Marts April Maj 2011 Nr. 1 24. årgang Langenæs Kirke & Sogn

Marts April Maj 2011 Nr. 1 24. årgang Langenæs Kirke & Sogn Til samtlige husstande

Forår Med dette nummer af Langenæs Kirke & Sogn tager vi fat på foråret 2011. Vi kan se frem til gudstjenester, en uropførelse af et påskeoratorium, sogneaftner, en sognetur til Sanden Bjerggård og meget mere. I bladet fortsættes artiklen om Marselis slægten. Dertil kommer en omtale af børnehaven Langenæsen s 50 års jubilæum samt en billedreportage fra kirkens julemarked og Den levende Julekalender. Et interview med skoleleder Niels Bo Nielsen oplyser os om det kommende børnebyggeri ved Langenæsstien. God læselyst og vel mødt Der findes foldere og brochurer om de enkelte arrangementer i sognegårdens forhal. Du er altid velkommen til at kontakte de ansatte i kirken for nærmere oplysninger. Læs mere på www.langenaeskirken.dk eller skriv til langenaeskirken@yahoo.com for nyheder pr. e-mail. Deadline Stof til næste nummer af Langenæs Sogn og Kirke sendes til Luise Faurholt i kirken eller på mail: luisefaurholt@yahoo.dk senest den 15. april 2011. Med venlig hilsen redaktionen Inge Frydenlund, Niels Peter Gadegaard Frandsen, Leif Bjerre Nielsen, Kim Lenler Nielsen, Niels Kjær, Luise Faurholt og. Navne og adresser Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Århus C Sognepræst Rungstedvej 16, 8000 Århus C. Tlf.: 8614 7033, E-mail: nbe@km.dk Træffes ikke fredag Sognepræst Dyrehavevej 41, 8000 Århus C. Tlf.: 8614 4358, E-mail: aeh@km.dk Tlf.: i kirken: 8614 4426 Træffes ikke mandag Sygehuspræst Kirsten Dalager Buur Tlf.: 8622 6560 E-mail: kdb@km.dk Tlf.: 3092 2481 Kordegn Vacant Kirkedammen 2. Tlf.: 8614 7423, Fax: 8614 8345. E-mail: apb@km.dk. Man.-tors. 9-12, ons. till. 16-18. Fre. lukket Organist Dorte Tilma Tlf.: 2618 5345 E-mail: dorte@tilma.dk Sognemedhjælper Hanne Raabjerg Tlf.: 2135 0727. E-mail: hbr.langenaes@mail.dk Kirketjener Morten Zacho Jørgensen Tlf.: 8614 2577 og 5177 2077. E-mail: mzj.langenaes@gmail.com 2. Kirketjener, PR og kreativ medarbejder Luise Faurholt Tlf.: 5098 9601. E-mail: luisefaurholt@yahoo.dk Menighedsrådsformand Inge Frydenlund E-mail: inge.frydenlund@stofanet.dk Langenæsen (Menighedsinstitution), Langenæs Allé 54, 8000 Århus C. Tlf.: 8713 8049. E-mail: leder-langenaes.alle54@bu.aarhus.dk Langenæs Sogns Lokalarkiv Grete Christensen (kontaktperson) Tlf.: 8614 5946 eller 4086 9846 Børnekorleder Christine Toft Kristensen Ansat i Langenæskirken og Sankt Lukas Kirke

Oratorium over Jesu korsord Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen. Musik: Erling Lindgren Uropførelse i Langenæskirken tirsdag den 12. april 2011 kl. 19.00 Vi har nu i fire år afholdt en musikalsk liturgisk optakt til påsken en aften inden Palmesøndag. Det har hvert år været afgørende hverken at foregribe påskeugens forløb eller at holde en egentlig langfredagsliturgi; hensigten med denne påskeoptakt er en forberedelse til og opmærksomhed på påskens mange temaer, ud fra såvel evangeliske som eksistentielle perspektiver. Hvert år har vi kombineret tekst, musik og kunst ud fra et overordnet tema. Organisten har udarbejdet nogle skulpturer på baggrund af temaet, og præsten har skrevet nogle refleksioner over skulpturerne. Bibellæsninger, digte og tekster fra kristendommens tradition er blevet udvalgt inden for den konkrete påskeoptakts ramme, og så er frem for alt musik i form af fællessalmer, soli og korsatser samt orgelstykker fundet frem til at supplere og belyse årets påsketema. På baggrund af vores erfaringer fra de fire år er vi nået frem til et ønske om at få udarbejdet et oratorium, hvor omdrejningspunktet er Jesu syv ord på korset, idet vi ser korsordene som en slags opsamling over Jesu liv og betydningen af hans død. Oratoriets form er valgt, fordi det åbner for muligheden af at lade forskellige musikalske satsformer (soli, salmer, korsatser, instrumentalmusik) indgå i en fortløbende, indbyrdes dialog, som med hver sin stemme udtrykker aspekter ved det overordnede tema, som altså er korsordenes sammenfatning af Jesu liv og tolkninger af hans død. Jesu syv korsord bearbejdes poetisk-teologisk af Lisbeth Smedegaard Andersen. Hun er kendt fra salmer, digte, bøger og foredrag om kirkekunst og kristendom. Hun har sin helt egen stil og sans for at kombinere evangelisk forkyndelse med poetisk billedsprog og samtidig lade fælles menneskelige livserfaringer være klangbund. Erling Lindgrens musik er kendt fra Folkekirkens Ungdomskor og andre kirkelige sammenhænge. Han har sat musik til en del af Lisbeth Smedegaard Andersens salmer. I Højskolesangbogen genkender man hans melodier med både moderne præg og klare nordiske tone. Oratoriet er struktureret i tre hovedafsnit med en indledning (prolog) og afslutning. Prolog I) Jesu liv II) Getsemane, indtoget, lidelsen og korset III) Ånden, tilgivelsen, kirkens virkelighed Afslutning De forskellige musikalske former, som indgår i oratoriet er: salmer, soli, korsatser og instrumentalmusik. Salmerne er enkle, fortællende, beskrivende, lette at tilegne sig. De skal synges som fællessang med kirkegængerne. Solierne giver udtryk for personlige erfaringer, følelser, refleksioner. Korsatserne reflekterer over begivenhederne, går i dybden, sætter perspektiv på. Instrumental-musikken undervejs understreger stemninger, aspekter, temaer. I oratoriet er der flere fællessalmer, som vi vil synge i tiden op til påske, så de er kendt til selve koncertaftenen. Som noget nyt inden for oratorie-genren vil vi indlægge pauser i musikken, så der bliver mulighed for bibellæsninger, refleksioner, digte, eller hvad man har på hjerte. Idéen er, at der er en fast kerne, som er omdrejningspunkt for videre bearbejdelser i det sogn og den menighed, som oratoriet skal opføres i. For oratoriet udkommer i bogform, så det kan bruges frem over både her i Langenæskirken og i andre kirker. Han gik langs søen en forårsdag i sol med mursejlerskrig i luften og kaldte til sig et vennelag der for en tid glemte snusfornuften forlod familie og fiskenet og fulgte Jesus fra Nazaret (Vers fra en af fællessalmerne i det nye oratorium. Lisbeth Smedegaard Andersen, 2010). Dorte Tilma og

Langenæsen fyldte 50 år onsdag den 1. september 2010 Det blev et brag af en fest! Kl. 12 var der reception med tidligere ansatte og gamle børn, der selv havde gået i Langenæsen, dengang vi hed Langenæs Menighedsbørnehave. Der var stort fremmøde og en livlig snak om de gode gamle dage. Specielt skal nævnes, at Langenæs Menighedsbørnehaves mangeårige leder Kirstine Toft var mødt frem. Alle var omkring vores historierum, hvor der var fotografier, plancher og levende billeder fra fortid og nutid. Hen på eftermiddagen var der stor jubilæumsfest for børn, forældre og personale. De største børn optrådte med cirkus, og vi havde en hyggelig eftermiddag på vores grønne legeplads i skønt sommervejr. Vi sluttede af med fællesspisning for 110 børn og voksne!! Langenæsen er en lille selvejende 0-6 års institution med 45 børn, beliggende på Langenæs Alle 54. Institutionen er oprindelig oprettet af Langenæskirken, som vi stadig har et tæt forhold til. Vi går til børnegudstjeneste til jul, høst og påske. Langenæsen har en hjemmeside: www. langenaesen.dk. Her kan interesserede klikke ind og få grundig information om vores daginstitution. Vi har en lang række traditioner i løbet af året. I december måned havde vi f.eks. juleværksteder og sanglege. Hele Langenæsen var i december fyldt med børnenes flotte julepynt. Og alle børn var glade, da de fik deres julepynt og selvproducerede gaver med hjem den 23. december. Med venlig hilsen Dagtilbudsleder, Jørgen Tingsgård 5

3. del af artiklen Marselis slægten Af Kim Lenler Nielsen Købmandens gunst hos kongen Gabriel Marselis den Yngre nedsatte sig som købmand før 1638 i Amsterdam, hvor han var Christians IV s faktor for Østersøhandel. Han skulle efter sigende stå i høj gunst hos kongen. Han blev efter sin fars død anset for den Marseliske Koncerns hovedmand. Man anså ham for at være en særdeles kyndig købmand. Han overgik alle sine standsfæller i skarpsindighed, og der fandtes ikke den mand, som han ikke kunne vinde for sig ved sin vennesælhed. Da Danmark i 1643 blev overfaldet af Sverige, forsøgte han at skaffe landet politisk og materiel støtte, hvilket kun delvist krones med held. Men Gabriel Marselis den Yngre sendte nogle skibsladninger kanoner, kugler, geværer m.m. til Danmark. Den svenske resident gjorde alt, hvad der stod i hans magt, for at få det stoppet. Efter krigen indså rigshofmester Korfitz Ulfeldt, at det havde været uklogt at sende Nederlandene i armene på Sverige ved den griske Øresundstold. Frederik III (1648 70) overtog et forgældet rige efter sin far Christian IV og måtte underskrive en meget streng håndfæstning, der søgte at begrænse kongens magt, inden han fik overladt tronen. I håndfæstningen sikredes adelen sine privilegier f.eks. monopol på alle de høje embeder og skattefrihed. Kongen måtte finde sig i, at rigsrådet tiltog sig medbestemmelse over orlogsflåden, som før havde været kongens. Indtægterne kom hovedsageligt fra krongodset, og skatterne skulle være en biindtægt. Kongemagten ønskede at gennemføre reformer inden for statsadministrationen, men kunne ikke finde støtte hos adelen. Frederik III rettede blikket mod de københavnske storkøbmænd. Disse var blevet rigere ved blandt andet at yde adelen en udstrakt kredit, da de havde svært ved at tilpasse forbruget til de rigere tider for godsdriften. Adelen mistede noget af sin magt til borgerskabet, da disse fik fremtrædende pladser i administrationen. Det var helt nyt, at de borgerlige og adelige blev bænket side om side i admiralitetet, som skulle tage sig af orlogsflådens forsyninger. Fra disse storkøbmænd, som havde international erfaring og administrativ 6

kunnen, modtog administrationen adskillige forslag til reformer af forvaltningen og beskatning. Et forsvarsforbund blev underskrevet mellem Holland og Danmark den 29. september 1649. Men Frederik III undlod ved krigserklæringen til Sverige i 1657 at få hjælp fra Holland. Traktaten trådte først i kraft året efter, da Karl X Gustav brød Roskilde-freden fast besluttet på at gøre det helt af med Danmark, der skulle indgå i et forenet Norden med svensk dominans. Gabriel og Selio Marselis trådte til med lån. Poul Klingenberg, parthaver i firmaet i Hamburg og generalpostmester i Danmark samt Heinrich Müller, en storkøbmand i København, påtog sig at underholde 10.000 mand med klæder, proviant, våben med mere for 165.000 rigsdaler i et halvt år. Et resultat af hjælpen var den hollandske admiral Jacob Obdams 36 orlogsskibe, der den 29. oktober 1658 slog den svenske flåde i Øresund, og København blev undsat af hollændere, hvis indsats resulterede i, at Karl X Gustav måtte afblæse den mislykkede storm på København. Ikke mindst det borgerlige, nederlandske organisationstalent fik betydning for Danmark, hvor flåden som et urværk var blevet klargjort i Vlissingen og sendt mod København. Man kæmpede, sejrede og afleverede store forsyninger mad til den sultne befolkning. Sverige tabte krigen i 1660. Bornholm og de norske len blev igen danske mens de øvrige landsdele Skåne, Halland og Bleking gik tabt og siden har været svenske Som betaling for gælden til Marselisslægten gav kongen Gabriel Marselis den Yngre skøde på Havreballegård samt 23 andre gårde i Viby, kornmagasinet ved Århusgården nær Århus Domkirke og Feldballegård på Mols. Også i 1660 afviste borgerskabet og kongemagten i enighed adelens fortsat privilegerede stilling. Derfor indførte Frederik III enevælden, et kongeligt militærdiktatur, som holdt sig i næsten to hundrede år. Kongen fik med et slag ubegrænset magt, som lovfæstes i Kongeloven 1665. Senere kom Danske Lov 1683, en samling af gamle landskabslove, der fik gyldighed for hele landet. Statsadministrationen blev gradvist reorganiseret med blandt andet oprettelse af kollegier, forløberne for ministerier. Frederik III s forhold til adelen efter statskuppet var anspændt, fordi den mistede sin politiske magt og sit væsentligste privilegium, skattefrihed, ved indførelsen af hartkorn skatter. En rekruttering af eksperter med forstand på den nye regeringsform fra udlandet var nødvendig. Men disse fremmede var ikke særlig velkomne. 7

Børnebyggeri på Langenæs med nye muligheder for alle! Aarhus Byråd har besluttet at bevare Læssøesgades Skole, og det er vi glade for her på Langenæs. Det er en stor fordel for vores bydel, at der fortsat er en lokal skole i området. Imidlertid er bevarelsen ikke uden betingelser, og det er derfor, der nu skal opføres et nyt børnebyggeri ved Langenæsstien. Et sådant byggeri var faktisk allerede planlagt, da Langenæs blev projekteret for 60 år siden, men det blev dengang opgivet. Nu kommer det imidlertid, og her fortæller skoleleder Niels Bo Nielsen fra Læssøesgades Skole i en samtale med Niels Kjær om de aktuelle planer. Hvad er formålet med børnebyggeriet på Langenæs? Der skal bygges på Langenæs, fordi bevarelsen af Læssøesgades Skole forudsætter, at skolen udbygges. Vores skolefritidsordning har to afdelinger. Den ene, Solsikkehuset, ligger lige ved siden af skolen. Den anden ligger på Marselis Boulevard 180, kendt som Skrænten. Skrænten forsvinder imidlertid i forbindelse med udvidelsen af Marselis Boulevard. Samtidig flyttes nogle af skolens faglokaler ned i Solsikkehuset. Derfor skal byggeriet på Langenæs rumme begge skolens SFO-afdelinger samt nogle undervisningslokaler til de yngste klasser. Børnehaven i Gerlachsgade og daginstitutionen Kirkedammen bliver ligeledes en del af det nye børnebyggeri på Langenæs. Noget af det interessante ved byggeriet er netop, at dagtilbud og skole således bliver nære naboer. Det vil give os nye muligheder for at samarbejde og på den måde skabe et rigtig godt miljø for bydelens børn. Hvor præcis er det, der skal bygges? Børnebyggeriet skal ligge ved Langenæsstien 10, dér hvor der i dag er en legeplads og et lokale for dagplejemødrene. Bygge riet bliver arealmæssigt på i alt 1600 kvadratmeter. Vil byggeriet give nogle gener for bydelen Langenæs? Det tror jeg ikke, snarere tværtimod. Når børnebyggeriet opføres på Langenæs, ønsker vi naturligvis som skole at have en nær og god forbindelse med bydelens beboere. Parkens arealer vil fortsat være frit tilgængelige for alle, og der vil stadig være bænke, som beboerne kan bruge. Samtidig vil man kunne komme tæt på børnemiljøet, hvis man ønsker det. Der er i forvejen daginstitutioner i området, så jeg mener ikke, at byggeriet vil medføre nye gener med hensyn til støj eller andet. Tværtimod vil Langenæs efter min mening med det nye børnebyggeri blive en endnu mere attraktiv bydel at bo i, end den allerede er nu. Enkelte beboere har udtrykt bekymringer med hensyn til trafik og tilkørselsforhold. Her kan jeg fortælle, at der vil blive udarbejdet en lokalplan for området, som kommer i høring. Vi vil fra skolens side gøre alt, hvad vi kan for, at der på dette område tages videst muligt hensyn til beboerne. Langenæs bliver en endnu mere attraktiv bydel at bo i, siger du. Kan du uddybe det? Byggeriet på Langenæs medfører nogle klare fordele for områdets børnefamilier. De bevarer den lokale skole med alle de 8

muligheder, som det rummer. Forældrene vil kunne mødes her, og børn i dagtilbud og indskoling vil være i det samme børnemiljø, så nye fællesskaber kan opstå. Men byggeriet giver efter min mening også fordele for andre end børnefamilierne. Bygningerne på Langenæs vil kunne bruges af alle beboere om aftenen eventuelt i samarbejde med Sport og Fritid. En afdeling i en boligforening har allerede spurgt, om de vil kunne bruge et af vores nye lokaler til mødelokale, og det er jo en oplagt mulighed. Lokale foreninger og beboere får altså nye muligheder, hvis de ønsker det. Jeg håber kort sagt, at byggeriet må blive til glæde for alle aldersklasser og skabe kontakt og godt samvær, også gerne på tværs af generationerne. Til sidst: Hvornår står børnebyggeriet på Langenæs færdigt? Hvis alt går efter planen, forventes byggeriet at stå færdigt om 4 år. Sultens onde cirkel kan brydes Søndag den 13. marts 2011 sender Langenæs kirken og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verden fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre. Når landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneindsamling sender indsamlere på gaden, er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 13. marts hos sognemedhjælper Hanne Raabjerg på tlf. 2135 0727 eller e-mail: hbr.langenaes@mail.dk En trædepumpe til 1.700 kroner har revolutioneret familien Mutintas liv. Familiens høstudbytte er blevet firedoblet, så alle kan få sund og nærende kost. Oveni kan forældrene tjene til børnenes skolegang ved at sælge grøntsager på markedet. Foto: Rune Hansen

10 Langenæskirkens store Julemarked blev 2010 afholdt lørdag den 20. november Det var som altid en hyggelig dag med indkøb, spil og masser af julestemning og rigtig mange besøgende. Salgsboderne bugnede af hjemmelavede ting håndarbejde, julepynt, syltetøj, kager og brød. I kælderen holdt det store loppemarked til med bøger, musik, og mange andre spændende loppefund, såsom porcelæn og nips, lamper og stegepander samt kunst af tvivlsom karakter. Sulten blev stillet med bl.a. lækkert hjemmelavet smørrebrød og lagkager til kaffen og selvfølgelig glögg og æbleskiver. Som en ekstra overraskelse kom Langenæs- og Skt. Lukas kirkernes nystartede børnekor forbi og sang for julemarkedets gæster. Julemarkedet siger mange tak for sponsorgaver fra: Anlægsgartner Jørgen Pedersen Apoteket, Skt. Lukas Arkitekt Per Kristensen Bedemand Kjeld Andersen Bedemand H.J. Madsen Bog og Idé, Vibycenteret Frokostspecialisten Let Køb Super Best Tømrerfirmaet E. Anker og Søn Viby El Østergaard Blomster

Og det skete i de dage Julen varer lige til påske hedder det i en af vore glade julesange. I en anden julesang lyder det sådan: Børn og voksne i kærlig krans rundt omkring træet vandre Julen er den højtid, der samler og glæder alle aldre. Med billederne på denne side ser vi tilbage på de dage, hvor børn og unge, voksne og ældre i glad forventning mødtes i dagene op mod højtiden omkring Den levende Julekalender for at se lågerne dag for dag blive åbnet, for at synge og lytte til musik samt korsang under ledelse af organist Dorte Tilma, kirkens kor og alle de mange frivillige lågeåbnere. Tømrer Poul Erik Nedergaard har bygget julekalenderen, og han satte den op sammen med kirkens konfirmander. Julekalenderen er bemalet af kirkens kreative medarbejder Luise Faurholt. Den levende Julekalender genopstår i december 2011. 11

Nyt fra Menighedsrådet Af Inge Frydenlund Ifølge menighedsloven, er der hvert år inden 1. søndag i advent, nye valg til tillidshverv i menighedsrådet. Dette valg fandt sted ved menighedsrådsmøde den 24. november 2010. Der var genvalg til alle poster, resultatet er som følger: Formand: Inge Frydenlund Næstformand/kontaktperson: Marianne Hagelquist Folkevalgt kasserer: Bente Madsen Kirkeværge: Mogens Ring Jensen. Ansættelse af 2. kirketjener, PRog kreativ medarbejder Luise Faurholt er pr. 1. september 2010 ansat som 2. kirketjener, PR- og kreativ medarbejder 15 timer pr. uge i alt. Vi byder Luise velkommen. Farvel til vores kordegn Det er med beklagelse, at vi må meddele, at vores kordegn Alis Iben Atzen, har opsagt sit stilling pr. 1. februar 2011, for at tiltræde i anden stilling. Vi takker Alis for den tid, hun har arbejdet på kirkekontoret, og ønsker alt godt for Alis i hendes nye job. Vikarer på kirkekontoret Menighedsrådet har pr. 18.01.2011 ansat nye vikarer, til at varetage arbejdet på kirkekontoret indtil 1. april. Pernille Bendtsen, som vi allerede kender som vikar under vor forhenværende kordegns ferier, friweekends og kurser. Pernille vikarierer på kirkekontoret på mandage. E-mail: apb@km.dk Sanne Birkely Sørensen, vikarierer på kirkekontoret på tirsdage, onsdage, torsdage og har tillige kirketjenesten på søndage. Sanne er cand. theol., og er bosiddende på Langenæs. E-mail: sabs@km.dk Vi byder velkommen til Pernille og Sanne, og ser frem til et godt samarbejde. Udtrædelse af menighedsrådet Marianne Hagelquist har fungeret som kontaktperson i menighedsrådet siden menighedsrådets konstituering i november 2008. Marianne Hagelquist er udtrådt af menighedsrådet efter eget ønske pr. 12. januar 2011. Ekstern regnskabsfører Århus Dom-Samsø Provsti har ansat en ekstern regnskabsfører, til varetagelse af regnskabet i provstiets sogne. Langenæskirken har tilmeldt sig denne ordning pr. 1. januar 2011. 12 Skriv til langenaeskirken@yahoo.com for at få nyheder om foredrag, koncerter, kirkehøjskole, udstillinger, Levende Julekalender og meget mere. Eller følg med på Facebook på facebook.com/langenaes.

Sognetur 25.-29. maj 2011 Nu forbereder vi igen en sognetur. Denne gang går turen til Sanden Bjerggård ved Slettestrand. Her er frisk vind og højt til himlen. Mange muligheder for skønne spadsereture på strand, i skov eller på stier med udsigt over Jammerbugt. God mad og hygge på Sanden Bjerggård. Sidst, men ikke mindst vil vi sammen komme på udflugter i det smukke nordjyske område ved hav og fjord. Et detaljeret program med tilmeldingsblanket udkommer ultimo marts og kan afhentes i kirken eller rekvireres på kirkekontoret. Turledere er Hanne Raabjerg, Ulla Dyhr, Bente Madsen og Aarhus Universitetskor Søndag den 8. maj kl. 16.00 Om koret Aarhus Universitetskor blev stiftet i 1995 og har i dag 25 medlemmer, alle nuværende eller tidligere studerende ved universitetet. Koret er et professionelt arbejdende klassisk kammerkor med et bredt repertoire, ofte med fokus på relativt ny kormusik. Her kan blandt andet nævnes et tæt samarbejde med samtidige danske komponister, som har mundet ud i uropførelser af en række værker af blandt andre Svend Nielsen, Bo Gunge og Stefán Arason. Om dirigenten Alice Granum har siden starten i 1988 været fast dirigent for Det Fynske Kammerkor. Hun er uddannet musikpædagog og musikleder ved Det Fynske Musikkonservatorium. Hun blev i 1996 docent i korledelse og underviser nu på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense samt Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Desuden er Alice Granum dirigent for Odense Symfoniorkesters Filharmoniske Kor og Filharmonisk Kor Sønderjylland. 13

Alle frivillige ved Langenæskirken Inviteres hermed til et arrangement tirsdag den 10. maj kl. 18. Tilmelding og nærmere oplysning om tid og sted senest den 2. maj til sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf. 2135 0727. Mail: hbr.langenaes@mail.dk Langenæskirkens arrangementer Tirsdag den 1. marts Kl. 19.30: Om gudstjenesteforberedelse, med henblik på den kommende søndag ved ved sognepræst og organist Dorte Tilma. Tirsdag den 8. marts Højskoleaften kl. 19.30 i Skt. Lukas Kirkes sognegård. Tirsdag den 15. marts Aftensang kl. 19.00. Tirsdag den 22. marts Fyraftensgudstjeneste kl. 17.30 Bagefter er der mulighed for at spise aftensmad sammen i kirkens lokaler. (Pris: 25,- kr. Gratis for børn.) Umiddelbart efter at vi har spist, ser vi filmen De andres liv. Tirsdag den 29. marts Kl. 19.00: Spil og fortæl ved organist Dorte Tilma. Aftenen foregår i kirken. Tirsdag den 5. april Aftensang kl. 19.00 Kl. 19.30: Mennesker jeg mødte. Ved tidligere formand for folketinget Christian Mejdahl. Tirsdag den 12. april Påskeoptakt. Se side 3 og 4. Onsdag den 25. søndag den 29. maj Sognetur til Sanden Bjerggård. Læs mere på www.langenaeskirken.dk Langenæskirkens besøgstjeneste Ønsker du at besøge et andet menneske, eller har du behov for besøg, er du velkommen til at henvende dig til sognemedhjælper Hanne Raabjerg. Tlf. 2135 0727, mail: hbr.langenaes@mail.dk 14

Løbende arrangementer Litteraturgruppe Den første torsdag i måneden. Mødetidspunktet er fremover kl. 14.00. Sykreds Hver anden torsdag kl. 10.00-12.00. 10. marts, 24. marts, 7. april, 28. april. Langenæsklubben Hver mandag kl. 14.00. Arrangementer i nabosognene Skt. Lukas Kirke Fredag den 18. marts kl. 19.30 i kirken Koncert med Poul Dissing, der fortolker grundtvigske sange og salmer. Billetter, der koster 135 kr. kan købes i forsalg på www.billetlugen.dk eller i Fona. Sogneaften torsdag den 31. marts kl 19.30 i sogne huset med historikeren Henrik Jensen, der taler over emnet: Det ordentlige menneske. Sct. Pauls Kirke Onsdag den 2. marts Guitaristen Martin S. Haugaard og sangtalenter fra Sct. Pauls Cantori, kl. 19.30. Entre gratis. Onsdag den 30. marts Michala Petri og Danmarks Radios Vokalensemble, kl. 19.30 entre kr. 125. Søndag den 17. april Mozarts Requiem. Sct. Pauls Cantori, Randers Kammerkor og solister. Dirigent: David Ridell entre kr. 120. Mere information på: www.sctpauls.dk Gudstjenester i sognet Marts Tirsdag den 22. kl. 10.30 Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 22. kl. 13.00 Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 23. kl. 15.00 Langenæshus April Tirsdag den 26. kl. 10.30 Plejeboligerne Augustenborggade Tirsdag den 26. kl. 13.00 Plejeboligerne Husumvej Onsdag den 27. kl. 15.00 Langenæshus Maj Onsdag den 18. kl. 15.00 Langenæshus (bemærk dato) Tirsdag den 24. maj kl. 14.00 Gudstjeneste i Langenæskirken for plejeboligerne Augustenborggade og Husumvej. Efter gudstjenesten er der kaffebord i kirkens lokaler. 15

Gudstjenester Marts Tirsdag den 1. kl. 19.00 Søndag den 6. kl. 10.00 Fastelavn. Matt. 3,13-17 Kirkefrokost Søndag den 13. kl. 10.00 1. s. i fasten. Matt. 4,1-11 Kirkefrokost Tirsdag den 15. kl. 19.00 Aftensang Søndag den 20. kl. 10.00 2. s. i fasten. Matt. 15,21-28 Tirsdag den 22. kl. 17.30 Fyraftensgudstjeneste Gudstjeneste for børn og voksne Søndag den 27. marts kl. 10.00 3. s. i fasten. Luk. 11,14-28 April Søndag den 3. kl. 10.00 NN Midfaste. Johs. 6,1-15 Kirkefrokost Tirsdag den 5. kl. 19.00 Aftensang Søndag den 10. kl. 10.00 Mariæ bebudelses dag. Luk. 1,26-38 Kirkefrokost Onsdag den 13. kl. 10.15 Påskegudstjeneste for børn Søndag den 17. kl. 10.00 Palmesøndag. Matt. 21,1-9. Torsdag den 21. kl. 10.00 Skærtorsdag. Matt. 26,17-30 Fredag den 22. kl. 10.00 Langfredag. Lidelseshistorien Søndag den 24. kl. 10.00 Påskedag. Mark. 16,1-8 Prædikantliste med forbehold Mandag den 25. kl. 10.00 2. påskedag. Luk. 24,13-35 Maj Søndag den 1. kl. 10.00 1. s.e. påske. Johs. 20,19-31 Søndag den 8. kl. 10.00 2. s.e. påske. Konfirmation Søndag den 15. kl. 10.00 Kirsten Dalager Buur 3. s.e. påske. Johs. 16,16-22 Fredag den 20. kl. 10.00 Bededag. Matt. 3,1-10 Søndag den 22. kl. 10.00 4. s.e. påske. Johs. 16,5-15 Søndag den 29. kl. 10.00 5. s.e. påske. Johs. 16,23b-28 Juni Torsdag den 2. kl. 10.00 Kristi Himmelfarts dag. Mark. 16,14-20 Kirkebil Kører hver søndag efter følgende plan: Augustenborggade 21A kl. 9.40, kører videre til nr. 23, 25 og 27. Du kan ringe til kirkekontoret på tlf.: 8614 7423, hvis du ønsker kirkebilen på andre tidspunkter eller på en anden adresse. Hvad gør man ved: Fødsel, dåb, navngivelse, navneændring, konfirmation, vielse og dødsfald. Henvendelse kan ske til kirkekontoret tlf. 8614 7423.