt, så jeg skyndte mig at finde en køje.

16 K. A. S. - T R Æ F F E T Hér kom så den næste store udfordring: Hvordan pokker kryber jeg nemmest ind i en køje? Jeg valgte selvfølgelig den forkerte måde og steg ind med hovedet mod stævnen. Efter en rum tids masen og asen fik jeg mig væltet på plads for så hurtigt at konstatere, at det nu kun vil tage mig endnu længere tid at komme ud igen! Så måtte jeg lige endnu engang kæmpe lidt mod klaustrofobifølelser, før jeg kunne falde i søvn. Men jo, jeg faldt i søvn og fik sovet 4-5 skøn-ne timer, hvorefter jeg havde det meget bedre igen. Ved 13-tiden var alle ved at være kommet til sig selv inkl. besætningen på de andre både. Vi kunne nu i ro og mag og solskin spise vores morgenmad det var bare skønt! De fleste i vores båd besluttede at sejle en hyggetur ud for 3-4 timer. Som A-holdselev ved jeg godt, at jo flere timer på vandet jo bedre. Det var en rigtig dejlig sejlads med god vind, hvor vi fik øvet nogle rigtig gode ting som bidevind sejlads, vendinger, bomninger og ikke mindst havnemanøvre ud og ind. Nu var det tiden hen mod aftensmaden, og der blev tændt op i en grill tilhørende Helsingør Amatør-Sejlklub af hvem vi også lånte klublokaler og køkken. Så nu var alt sat til en skøn aften med god mad og drikke, hygge og festivitas. Jeg er i ærlighed meget, meget imponeret over vores sejlklub og medlemmer. Jeg har sjældent mødt så mange venlige, imødekommende, glade og humoristiske mennesker samlet i én klub, og hvor alle er enormt interesseret i at lære fra sig på alle planer. Men jo, vi er Niels Vilstrup Fedt med lidt tid ved pinden! alle i K.A.S. og vi havde en forrygende festlig og dejlig aften dér i Helsingør Amatør- Sejlklubs klublokaler! Efter endnu en nat søvn ombord i en gaffelrigger, kunne vi igen indtage morgenmad i solskin i Helsingør Havn. Da morgenhygiejne for alle mand og klargøring af Freja var vel overstået, var vi ved at være klar til at sætte kurs tilbage med Svanemøllen omkring kl. 11.30. Vi

K. A. S. - T R Æ F F E T 17 havde en god vind fra S-SV, så vi kunne sejle bidevind hele vejen hjem med kun et ben mod land fra Hveen. Dette gjorde, at vi var i havn allerede ca. kl. 16.30. Vi var alle godt trætte og brugte efter en weekend med kun lidt søvn, så nu gjaldt det bare om at komme hjem. Jeg må nu sige, at jeg i dette forår i K.A.S. er gået fra at være landkrabbe til at være sømand bl.a. takket være denne dejlige weekend. Sømand med alt hvad det indebærer af socialt samvær, masser af timer på vandet på skønne både, spændende ting at lære, nye steder/havne at opleve etc. etc. etc. H Om styrbord! Niels Vilstrup Er du tilmeldt eller står på venteliste til en weekendtur, så husk at melde fra i god tid, hvis du bliver forhindret. Det gælder om at få udnyttet alle pladser og at sejle med sikre, velprovianterede både. Det er vores fælles ansvar at sikre dette. God tur! H Taja Jacobsen, Skoleudvalget

18 K A P S E J L A D S U D VA L G E T Klubmesterskab Så er tiden kommet til at vi igen skal kæmpe om den STORE klubmesterpokal!!!! Proceduren er den samme som sidste år, altså at vi sejler om kap i klubbens både og laver udskildningsløb blandt de besætninger der kommer til at være. Dem som ikke sejler om kap er officials. Besætningen må være på maks 4 gaster af begge køn. Tilmeld din besætning allerede nu, for at være sikker på at være med. Der kan maks være 18 besætninger med! Tilmelding sker ved at skrive til kapsejlads@ kas.dk. Deltagelse koster 150 kr. pr person og dette inkluderer morgenmad, madpakke (smør selv), moleøl og præmier. Betaling sker til reg: 2113 knr: 3491339585 med mærket Klubmesterskaber + besætningsnavn. Vel mødt! H Charlotte Andersen 24. september kl. 08.00 Motorkursus Årets motorkursus afholdes fredag den 23/9, fredag den 30/9 samt lørdag den 1/10. Kurset henvender sig primært til B-holds elever på sejlskolen, og er obligatorisk for opnåelse af klubbens førerbevis. Kurset består af ca. en times teori om motorer, en gennemgang af klubbens påhængsmotorer samt en praktisk øvelse i at montere, starte og sejle en tur med påhængsmotor i en Spækhugger som tager ca. 2 timer. Tilmelding foregår på lister, der bliver opsat i klubhuset i august måned. Skal du til førerprøve i år, og er forhindret i at deltage en af de nævnte dage, bedes du rette henvendelse via email til motorkursus@kas.dk. H Tom Nielsen & Allan Stenbæk

H AV N E U D VA L G E T 19 Runderingsordning Bestyrelsen for Svanemøllehavnen A/S indstiller hermed - for at imødegå tyveri fra bådene - at der som forsøg startes en frivillig runderingsordning baseret på følgende præmisser: Ordningen skal være frivillig, men baseret på bådejernes egen interesse i tryghed i havnen Der er ingen aflønning forbundet med deltagelse i ordningen, men derimod mulighed for at lære andre bådejere bedre at kende og få en hyggelig aften/nat ud af det. Ordningen skal køre i perioderne 1. april til 31. maj 15. september til 15. november. I vinterperioden vil midtermolen blive forsynet med låst låge og automatisk lys. Alle både, som ligger i vandet om vinteren, vil blive tilbudt vinterplads på midtermolen. Herved mener vi at kunne undgå rundering. Der runderes i perioden 23.00 07.00 med 4 mand (2 X 2 mand). Én gang årligt udloddes ved lodtrækning: (ét lod pr. rundering/person, maksimum én gevinst pr. person). 5 håndholdte VHF ere (værdi kr. 1.600/stk.) 5 håndholdte GPS ere (værdi kr. 1.200/stk.) 20 LED lommelygter (værdi kr. 250/stk.) Deltagere i ordningen præsenteres for en instruks, hvoraf det fremgår at: l Ordningen har et præventivt sigte l Deltagere medbringer mobiltelefon l Havnen stiller lommelygter til rådighed l Observation og IKKE indgriben (man tilkalder politi om nødvendigt) l Rundering er på eget ansvar Svanemøllehavnen A/S koordinerer runderingsordningen. H Havneudvalget Morten Ingerslev Det nye flotte havnehus

20 K Ø S - S E J L S P O R T KØS fejrer 74 års fødselsdag I anledning af det mangeårige Sundetmedlem Lise Breunings 74 års fødselsdag, der blev afholdt i Café Sundet den 2. april, blev der i bedste Giro-413-stil indsamlet penge til ungdomsarbejdet i KØS. I stedet for at komme med traditionelle gaver, blev hver fødselsdagsgæst bedt om at give 74 kroner til KØS. Med de mange gæster, blev det samlede beløb 2870 kroner, som i skrivende stund er ved at blive omsat til reservedele og tovværk til vores nyindkøbte (lettere brugte) 29 er-joller. KØS takker for gaven og vi ser meget frem til 100 års fødselsdagen! H Erik Haastrup Müller erik.haastrup.muller@gmail.com +45 21691339 Claus V. Hansens Eftf. Vordingborggade 98 2100 København Ø Tlf. 35 55 75 20 Medlem af:

S E J L A D S M E D G A F F E L R I G G E R E 21 S Ø U L K E Sejlads med gaffelriggere Vind, regn og jordbær I høj sol, i regn, i go vind og i vindstille har søulkene igen i år nydt starten på en klassisk dansk sommer på Øresund. Måske i år lidt mere våd end vi kunne ønske os, og en enkelt dag med megen vindstille og en times drift nordpå, inden vinden igen var os nådig. Til gengæld har vi haft nogle gode starter på turene med Gammel Dansk eller En Enkelt på pladsen ud for skolestue nord. John, havnefogeden, har givet os lille rundvisning og en forfriskning i det nye havnehus, som ser ud til at blive et meget flot tilbud til havnens gæster og brugere i øvrigt. Som sædvanligt har vi sluttet de pragtfulde dage med godt samvær i Jomsborg, i år bl.a. med et fantastisk arrangement med Gunillas hjemmeavlede Jordbær, som i år var overdådigt suppleret med lagkage og lækket flydende tilbehør. Vi glæder os hvert år til at smage Gunillas hjemmeavl en rigtig dejlig tradition. Der er nu heldigvis udsigt til endnu en række gode dage på søen, inden vi den 12. oktober sætter kronen på værket med Gule Ærter i Jomsborg. Knud Erik Gleie 22334001 Ole Risgaard 39298979 Hans Henning Eriksen 39644442

22 K. A. S. F O R S I D E N Søulkenes morgenandakt præcis kl. 09.00 før der sejles ud. Foto: Hans Henning Eriksen. Bagsiden: Ud at flyve med Michael Bertelsen. Havnen er selvfølgelig Rødvig. I N F O R M A T I O N S U D VA L G E T Kristine Niss (formand)...60 30 23 54 Jon Bundesen (webmaster)... 21 47 58 86 Margit Arentoft (BARKASSEN)...22 12 11 35 Søren Werk (internet)...40 25 26 63 Sidste frist for aflevering af materiale til BARKASSEN 6 er den 10. september 2011 på e-mail til barkassen@kas.dk medmindre andet er aftalt. Digitale fotos ønskes i så høj opløsning som muligt. Tryk Baurs Offset... 44 94 93 00 Internet I N T E R N E T Hjemmeside...www.kas.dk E-mail... kas@kas.dk Formand...formand@kas.dk Sejlerskole...skole@kas.dk BARKASSEN...barkassen@kas.dk Webmaster... webmaster@kas.dk Teknisk webmaster...teknik@kas.dk Fest-og Tursejlerudvalget...fest@kas.dk Klubhusudvalget...lokaler@kas.dk K L U B K O N T O R Forretningsfører...Nelly Lisby Brefelt Klubkontorets åbningstider Telefon tirsdag og torsdag kl. 12-14 Personlig onsdag Vinter kl. 15-18 Sommer kl. 17-20 (sejlsæson) Telefon...39 20 71 72 Jourhavende...kl. 17.30-18 39 20 26 72 Fax...39 20 71 79 Bank...2113 3491339585 H AV N E K O N T O R Havnefoged John Vestergaard Åbningstider - alle dage kl. 07.30-10.00 og kl. 12.00-13.30 Mandag også kl. 16-18 Lørdag og søndag LUKKET Telefon... 39 20 22 21 E-mail...info@smhavn.dk www.smhavn.dk Strandvænget 45 K Ø S - S E J L S P O R T Formand Erik Müller...21 69 13 39 E-mail formand@kos-sejlsport.dk Ungdomsleder (13-15 år) Troels Arnved...26 74 67 65 E-mail ungdom@kos-sejlsport.dk Juniorleder (8-13 år) Henrik Nielsen... E-mail junior@kos-sejlsport.dk www.kos-sejlsport.dk A N N O N C E R I B A R K A S S E N Annoncesalg Margit Arentoft 36 47 07 67 / 22 12 11 35 K.A.S. medlemsblad udkommer 7 gange om året i 2011. Oplag: 1100 stk. Format A 5. Udgivelsesdatoer Deadline for næste nummer er den 10. september 2011. BARKASSEN udgives i 2011: 1. oktober, og 1. december. Priser 1/1 side kr. 1000,-, 1/2 side kr. 550,-, 1/4 side kr. 300,- Gentagelsesrabat ved samlet bestilling: 2 gange 10%, 3 gange 15%, 4 gange 25%. Priserne gælder for reproklart (dpt/pdf) materiale, som sendes til redaktionens e-mailadresse: barkassen@kas.dk BARKASSEN H Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub H Strandvænget 43 H 2100 København Ø

K. A. S. 23 B E S T Y R E L S E Formand Niels Erik Andersen 35 43 44 18 Næstf., Margit Arentoft 36 47 07 67 Kasserer Kirsten M. Christensen 40 11 89 85 Signe Foverskov 45 88 86 45 Lennart Hansen 22 15 98 92 Morten Ingerslev 45 87 50 88 Allan Jensen 20 30 50 88 Kristine Niss 60 30 23 54 Johan Piil-Henriksen 36 45 66 52 Udvalg U D VA L G Kapsejladsudvalg Charlotte Andersen 21 93 13 13 Klubhusudvalg Margit Arentoft 36 47 07 67 Kasserer Kirsten M. Christensen 40 11 89 85 Skoleudvalg Signe Foverskov 45 88 86 45 Bådpladsudvalg Lennart Hansen 22 15 98 92 Havneudvalg Morten Ingerslev 45 87 50 88 Karsten Møller-Hansen 45 85 86 68 Fartøjsudvalg Allan Jensen 20 30 50 88 Informationsudvalg Kristine Niss 60 30 23 54 Kajakudvalg Christopher Pethick 39 29 91 11 Fest-og Tursejlerudvalg Johan Piil-Henriksen 36 45 66 52 August A U G U S T 16. Bestyrelsesmøde 19.-20 K.A.S. skoleweekendtur 26.-28. Høst-træf. Kapsejlads om Puks Mindepokal. Middag og fest Klubbåde og private både September S E P T E M B E R 4. Hyggelig arbejdsdag på bådpladsen 11. Gaffelriggerdag 15. Sidste frist for tilmelding til vinterens kurser 15. Bestyrelsesmøde 16. Hveen Rundt ved nat 24. Klubmesterskab 23. Motorkursus 1. hold 30. Motorkursus 2. hold Oktober 1. O K T O B E R BARKASSEN 6 udkommer 1. Motorkursus 3. hold Motorkursus 4. hold 8. Førerprøve 9. Reservedag til Førerprøve 12. Søulkearrangement med Gule Ærter 15. Standernedhaling 24. Bestyrelsesmøde 24. Vinterkurserne starter November N O V E M B E R 15. Bestyrelsesmøde December D E C E M B E R 7. Bestyrelsesmøde

Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub Strandvænget 43 2100 København Ø Højt at flyve Selv om ikke alle har været på sejlerferie, er der alligevel tænkt på de hjemlige farvande. Nederst er det Bøgestrømmen og Ulvsund - men hvad er det for en havn?